Impulsitivtet
Impulsivitet kan være en forsvarsmekanisme. Det er en trang til at opløse en spænding eller ubehagelig følelse. Et klassisk eksempel er kvinden, der efter at være forladt af sin mand, kaster sig ud i tilfældig seksuelle forbindelse for at dulme sin smerte. Se i øvrigt dette forskningsoverblik fra 2015.

Overdrivelse
Grundtanken er her, at man overdriver. Det kan være i form af katastrofetækning; Fx moderen, der straffer sit barn for ikke at klare sig godt nok i skolen. Bag ved kan ligge en angst for, at situationen ikke vil blive bedre. En anden udgave er, at man sygeliggør det normale. Det kan være en mor, der mener, at der er noget galt med barnet, hvis ikke det pottetrænes tidsnok. En anden mulighed er, at forældre bliver overopmærksomme på, om deres barn lider af en sygdom., og mener, at deres barn har behov for medicinsk behandling og eventuelt også, at det har behov for speciel behandling.

Forskydning
Forskydning er en mekansime, der går tilbage til Freud. Grundlæggende handler det om, at man har en følelse, som man retter mod noget andet, end den egentligt er rettet imod. Det kan være moderen, der skælder ud på barnet, selv om hun dybest set er vred på faderen. Overdreven dagdrømmeri kan også ses som en forskydning af angst.  

Projektion
Freud var en af de første til at beskrive projektion som forsvarsmekanisme. Det, der sker, er, at man skyder (projekterer) følelser, man selv har, over på en anden. Den psykologiske gevinst herved er, at man ikke behøver at forholde sig til sine egne negative følelser, for det opleves, som om det er en anden, der har dem. Derved forvrider man virkeligheden og får selv en gevinst ud af det. Konsekvensen bliver, at man flytter en konflikt fra at være inden i en selv til at blive en ydre konflikt. Et eksempel kan være, at man har lavt selvværd. Den kritik over for en selv, som det fører med sig, beskytter man sig ubevist imod ved at tillægge en anden (ven, kæreste, arbejdskollega etc) den kritik, så man tror, at det er ham, der kritiserer en, frem for at det dybest set er en selv. Angst kan håndteres ved hjælp af projektion. Man skubber følelsen af, at man ikke kan håndtere verden over på en anden, der så er skyld i, at man mister arbejdet, ikke har penge nok eller noget helt tredje. Igen er gevinsten, at det ikke er en selv, men dem "derude", der er problemet.

Benægtelse
Benægtelse handler om, at man ikke retter opmærksomheden mod virkeligheden. Det handler ikke om ikke at kunne se virkeligheden, men ikke at ville se den. Denne form for forsvar kan ske på forskellige måder. En mulighed er direkte benægtelse på trods af overvældende beviser for det, man benægter. Denne form for benægtelse findes fx i Holocaust-benægtelserne. Et andet sted, hvor denne form kommer til udtryk, er hos alkoholikeren, der er overbevist om, at han ikke er bundet til alkohol.  

Undertrykkelse
Undertrykkelse handler om at holde bestemte tanker, følelser eller impulser uden for ens bevisthed. Derved minimeres de negative følelser. At undertrykke en følelse er en måde at "glemme" noget, der er negativt. Det kan være en oplevelse i fortiden, eller det kan være, at man "glemmer" at gå til tandlæge. Det kan give en umiddelbar gevinst, men skabe problemer på længere sigt.  Freud anså også fortalelser som et udtryk for, hvad man forsøgte at undertrykke. Et eksempel er barnet, der er blevet bidt af en hund. Barnet glemmer det, men udvikler senere en forbi for hunde - uden at han eller hun kan forbinde sin frygt med den oprindelige oplevelse.