“At projicere” betyder at man tillægger andre de egenskaber eller konflikter man selv kæmper med. Årsagen til at vi gør det er, at vi ikke magter at være i følelsen selv. “Gevinsten” er, at vi undgår at se vores egne konflikter og smerter i øjnene. Fokus bliver flyttet fra os selv til andre. Det behøver ikke nødvendigvis at være det negative vi projicerer over i et andet menneske. Det kan også være positive kvaliteter som vi ikke kan se hos os selv, som vi forskyder til andre.
I tegnefilm og eventyr bliver projektionerne tydelige. I Snehvide ser dronningen – Snehvides stedmoder – ind i spejlet og stiller spørgsmålet “Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her?”. I første omgang er svaret: “Ingen i verden er dejlig som du.”. Men så vokser Snehvide op og dronningen stiller spejlet det samme spørgsmål. Denne gang er svaret dog mere skræmmende: “Dronning, stor er din skønheds glans, men Snehvide er skønnest med ungdommens krans.”. Herefter fortsætter eventyret: “Dronningen blev både gul og grøn af misundelse, og fra nu af hadede hun Snehvide af hele sit hjerte.”. Denne desperation gør at hun forsøger at slå Snehvide ihjel. Spejlet er udtryk for en projektion. Det hun ser i spejlet, er hendes egne fantasier og forestillinger. I dette tilfælde et mindreværd i forhold til Snehvide.
I filmen Frost I, flygter Elsa til nordbjerget, hvor hun skaber monsteret Mashmallow for at få Kristoffer og Anna til at forsvinde. Derude kan hun leve i fred – men også i ensomhed. Nogle analyser forstår Mashmallow som en projektion af Annas negative sider. På samme måde kan man se snemanden Olaf som en projektion af Annas positive sider.
Filmen ender med, at Anna må integrere sine positive og negative sider. Til det hjælper søsteren Elsa hende på vej. Da Anna til sidst fryser til is, er det Elsas varme der får hende – og hendes hjerte – tøet op.