Her kan du læse om
Her kan du læse om
Der findes forskellige former for behandling af børnetraumer. De sidste tyve år har der været et stigende ønske om, at behandlingen af traumer hos børn sker med metoder, der har dokumenteret effekt.
Blandt de bedst dokumenterede metoder er: [1] Til det følgende se: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7163896/#CR46
Traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT) er en behandlingsform til børn mellem 3 og 18 år, der har symptomer på PTSD. Disse symptomer er relateret til traumatiske begivenheder, som de har oplevet eller været vidne til.
Behandlingen består af 15 sessioner til barnet og 15 sessioner til barnets forældre (forudsat at de ikke er krænkeren) eller en anden omsorgsperson. Den er udviklet af Anthony Mannarino, Judith Cohen og Esther Deblinger.
Forskning peger på, at TF-CBT reducerer PTSD-symptomer. Den tyder også på, at den kan have effekt på den grå substans i hjernen.[2]Eduardo González-Alemañy m.fl. “Brain structural change associated with Cognitive Behavioral Therapy in maltreated children”, Brain Ressearch Feb 2024.. Et studie fra USA, udgivet i 2023, peger i samme retning.[3] Last, Briana S. “Implementing trauma-focused cognitive behavioral therapy in Philadelphia: A 10-year evaluation”, Implementation Research and Practice 2023.
I 2023 begyndte man at anbefale terapiformen fra danske myndighedes side, efter at man havde afprøvet modellem i Region Syd. Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har fortaget en evaluering. Den viste et fald i børn, der opfyldte kravene til en PTSD-diagnose fra 85 % ved begyndelsen af forløbet til 54 % ved afslutningen af forløbet. Antallet af børn, der opfyldte kriterierne for klinisk depression faldt fra 81 % til 31 %. Forskningen viste også et fald i omfanget af negative traumerelaterede tanker og en markant forbedret trivsel og en større glæde ved livet. [4]https://sbst.dk/nyheder/2023/boern-udsat-for-overgreb-kan-fremover-tilbydes-traumefokuseret-behandling
På RTC – Rehabiliterings Center for Traumatiserede er der følgende læringsmål; [5]https://rct.life/media/1369/boern-og-unge-behandling.pdf
Børn og unge lærer
Forældre/omsorgsperson lærer
Forældre-barn psykoterapi er udviklet af Sheila Eyber, som var professor ved University of Florida. Hensigten er at behandle børn mellem 2 og 7 år. Den er evidensbaseret og lægger vægt på at forøge kvaliteten af relationen mellem forældre og børn og at ændre mønstrene mellem dem.
I 2014 udkom et studie, der koblede PCIT sammen med Bowlbys tilknytningsteori. Udgangspunktet var, at PCIT levede op til de forventninger, man ville have til behandling ud fra et tilknytningsteoretisk synspunkt. Man medgiver, at det er vanskeligt at måle, men mener, at den forbedrede forældre-barnrelation kan være en mulig kilde til at ændre barnets indre arbejdsmodeller – et begreb tilknytningsteorien bruger til at beskrive forståelsen af en selv og ens omverden. Studiet viste, at der var positive ændringer i både barnets og forældrenes adfærd og en formindskelse af forældrenes stress [6]Allan, B. m.fl “Parent–Child Interaction Therapy as an attachment-based intervention: Theoretical rationale and pilot data with adopted children”, Children and Youth Services Review 47 … Continue reading
De redskaber, man forsøger at udvikle, har man samlet omkring forkortelsen “PRIDE”, der betyder stolthed, hvor man forsøger at give omsorgspersonen bedre muligheder for at fremme positiv adfærd hos barnet. De fem bogstaver står for: [7]https://christianfamilysolutions.org/2020/03/27/practice-your-pride-skills-ideas-for-parents-to-connect/
Praise: Det svarer til det, vi på dansk kalder for ros. “Du vælger sådan nogle flotte farver”, “Du er god til at lege”. I metoden understreges det, at man ikke skal komme med ikke-specifik ros som “Godt” eller “Godt arbejde”. Den specifikke ros gør, at barnet forstår, hvad det roses for.
Reflection: Her gentager man eller parafraserer barnets udsagn: “Ja, koen er sulten”. Gevinsterne er, at man lader barnet styre samtalen, og barnet oplever at blive lyttet til.
Imitation: Her handler det om at gøre det, som barnet gør. Det er for eksempel at tegne det samme som barnet. Gevinsten for den voksne er at kunne holde fokus. Gevinsten for barnet er, at det sker på barnets præmisser. Barnet oplever også, at det kan lege med andre.
Description: Her beskriver man, hvad barnet gør. Det kan være adfærdsbeskrivelse, følelsesbeskrivelser
Enjoyment: Her lærer barnet, at man nyder at bruge tid sammen med det.
Denne form for terapi er udviklet for børn imellem 0 og 5 år, der har oplevet traumatiske begivenheder. Terapien trækker på indsigter fra både tilknytningsteori, psykodynamiske teorier, traumeteorier og kognitive adfærdsteorier. Målet er at formindske både børn og forældres symptomer på psykopatologi. Programmet varer et år eller længere, hvor forældrene hjælpes til at reflektere over deres barndomserfaringer og at adskille dem fra det nuværende forhold til deres barn.
I terapiforløbet indgår både barnet og forældrene. Målet er at støtte og styrke relationen mellem forældrene og barnet, ud fra at den relation fungerer som en ramme for at retablere og beskytte barnets mentale helbred. Barnet og forældrene lærer sammen at skabe en fælles fortælling om den traumatiske begivenhed og at identificere de traumatiske triggere, der genererer vanskeligheder.
Forløbet falder i tre dele:
https://childparentpsychotherapy.com/wp-content/uploads/2017/10/cpp_brochure_blank-back-panel.pdf
https://www.cebc4cw.org/program/child-parent-psychotherapy/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8035282/
En af de store udfordringer i traumebehandling er, at man skal behandle traumet uden at re-traumatisere personen. Retraumatisering handler om, at fortidens følelser bliver aktiveret af nutidens handlinger. En mere præcis definition er: “Retraumatisering beskriver den proces, der sker, når traumatisk lidelse bliver genaktiveret hos personer, som tidligere har oplevet en traumatisk, livstruende begivenhed.” [note]Encyclopedia of Trauma: An Interdisciplinary Guide her citeret fra Mødet med systemet. Når voksne med senfølger af seksuselle overgreb i barndommen kommer i klemme i systemet. Udgivet af “Nordjysk spor, en lokalafdeling af Landsforeningen Spor”
Der er lavet forskning og på den baggrund udviklet programmer, der forsøger at undgå retraumatisering. Se for eksempel: Keller-Dupree “Understanding Childhood Trauma: Ten Reminders for Preventing Retraumatization”, The Practitioner Scholar: Journal of Counseling and Professional Psychology, Vol 2, 2013. To grundlæggende råd for at undgå retraumatisering er:
Noter