Carl Gustav Jung - Vigtige personer i psykologiens historie

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater og psykoanalytiker, der grundlagde analytisk psykologi. Han blev født i Schweiz. Han var enebarn og voksede op med forældre, der havde et problemfyldt ægteskab, og han udviklede sig til et ensomt barn. I 1895 begyndte han på Universitetet i Basel, og fem år efter afsluttede han sin medicinske kandidatgrad. I 1900 blev han ansat ved hospitalet i Zürich. Han giftede sig i 1903 med Emma Rauschenbach og fik 5 børn. Emma var stærkt interesseret i mandens arbejde, og i 1930 begyndte hun selv at arbejde som psykoanalytiker.

I den første fase (1911-24) udviklede Jung sine begreber og den psykologiske typologi, hvor han skelnede mellem otte forskellige personlighedstyper som han knyttede sammen med fire af bevidsthedens funktioner: tænke, føle, intuition, perception.

I perioden fra 1924 til 1945 var Jung på feltstudier flere steder; Nordamerika (1924-25), Østafrika (1925-26) og  New Mexico (1925). Han var i Indien i 1937, hvilket fik betydning for den plads, han gav religion i forståelsen af det ubevidste.^[1]Efterfølgende har Jung haft en vis indflydelse på new age-miljøerne. Nogle er gået så langt, at de anser ham for at være den, der indledte vandmandens tidsalder (Jung and the New Agers – … Continue reading

Jung og Freud

I 1907 mødte han Freud og arbejdede lidt sammen med ham. Baggrunden var, at han året før havde sendt Freud bogen Studies in Word-Association. Freuds positive svar fik Jung til at tage til Wien.

I 1912 brød Jung med Freud. Der er flere årsager til det. Jung mente, at Freud lagde for stor vægt på seksualiteten. Han mente, at det blev en for simpel måde at tænke på. Hvor Freud så den grundlæggende kraft som en seksuel energi, så Jung det mere generelt som en livskraft og understreger, at det netop ikke kun er en seksuel energi. Han fastholdt Freuds libido-begreb, men udvidede det. Han anså det for at være en energi forstået som ønsker/begær. Terapiens opgave er nogle gange at svare på spørgsmålet “Hvad er det, der repræsenterer det naturlige forløb af personens energi?”. ^[2]What is it, at this moment and in this individual, that represents the natural urge of life? That is the question.[ “The Structure of the Unconscious,” ibid., par. 488.]

Samtidig med Jungs reservationer var Freud skeptisk over for hans begreb om det kollektivt ubevidste. Det kollektivt ubevidste var – i modsætning til det personligt ubevidste –  fælles for mennesker på tværs af kulturer, og det var her, Jung placerede arketyperne. Han udledte det kollektivt ubevidste fra forekomsten af psykologiske fænomener, der ikke kunne forklares på baggrund af personlig erfaring. Freud anså denne idé for uvidenskabelig.

Jung så også anderledes på mor-barn-relationen. Barnet blev ikke knyttet til sin mor på grund af incestuøse ønsker, der var rettet mod moderen, men fordi hun gav barnet kærlighed og omsorg.  På den måde var han på sin vis en forløber for John Bowlby og tilknytningsteorien.

Der er også en begrebsmæssig forskel, idet Jung ikke brugte begreberne “id”, “ego” og “superego”, men udviklede sine egne begreber, “persona”, “skyggen” og “selvet”. De tre begreber har en vis indholdsmæssig lighed med Freuds “id” og “ego”, men er dog noget bredere.

Endelig så de meget forskelligt på religion. Freud anså religion som udtryk for neuroser og illusioner og som noget, der er født af menneskets hjælpeløshed. På et tidspunkt sammenligner han det med narkotika, og han kalder det for en kollektiv neurose. Jung derimod så det som et udtryk for det kollektivt ubevidste.^[3]https://owlcation.com/humanities/The-Difference-Between-Carl-Jungs-and-Sigmund-Freuds-Views-on-Religion

I 1913 trak Jung sig fra den psykoanalytiske bevægelse. Selv om han afbrød kontakten med Freud, fastholdt han respekten for ham og hans arbejde. ^[4]Han var ikke den første, der brød med Freud. Omkring samtidig havde Adler gjort det samme. Adler havde flere grunde til det, men en af dem var – i lighed med årsagerne til Jungs brud med … Continue reading

Arketyper

Jung mente, at der var nogle mønstre, som var universelle, i den forstand, at de lå i det menneskelige sind hos alle mennesker. Det rejser spørgsmålet: Hvilke arketyper er der? Han identificerede nedenstående otte:

1. Selvet – En samling af alle menneskets psykologiske funktioner og potentiale
2. Skyggen – De ubevidste og fortrængte dele af personligheden
3. Anima/Animus – Det mandlige i kvinden og det kvindelige i manden
4. Persona – Masken, man bærer i offentligheden og over for andre mennesker
5. Moderen – Arketype for moderen og moderfiguren
6. Faderen – Arketype for faderen og faderfiguren
7. Barnet – Arketype for uskyld, renhed og fornyelse
8. Helt/Heltinde – Arketype for det ideelle og perfekte

Disse typer får så et personligt præg i den enkeltes psyke. Det kan kaldes for “aktualisering”. Der er enkelte, der har sammenlignet det med Platons ideer, men dog med den forskel, at Jungs arketyper er mere dynamiske. Det har fået nogle til at sammenligne det med et fingeraftryk. De er både generelle og specifikke på samme tid. Den måde at tænke på forudsætter, at barnet, der fødes, ikke er en “tom tavle”, der alene er modtagelig og fyldes af moderen, men menneskets natur forudsætter moderen både fysisk og psykologisk. Vi fødes i verden med en arketypisk udrustning, som gør os i stand til at tilpasse os virkeligheden.

Siden Jung er ideen blevet videreført og dukker op andre steder. I den franske udgave af den åndsstrømning, der kaldes for strukturalismen, findes noget tilsvarende hos Claude Lévi-Strauss. I sprogvidenskaben er der nogle grundlæggende former i sproget, der eksisterer på trods af, at sprog er forskellige. Noget tilsvarende kan findes i sociologien.

Selvet

Selvet – med stort S – er større end “jeget”. Dets mål er at realisere menneskets eksistens i den enkeltes liv. Den proces kaldes for Individuation. Individuation er udviklingen af den individuelle personlighed. Den proces indeholder en øget bevidsthed om ens unikke psykologiske virkelighed, hvilket også vil sige ens personlige styrker og begrænsninger. Den har mål i biologien, men også i kunst, religion og sjælens indre liv.

Jeget/ego

Jeget er knyttet til selvet, men har adskilt sig fra selvet. De er knyttet sammen ved det, der kaldes for ego-selv-aksen. Det er centrum i vores bevidsthed, og personlighedens stabilitet. Vi omtaler det som “jeg” eller “mig”.  Jung brugte begrebet “ego” og “samvittighed” som begreber, der udtrykte det samme.

Skyggen

Jungs skygge er en psykologisk term, som refererer til de dele af vores personlighed, som vi afviser eller undertrykker. Disse dele kan indeholde vores negative eller uhensigtsmæssige egenskaber, vores frygt og skamfulde følelser eller andre sider af os selv, som vi ikke ønsker at vise til verden. Derfor taler han om, at man kan være besat af sin skygge, og tænkte, at en manglende erkendelse af skygge er en del af menneskers grundproblemer ud fra en psykologisk synsvinkel.

Skyggen refererer ikke kun til de negative sider af en selv, men også til de positive og kreative. Det er vigtigt, for hvis man ikke erkender det, mister man noget energi og muligheden for at forbinde sig til andre. Derfor består en del af det terapeutiske arbejde i at arbejde med sin skygge og få den integreret i sin personlighed.

Begrebet projektion hører tæt sammen med skyggebegrebet. Projektionen opstår, når man overfører sin ubeviste sider af sig selv på andre. Det sker, når man ikke er i stand til at integrere sine skyggesider i sin egen personlighed. Det er vigtigt,, man denne skygge bliver bevidstgjort, for de dele af skyggen vi ikke bevidstgør, fremstår som skæbne i ens liv. ^[5]”Projection means the expulsion of a subjective content into an object; it is the opposite of introjection. Accordingly, it is a process of dissimilation, by which a subjective content becomes … Continue reading

Persona

Persona er også en arketype. Udtrykket går tilbage til det gamle Grækenland, hvor skuespillerne bar en maske – persona – når de spillede. Igennem denne persona fremstiller man sig selv i en form, som man håber, er socialt acceptabelt. Den begynder at blive formet i barndommen, hvor barnet lærer at tilpasse sin adfærd til omgivelserne.

Grafisk set kan det opstilles således:

At nå det ubevidste

De ubevidste dele af personligheden er altså med til at forme en som menneske. Hvis man skal ændre  sig, skal man ned og have fat i de ubevidste dele af en selv. Til det er der blevet foreslået forskellige metoder.

Associationer

Freud havde forsøgt at nå ind til patienternes ubevidste ved at tolke deres drømme. Jung gjorde det ved at bruge associationsmetoden, altså man sagde et ord til klienten, og så svarede klienten. Denne metode hører hjemme i gruppen af “projektive test”. ^[6]Det begreb kommer – naturligvis – af ordet projektion. Der er forskellige testmetoder, der forsøger at afdække noget af det ubevidste i psyken. En af de mest kendte metoder er Rorschach-testen, også kaldet “blæk-klat-prøven”, hvor man får vist et billede, som man så skal associere ud fra. Den kan se sådan ud:

Rorschach-testen blev udviklet af Hermann Rorschach og offentliggjort i 1921. Rorschach var en schweizisk psykiater, der var optaget af, hvordan billeder kunne afsløre en persons indre. Selve testen består af ti symmetriske blækpletter, hvor testpersonen får til opgave at beskrive, hvad de ser i dem. Jung brugte metoden til at få materiale til analytiske samtaler, og han var med til at udbrede testen.

 Jungs ord-metode fokuserede dels på, hvad folk associerede til det pågældende ord, hvor hurtigt det skete, og hvorvidt der bare kom et ord, som testen lagde op til, eller der kom uddybninger fra klienten. Testen bestod i, at “Testeren” havde 100 ord, som han sagde til klienten ét ad gangen, som så sagde det, vedkommende forbandt med ordet. “Testeren” noterer svaret, men også andre forhold: Hvor lang tid var klienten om at svare? Hvordan var hans ansigtsudtryk? Gentager han ordet? Er der en kort eller lang pause?

Metoden havde rødder hos englænderne Sir Francis Galton (1822-1911) og Wilhelm Wundt (1832-1920). Tyskeren Theodor Zeichen (1862-1950) havde demonstreret, at reaktionstiden blev forøget, når et ord blev associeret med en ide, man enten var uenig i, eller som var foruroligende.

Drømme

Jungs måde at forstå drømme på var inspireret af Freud. Freud så drømme som forbudte ønsker, der blev befriet fra deres hæmninger for at søge at få adgang til bevidstheden, og han kaldte tolkningen af drømme for kongevejen til viden om sindets ubevidste aktiviteter.

Efter bruddet med Freud udviklede Jung sin egen tilgang til drømme. Jung så drømme som psykens naturlige produkt, der havde en selvregulerende funktion. Freud så to kilder til drømmene: barndommen og begivenheder fra dagen før. Det var Jung enig i, men så også en kilde fra det kollektivt ubevidste. Jungs syn på drømme kan samles i fire pointer. ^[7]Jung: A very short introduction

1. Drømme er naturlige, naturlige og spontane uafhængig af bevidst vilje eller intention
2. Drømme har et formål og er kompenserende; De skaber balance og individuation
3. Drømmenes symboler har en transcendent funktion. Her er den store forskel til Freud. For Freud var de repræsentationer af ubevidste ideer, konflikter eller ønsker. Jung afviste den forbindelse. De er forsøg på at udtrykke noget, der hidtil har været ukendt.
4. Drømme skal ikke fortolkes til at begynde med, men man skal forstå drømmens “humør”, dets billeder og symboler.

På den baggrund kan man gå til forståelsen af drømme i tre stadier:

1. Drømmen sættes ind i den personlige kontekst – altså hvad er den personlige betydning for drømmeren
2. Drømmen sættes ind i en kulturel kontekst – drømmen er relateret til den tid og det miljø, drømmeren lever i
3. Det arketypiske indhold i drømmen klarlægges. De er universelle og går således ud over det personlige og det kulturelle aspekt.

 

Jung og Terapi

I den jungianske terapi forsøger man at få patienten til at konfrontere lidelsens mening og at forløse det ubevidstes magt til heling. Han skal også påtage sig ansvaret for sine omstændigheder og forstå, at lidelsen har rod i en ubalance i arketyperne. Jung delte terapien op i fire dele

1. Confession
2. Elucidation
3. Education
4. Transformation

Confession (bekendelse)

I denne første del deler klienten de hemmeligheder, han har, med terapeuten. Det er ofte forbundet med en høj grad af lettelse eller følelsen af at komme af med en byrde. Følelser af skyld, isolation, og mindreværd begynder at lette. Det har udganggspunkt i, at mennesket er et religiøst væsen, der har brug for at bekende det, han har gjort galt, og har brug for en, der kan tilgive. Hemmeligheder, der fortrænges, vil forstyrre bevidstheden.

Elucidation (opklaring)

I denne næste del sker der en opklaring. Symptomerne bliver undersøgt, og områder med fejlslagen udvikling bliver lokaliseret. Dermed begynder et arbejde med det ubevidste. Det sker også i holdningen om, at det, der forbliver ubevidst, får lov til at styre. Det, man ikke bringer op til sin bevidsthed, bliver ens skæbne. Det ubevidste kommer frem ved, at patienten fortæller om drømme, fantasier og elementer i sin personlige historie.

Education (Uddannelse)

Den indsigt, der er opnået i de to første dele, arbejdes ind i livet, og man begynder at opleve sig selv anderledes og begynder at opleve nye måder at være til på.

Transformation

Arbejdet med det ubevidste stiller mennesket ansigt til ansigt med skyggen og andre arketyper. Derved styrkes individuationen, og man bliver “sig selv”, et ståsted, der er mere end bare “normalitet” eller “social tilpasning”.

Freuds berømte sofa, som klienten lå på, droppede Jung med fuldt overlæg. Det gør klienten passiv og hindrer det samarbejde, Jung mente, der skulle opstå mellem Jung og klienten. Endnu en ting, som var specielt for Jung – og som mange jungianske terapeuter har droppet – var, at han lavede et afbræk i behandlingen hver tiende uge for at kaste klienten ud i livet og give ham tro på at kunne klare sig selv.

 

 Forsvarsmekanismer

Jung mente, at forsvarsmekanismerne ^[8]Se https://angstinfo.dk/wiki/forsvarsmekanismer/ eller https://angstinfo.dk/forsvar-mod-angst/  var en naturlig del af menneskets psykologiske overlevelsesstrategi. Han så dem som automatiske reaktioner på stress eller ubehagelige følelser, der hjælper med at beskytte selvopfattelsen og selvrespekten. Jung mente også, at forsvarsmekanismer kunne have både positive og negative konsekvenser for den psykologiske sundhed.

 

Hvorfor får vi angst?

Hvorfor får vi angst? Jung lagde afstand til tanken om, at angst skyldes ændringer i hjernen, som så kan kureres med medicin. Han pegede på, at folk ofte forventer et let liv med minimal lidelse og ingen vanskeligheder. En del af Jungs behandling var at udfordre denne forventning. Samtidig lagde han afstand til Freuds tanke om at finde svaret på angsten i fortiden, men pegede på, at mennesket foretrækker at finde årsagen til angst og andre lidelser uden for sig selv. For Freud var angst knyttet sammen med skyld enten i forbindelse med incestuøse ønsker eller morderiske fantasier. Jung mente, at livet tog form på en baggrund af frit flydende angst.

Angstens årsag skal ofte findes i det ubevidste, hvor der er aspekter af psyken, som man ikke har integreret i den bevidste identitet. Disse aspekter kan vise sig i angst. Opgaven består i at få fat i dem og få dem integreret i bevidstheden.

 

Jung i dag

Jungs teorier bliver stadig brugt i psykologien. I den jungianske tradition søger man at skabe dialog mellem det bevidste og ubevidste i menneskets psyke. En central person er John Beebe (1939-).  Han har været præsident for C.G. Jung Instituttet i San Francisco. Han har peget på, hvordan forståelsen af de forskellige arketyper kan være med til at udvikle ens forståelse af, hvordan man påvirker andre.

Hanne Urhøj, som er jungiansk analytiker, har været med til at udbrede kendskabet til Jung i Danmark. Sammen med Dansk Selskab for Analytisk Psykologi har hun lavet sitet jungforalle.dk. Ud over en introduktion til Jung finder man også flere spændende analyser af litteratur ud fra en jungiansk synsvinkel. Det gælder fx Martin A. Hansens Løgneren, Henrik Pontoppidans Lykke-Per og værker af Paul Auster. 

Internationalt arbejder International Association for Analytical Psychology med at certificere analytiske terapeuter. IAAP blev grundlagt i 1955 af folk der var tæt på Jung, og den holdt sin første kongres i 1958. Der var grupper, der tidligere havde samlet sig om hans tænkning, men ikke nogle, der slog igennem internationalt. I dag har IIAP mere end 3.500 analytikere.

Et andet interessant site er jungpage.org, der blev påbegyndt i 1995  og drives af The Jung Center i Houston. En af de interessante sektioner er et Jung-leksikon, der forklarer de forskellige jungianske begreber. En ekstra detalje ved leksikonet er, at det indeholder citater og henvisning til Jungs egne tekster.

Man har også udviklet personlighedstest på baggrund af Jungs personlighedstyper.

Læse om Jung

En god introduktion til Jung er  Jung: A Very Short introduction