Hvad betyder arv og miljø for at forstå hvorfor nogle udvikler angst? Hvad er arv? Hvad er miljø? Hvordan påvirker de hinanden? Er det arv eller er det miljø, eller er det en god blanding? Og er det nyttig viden? Før man kaster sig ind i den debat, skal man gøre sig klart, at det tema ikke alene er et tema, der er interessant for forskningen. Der er bundet dybe eksistentielle følelser til den type spørgsmål. Hvis man står som forældre til et barn der har en psykisk lidelse, kan spørgsmålet let opstå: Er det min skyld?
Hvis man er den unge der har angst eller depression, og det hele er genetisk sniger håbløsheden sig ind: Hvis det er mine gener, der afgør det hele, er der så håb om bedring? Dette følelsesmæssige aspekt af emnet er godt at gøre sig klart. I det følgende ser vi på problemstillingen, først helt generelt, og så i forhold til angst.(1)
Historien om arv og miljø
Diskussionen (2) er relativ ny, og med udviklingen af moderne psykologi er den rykket ind som et centralt tema. Forståelsen af forholdet mellem dem kan beskrives på en skala. I den ene ende af skalaen finder vi nazisterne, som baserede deres forståelse af mennesker alene på racemæssig afstamning. I den anden enden af skalaen finder vi kommunisterne, der lå i sporet af Karl Marx og hans ide om, at mennesket var formet af de sociale strukturer, som det var sat ind i.
Dermed placerede de to ideologier sig i hver sin ende af spekteret . Ideologisk set havde diskussionen rod i naturalismens gennembrud i 1800-tallet, den var baseret på Darwins evolutionslære og Auguste Comtes teorier. (3).
De tre perioder
Historisk kan man med lidt grov hånd dele perioden op i tre:
Fra 1880 kom “Det arvelige gennembrud”. Her blev det understreget at gener, og dermed arv, er vigtigst.
Fra 1930 kom “Det arvelige sammenbrud”, og pilen svingede den anden vej, så miljø blev vigtigst.
Fra 1950 og frem har ideen om “Den forbudne krop” blevet mere og mere dominerende. Arv og miljø skal ses som et samlet hele.(4)
De forskellige forskningsområder
Spørgsmålet rejses inden for flere forskellige forskningsområder. I begyndelsen af diskussionen fokuserede man ofte på egenskaber: Var den eller den egenskab et udtryk for arv eller miljø. Siden har den bredt sig til sociologi og kriminologi. I kriminologien handler det om at forstå, hvorfor nogle bliver kriminelle, mens andre ikke gør det. I forskning inden for cancer handler det om at forstå hvorfor nogle får cancer mens andre ikke får det. Forskellige gerne inden for videnskaben har haft forskellig forståelse af forholdet mellem gener og opvækst. Lidt forenklet kan det opstilles således:
Men hvordan kan man belyse området? To af de vigtigste metoder man bruger er tvillingestudier og adoptionsstudier.
Arv, miljø og tvillingestudier
Diskussionen er blevet forfinet, og man har flyttet sig fra de markante yderpositioner. Frem for at tale om arv eller miljø taler man om høj, mellem eller lav arvelighed. Samtidig har det vist sig, at tvillinger i denne sammenhæng er en gave til forskningen. Det gælder specielt hvis de er enæggede. Så har de nemlig samme arvemateriale. Allerede tilbage i 1880’erne brugte man tvillingestudier. Britten Francis Galton tildeles som hovedregel æren for at være den første der rejste spørgsmålet om, hvordan tvillinger kunne belyse diskussionen.
Et højdepunkt i forskningen om arvelighed når man i 1966, hvor tvillingestudier kombineres med studier af bortadopterede børn. Her fandt man ud af at skizofreni forekom lige ofte hos bortadopterede børn, som hos børn der var i deres biologiske familie. Det tyder på, at generne bestemmer i sårbarheden for udvikling af skizofreni, hvilket også er bekræftet af nyere danske studier fra 2018.(5)
Et andet eksempel på samme mekanisme er testikelkræft. Her viser et studie. at der er hvis den ene enæggede tvilling udviklede testikelkræft, var der kraftigt forhøjet risiko for at den anden også gjorde det.(6)
I Danmark har vi gode muligheder for tvillingestudier, fordi vi har optegnelser over de fleste tvillinger helt tilbage til 1870.(7)
Nu kunne man så let komme til at mene at arv var det der var afgørende alene.(8)
Så simpelt er det ikke altid. Et studie, publiceret i 2022 udfordrer noget af spørgsmålet om arv. Vi ved, at hvis man er tæt beslægtet med en der har fået tarmkræft, er det dobbelt så stor risiko for, at man selv udvikler sygdommen. Det kunne pege på, at det var arveligt. Men studiet peger på, at det lige så godt kan være en opvækst, hvor man udsættes for mange af de samme omstændigheder, der kan være en faktor. Det gælder for eksempel: rygning, overvægt, kost og generel usund livsstil.(9) Det er et godt eksempel på, at sammenhængen mellem gener og opvækst ikke er helt enkelt at afdække.
Thomas Mears Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans har opstillet følgende model for arvelighed inden for forskellige egenskaber og sygdomme:(10)
Social Learning Theory eller behaviorisme – to teorier
En af teorierne der prøver at forstå miljøets påvirkning er Social Learning Theory, som er udviklet af Albert Bandura.(11) Han tager udgangspunkt i klassisk behaviorisme hvor man fandt ud af at man kunne styrke forskellige former for adfærd hos børn, ved at rose børn. Banduras teori beskrives ofte som “broen” mellem klassisk behaviorisme og mere kognitive tilgange. Lidt forenklet kan de behaviorisme og kognitive modeller stilles op på følgende måde:
I den klassiske behaviorisme er der en “sort box”. Hvad der sker i den “sorte box” kan man ikke studere.(12)
Bamdura fandt, at hans egen model kom til kort. Derfor modificerede han den, og kaldet den for “Social cognitive Theory”. Her understreges at læring sker i en social kontekst. Mennesket er ikke bare tomme glas, som vores omverden kan fylde. Der er et mentalt aspekt, som hindrer eller hjælper til læring. Det sker i en læringsprocess i fire “step”:
- Opmærksomhed (Attention)
- Fastholdelse (Retention)
- Gentagelse (Reproduktion)
- Motivation (Motivation)
Derved kommer der fokus på miljø-aspektet. (13)
Hvor sidder angsten?
På baggrund af ovenstående vender vi os til det egentlige spørgsmål: Hvor “sidder” angsten? Sidder den i generne eller i miljøet? Og hvad siger forskningen på det område?
Sidder angsten i generne?
Hvad er sammenhængen mellem angst og gener? Her er billedet desværre noget mudret. I 2016 udkom der et overbliksstudie, hvor man gennemgik 31 forskningsartikler, hvoraf den sidste var fra 2015. Studierne havde social angst som tema. Billedet er langt fra entydigt. I spørgsmålet om, hvor meget generne påvirker udvikligen af angst lå svarene mellem 20% og 40%. Ser man mere generalt tyder noget på, at svaret varierer for de forskellige typer af angst.
- For social angst alene varierer studierne fra 27% til 56%. (14). Svenske studier omkring generaliseret angst peger på 27% for generaliseret angst.(15)
- Et studie fra 2016 peger på, at der er blevet fundet variationer i genmaterialet der kan knyttes til gener hos kvinder med panikangst. Andre genvariationer er også knyttet til effekten af medicinsk og terapeutisk behandling af angst.(16)
- Der er også forskning der peger på en vis sammenhæng mellem gener og selvvurderet angst .(17)
Så det korte svar er: Ja der er en sammenhæng mellem gener og angst.
Sidder angsten i gardinerne (altså i miljøet)?
Hvad ved vi om angst og ens miljø? Her handler det altså om, hvorvidt man kan finde nogle sammenhænge mellem det miljø man er vokset op i, og senere udvikling af angst. I 2019 udkom et oversigtsstudie, hvor fireogtyve forskere gav et overblik over forskningen i indlæring af frygt hos mennesker. Her peges der på at oplevelsen af stressfyldte livsbegivenheder kan være en risikofaktor for udviklingen af angstlidelser.
Der er også studier der peger på, at børn af dem, der overlevede 9/11 eller Holocaust, har en større risiko for at udvikle PTSD, generelt giver mere udtryk for angst, og lavt selvværd.(18)
Her kommer forskningen indenfor tilknytningsteori til stor hjælp. Det er en teori, som kan være med til at forklare, hvordan miljø og angst kan hænge sammen.(19)
Dertil kommer det som kaldes for “Vicarious Fear-Learning”. Det kan forklare, hvorfor vi nogle gange kan opleve frygt for ting vi ikke selv har været udsat for. Et klassisk eksempel er to brødre hvor den ene bliver bidt af en hund. Han udvikler ikke fobiske reaktioner i forhold til hunde, men det gør hans bror. Der er noget forskning der tyder på at dette element spiller en rolle i nogle former for angst. (20)
Det betyder, at i spørgsmålet om arv og miljø må vi også tillægge miljøet en plads.
Angst, arv og miljø
Sidder angsten så i arven, eller i miljøet? Svaret er ja, svaret er også at det varierer fra person til person, hvad der er med til at udløse angst hos den enkelte. Det mest oplagte er måske at forestille sig en kontakt. Nogle kontakter er bygget på en sådan måde, at man skal trykke meget hårdt for at tænde lyset. Andre er bygget sådan, at man stykke mindre hårdt, for at tænde lyset.
Det ser ud til at være på samme måde med angst. De forskellige angsttyper ser så ud til at have lidt forskellig fordeling af hvor hårdt eller hvor blødt man skal trykke på knappen, altså hvor lidt eller meget der sker i miljøet for at angsten udløses. På den måde er svaret ikke arv eller miljø, men arv og miljø. To måder det kan perspektiveres på er social læringsteori og tilknytningsteori.
Noget forskning peger på, at mangelfuld funktion i bestemte hjerneregioner(21) kan være grunden til man angsten bliver udløst af stressende begivenheder. (22)
Efterhånden som den sociale læringsteori vandt frem, fik den også betydning for angstsområdet. Nogle sætter den i kontrast til den klassiske psykodynamiske, og den klassiske kognitive model, fordi man mener, at den har bedre forbindelse til den eksperimentelle psykologi. Det betyder, at man mener, at den er bakket bedre op af data. Den første udfordring handler om at forstå, hvorfor nogle udvikler angst, mens andre ikke gør det.
Hvis man har en dreng der bliver bidt af en hund, kan man måske godt forklare hvorfor han udvikler angst for hunde. Men hvordan forklarer man så, at en anden dreng bliver bidt af en hund, men ikke udvikler fobi for hunde? Virkeligheden ser altså mere kompleks ud end de klassiske modeller antager. (23)
En samlet model for spændingen mellem angst, arv og miljø
Jeg har andre steder på sitet skrevet om tilknytningsteori. Der synes at være evidens for at visse af tilknytningsmønstrene og senere udvikling af angst hænger sammen. Børn der har udviklet et undgående tillknytningsmønster kan senere i livet vise tegn på depression og angst.(24)
Der er studier fra 2001, 2005,2008 og 2009 der alle peger på en sammenhæng mellem tilknytningsstil og angst. (25) På baggrund af de studier (og flere) opstiller et oversigtsstudie følgende model, som jeg forklarer nedenfor:
Denne model kræver lidt forklaring. Bemærk både den vandrette og lodrette akse. Den nederste lodrette del fokuserer på barnet, mens den øverste del fokuserer på forældreren eller mere præcis her: omsorgspersonen. Den vandrette akse fokuserer alene på barnet. Den første del er spædbarnet og den anden del er barn/ung.
Det unge barn
I nederste højre kvadrant har vi en markeret box “Anxiety disorder”, hvortil der går fem pile. “Trait anxiety” er et udtryk for at angsten er en del af ens personlighed og ens måde at se verden på. Kontrasten er “state anxiety” hvor det kun er i specifikke situationer angsten opstår. “Attachment security” handler om ens tilknytningsmønster, som der kan læses mere om hér. Bemærk, at fra den boks fører en linje tilbage til en boks med samme navn i nederste venstre hjørne. Det handler om den sikkerhed, eller mangel på samme, vi udviklede som børn.
“Genetic vulnerability” er “arven”.
“Negative life event” er begivenheder som ulykker, problemer og forældrekonflikter. I den offentlige debat herhjemme har det mest tydelige eksempel været krigsveteraner, som efter endt tjeneste udvikler PTSD.(26)
“Reflective functioning” bidrager også til udvikling af angstlidelse. Udtrykket beskriver vores kapacitet til at forstå os selv og andre ud fra mentale tilstande. Denne kapacitet er der udviklet spørgeskemaer til at måle.
Angst kan blandt andet opstå på grund af manglende evne til at regulere følelser (basic emotion regulation skills). Denne evne kan mangle på grund af mangelfuld tilknytning mellem mor og barn, men den kan også udløses af en genetisk sårbarhed (Genetic vulnerability). Den kan også havde en kilde i det der kaldes for “Paternal behaviour” – altså social læringsteori.
Spædbarnet
I nederste venstre kvadrant har vi spædbarnsperioden. Her har tilknytningssikkerheden en væsentlig rolle at spille. Grunden til det er, at den indgår i et sammenspil med grundlæggende regulering af følelser.
Sammenspil mellem omsorgsperson og spædbarn
I de to øverste kvadranter beskrives forældreren/omsorgspersonen. Det er nogle af de samme grundlæggende mekanismer (Grundlæggende regulering af følelser, tilknytningstryghed og refleksionsevne) som var i spil hos barnet. Når det er tilfældet er det fordi moderens evne til regulering smitter af på barnet. I spændingsfeltet mellem arven og miljøet er vi her helt ovre i miljøsiden.
Sammenspil mellem omsorgsperson og det unge barn
Det sidste kvadrant øverst til højre beskriver omsorgspersonens relation til det unge barn. Bemærk her den “duplikering” der sker: Grundlæggende evner til at regulere følelser hos omsorgspersonen (Øverste venstre kvadrant: Basic emotion regulation skills) påvirker det unge barns evne til grundlæggende følelsesmæssig regulering. Men den evne påvirkes også af omsorgspersonens adfærd. Adfærd der er angstpræget hos forældre kan præge barnet, så det også får en adfærd der er angstpræget. I spændingsfeltet mellem arven og miljøet er vi her i miljøsiden.
Negative livsbegivenheder
I grænsefeltet mellem barn og omsorgsperson er der til højre en kasse der hedder “Negative life events”. I spændingen mellem arv og miljø er vi her helt i miljøsiden. Det kan være tab af vigtige personer, fysiske eller seksuelle overgreb. Det svarer til den tidligere nævnte forskning om psykiske lidelser efter 9/11. Det er også her vi finder de begivenheder der fører til fx PTSD.
Hvordan påvirker arv og miljø? Opsummerende må man sige, at spørgsmålet om arv og miljø er komplekst, og der findes ikke et svar der dækker alle psykiske lidelser. Samtidig må man sige at miljødelene både handler om, hvordan barn og mor er knyttet til hinanden og på hvilke måder moderen håndterer sine egne følelser. Ud over de to faktorer føjer der sig også enkeltstående voldsomme begivenheder til, som en mulig udløser af angst.
Noter
1. Vær opmærksom på at nogle steder bruges udtrykkene miljø og social arv med samme betydning. ↩
2. På engelsk bruges begreberne “nature or nurture”. ↩
3.https://teaterleksikon.lex.dk/Naturalisme↩
4. ttps://vimeo.com/561509574 ↩
5. https://www.biologicalpsychiatryjournal.com/article/S0006-3223(17)31905-4/fulltext ↩
6. Kræftens Bekæmpelse skriver at man typisk får mistanke om øget risiko for genetisk påvirkning i kræft i følgende fire situationer: 1) Der er mange tilfælde af kræft i familien. 2) Et eller flere familiemedlemmer fik sygdommen i en ung alder – oftest før 50 år. 3) Et eller flere familiemedlemmer har haft flere kræftsygdomme. 4) Der i familien er kræft i begge de organer, der findes som par – eksempelvis bryster eller nyrer https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/aarsager-arvelighed/genetisk-raadgivning/↩
7. https://faktalink.dk/titelliste/arv-og-miljo ↩
8. Den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94) var så vidt vides den første der bruger begrebet “social arv” i Norden. Typisk bruges det i dag i negativ betydning, altså “negativ social arv”. ↩
9. Elmahdi, Raham m.fl: “Shared environment and colorectal cancer: A Nordic pedigree registry-based cohort study”, International Journal of Cancer, 2022 https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ijc.34148 ↩
10. Modellen er venligst udlånt af Thomas M. Werge ↩
11. Albert Bandura (1925-2021) var psykolog og professor ved Stanford University. ↩
12. Det hænger sammen med, at den klassiske behaviorisme havde rødder i den filosofiske retning der kaldes “positivisme”. I denne retning afviste man al form for erkendelse, der ikke stammede fra observationer. Da man ikke kan observere hvad der sker mellem “stimuli” og “reaktion” kan man ikke udtale sig videnskabeligt om det. ↩
13. Se: https://www.simplypsychology.org/social-cognitive-theory.html ↩
14. https://www.scielo.br/j/rpc/a/5sZvkc7t6CbP8BsZNvSgY8x/?lang=en&format=pdf ↩
15. https://www.researchgate.net/publication/7169634_A_Twin_Study_of_Lifetime_Generalized_Anxiety_Disorder_GAD_in_Older_Adults_Genetic_and_Environmental_Influences_Shared_by_Neuroticism_and_GAD ↩
16. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26575296/ ↩
17. https://bmcmedgenet.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12881-020-01123-w ↩
18. Jacob Raber m.fl. “Current understanding of fear learning and memory in humans and animal models and the value of a linguistic approach for analyzing fear learning and memory in humans”, Neuroscience & Biobehavioral Reviews 105,2019 s.136-177, s.144. ↩
19. se: Tryg tilknytning og sikker havn og https://angstinfo.dk/livsfarlige-foraeldre/↩
20. Se fx: https://psycnet.apa.org/doiLanding?doi=10.1037%2Femo0000083 og https://eprints.kingston.ac.uk/id/eprint/25232/1/Askew-C-25232.pdf. Et studie udgivet i 2020 påviser at frygt kan “overleveres” fra far til barn. Studiets resultater tyder på, at en sikker relation til faderen måske er en beskyttende faktor mod udviklingen af frygt-relateret patologi. https://www.readcube.com/articles/10.3389/fpsyg.2020.579514 ↩
21. Amygdala, Hippocampus, dele af Prefrontal Cortex ↩
22. https://www.parentingforbrain.com/fear-conditioning/ ↩
23. Til det følgende se: A Contemporary Learning Theory Perspective on the Etiology of Anxiety Disorders af ↩
24. https://www.webmd.com/parenting/what-is-avoidant-attachment ↩
25. The Development of Anxiety Disorders: Considering the Contributions of Attachment and Emotion Regulation 2011. ↩
26. https://faktalink.dk/titelliste/hjemvendte-soldater-faktalink ↩