Refleksiv funktion og mentalisering

I mentaliseringsmiljøet bruger man begrebet “Refleksiv funktion”. Det bruges til at beskrive evnen til at forstå adfærd i lyset af underliggende mentale tilstande hos sig selv og andre ^[1].Udtrykket blev introduceret af Peter Fonagy i 1991. Siden har forskningen omkring det uddybet og nuanceret begrebet. Op gennem 90’erne blev begrebet sat i relation til tilknytningsteorien. … Continue reading peger Luyten og Fonagy på tre udfordringer med mentalisering hos forældre med usikker tilknytning:

• De udviser ofte en manglende interesse i deres børns mentale tilstande.
• De er ofte enten overdrevent sikre på deres børns mentale stadier, samtidig med at de mangler forståelse for, hvordan barnet udvikler sig (Barnets mentale tilstand ændre sig over tid), eller tilskriver det usandsynlige tilstande (fx tanker, det skal være ældre for overhovedet at kunne tænke).
• De udvikler en forståelse for barnets mentale tilstande, som er meget langt fra, hvad der faktisk sker i barnet

På engelsk bruges derudover udtrykket “Parental reflective functioning,” der beskriver forældrenes evne til at reflektere over deres barns indre tilstande frem for at projicere deres egne mentale tilstande ind i barnet. Sagt på en anden måde: Det udtrykker,i hvor høj grad man kan håndtere barnets emotioner uden at lade sig dominere af ens egne emotioner.

Den refleksive funktion udvikles først i sammenhæng med de primære omsorgspersoner, dernæst i sammenhæng med kammerater, lærere og i en bredere social kontekst.

Skala for refleksiv funktion

Ud fra den udarbejdede man tilbage i 90’erne det, man kalder for skalaen for refleksiv funktion, nogle gange bare forkortet RF. Man opererer i dag med seks niveauer af refleksiv funktion fra “Negativ refleksiv funktion” til “exceptionel refleksiv funktion”.

Negativ refleksiv funktion er en aktiv og fjendtlig modstand mod en mentaliseing. Der forekommer også paranoide forestillinger om andre. Dertil kommer en mangel på refleksion

Mangel på refleksiv funktion kommer til udtryk som en næsten totalt fraværende refleksion og meget unøjagtige forestillinger om andre

Tvivlsom refleksiv funktion: Lidt beskæftigelse med mentale tilstande. Henvisning til mentale tilstande er generelt uspecifikke eller forklares ikke. Det kan også være analytiske på en sådan måde, at de ikke er relateret til individets erfaring.

Ordinær refleksiv funktion: Almindelig i ikke-klinisk population. Er i stand til at skabe mening i sine oplevelser og har en forståelse af andres tanker og følelser.

Markant refleksiv funktion: Har et refleksionsniveau, der afspejler bestræbelser på at identificere de mentale tilstande, der ligger til grund for adfærd.

Exceptionel refleksiv funktion: Gennemført evne til at fastholde en reflekterende indstilling og et helhedspræget perspektiv. Refleksionen er nuanceret og spontan.

I juni 2023 blev der udgivet et studie, der tyder på en sammenhæng mellem den refleksive funktion på den ene side og angst og intolerance over for usikkerhed på den anden.

Refleksiv funktion, mentalisering og følelser

For at kunne være refleksiv er man nødt til at kunne regulere følelser. En helt grundlæggende pointe i mentaliseringstanken er, at denne regulering hænger sammen med evnen til at mentalisere. I 2021 bekræftede et studie denne forbindelse mellem regulering og mentalisering. ^[2]https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0803706X.2021.1873418 Den proces indeholder tre elementer:

• Identifikation af emotioner,
• modulering af emotioner
• udtryk for emotioner

Identifikation

Første del af processen handler om at kunne identificere sine emotioner. Helt fundament handler det om at sætte navn på emotionen: vrede, tristhed, afsky, frygt, glæde eller noget helt andet. Følelser hører i en vis forstand sammen i familier: “Vred”, “frustreret”, “gaven”, “gal” og “pissesur” er alle forskellige udtryk for følelser, der kan ligne hinanden. Identifikation handler så at sige om, at man identificerer det rigtige medlem af familien.

Nogle gange kan det være ret enkelt, men andre gange er det mere vanskeligt. Nogle gange kan man stå i en situation, hvor man har modsatrettede følelser.

At identificere sine følelser handler også om at forstå deres betydning. Allan et all peger på, at mentalisering handler om at gøre emotioner meningsfulde. ^[3]Allen, Fornagy & Batman Mentalisering i klinisk praksis s.90

I 2016 udkom der en artikel, som beskriver evnen til at mentalisere som “alfabetisering”. På samme måde, som vi skal lære alfabetet og forskellige ord at kende, skal vi lære vores følelser at kende.^[4]https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/0803706X.2016.1245440?scroll=top&needAccess=true

 

Modulering

Det næste element i mentalisering handler om, at man kan modulere følelsen. Det betyder, at man kan regulere følelsen så til strækkelig ned, at man kan begynde at reflektere over den.

Der er forskning, der peger på, at de mødre, der har en høj refleksiv funktion, er bedst til at hjælpe deres babyernes emotionelle tilstande, og at det også kommer barnet til gode siden.  Samme forskning peger på, at manglende modulering fra forældrenes side kan føre til adfærdsvanskeligheder. ^[5]https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0163638321001557

Modulering hænger sammen med, at man kan udtrykke følelser

• Det kan ske over for en selv: Man reflekterer over affekt, mens man befinder sig i en emotionel arousal-tilstand.
• Det kan ske over for andre: Man giver udtryk for sine følelser for at afklare dem yderligere.

Udtrykke

Det sidste element i mentalisering er at udtrykke følelser. Det handler ikke kun om at udtrykke følelser over for andre, men også at kunne udtrykke følelser over for sig selv. Her er udfordringen at få følelser udtrykt, så de hverken kommer for lidt eller for meget til orde. Hæmmet vrede udtrykkes nogle gange som let irritation.

Denne process illustreres på sin vis fint af følgende historie: “I en anspændt situation indser (dvs. erkender) jeg pludselig, at jeg er ude af flippen. Jeg er nervøs, jeg sveder og er pirrelig. Men det var jeg også, før jeg lagde mærke til, at jeg var det; det er oplagt, at min følelsesmæssige ubalance ikke begyndte, netop da jeg blev opmærksom på den. Men nu, hvor jeg mærker, at jeg er kørt op, ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg er kørt op over. Så husker jeg et kort sammenstød, jeg havde med en kollega, på vej ud af kontoret: jeg husker, at jeg smækkede med døren, og jeg indser, at jeg må have været vred. Men over hvad? Det er ikke sikkert, at jeg kan sætte fingeren på det – det havde været et kortvarigt og tilsyneladende banalt sammenstød. Derefter kommer jeg imidlertid i tanke om tidligere konfrontationer, hvoraf nogle var særdeles ubehagelige. Nu forstår jeg min øjeblikkelige vrede, ikke så meget på baggrund af denne korte interaktion, men i lyset af hele den forudgående historie med denne person. Og jeg bemærker, som jeg også tidligere har gjort, at han i sin opførsel og holdning minder mig temmelig meget om min ældste bror: afvisende, nedladende, overlegen.”

Historien kulminerer i, at personen er vred over at være vred, og vreden fortager sig efter denne uventede drejning.

 

Mentalisering og kognitiv terapi ?

Mentalisering og kognitiv terapi er i udgangspunktet to forskellige traditioner. Alligevel kan man – mener Alllen, Fonagy & Bateman – anskue kognitiv terapi ud fra en mentanliseringsvinkel. Der mangler forskning, der undersøger effekten af de to terapiformer stillet over for hinanden.

Kognitiv terapi fremmer mentalisering – aktivt og systematisk, om end ikke nødvendigvis bevidst: Fokus på automatiske tanker er et eksempel på mentalisering: Fremmer bevidstheden om, hvordan man fungerer mentalt. (37) Registrering af tanker og alternative måder at tænke på vil forstærke oplevelsen af flere perspektiver

Kognitive aspekter, som lægger op til mentalisering:

• Angst er ikke dødbringende
• Angst er ikke ensbetydende med personlig svaghed
• Tanker er tanker og ikke kendsgerninger
• Følelser er ikke en direkte afspejling af virkeligheden
• Når jeg bliver ængstelig, har jeg flere ængstelige tanker
• Hvis jeg er mere angst, bliver verden ikke farligere af den grund
• Forsøg på at kontrollere angst skaber mere angst
• Jeg må være villig til at opleve angst for at formindske angsten

Denne sammentænkning af mentalisering og kognitiv terapi er der flere, der siden har grebet.

Beck pegede på, at mange af de skemaer, som ligger under problemerne i kognitiv terapi, enten handler om en selv eller om andre. Det har – mener nogle – en vis lighed med to hovedkategorier i mentaliseringsteorien, nemlig “selv” og “den anden”.

På den måde kan man anskule kognitiv terapi som en udvikling af den refleksive funktion.

 

Mentalisering og angst

Social angst handler om at fejllæse andres “mind” (167). Mennesker med social angst laver en ineffektiv mentalisering af andres emotioner (167). Der begynder også at komme forskning, der undersøger sammenhængen mellem angst og mentalisering.  Der er noget, der tyder på, at angst og mentalisering hhv hæmmer og fremmer bestemte aktiviteter i hjernen. (https://www.biorxiv.org/content/10.1101/2023.07.25.550477v1.full)

Se også: This supports that “low-flying” or implicit mentalizing provides more resilience than explicit mentalizing (i.e., high attention and high clarity). Findings suggest that the work on emotional self-awareness should be stressed in the intervention of the social anxiety spectrum conditions in order to improve prevention, functioning, and ultimately, treatments, of people impaired by symptoms of social anxiety. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2021.721584/full

Refleksiv funktion hos forældre

Forældres evne til at reflektere over barnets og egne indre tilstande har man forsøgt at måle. Det har man gjort ved at at udvikle følgende påstande, som forældrene skal reflektere over.

1. Det eneste tidspunkt, hvor jeg er sikker på, at mit barn elsker mig, er når han/hun smiler til mig.
2. Jeg ved altid, hvad mit barn vil.
3. Jeg kan godt lide at tænke over årsagerne til mit barns handlinger og følelser.
4. Mit barn græder, når vi er blandt fremmede, for at gøre mig flov.
5. Jeg kan fuldstændig læse mit barns tanker.
6. Jeg tænker meget over, hvad mit barn tænker og føler.
7. Jeg synes, det er svært at deltage aktivt i fantasilege med mit barn (for forældre til børn under ni måneder: forestil dig, om du vil have svært ved at deltage aktivt i fantasilege med dit barn, når han/hun bliver ældre).
8. Jeg kan altid forudse, hvad mit barn vil gøre.
9. Jeg er ofte nysgerrig efter at finde ud af, hvad mit barn føler.
10. Sommetider bliver mit barn syg for at forhindre mig i at gøre det, jeg gerne vil.
11. Jeg kan nogle gange misforstå mit barns reaktioner.
12. Jeg prøver at se situationer fra mit barns perspektiv.
13. Når mit barn klynker, gør han/hun det kun for at irritere mig.
14. Jeg ved altid, hvorfor jeg gør, som jeg gør over for mit barn.
15. Jeg prøver at forstå grundene til mit barns dårlige opførsel.
16. Mit barns adfærd er ofte for forvirrende til at prøve at forstå.
17. Jeg ved altid, hvorfor mit barn gør, som han/hun gør.
18. Jeg tror ikke, at der er nogen pointe i at prøve at gætte, hvad mit barn føler.

Spørgsmålene prøver at afdække følgende tre typer af tilstande hos forældre:

Præ-mentaliserende tilstande.

De defineres som begrænset mentalisering eller en ikke-mentaliserende holdning, hvor forælderen laver uhensigtsmæssige og ondsindede antagelser om barnets mentale tilstande (f.eks. “Mit barn græder omkring fremmede for at genere mig”). Lave scores på denne dimension karakteriserer optimal refleksiv funktion.

Sikkerhed omkring mentale tilstande

Det  defineres som niveauet af sikkerhed i at tilskrive mentale tilstande til barnet og anerkendelsen af opaciteten af mentale tilstande (f.eks. “Jeg kan fuldstændigt læse mit barns sind”). Lave scores afspejler hypomentalisering, hvor forælderen er overdrevent usikker om barnets mentale tilstande, mens høje scores kan afspejle hypermentaliseren, hvor forælderen ikke anerkender opaciteten af mentale tilstande. Således karakteriseres medium scores på denne dimension som optimal refleksiv funktion

Interesse og nysgerighed

Interesse og nysgerighed omkring spædbarns mentale tilstande defineres som forælderens nysgerrighed og aktive vilje til at forstå barnets mentale tilstande (f.eks. “Jeg er ofte nysgerrig efter at finde ud af, hvordan mit barn har det”). Lave scores på denne dimension indikerer hypomentalisering og afspejler manglende interesse for barnets mentale tilstande, mens nogle studier antyder, at meget høje scores kan indikere hypermentaliseren, der afspejler overdreven eller indtrængende interesse i barnets mentale tilstande. Således karakteriserer medium til høje scores på denne dimension optimal refleksiv funktion