Benægtelse er en tidlig forsvarsmekanisme. Når man ignorerer noget, går det væk. Et grundlæggende element i forsvaret er, at man ikke ser det, der eksisterer i virkeligheden. Et kendt eksempel er, at dagdrømme nogle gange er udtryk for benægtelse, hvor man skubber hverdagens skuffelser fra sig.
Eventyret om Kejserens nye klæder udspiller sig omkring en benægtelse af fakta: kongen har ikke noget tøj på. Man kan også tolke nogle scener i Rødhætte som benægtelse. Rødhætte benægter det åbenlyse, at ulven er farlig. At hun faktisk ved det, kommer frem i bemærkningerne: “Og sikke store øjne du har, bedstemor”.
I den virkelige verden kan det komme til til udtryk, når en alkoholiker benægter, at han drikker for meget, eller en loyal medarbejder, der ikke ser, at chefen stjæler fra jobbet. Det kan også ske, når man benægter, at en var tæt på er død.
Anna Freud – datter af Sigmund Freud – fortæller om en dreng under anden verdenskrig, der var blevet adskilt fra sin mor. Han ender på et hjem for forældreløse børn. For at håndtere det fokuserede han på en fantasi om, at moderen vil hente ham, hvilket han fortalte til alle omkring sig. Han fortalte også om det tøj, han skulle have med sig. Når nogle bad ham om at stoppe fortællingerne, hævede han stemmen og tog forskellige stykker “ikke-virkeligt” tøj på – parat til at blive hentet af sin mor.
Et andet klassisk eksempel er benægtelse af dødsfald eller alvorlig sygdom.
Man kan dele dette forsvar op i forskellige grupper: