Alfred Adler - Vigtige personer i psykologiens historie

Alfred Adler var en østrigsk psykoterapeut, der grundlagde den retning inden for psykologien, der kaldes for den individuelle psykologi. Han betragtes som en af ​​de mest fremtrædende og indflydelsesrige psykologer i det 20. århundrede. Adler blev født i Wien i 1870 og var det tredje barn i en jødisk familie. Han tog en eksamen i medicin fra Wien universitet i 1895. Fra 1907 havde han jævnlige møder med Freud. ^[1]https://www.adler.edu/alfred-adler-history/. Freud og Adler var med til at danne Wiens psykoanalytiske selskab i 1908, hvor Adler blev den første præsident.

I 1911 fremlagde han sine synspunkt for gruppen og stillede sig i kontrast til Freud. Det førte til, at han brød med den freudianske analysemodel. Han lagde større vægt på det sociale miljø, som  formede den individuelle psykologi, og på at aggression var en større drivkraft end seksualdriften. Det førte også til et brud med det psykoanalytiske selskab, og i 1912 grundlagde han sammen med en lille gruppe fra Freuds personkreds Society of Individual Psychology. Det gav rum for et bredere perspektiv end det seksuelle, som Freud lagde så stor vægt på.

Adlers uenigheder med klassisk psykoanalytisk teori

Alfred Adler og Sigmund Freud var begge pionerer inden for psykologien og psykiatrien og havde begge en stor indflydelse på udviklingen af moderne psykoterapi. Deres teorier var imidlertid fundamentalt forskellige på flere måder:

1. Menneskets grundlæggende motiv: Den individuelle psykologi mente, at mennesket er grundlæggende motiveret af et ønske om at overvinde følelsen af mindreværd og opnå en følelse af selvstændighed og kontrol over sit eget liv. Freud mente derimod, at menneskets grundlæggende motiv er at tilfredsstille sine basale instinkter og drifter.
2. Psykisk struktur: Freud opdelte psyken i tre dele: id, ego og superego – og mente, at vores personlighed og adfærd er resultatet af interaktionen mellem disse tre dele. Adler havde også en opdeling af psyken, men hans fokus var på individets subjektive opfattelse af sig selv og verden snarere end på en bestemt psykisk struktur.
3. Terapeutisk tilgang: Freud var en af ​​pionererne inden for psykoanalyse og fokuserede på at udforske ubevidste følelser og oplevelser gennem frie associationer og drømmetydning. Den individuelle psykologi var mere interesseret i individets livsstil og daglige adfærd og fokuserede på at ændre negative tankemønstre og adfærd gennem rådgivning og terapi.

Generelt set kan man sige, at Freud fokuserede mere på det ubevidste og seksuelle, mens Adler fokuserede mere på individets sociale og kulturelle påvirkninger.

I 1932 fik han statsborgerskab i USA og blev gæsteprofessor ved Long Island College of Medicine. Han døde i 1937 på en undervisningsturné i Aberdeen.

 

Man kan samle Adlers individualpsykologi i følgende påstande

1. Den dynamiske kraft i menneskers adfærd er stræben efter succes eller overlegenhed
2. Folks personlige opfattelser former deres adfærd og personlighed
3. Personligheden er en enhed og self-konsistent
4. Værdien af al menneskelig aktivitet skal ses fra et synspunkt af social interesse
5. Den selv-konsistente personlighed udvikler sig til en persons livsstil
6. Livsstilen er modelleret efter menneskets kreative kræfter

Stræben efter succes eller overlegenhed

Hvor Freud så libedo og aggression som afgørende kræfter i mennesket, mente Adler, at det var stræben efter succes eller overlegenhed. Til at begynde med overtog han Freuds ide om aggression, men den tanke forkastede han. Siden forsøgte han sig med begrebet maskulin protest, men endte med stræben efter succes. Adler lagde stor vægt på mindreværdsfølelsen som drivkraft. Den menneskelige adfærd har overlegenhed som mål. Mindreværdet kan opstå af forskellige grunde. Det kan skyldes fysiske og psykiske begrænsninger, som giver en oplevelse af manglende evner i forhold til andre. En anden grund kan være opvæksten, hvor man har følt sig overset eller forbigået i forhold til andre mennesker. Det kunne for eksempel være søskende. Mindreværdet kan også opstå, hvis man sammenligner sig med andre.

En naturlig og sund reaktion på mindreværd er kompensation. Hvis mennesket ikke kan kompensere for mindreværd, vil det udvikle et mindreværdskompleks. Det kompleks kan føre til en overkompensation, hvor man søger at blive andre overlegne.

I det lys bliver et mål for psykoterapien at overvinde følelsen af mindreværd. 

Folks personlige opfattelser former deres adfærd og personlighed

Folk stræber efter overlegenhed, men måden, hvorpå de stræber, er ikke formet af virkeligheden, men af folks fiktioner eller forventninger til fremtiden. Fiktioner er ideer, som ikke har nogen eksistens, men de påvirker folk, som om de har eksistens.

Et eksempel er: “Mennesker har en fri vilje, som sætter dem i stand til at træffe valg.” Det skal forstå som “Mennesket handler, som om de har en fri vilje.” Adlers pointe er, at mennesket ikke er formet af virkeligheden, men af deres personlige opfattelse af virkeligheden.

Personligheden er en enhed og konsistent

Adler anså hvert menneske for unikt og udeleligt. Tanken om inkonsistent adfærd findes ikke. Selv adfærd, der synes inkonsistent, giver mening, når det ses ud fra perspektivet om det endelige mål. Det betyder også et noget andet syn på det ubevidste end hos Freud. I 1929 siger han, at man  ikke kan sætte det “bevidste” op som kontrast til “det ubevidste”.

Værdien af al menneskelig aktivitet skal ses fra et synspunkt af social interesse

Social interesse skal forstås som “Social feeling” efter det tyske Gemeinshaftsgefühl. Hvis man har en veludviklet “Social interesse”, stræber man ikke efter personlig overlegenhed, men efter alle menneskers perfektion.  Det betyder, at “social interesse” skal forstås som en attitude til menneskeheden generelt. Ifølge Adler er det denne interesse, der binder mennesker sammen. Adler så den sociale interesse som et redskab til at vurdere et menneskets psykologiske helbred.

Social interesse er rodfæstet som en mulighed i alle mennesker, der skal udvikles, før den kan bruges i en livsstil. Den begynder at udvikles tidligt i familien.

Den selv-konsistente personlighed udvikler sig til en persons livsstil

Livsstil dækker hos Adler over et menneskes mål, selvforståelse, følelser over for andre og attitude over for verden. Denne livsstil udvikles relativt tidligt og er etableret omkring 5-års alderen. Psykologisk sunde mennesker handler forskelligt og fleksibelt med komplekse, skiftende og berigede livsstile.

Livsstilen er modelleret efter menneskets kreative kræfter

Ethvert menneske er udstyret med frihed til at skabe sin egen livsstil. Det betyder, at folk er ansvarlige for, hvem de er, og hvordan de handler. De kreative kræfter giver dem kontrollen over deres eget liv. Det primære er ikke, hvad folk er født med, men hvordan de bruger det, de er født med.

Mennesket i sammenhæng

Adlers vægt på social interesse førte ham til at udvikle en holistisk tilgang til psykoterapi, der fokuserede på individets relationer til andre. Han mente, at psykiske problemer opstår fra en persons manglende evne til at forbinde sig med andre og bidrage til samfundet. Derfor var målet med terapien at hjælpe individer med at udvikle en større følelse af social interesse og forbedre deres forhold til andre.

Den individuelle psykologi understregede vigtigheden af ​​social interesse og ønsket om at høre til og bidrage til samfundet. Ifølge teorien er mennesker fra naturens side et social dyr, der søger at forbinde sig med andre og føler et tilhørsforhold. Han mente, at social interesse er en universel menneskelig egenskab, der er til stede i alle individer til en vis grad. Adler så social interesse som en nøglekomponent i mental sundhed og hævdede, at mennesker, der mangler social interesse, er mere tilbøjelige til at lide af psykiske problemer.

Et af de mest betydningsfulde bidrag til psykologien var hans betoning af ​​barndomserfaringer i udformningen af ​​personlighed og adfærd. Han mente, at en persons tidlige oplevelser, især med deres forældre og søskende, har en dyb indvirkning på deres udvikling. Samtidig hævdede han også, at fødselsrækkefølgen spiller en afgørende rolle i at forme personligheden, hvor førstefødte børn er mere tilbøjelige til at være perfektionister og præstere højt, mens senere fødte børn har en tendens til at være mere kreative og oprørske.

Adlers forståelse af den større sammenhæng er blevet illusteret med følgende træ

 Angst

Angst er et forsøg på at beskytte mennesker mod “en enkelt eller gentagen fejl”. Al energi bruges på grublerier og målløse aktiviteter, der giver en følelse af rent faktisk at gøre noget. De aktiviteter skaber også en legitim grund til ikke at tage en risiko eller at tage del i en bestemt aktivitet.

I det perspektiv skaber angst et falsk billede, og personen er overbevist om, at det ikke har de redskaber, der skal til for at håndtere en trussel. ^[2]https://www.sharonselby.com/parenting/viewing-anxiety-different-lens-adlerian-theory.

Eftertiden

Der er flere senere teoretikere, der har ladet sig inspirere af Adler. Det gælder blandt andre: Abraham Maslow, Carl Rogers, Karen Horney, Rollo May, Erich Fromm og Albert Ellis  ^[3]https://www.verywellmind.com/alfred-adler-2795502.

Ellis skrev tilbage i 1973, at hvis ikke Adler havde været der, ville hans terapi nok være blevet udviklet ^[4] … Continue reading. Aaron T. Beck pegede på Adlers undertegning af det beviste indhold i psyken.