300000 slås med angst i Danmark –
Få pålidelig viden

Kender du til angst, eller kender du andre, der har det? Så læs med her. Dette er et site om angst.

Et sted i Tivoli i København findes der et område med forskellige spejle. De er designet til at forvrænge virkeligheden. I ét spejl fremstår man lille og tyk, mens man i et andet spejl fremstår meget slank og høj. Dette har gennem tiden skabt mange smil hos børn.
Forestil dig nu, hvis man faktisk troede, at det, man så i spejlet, var ens virkelige udseende. Så ville noget af det morsomme i situationen forsvinde, og man ville nok stå med nogle negative følelser. Det er et centralt element i angstoplevelsen: Man oplever verden forvredet, og den føles mere farlig, end den i virkeligheden er.

I mange hjem er der installeret røgalarmer, hvilket er en fornuftig sikkerhedsforanstaltning. Nogle gange opstår der en fejl i dem, så de begynder at larme, selvom der ikke er nogen røg. Det er fordi, de er blevet overfølsomme og forveksler noget, der ikke er røg, med noget, der er røg, og så går alarmen i gang.
Det er et væsentligt element i angsten: Der er sket noget, der gør, at vi er blevet overfølsomme, så vi ser fare steder, hvor der reelt ikke er nogen. Det får vores system til at reagere på noget, der i virkeligheden ikke er farligt.

Hvad er angst?

Angst er helt grundlæggende en følelse på linje med andre følelser som for eksempel glæde eller sorg. De forskellige følelser har det tilfælles, at de kan variere i styrke, og at de kalder på handling: Frygt fører til undgåelse, begær til tilnærmelse, og afsky til forkastelse. Angsten varierer i styrke og påvirker vores handlinger. I den milde angst oplever vi nervøsitet, som kan føles som en let kilden i maven. I den voldsomme angst oplever vi panik, hvor vi reagerer med alarmberedskab og enten flygter, fryser eller kæmper.

Angstens styrke kan dermed spænde fra en svag uro til en altoverskyggende paniktilstand. Mellem disse yderpunkter kan det manifestere sig på mange måder. Det kan være at tøve, gruble eller trække sig tilbage fra en situation. På den måde påvirker angst både vores måde at opleve verden på og den måde, vi handler i verden.

Den kan opstå i forskellige situationer. Social angst opstår, når vi skal møde andre mennesker. Fobier handler om specifikke situationer, der udløser angsten.

Når vi rammes af et angstanfald, påvirker det hele vores virkelighed. Når vi bliver opmærksomme på en mulig fare, begynder vi at forberede os på at håndtere den. Den måde, vi automatisk gør dette på, kan ofte forstærke problemet frem for at afhjælpe det. For mange er et angstanfald forbundet med hyperventilation. Når man hyperventilerer, forskydes kroppens kemi, hvilket kan skabe svimmelhed og åndenød. Dette ser den angste som et tegn på, at noget er galt, og bliver derfor endnu mere bange.

Under et angstanfald begynder kroppen at arbejde på højtryk, hvilket fører til en stor varmeproduktion. Den varme skal kroppen af med igen, og derfor ledsages angstanfald ofte af svedeture. De fysiske reaktioner er med til at forstærke bevidstheden om, at der er noget galt. Det skubber vores opmærksomhed i retning af angsten. Så begynder man at lægge mærke til ”alt det, der er galt”: Mon de andre lægger mærke til, at jeg sveder? Mon den der edderkop er farlig? Det fører til endnu mere angst. På den måde fodrer angsten sig selv.

Arv og miljø

Psykiske lidelser rejser spørgsmålet om, hvad der er skyld i deres opståen. Det rejser den vanskelige diskussion om forholdet mellem arv og miljø. Er angst arveligt? Diskussionen er vanskelig, fordi begge yderpoler rejser svære spørgsmål: Hvis angst er rent arveligt, kan jeg overhovedet gøre noget ved det? Hvis angst er rent betinget af miljøet, kan det føre til en stor skyldfølelse hos forældrene: Er det mig, der er årsag til, at mit barn får angst? Hvad har jeg gjort, eller sagt, som har fået det til at gå sådan her? Det viser, at vi skal omgås disse spørgsmål med forsigtighed, fordi de i sig selv kan være med til at skabe en unødvendig følelse af skyld eller angst.

Angst i familier - gener

Der er tegn på, at angst løber i familier. Udfordringen ligger i at afgøre, om det skyldes generne eller miljøet, som skabes i familierne. Man mener i dag, at angst er moderat arveligt. Det betyder, at generne spiller en rolle, men ikke som den eneste faktor.

Angst i familier - miljø

Forskning peger også på, at opvækst har en betydning. Det bliver mest tydeligt hos børn, der udsættes for traumatiske oplevelser. I nogle undersøgelser har en tredjedel af de kvinder, der oplever angst, været udsat for vold som barn. På samme måde er kvinder, der har oplevet seksuelle overgreb som børn, overrepræsenteret blandt kvinder, der har angst.

Krigene der gav en diagnose

Miljøpåvirkning kommer ikke kun fra det miljø, vi er vokset op i. Voldsomme enkeltstående begivenheder kan hos nogle være med til at udløse angst, kendt som PTSD. PTSD er en lidelse, som man begyndte at se i forlængelse af industrialiseringen, da ulykker blev meget voldsommere og krige blev ført med mere ødelæggende våben.

Efter den amerikanske borgerkrig opstod der lidelser, som har mange paralleller til det vi forstår ved PTSD. Det samme så man efter første verdenskrig. Fra datidens journaler kan man se, hvordan sygehusvæsenet kæmpede med at forstå, hvad det var, de havde med at gøre. Krigsinvalide, som nok havde PTSD, blev ofte fejlagtigt diagnosticeret som hypokondere, simulanter eller med fysiske lidelser. Heldigvis har man siden forstået, at de ikke var hypokondere eller fuskere, men mennesker, som havde taget dyb skade af at være i krig.

Lidelsen er et eksempel på hvordan miljø og enkeltstående begivenheder kan udløse angst.

Behandling af angst – hvornår?

Hvornår skal angst behandles? Spørgsmålet opstår naturligt, fordi angst til en vis grad er en naturlig følelse, som alle oplever fra tid til anden. Derfor kan vi ende i to grøfter: På den ene side kan vi komme til at overbehandle, hvis vi forveksler naturlig angst med sygelig angst. På den anden side kan vi lade personer med reelle angstlidelser i stikken, hvis vi ikke behandler.

Det er helt naturligt at være lidt nervøs, inden man skal til eksamen. Jo vigtigere eksamen er, jo mere kan man mærke det. Den nervøsitet kan være god, da den kan motivere til at forberede sig godt. Når man skal på date for første gang, er det også helt naturligt med lidt kriller i maven eller en høj puls. Det tager man ikke skade af. Disse naturlige reaktioner skal vi ikke behandle, men lære at leve med.

Udfordringen opstår, hvis man undgår at gå til eksamen, dropper at date, eller altid kommer for sent ud ad døren, fordi man skal sikre sig fem gange, at man huskede at slukke strygejernet. I de tilfælde kan angsten blive livsforstyrrende – og så er det oplagt at gøre noget ved den. Det er naturligt at vaske hænder, når vi har været på toilettet, men hvis vi af frygt for sygdomme vasker dem til blods, er det noget, vi skal handle på.

Behandling af angst – hvordan?

Vi kan lidt firkantet dele behandling af angst ind i to grupper: Medicinske behandlinger og terapeutiske behandlinger. De medicinske behandlinger forsøger på forskellig måde at dæmpe de kemiske og biologiske processer, der fører til angst. Der er mange, der har gavn af denne form for behandling, men der er også en del, hvor det ikke rigtig hjælper, eller hvor det hjælper, men medfører voldsomme bivirkninger. I de tilfælde må man opveje fordele og ulemper sammen med sin psykiater.

Når det handler om de terapeutiske behandlinger, er markedet stort og heller ikke altid enkelt at gennemskue. Der findes psykiatere, der også behandler folk terapeutisk. Hvis man både får terapi og medicin, kalder man det en kombinationsbehandling. I den nationale kliniske retningslinje fra 2021 anbefales kognitiv adfærdsterapi som førstevalg. Det kan tilbydes som individuel terapi, gruppeterapi eller internetbaseret terapi.

Hvis terapi ikke har effekt, kan man inddrage medicinsk behandling. Hvis man ser på de sidste 50 års udvikling af terapiformer til at hjælpe mod angst, kan man sige, at der er to store hovedgrene på terapitræet og en gren, der er ved at vokse sig stor. Disse forskellige retninger henter tanker og ideer fra blandt andet filosofien og sætter dem ind i en behandlingskontekst. I det følgende skiterers tre forskellige terapiformer

• Psykodynamisk terapi
• Kognitiv adfærdsterapi
• Metakognitiv terapi

Psykodynamisk terapi – Terapeutisk arkæologi

Den første store gren er den psykodynamiske terapi. Den har rødder tilbage til Sigmund Freud (1856-1939). Freud udviklede forskellige angstteorier. Den første og den han nok er mest kendt for, er teorien om, at angsten skyldes manglende seksuel tilfredsstillelse. Ideen var, at kroppen ophober seksuel energi, som den skal af med. Det sker normalt i seksuel tilfredsstillelse. Hvis den mangler, ophobes energien og kommer til udtryk som angst. Freud udviklede også en anden teori, der ser angst som udtryk for en konflikt mellem drifter og forbud.

Konflikten opstår mellem forskellige kræfter i menneskets psyke, og det er dem terapien retter sig imod. Derfor kaldes den  psykodynamisk terapi. Konflikterne har rod i ens egen udviklingshistorie, og de bliver fortrængt ind i den ubevidste del af ens psyke. Her bliver de ikke lagt døde, men fortsætter med at påvirke. Vi lever med en usynlig passager, der følger os gennem livet. Terapiens opgave er at afdække disse konflikter. Når disse konflikter afdækkes, kan de miste noget af deres kraft over en. Terapeuten fremstår lidt som en arkæolog, der skal grave ned i de dybe lag og finde de skjulte konflikter frem.

Kognitiv terapi – Terapeutisk omprogrammering

Den næste store gren på det terapeutiske træ er den kognitive terapi. Traditionelt ser man amerikaneren Aaron T. Beck som ophavsmand til denne terapiform. Beck opdagede, at hans klienter havde en tankestrøm, som de ikke altid var opmærksomme på, men som var med til at forme deres psykiske udfordringer. Terapien bestod langt hen ad vejen i en række værktøjer til at opdage og ændre denne tankestrøm. Tankestrømmen kaldes negative automatiske tanker. På engelsk

forkortes det ANT – Automatic Negative Thoughts. På engelsk betyder ANT myre og det passer faktisk fint: Tankerne beskrives som myrer, der kryber rundt i hjernen og skaber ravage. Tanken er dog ikke helt så ny, som den lyder.

Den kognitive terapi tager udgangspunkt i den ”kognitive diamant”. Tanken er, at der er en sammenhæng mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Terapiens opgave er først at klarlægge, hvordan relationen er mellem de fire elementer, og dernæst at ændre de tankemønstre, man går med. Teorien siger, at når det lykkes at ændre tankemønstrene, ændrer ens følelser og adfærd sig også.

Terapeuten fremstår lidt som en programmør, der finder fejl i programmet og forsøger at ændre programmeringen, så programmet fungerer hensigtsmæssigt.
Denne omprogrammering sker ved hjælp af en lang række spørgsmål, der giver nye perspektiver på ens angst.

Metakognitiv terapi – Pinden, lorten og sien

I de sidste ti år er der vokset en ny terapiform frem, som kaldes metakognitiv terapi. Den er udviklet af briten Adrian Wells og introduceret i Danmark af Pia Callesen. Selvom ordet ”kognitiv” indgår i navnet, har den meget lidt tilfælles med den kognitive terapi. Forenklet sagt handler kognitiv terapi om, hvad vi tænker, mens metakognitiv terapi handler om, hvordan vi tænker.

Udgangspunktet er følgende iagttagelse: Alle mennesker oplever fra tid til anden negative tanker og har tidspunkter, hvor de tror på disse tanker. Men ikke alle udvikler angst som følge af dem. For de fleste er det  følelsesmæssige ubehag der følger med, midlertidigt og går over af sig selv. Det må betyde, at det ikke er tankerne i sig selv, der er problemet. Hvorfor bliver nogle så fanget og fastholdt i angste tanker, mens andre ikke gør?

Ifølge den metakognitive teori er svaret, at problemet ikke er de negative tanker, men den måde, vi reagerer på dem. Når vi oplever angst, er det ikke tankerne om angsten, men vores metakognitive respons – altså vores tanker om vores tanker – der fastholder angsten. Metakognitiv terapi hævder, at mennesker, der udvikler angst, ofte engagerer sig i vedvarende bekymringer og grublerier over deres negative tanker. Dette skaber en ond cirkel, hvor bekymringerne om tankerne og deres betydning forstærker angsten.

Dette fænomen kaldes i den metakognitive teori for Cognitive Attentional Syndrome – eller CAS. Wells beskriver det således: ”CAS består af en vedholdende tænkestil, der tager form af bekymring eller grublen, opmærksomhedsfokusering på trusler og uhensigtsmæssige mestringsteknikker, der tilbagevirkende er ineffektive (f.eks. tankesuppression, undgåelse, brug af stoffer). Denne stil har en række konsekvenser, der fører til opretholdelse af følelser og styrkelse af negative tanker. Generelt set fastholder CAS en persons følelse af trussel.”

CAS bygger på nogle udtalte og uudtalte forudsætninger: Man tror, at bekymringer hjælper med at løse problemer, og man tror, at man ikke kan styre sine tanker.
I stedet for at forsøge at ændre eller eliminere de negative tanker, fokuserer metakognitiv terapi på at ændre vores forhold til dem. Målet er at udvikle en metakognitiv bevidsthed, hvor man lærer at observere tankerne uden at reagere på dem. Dette hjælper med at reducere den tid og opmærksomhed, vi bruger på de negative tanker, hvilket mindsker deres indflydelse på vores følelsesmæssige tilstand.

Jeg hørte engang en metakognitiv terapeut sige: ”Bare fordi man har en pind, behøver man ikke rode i alle de lorte, man kommer forbi.”

På overfladen kan denne tilgang virke provokerende. Til tider kan man tænke: ”Det skaber tryghed, hvis jeg fokuserer på det, der kan gå galt.” Hertil stiller Wells det enkle spørgsmål: ”Hvordan ved du, hvilke farer du skal fokusere på? Er det den fare, du ser, eller den fare, du ikke kender til, der er farlig?”
Denne tilgang anerkender, at negative tanker er en del af det menneskelige oplevelsesspektrum, men det er vores reaktion på dem, der afgør, om de bliver vedvarende problemer som angst. Ved at ændre vores metakognitive strategier kan vi bryde den cyklus, der fastholder angsten, og i stedet lade det følelsesmæssige ubehag forsvinde naturligt.

I denne tradition sammenligner man ikke sindet med arkæologiske lag eller en fejlprogrammeret computer. Sindet bliver snarere set som en si. Hvis man ikke gør noget ved tankerne, løber de igennem sindet. Hvis man derimod – som man kritiserer andre terapeutiske traditioner for – bliver ved med at analysere og bearbejde tankerne, så fastholder man problemet.

I den metakognitive tradition har man udviklet forskellige illustrationer af denne tilgang. Én er at se ens tanker som forskellige toge på Hovedbanegården. Der er mange toge, der kommer og kører igen, som man dybest set kan være ligeglad med, fordi man ikke skal med dem. Jeg forsøger at holde fokus på ét tog – det, jeg skal med. Sådan er det også med tankerne; jeg øver mig i at fokusere på nogle tanker frem for andre.

Behandling

Der findes rigtig mange forskellige måder at behandle angst på. Lidt forenklet kan vi placere dem i to grupper: Terapeutiske behandlinger og medicinske behandlinger. Den medicinske behandling foretages af læger eller psykiatere. Den terapeutiske behandling foretages typisk enten af en psykiater, psykolog eller en terapeut.

Psykiater og Læger

En psykiater er en læge med videreuddannelse i psykiatri. Du kan finde en liste over psykiatere på sundhed.dk, hvor der også er en oversigt over ventetider. Psykiatere kan enten vælge at behandle med medicin, eller med terapi eller en kombination af både terapi og medicin.

Psykiatere og læger er de eneste, der kan og må stille en angstdiagnose.  Det hænger sammen med, at nogle af de forskellige tegn på lidelsen kan skyldes andre somatiske lidelser. Netdoktor.dk nævner flere lidelser der kan forveksles med en angstdiagnose.

Behandlere der ikke er læger

Psykologer

Psykolog er i Danmark en, der har en kandidatgrad i psykologi fra et anerkendt universitet. I denne sammenhæng handler det om Universitetet i Ålborg, Århus, Odense, Roskilde og København.

Psykologer kan blive autoriseret af Psykolognævnet – i så fald har han ret til at kalde sig “autoriseret psykolog”. Titlerne psykolog og autoriseret psykolog er beskyttede titler i Danmark. (1)

Terapeuter

I udgangspunktet er terapeuter ikke læger, om end man godt kan have en læge, der har en terapeutisk uddannelse som han har taget, enten før eller efter han blev uddannet læge. Terapeuter som begreb i Danmark er en vanskelig størrelse. Der er mange rigtige gode terapeuter, men det er ikke på nogen måde en beskyttet titel. Enhver kan sige, at han er “Terapeut”. Hvis man leder efter en terapeut, skal man derfor være opmærksom på hvad der ligger bag titlen.

En måde at finde hjælp her er at undersøge om den terapeut, man vil bruge, er medlem af Dansk psykoterapeutforening. Naturligvis er det ingen stensikker garanti for at du får et godt forløb. Der kan være gode terapeuter der ikke er medlem, men der kan også være mindre gode terapeuter der er medlemmer – og der er naturligvis også medlemmer der er gode terapeuter.

Er det muligt at læse sig rask?

Der findes masser af terapibøger på markedet. Det rejser spørgsmålet: Kan man læse sig rask? Den store mængde af terapeuter og tilbud vidner om, at det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre. Men hvorfor? Hvad er det, terapeuten gør? Nogle gange kan jeg tænke tilbage på mit eget forløb, hvor vi – tilsyneladende – bare sad og talte sammen. Men hvad nu, hvis jeg havde læst lige så meget som min behandler? Ville det gøre mig rask? Svaret er i langt de fleste tilfælde nej. Årsagen til det er det, der med et fint ord kaldes den terapeutiske relation.

Den terapeutiske relation beskriver forholdet mellem klienten og terapeuten. I et terapeutisk forløb opstår der en relation mellem klient og terapeut. Forskning har vist, at kvaliteten af relationen og effektiviteten af behandlingen hænger sammen. Der er undersøgelser, der tyder på, at denne relation er en af de vigtigste ”ingredienser” i et vellykket terapeutisk forløb.
Det er en af grundene til, at det er vanskeligt at læse sig rask, og det er en af grundene til, at du ikke skal se dette site, som en behandlingsmulighed, men som en informationsmulighed.