Her kan du læse om
“At projicere” betyder, at man tillægger andre de egenskaber eller konflikter, man selv kæmper med. Årsagen til at vi gør det er, at vi ikke magter at være i følelsen selv. “Gevinsten” er, at vi undgår at se vores egne konflikter og smerter i øjnene. Fokus bliver flyttet fra os selv til andre. Det behøver ikke nødvendigvis at være det negative, vi projicerer over i et andet menneske. Det kan også være positive kvaliteter som vi ikke kan se hos os selv, som vi forskyder til andre.
I tegnefilm og eventyr bliver projektionerne tydelige. I Snehvide ser dronningen – Snehvides stedmoder – ind i spejlet og stiller spørgsmålet “Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her?”. I første omgang er svaret: “Ingen i verden er dejlig som du.”. Men så vokser Snehvide op, og dronningen stiller spejlet det samme spørgsmål. Denne gang er svaret dog mere skræmmende: “Dronning, stor er din skønheds glans, men Snehvide er skønnest med ungdommens krans.”. Herefter fortsætter eventyret: “Dronningen blev både gul og grøn af misundelse, og fra nu af hadede hun Snehvide af hele sit hjerte.”. Denne desperation gør, at hun forsøger at slå Snehvide ihjel. Spejlet er udtryk for en projektion. Det hun ser i spejlet, er hendes egne fantasier og forestillinger. I dette tilfælde et mindreværd i forhold til Snehvide.
I filmen Frost I opdager Elsa at hun har magiske kræfter – alt hvad hun rører ved, bliver til is. Til at begynde med forsøger hun at skjule disse kræfter. I første omgang fører det til isolation, og søsteren Anna forstår ikke hvorfor. Da Elsa opdager at Anna skal giftes mister hun kontrollen og Arendal fryser til is.
Derfor flygter Elsa til Nordbjerget.Hun forklarer selv, at det er for at hun han være den hun er uden at skade andre.
Hendes søster Anna tager ud for at lede efter hende. Elsa vil forsvarer sig selv og Anna mod hendes magi, og derfor skaber hun monsteret Mashmallow for at få Kristoffer og Anna til at forsvinde. Nogle analyser forstår Mashmallow som en projektion af Annas negative sider. På samme måde kan man se snemanden Olaf som en projektion af Annas positive sider.
Filmen ender med, at Anna må integrere sine positive og negative sider. Til det hjælper søsteren Elsa hende på vej. Da Anna til sidst fryser til is, er det Elsas varme, der får hende – og hendes hjerte – tøet op.