Forståelse af falske antagelser – to stadier af mentalisering

Forståelsen af menneskets evne til at mentalisere hænger tæt sammen med, hvordan man forstår barnets udvikling i dets første leveår. Frem mod ungdomsårene er den normale forståelse af mentaliseringsevnens udvikling følgende.

Periode uden mentaliseringsevne

Et spædbarn (0-6 måneder) har en tendens til at reagere, når det har det koldt, varmt, vådt eller er sultent. Barnet har ikke nogen evne til at reflektere over det på en kognitivt bevidst måde. Her hjælper moderen med at svare på barnets behov og sætte ord på dets oplevelser. I en vis forstand oversætter og formidler hun spædbarnets subjektive oplevelser. En af udfordringerne her er barnets temperament, og hvis der er meget temperament, kræver det mere af forældrene.

I den næste periode (6-12 måneder) begynder barnet at tage de første skridt frem imod at blive social. Der sker en ændring fra selvorientering til social orientering. Barnet bruger omsorgspersonens reaktioner til at måle sine egne reaktioner med. Barnets følelser og oplevelser er som forskellige små prikker på et stykke papir, som moderen forbinder med hinanden ved hjælp af sine reaktioner over for barnet. Sharp og Bevington giver følgende eksempel:

“Godmorgen, lille ven! Jeg hørte, at du græd og kom straks hen til dig. Hvordan har du det? Lad mig løfte dig op … oh, du føles dejligt varm …. Er du sulten? Lad os gøre din flaske klar … ja, … det er morgenmadstid. … Ser du, det er lyst udenfor? … Kom, lad mig holde dig sådan her, og så går vi og henter din flaske.”

Noget af det næste, der sker, er, at småbørn (2-3 år) begynder at forstå, at handlinger kan udspringe af usynlige mentale stadier. Barnet kan slutte fra, at mor græder, til, at hun er ked af det. Men barnet er endnu ikke i stand til at reflektere over mentale stadier hos andre. I dette stadie kan forældrene begynde at understøtte eksplicit mentalisering. Når søster græder, sætter mor ord på: “Anna græder. Hvad tror du, der er galt?” På denne måde udvides evnen til mentalisering. I denne periode kan der opstå en form for magisk tænkning, hvor man tror, at ens tanker kan blive til virkelighed. Toilettræning kan blive vanskelig, fordi nogle børn forestiller sig og er bange for at blive trukket med ud, når afføringen forsvinder. Denne magiske forestilling ligger også bag frygten for spøgelser under sengen. Helt grundlæggende er det sådan, at det, der sker i barnets tanker, er virkeligheden.

Periode med begyndende og udviklende metaliseringsevne – forståelse af falske antagelser

Tildig barndom (4-5 år)

Børn begynder nu at kunne aflæse og forstå andres adfærd og deres intentioner bag adfærden. De begynder også at kunne forstå falske antagelser, hvilket viser, at de kan adskille deres eget perspektiv fra andres. Opgaven med at teste for falske antagelser ser sådan ud:

Man fortæller følgende historie: “Peter lægger et stykke legetøj ind i det grønne skab. Lidt efter kommer Eva og flytter det fra det grønne skab til det blå skab.” Barnet får så spørgsmålet: “Hvor vil Peter lede efter legetøjet?”

Før barnet er i stand til at adskille sit eget perspektiv fra andres, vil det svare “Peter vil lede i det blå skab.” Barnet ved jo, at det ligger der, og går uden videre ud fra, at det ved Peter i historien også. Når det begynder at kunne adskille sit eget perspektiv fra andres – omkring 4-5 år – vil det svare, at Peter vil lede i det grønne skab. Barnet formår at adskille sin viden fra Peters i historien. ^[1]I en samtale vil barnet begynde at forstå, at virkeligheden for samtaleparterne er anderledes, end den er for barnet selv.

Samtidig begynder børn at fatte, at ens tanker ikke behøver at være sande. ^[2]https://www.child-encyclopedia.com/pdf/expert/social-cognition/according-experts/development-theory-mind-early-childhood

Det er også her, teorien om det mentale begynder at udvikle sig. Det er en væsentlig begivenhed for børn, fordi børn med en veludviklet teori om det mentale klarer sig bedre i skolen og blandt kammerater.

Mellem-barndom (6-11 år)

Når barnet har udviklet mentaliseringsevnen, begynder det at forstå lidt af, hvad løgne, jokes, ironi og sarkasme er. Det bliver muligt at have samtaler om fænomener, der adskiller sig fra virkeligheden. Det begynder også at forstå sociale komplekse situationer. Noget tyder på, at i denne fase er piger generelt bedre til at have sind på sinde – mentalisere – end drenge er. Udviklingen af disse færdigheder kommer dog med en lille pris, idet man skal til at forholde sig til følelser som skam, stolthed og forlegenhed.

Teenageperiode (12-17 år)

I teenageperioden sker der flere ting. To af de væsentlige er social reorientering og ændringer i hjernens frontolimbic system. Dette kommer til udtryk som øget evne til mentalisering. Samtidig sker der en ændring i, hvem der påvirker den unge fra en op ned-struktur (forældre, lærere og andre vigtige voksne) til sidelæns struktur: venner og social sammenhæng.

Man begynder også at møde forskellige billeder af en selv, fra venner, lærere og familie. Disse billeder skal man forholde sig til og derved få sammensat sit eget selvbillede.