Mary Ainsworth - Vigtige personer i psykologiens historie

Mary Ainsworth er en anerkendt psykolog, hvis arbejde har bidraget væsentligt til vores forståelse af børns udvikling. Hun blev født i Glendale og voksede op i Canada, da hendes far fik arbejde i Ontario.  Hun studerede psykologi i Canada ved University of Toronto, hvor hun fik sin bachelorgrad i 1935 og sin mastergrad i 1936. I 1939 fik hun fik en ph.d. fra University of Toronto Hendes mand, Leonard Ainsworth, tog til Londog for at afslutte sine studier, der førte til en doktorgrad. Mary Ainsworth fulgte med. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle lave, men blev opmærksom på en annonce i Times, som annoncerede efter en researcher med diagnostiske kvaliteter. Personen skulle indgå i et studie, der var ledet af John Bowlby ved Tavistock Clinik.

Hun blev opmærksom på John Bowlbys forskning og kontaktede ham for at arbejde sammen med ham. Det accepterede Bowlby, og hun rejste til London for at arbejde på Tavistock Clinic. I 1953 fik Leonard arbejde på  East African Institute for Social Research in Kampala i Uganda. Mary Ainsworth flyttede med, og det gav hende mulighed for at lave et studie i forholdet mellem mødre og børn i landsbyer i Uganda.

Hendes forskning i tilknytningsteori har hjulpet med at identificere forskellige tilknytningsstile hos spædbørn og har revolutioneret den måde, man tænker på oplevelser i den tidlige barndom.

Fremmedsituationen: Ainsworths opfindelse

Fremmedsituationen er en psykologisk undersøgelsesmetode, der bruges til at vurdere en babys tilknytning til sin primære omsorgsperson. Bowlby havde udviklet sin tilknytningsteori, og Ainswooth udviklede en model, der kunne omsætte Bowlbys teori til praksis. Ideen er, at observere børns reaktioner på at blive adskilt fra deres primære omsorgsperson i et kontrolleret miljø. Metoden har følgende faste led

1. En forælder og et barn introduceres til forsøgslokalet.
2. Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet.
3. En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet.
4. Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet.
5. Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster (om nødvendigt) barnet og forlader så lokalet igen.
6. Anden separationsepisode: Barnet er alene.
7. Den fremmede person kommer igen ind i lokalet og retter atter sin adfærd mod barnet.
8. Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader lokalet.

Undervejs i undersøgelsen observeres to forhold. For det første i hvor høj grad barnet engagerer sig i undersøgende adfærd. Det kunne være i form af leg med nyt legetøj. Dernæst undersøges, hvordan barnet reagerer på at blive adskilt og genforenet med omsorgspersonen.

Grafisk opstillet ser det sådan ud:

Hvad viste forsøget?

Forsøget viste, at der findes forskellige tilknytningsmøntre. Børn med sikker tilknytning var i stand til at udforske deres omgivelser frit, vel vidende at deres omsorgsperson ville være tilgængelig, når det var nødvendigt. Børn med ambivalent tilknytning var ængstelige for at udforske deres miljø og var klyngende over for deres omsorgsperson. Børn med undgående tilknytning viste ringe interesse for deres omsorgsperson og var ligeglade med dennes tilstedeværelse eller fravær. Kombineret giver det følgende

 

Ainsworth i Uganda

I 1954 fik Leonard Aisworth et job ved  East African Institute of Social Research, Kampala i Uganda. Det gav Mary Ainsworth mulighed for at studere mødre og deres børn i deres naturlige omgivelser. Udgangspunktet var, at hun skulle undersøge adskillelsen mellem møder og børn i samfund, hvor børn blev sendt væk, for at “glemme brystet”. Undersøgelsen måtte dog justeres, da det viste sig, at man ikke fulgte denne tradition mere. Det gav mulighed for nogle justeringer af fremmedsituationen. Samtidig opdagede hun også nogle forskelle mellem mor-barn relationen i Uganda og i USA.

Det var på baggrund af forskningen i Uganda, hun begyndte at arbejde med forskellige typer af tilknytning. De forskellige datasæt lagde op til tre forskellige former for tilknytning: Sikker, undgående og modstand. I sin doktorafhandling havde hun brugt begrebet “sikker base“. Det begreb fik hun brug for i studierne i Uganda. I 1967 udgav hun bogen Infancy in Uganda, som var et af de første empiriske studier, der støttede Bowlbys teori om tilknytning.

Ainsworths arbejde skete i den intellektuelle sammenhæng, der hed behaviorismen. Her var der en helt anden tilgang til relationen mellem voksne og børn end er var i den klassiske psykoanalyse tilbage fra Freud

 

Tilbage i USA

Når der gik over 10 år, fra hun begyndte studierne i Uganda, til hun udgav bogen, hang det samme med, at hun efter hjemkomsten til USA fik en deltidsstilling ved Johns Hopkins University samtidig med at hun arbejdede på en klinik for børn med følelsesmæssige problemer. Samtidig begyndte hun studier af spædbørn og forældre i Baltimore. I Baltimore fulgte man 26 familier gennem månedlige besøg det første år af barnets liv. Børnene blev efterfølgende udsat for fremmedsituationen, så man kunne sammenholde de to datasæt. Indsamlingen af data blev sluttet i midten af 60’erne, og i 70’erne begyndte Ainsworth at publicere artikler på baggrund af studierne. I 1967 skrev hun, at tilknytning ikke bare er åbenlys adfærd, men bygges ind i nervesystemet i løbet af og som resultat af barnets interaktion med moderen. ^[1]https://www.allanschore.com/pdf/SchoreAttachHumDev.pdf

De studier viste en sammenhæng mellem tilknytning og mødrenes måde at respondere på deres børns behov på. Sammenhængen består i , at børn af mere responsive forældre har  en mere sikker tilknytning end børn af mindre responsive forældre. Hun søgte midler til at skalere studiet op, men blev afvist, da man ikke mente, der var nogen pointe i at gentage noget af så lille værdi.^[2] https://www.sas.upenn.edu/~cavitch/pdf-library/Bretherton_Ainsworth.pdf

I 1976 blev hun professor ved Virginia University, hvor hun var, frem til hun gik af som 70-årig i 1984. Hun forblev herefter aktiv i arbejdet omkring tilknytningsteorien frem til 1992.

Tilknytningsteorien, og derfor også Ainsworths arbejde, var kontroversielt. I 1977 holdt hun en tale ved det halvårlige møde i Society for Research in Child Development. Den skrevne version af hendes tale blev afvist af selskabets eget tidsskrift. Det kom så som et indlæg i en bog til ære for John Bowlby i 1972. Der skete dog en vending, efterhånden som flere studier viste de samme resultater. Det gjaldt både for langtidsstudier og studier i forskellige kulturelle sammenhænge.

Efter Ainsworth

Ainsworth arbejde fik betydning for den efterfølgende forskning.

Mary Dozier var med til at udvikle en metode til at hjælpe børn med at regulere deres følelser og adfærd. Det er et program, hvor man har 10 hjemmesessioner, som skal styrke forældrenes følsomhed  deres børn i alderen 6 måneder til 2 år.  Det har vist en god effektivitet. ^[3]https://angstsinfo.dk/forskning/attachment-and-biobehavioral-catch-up-addressing-the-needs-of-infants-and-toddlers-exposed-to-inadequate-or-problematic-caregiving På engelsk kaldes det ABC Parenting, hvor ABC står for Attachment and Biobehavioral Catch-up.

Den amerikanske psykolog Schore har forsket i sammenhængen mellem hjernens udvikling, følelser og psykisk sundhed. Det gjorde han med udgangspunkt i den model, Bowlby udviklede, og som Ainsworth underbyggede med sine data. Samtidig forsøgte han at se på sammenhængen mellem tilknytning, tidlig udvikling og hjernens funktioner. Han har også vist, at børn, der oplever tidlige overgreb viser en manglende udvikling af den hjernehalvdel, der er knyttet til tilknytning, følelsesregulering og stresshåndtering. ^[4]https://journals.sagepub.com/doi/10.1046/j.1440-1614.2002.00996.x

Mary Main var Ainsworths student. Hun udviklede det, der kaldes for AAI interviewet, og hun beskrev endnu et tilknytningsmønster. AAI er et interview, der bruges til at fastlægge voksnes tilknytningsmønster. Det er et langt interview, hvor man stiller spørgsmål til barndomserfaringer, minder, adskilleser og tab.

Jude Cassidy har taget forskningen videre og set på unges følelsesmæssige udvikling.