8 forskellige følelser eller grundfølelser

Her kan du læse om

Hvad er en følelse? Det er vanskeligt at forklare uden at bruge ordet “føle”. En enkel forklaring er, at en følelse er en kropslig aktivering med et psykisk udtryk. Det fine ved den forklaring er, at den får både det kropslige aspekt med (Jeg kan mærke mine følelser et sted i kroppen) og det psykiske.

En del forskning tyder på, at personer der har psykiske problemer, ofte har vanskeligt ved at skelne deres grundfølelser fra hinanden. Derfor går en del af behandling ofte ud på at lære at skelne mellem de forskellige følelser. Men hvor mange forskellige følelser findes der? Det findes der flere forskellige bud på. Nogle siger, at der er 5 grundfølelser, andre taler om de 4 grundfølelser, mens en tredje tradition taler om 7 grundfølelser. Den franske barokmaler Charles Le Brun (1916-1690) malede i 1821 dette billede, hvor der var seksten følelser.

Ud over antallet af følelser, viser billedet også noget andet: Følelser kommer til udtryk i ansigts mimik. Overraskelse kan føre til en åben mund. Vrede kan føre til panderynker. Der er forskning, der peger på, at forbindelsen mellem ansigtsudtryk og følelser ikke er kulturelt bestemt men er universelle. Andre vil sige, at der er fire grundfølelser: angst, sorg, glæde og vrede. En anden gruppe af forskere vil pege på 6: Glæde, overraskelse, ked af det, væmmelse, vrede og angst.

Psykologen Robert Plutchik udviklede en teori om, at der findes 8 grundfølelser. Robert Plutchik (1927 – 2006) var professor ved Albert Einstein College of Medicine og adjungeret professor ved University of South Florida [1]Det præcise antal er omdiskuteret se fx: https://greatergood.berkeley.edu/article/item/how_many_different_human_emotions_are_there der arbejder med 27 forskellige følelser. En anden teori arbejder … Continue reading

Ud fra dette lavede han en model for følelser, som både findes som en to- og tredimensional model.

De otte forskellige grundfølelser

Plutchik gik ud fra 8 grundfølelser: [2]Paul Eckman gik ud fra seks grundlæggende følelser: Glæde, Sorg, Frygt, Afsky, Vrede og Overraskelse. Andre har talt om eksistentielle grundfølelser Glæde og sorg, vrede og frygt, tillid og afsky, forventning og overraskelse. Grundfølelserne kan ses parallelt med talen om grundfarver. Farverne og følelserne er komplementære og kan inddeles på forskellige måde. Det kan man gøre ved at kombinere følelserne i par, der er modsatrettede.[3]En anden måde at beskrive følelser på er ved at dele dem op i “valens” altså om de er negative eller positive, og i “styrke”, altså hvor kraftigt de opleves se: … Continue reading

De forskellige følelser kan sættes op i følgende par, der er modsat rettede:

  • Glæde er modsætningen til sorg,
  • Tillid er modsætningen til afsky
  • Frygt er modsætningen til vrede
  • Forventning er modsætningen til overraskelse.

En følelse er ikke bare en følelse. Den kan have forskellig styrke på forskellige tidspunker.

  • Tillid kan varierer fra accept til beundring
  • Frygt går fra tilbageholdenhed til rædsel
  • Overraskelse går fra usikkerhed til forbavselse
  • Sorg går fra forstemthed  til gråd
  • Afsky går går fra modvilje til væmmelse
  • Vrede går fra irritation til raseri
  • Foregribelse fra interesse til vågenhed
  • Glæde går fra sindsro til ekstase

Dette kan sættes op i en model, der er inspireret af farveteorier; Altså på samme måde som nogle farver er blandinger af andre farver, er nogle følelser en blanding af andre følelser. Det kan man sætte op på en farveskala over følelser på følgende måde:  forstå forskellige følelser

Hjulet fortæller også noget om følelsernes intensitet. I den yderste ring findes de følelser, der har lavets intensitet. Jo tættere man kommer på midten, jo større bliver intensiteten af følelsen. Hvis man ser på den røde linje så kan følelsen bevæge sig fra  irritation til vrede til raserri. 

Det ud over grundfølelserne

De forskellige følelse, der findes, er ikke alle beskrevet med de otte grundfølelser. Når man blander to farver, kan man få en tredje. Præcis det samme gælder for følelser. Hvis man kombinerer  to følelser kombineret, opstår der  en tredje: kærlighed kombinerer glæde og tillid, vrede og foregribelse genererer aggressivitet. Kombineres foregribelsen derimod med glæde får man optimisme.[4]Se mere på https://en.wikipedia.org/wiki/Contrasting_and_categorization_of_emotion. Kærlighed er en blanding af glæde og tillid.

Kombination af følelser

Optimisme er en blanding af forventning og glæde. Håb er en blanding af forventning og tillid. Ofte forbinder vi forventning med noget positivt. Men det er der ikke altid Det bliver klart, når man ser at angst er en blanding af frygt og tillid. Endelig kan tillid og frygt føre til underkastelse.

I denne model opstår angst ud fra en “anticipation”, det vil sige en foregribelse af nogle begivenheder, kombineret med en frygt. Det til sammen giver grobund for angsten. Har man derimod forventninger til fremtiden der er kombineret med glæde eller tillid, skaber det optimisme eller håb.

 

Konsekvenserne af følelserne

Plutchlik udvidede sin tænkning ved at koble følelserne til forsvarsmekanismerne. Han forslog at 8 af vores følelser var knyttet til 8 af vores forsvarsmekanismer, i en kæde af “Udløsende begivenhed”, “Kognition”, “Følelse”, “Adfærd” og “Effekt”. En trussel (udløsende begivenhed), kan føre til en kognition om at der er fare på færde, der kan gøre en bange (følelse). Det fører igen til at man forsøger at flygte (adfærd) for at opnår beskyttelse (effekt).

Hvis jeg går i et ukendt land på en vandretur, kan det føre til kognitionen “Hvad møder jeg mon her”. Det kan føre til en følelse af spændthed, og slå ud i et forsøg på at undersøge for at afdække hvad det er for et område jeg er i.

Plutchlik’s model er blevet videreudviklet, så man kan tale om fem komponenter i en følelsesreaktion: Der er en subjektiv følelse (fx Sorg, glæde, osv). Dernæst er der en handletendens (Græde, hoppe, flygte). Efter dette kommer der en vurdering/fortolkning (Engelsk: Appraisal). Det fører til en form for fysisk aktivitet (Engelsk: Motor Activity). Det sidste led i rekationen er en fysisk reaktion: Der er ændringer i puls, blodtryk og hjerneaktivitet.[5]Se: https://positivepsychology.com/emotion-wheel/

Andre opdeler “følelsesoplevelser” i tre elementer: En subjektiv oplevelse, et fysiologisk respons og et adfærdsmæssigt respons.[6]https://us.calmerry.com/blog/psychology/6-types-of-basic-emotion/

I dele af forskningen om følelser taler man om at der er handletendenser i følelser. Følelsen af frygt skaber en tendens til at ville flygte, og følelsen af vrede skaber en tendens til at ville angribe. At der er en sammenhæng mellem følelser og handlinger har været kendt i filosofien helt tilbage til filosoffen Aristoteles ( 384 f.Kr. – 322 f.Kr.). Det ses også i angst. Angsten fører ofte den tendens med sig, at man forsøger at komme ud af situationen, hvis angsten er opstået.

Noget tyder også på, at de forskellige følelser til en vis grad er knyttet til bestemte steder i kroppen.  Der er i hvert fald forskning der på tværs af kulturer peger på, at mennesker har tendens til at pege på bestemte steder i kroppen, når de skal sige, hvor bestemte følelser sidder. Angst lokaliseres ofte til brystkassen.

Følelser og forsvar

Med til talen om følelser hører talen om forsvarsmekanismer. Forsvarsmekanismerne er forskellige processer vi ubevist gør os for at undgå ubehagelige følelser. I den psykologiske teori taler man om tidlige eller primitive former for forsvar og sene eller højere former for forsvar. De tidlige former for forsvar opstår tidligt i et barns liv og kræver færre evner rent intellektuelt. Et barn på 1½ år kan ikke forsvare sig med intellektualisering, fordi evnen til at tænke på den måde ikke er udviklet endnu. Nogle gange opstår der den udfordring, at vores tidlige måder at håndtere følelser på følger med op senere i livet, hvilket kan gøre det svært at håndtere vanskelige følelser for eksempel angst på en moden og sund måde.

 

 

 

Noter[+]

Læs mere

Angstinfo

Angstinfo