Lisa Feldman Barrett - Vigtige personer i psykologiens historie

Lisa Feldman Barrett forsker inden for studiet af følelser og hjernens funktion. Barrett er kendt for sin banebrydende forskning, hvor hun har udfordret konventionelle opfattelser og bidraget til en dybere forståelse af, hvordan vores hjerner opfatter og behandler følelser.^[1]Det følgende tager udgangspunkt i bogen How Emotions Are Made The Secret Life of the Brain af Lisa Feldman Barrett, som er hjerneforsker.

Barretts arbejde har haft en betydning for, hvordan følelser bliver forstået, og hun har bidraget til at bygge bro mellem neurovidenskab, psykologi og kognitionsforskning.

Fra Paul Ekman til Freud, Darwin og Platon

Paul Ekman har været bannerfører for tanken om, at der er en sammenhæng mellem følelser og ansigtsudtryk. Hans forståelse er, hvad Barret klassificerer som “et klassisk syn på følelser”, og som hun ikke umiddelbart er enig i. Her er tanken, at mennesker oplever følelser på den samme måde på tværs af kulturer, tider og geografi. Det betyder også, at uanset hvor på kloden du bor eller er vokset op, vil du være i stand til at genkende det ansigtsudtryk, en amerikaner bruger til at udtrykke følelser. Flere forskere har peget på, at Ekmans model hviler på en metode, der havde et kraftigt subjektivt element.

For at undgå dette element begyndte man at udvikle en teknik der kaldes electromyography, som måler den elektriske impuls i musklerne. På den måde fik man et mere præcist billede af, hvordan musklerne bevægede sig, når man oplevede forskellige følelser.  Her viste det sig, at der ikke er et klart mønster for, hvordan musklerne bevæger sig, når man oplever forskellige følelser. Måske viste de, at der er forskel på positive og negative følelser.

Barret peger på et problem mere. Det har ikke vist sig muligt at forbinde bestemte følelser med bestemte steder i hjernen. Følelserne har ikke et sted i hjernen, der er deres. I modsætning hertil peger Barret på, at de samme neuroner kan deltage i skabelsen af forskellige mentale stadier.

Hun rejser også kritik af måden, forskningen er foregået på. Hun mener, at metoden har været med til at skabe den universalitet, man ønskede at finde. Intet forskning peger klart i den retning selv om man har gennemgået 220 studier (14).

Endelig peger hun på, at det klassiske følelsesbegreb trækker tråde tilbage til Platon. Freud tænkte inden for samme klassiske paradigme. Freud “oversatte” essensbegrebet til “Id”, “Jeg”, “Overjeg”, og det er dette “noget” eller “essens”, som Barrett er kritisk over for. ^[2]For en refleksion over forholdet mellem psykolog og filosofi, se: https://angstinfo.dk/filosofi-og-psykologi/ Barrett mener, at tanken om grundlæggende følelser kan spores hos så forskellige … Continue reading

Følelser er konstrueret

Udgangspunktet for Barretts tænkning er, at følelser er konstrueret. ^[3]Det er vanskeligt ikke at se en parallel til den måde, som den narrative terapi tænker om forholdet mellem historie og virkelighed. Se afsnittet om Michael White

Det betyder, at hjernen simulerer. Det kan illustreres ved at tænke på et æble. Hjernen simulerer et æble, selv om det ikke er til stede fysisk, og den gør det hurtigt. Der er videnskabeligt belæg for at sige, at det, vi ser, hører, føler, smager og lugter, i høj grad er simulationer af verden ikke reaktioner på den.

Det betyder også, at hele tanken om grundfølelser forsvinder. I stedet for ser man en følelse som hjernens forsøg på at skabe meningen i kroppens fornemmelser.

Når hjernen simulerer, sker der noget i kroppen. Hvis man forestiller sig en bi, kan kroppen reagere forskelligt. Hvis man mener, bien er spændende, kan neuronerne være med til at forberede kroppen på at træde nærmere for at undersøge den. Hvis man har erfaringer af at blive stukket, kan hjernen gøre klar til at flytte sig. Reaktionen har rod i det mentale koncept af, hvad en bi er.

Den måde at se på følelser betyder, at man ikke skal stille spørgsmålet “Hvor skaber hjernen følelser?” men i højere grad spøge “Hvordan skaber hjernen følelser?”.

Koncepter og kategorier

For at hjernen kan gætte på, hvordan den skal fortolke de input, den får fra sanserne, bruger den kategorier og koncepter. De er med til at sikre, at lyd ikke bare er støj, men er ord eller musik. Hjernen bruger koncepter til at simulere oplevelsen. Hjernen bruger koncepter til at give mening til indre eller ydre fornemmelser. En følelse er hjernes skabelse af ,hvad kroppens fornemmelser betyder.  Koncepterne har rødder i tidlige erfaringer, og hjernen bruger dem til at skabe en konkret følelse.

Kategorier er “business as usual for hjernen”, og det forklarer, hvordan følelser skabes uden et fingeraftryk. Barret definerer kategoribegrebet på følgende måde: “Filosoffer og videnskabsfolk definerer en kategori som en samling af objekter, begivenheder eller handlinger, der er grupperet sammen som værende ens for et bestemt formål. De definerer et koncept som en mental repræsentation af en kategori. Traditionelt set antages det, at kategorier eksisterer i verden, mens koncepter eksisterer i dit sind.” ^[4]Den engelske tekst er: Philosophers and scientists define a category as a collection of objects, events, or actions that are grouped together as equivalent for some purpose. They define a concept as … Continue reading

Kategoribegrebet griber tilbage til antikkens filosofi og har – ifølge Barrett – en parallel til den klassiske forståelse af følelser: Faste kategorier, hvori de konkrete følelser er “instances” af en bestemt kategori. Det blev generelt fastholdt bredt i videnskab frem til 70’erne. Derefter begyndte man at tale om prototyper. Nogle sådanne findes heller ikke i hjernen mener Barrett. Men hvordan kan man så relativt enkelt beskrive en følelse? Sandsynligvis skaber hjernen følelserne, når du behøver dem. Prototypen findes ikke i hjernen, men skabes efter behov.

Hjernen minimerer forskelle mellem medlemmer i en kategori, fx for at alle blomsterne kan være røde, og forstørre forskellen mellem medlemmer og ikke-medlemmer, for at man kan se en klar grænse. Barrett peger på regnbuen som eksempel. Når man ser den, ser man syv striber af farver, som er klart adskilte. Men i virkeligheden er en regnbue et kontinuerligt spektrum af lys, der ligger i et bestemt spektrum. ^[5]Det varierer fra 380 nm til 720 nm.

Koncepter

Koncepter er ikke fikseret i hjernen, men der skabes en lighed mellem de forskellige eksempler ud fra det mål, man har i den givne situation. Hvis målet med et transportmiddel bliver opnået, er det et transportmiddel, uanset om det er en bil, helikopter, eller et stykke træ med fire hjul. Konceptet er en mental repræsentation af kategorien.

Når man kommunikerer – fx en ven der fortæller om en turbulent flyvetur – skaber man et eksempel af følelsen “frygt” for at kommunikere, hvordan det føles at være spændt i sædet og være varm og utilpas, mens flyet var i turbulens. Når hun siger ordet “frygt”, skaber man selv et eksempel på “frygt”, men det behøver ikke have de samme fysiske egenskaber som hendes frygt. Så længe det handler om det samme (at detektere frygt) i den samme situation (turbulent flyvetur), kommunikerer man fint nok sammen. Hvis det koncept, du havde, var en tur i rutsjebanen, ville kommunikationen blive vanskelig. En succesfuld kommunikation kræver synkroniserede koncepter.

Følelser er mål-baserede koncepter. ^[6](92)  Enkelte eksempler varierer meget; Man kan skrige af glæde, smile af glæde, løfte hænderne af glæde. Konceptet “glæde” er i det øjeblik centreret om et mål, der binder de forskellige eksempler fra fortiden sammen.

Det betyder dog ikke, at følelser alene er en konstruktion, uafhængigt af virkeligheden uden for hjernen. Hvem der er mest styrende, kan stilles op på et spektrum.

Ord

For at bygge koncepter har man brug for ord. Det kan fx ske, at når man bruger ord over for spædbørn, samtidig med, at man viser, hvad de betyder. Det kan for eksempel være “Se! en blomst”. Forskningsforsøg viser, at små børn evne at danne simple koncepter og binde dem til ord. ^[7]Det er væsentligt, at det er ord. Lisa Feldman Barrett peger på, at man forsøgte at binde koncepter til lyde – det fungere slet ikke på samme måde.

Sprogbrug

Barret taler ikke om, at man “genkender” eller “detekterer” en følelse i andre. Det forudsætter Ekmans teori. Derimod taler hun om at opfatte en forekomst af en følelse. ^[8]I speak of perceiving an instance of emotion. Hun undlader også ord som at “udløse en følelse” og “følelsesmæssig reaktion”. De forudsætter nemlig, at følelser er objektive entiteter. Hun afviser også tanken om at aflæse andres følelser præcist. Da følelser ikke har et objektivt fingeraftryk, giver det ikke mening i videnskabelig betydning at tale om præcision.

Erfaring

Hjernen skaber aktivitet i form af drømme, dagdrømme, forestillinger og tankevandring. Når hjernen står i en bestemt situation, spørger den: “Hvilken kombination af mine fortidige erfaringer giver det tætteste match til denne lyd, i denne specielle situation med kombinationen af synsindtryk og lugteindtryk og andre sansninger?”. Denne erfaring bruger den til at lave forudsigelser.

 

Forudsigelser og gætterrier: Proaktiv eller reaktiv hjerne

Forstil dig et eventyr, der begyndte på følgende måde: “Der var engang, i et magisk kongerige langt borte bag de fjerneste bjerge, en smuk prinsesse, der blødte ihjel.” Sandsynligvis vil man finde de tre sidste ord overraskende. Det er, fordi din hjerne fejlagtigt forudsagde, hvordan historien forsatte, baseret på dens gemte viden om eventyr. Nogle gange gætter hjernen rigtigt, andre gange gætter den forkert.

Når hjernen gætter forkert, forsøger den at revidere sin model af verden. Der sker altså hele tiden et samspil mellem at forudsige begivenheder og så at revidere ens model af verden.

Denne evne til at forudsige ting er også en af grundende til, at vi kan reagere hurtigt på ting. Når vi spiller rundbold, forsøger det ene hold at gribe bolden. Men hvordan kan man nå at forstå, hvor bolden cirka lander? Det kan hjernen, fordi den laver et kvalificeret gæt om, hvor bolden lader, så man kan nå at flytte sig derhen.

Hvis hjernen kun var reaktiv, ville vi få andre problemer.  Vi bliver hele tiden bombarderet med sanseindtryk, og hvis hjernen var reaktiv, ville den blive overbelastet.

Med til forudsigelserne hører et andet begreb: “Body Budget”. Når hjernen modtager informationer udefra, forsøger den at forudsige, hvad den skal gøre. Det kan være, den skal håndtere frygt. Derefter forudsiger den, hvor meget energi kroppen behøver. På baggrund af det regulerer den kroppen ved hjælp af pulsændring, vejrtrækning, frigivelse af kortisol og nedbrydelse af sukkerstoffer.

Hvad får det af konsekvenser for Barretts forståelse af, hvordan vi styre vores følelser? Vi kan ikke skifte vores følelser på samme måde, som vi skifter vores tøj. Selv om vi selv konstruerer vores følelser, kan vi godt koge over alligevel. Men vi kan gøre noget, der kan påvirke vores fremtidige følelsesmæssige oplevelser. Udfordringen ved mange selvhjælpsbøger er, at man kan regulere følelserne, hvis man prøver hårdt nok. Det udgangspunkt tager ikke nok hensyn til, at kroppen og bevidstheden er tæt koblet sammen.

Derfor begynder Barrett med at se på nogle ting, der er gode for kroppen. Men en undskyldning for at lyde “mor-agtig” peger hun på tre ting: søvn, kost og motion.

Det handler grundlæggende om at spise sundt og få søvn nok. I vores moderne samfund kan søvn være en udfordring, og mangel på søvn skaber grobund for skævheder i systemet og deraf følgende mental sygdom.^[9]Barrett er ikke den eneste, der har peget på motion. Se fx: https://angstinfo.dk/forskning/#9002

Dernæst er der ting, der spiller på vores usikkerhed. Det kan være for social afvisning, hvilket bringer kroppen ud af balance. Her er kæledyr, gåture og social samvær er også en ting, der kan være med til at holde systemet i balance.

At udvide ens ordforråd er også en vej til balance. Det hænger sammen med, at ord føder koncepter, koncepterne føder forudsigelser, og forudsigelserne regulerer den måde, kroppen reagerer på, som igen er bestemmende for, hvordan man har det. Dertil kommer, at ord kan uddybe og præcisere ens oplevelse. “Glad” kan mere specifikt være “ekstatisk” eller “inspireret”.

Rekategorisering er endnu en hjælp til at håndtere følelser. Det handler om, at man rekategoriserer ens følelser. Det amerikanske marinekorps har et udtryk, der hedder, at “smerte er svaghed, der forlader kroppen”. Hvis man stopper med fx motion,, når man syntes det er hårdt, kategoriserer man de fysiske fornemmelser som “udmattelse”. Derved mister man en mulighed for at få en stærkere og mere sund krop.

 

Ender Lisa Feldman Barrett i konstruktivisme?

Umiddelbart kan Barrets forståelse lyde som konstruktivisme omsat til hjerneforskning.^[10] For konstruktivisme omsat, se den narrative terapi I relation til følelser handler social konstruktion om, hvordan følelser og opfattelser er formet under indflydelse af ens sociale roller og antagelser. Barrett afgrænser sig fra den radikale konstruktivisme ved at fastholde et biologisk aspekt af følelser. Dertil kommer, at hun skelner mellem hjernens makrostruktur og mikrostruktur. Makrostukturen er prædetermineret. Mikrostrukturen er ikke. Samlet set henter hendes teori tre forskellige vinkler fra konstruktivismen:

1. Fra socialkonstruktion anerkender den vigtigheden af kultur og koncepter
2. Fra psykologisk konstruktivisme henter den ideen om, at følelser er konstrueret af centrale systemer i hjernen.
3. Fra neurokonstruktivismen henter den ideen om, at oplevelser skaber forbindelser i hjernen.

Det betyder, at man ikke så meget spørge, hvor i hjernen en følelse skabes, men hvordan hjernen skaber følelser. På den måde ender vi ikke i ren konstruktivisme.

Umiddelbart kan det høres, som om Barret ender helt over i “miljø”-siden i spørgsmålet “Arv-miljø“. Men det afviser hun selv Vi er på den ene side ikke tomme tavler, når vi fødes. På den anden side er vi ikke biologisk determineret. Dermed forsøger hun at balancere i spørgsmålet om arv og miljø.^[11]Se også: https://angstinfo.dk/er-angst-asrveligt/

 

Lisa Barrett gennemgår sin teori i denne korte video

Kritik

Med så kontroversielle synspunkter, som Barrett fører frem, har hun også påkaldt sig kritik. Hvilket hun godt selv er klar over^[12] se: https://www.theguardian.com/books/2020/sep/25/im-extremely-controversial-the-psychologist-rethinking-human-emotion. Et af kritikpunkterne, der syntes at gå igen, er, at hendes model er for simpel.^[13]https://www.researchgate.net/publication/332585981_Review_of_How_Emotions_Are_Made_The_Secret_Life_of_the_Brain/link/5e5e63f492851cefa1d72bf4/download