“Flow” er et begreb, der er blevet introduceret af Mihaly Csikszentmihalyi. Han arbejder ikke med angst, men med det, som man har kaldt “flow” inden for læring. I den model, han har udviklet, er der to parametre: det ene er, hvor stor ens udfordring er – den kan gå fra lav til høj. Det andet er ens evne til at håndtere udfordringen – det kan vurderes fra lav til høj.
Når man ser på krydsfeltet imellem udfordring og evne, får man følgende billede:
Sat op på en lidt mere kompleks måde ser det således ud:
Det interessante er placeringen af angst. Angst er modsætningen til afslapning. Angsten opstår, når udfordringen er høj, og evnerne eller kompetencerne til at løse den er lav. På den måde kan man så se flow som en form for tilstand, der står i modsætning til angst.
Brugbarhed
Hvordan kan man bruge denne indsigt? For det første kan man være opmærksom på, at der kan være forskel på den oplevede udfordring og den reelle udfordring. Det kan faktisk være, at man har bedre evner, end man selv er klar over. Derfor vil man få et oplevet problem, som i virkeligheden ikke er så stort, som man troede.
For at undgå angst handler det først om at forsøge at finde ud af:
- Er min forståelse af mine evner og udfordringen korrekt? Undervurderer jeg de ressourcer, jeg har til at imødegå mine udfordringer? Eller overvurderer jeg udfordringens størrelse?
- Kan jeg finde hjælp nogle steder, hvis udfordringen er for stor?
- Skal jeg forsøge at få andre til at løse opgaven?
På den måde kan flow-skemaet hjælpe til at få overblik over, hvor ens problemer reelt ligger, og måske hjælpe til at komme videre i nogle ting, som ellers kan være angstprovokerende.