Fortrængning består i, at tankeindhold og/eller en dertil forbundet følelse bliver udelukket af bevidstheden. Freud, der opdagede denne mekanisme, forstod den menneskelige bevidsthed som et isbjerg. Noget var synligt over vandet og bevidst, mens andet var under vandet og ubevidst.
Op gennem 1990’erne opstod der en voldsom debat om begrebet. I nogle sammenhænge omtales debatten som “memory wars”. Udfordringen var en tendens at mange behandlere så angst og andre lidelser som symptomer på undertrykkelse af minder om misbrug. Dette første til, at en del patienter opdagede hvad man antog for at være minder typisk om seksuelt misbrug. Udfordringen var at finde ud af, hvorvidt disse minder var noget, der var sket, eller noget hjernen havde skabt ud af ingenting.
Begrebet har fået kritik fra blandt andet hukommelses forskere, fordi en del data viser, at man rent faktisk godt kan huske centrale dele af et traume. Udfordringen er også, at hvis man forsøger at hente fortrængte erindringer frem hos andre, kan man komme til at plante falske minder, om noget der ikke har fundet sted.
I slutningen af 1990’erne begyndte man i psykiatriske sammenhænge at fraråde at bruge fortrængning i terapeutisk sammenhæng.