Man skønner, at over 100.000 danskere lider af angst[1]https://www.b.dk/nationalt/angst-er-blevet-en-folkesygdom. For en, der står udenfor, kan et lidelsen virke besynderligt og uden mening. En af mine erfaringer er, at det giver mening for den person, der har det. Den mening er dog meget subjektiv, og det er en del af udfordringen.
Hvad er angst?
At have angst er som at se verden i et spejl. Udfordringen er dog, at spejlet har en skade, så det viser et skævt billede af verden. Den skæve verden bliver derfor en farlig verden, for så kan selv små ting blive uoverstigelig store.
Araknofobi – at være bange for edderkopper – kender mange til. Den viser meget fint noget centralt om lidelsen. Hvis man forholder sig objektivt til en edderkop, så er de edderkopper, der findes i Danmark, ikke farlige. Men af en eller anden grund opleves de farlige for den som lider af araknofobi. Det siger noget væsentligt om lidelsen: Den er en frygt for noget, som objektivt er meget mindre farligt, end vi har fået gjort det til i vores tanker. Det er samme pointe i for eksempel social angst. Her er det tanken om at være i sociale sammenhænge, der skaber angst.
Alarmen er gået i stykker
Oplevelsen af edderkoppen som farlig viser noget centralt om lidelsen. Den hænger tæt sammen med fare. Vi har en oplevelse af, at den situation, vi står i, er farlig. Udfordringen er, at for den person, der lider af araknofobi er, dette faresignal kommet meget ud af proportion. Hvis man stillede en person med araknofobi spørgsmålet “På en skala fra 1 til 10, hvor farlig er en edderkop?” ville svaret være en 8,9,10 alt efter situationen. Hvis vi stillede en biolog, der arbejder med edderkopper, det samme spørgsmål, ville hun (forudsat vi taler om de danske edderkopper) svare 1.
Behandling af angst
To typiske behandlinger er samtaleterapi og medicin. Medicin skal ordineres af en læge eller en psykiater (som er en læge med en specialuddannelse). Samtaleterapi udføres enten af terapeuter, psykologer eller psykiatere. Nogle gange er det også et “miks”, så psykologen tager sig af terapien, mens psykiateren forholder sig til medicinering.
Hvad er årsagen til angst og hvorfor får man angst?
Det spørgsmål kan man desværre ikke svare helt entydigt på. Groft sagt leder man efter årsagerne i to forskellige retninger. Den ene er en biografisk retning; Her ser man på, hvordan det man har oplevet – typisk i sine børneår – kan være en kilde til sygdommen. Det behøver dog ikke at være i børneårene. Den udløsende årsag kan nogle gange være traumatiske oplevelser. Andre gange taler man om “stressudløst angst”. Her kan det, at man i en periode har levet med stor stress være årsagen til at angsten udløses. Hvis man ser i biologisk retning, ser man typisk på, hvordan forskellige strukturer i hjernen kan være med til at fremme eller at hæmme forskellige følelser.
Hvad er baggrunden for sitet?
Jeg er hverken læge, psykiater eller terapeut. Derfor hverken kan eller vil jeg behandle folk med angst. Når jeg møder en angstramt, forsøger jeg at skubbe ham videre i systemet. Baggrunden for denne side og formålet med den er at informere om lidelsen. Jeg har over en årrække – sammen med kyndig fagkundskab – sluppet af med en angstlidelse. Under det forløb samlede jeg en masse information og erfaringer, og det har jeg besluttet mig for at dele her. Et sted at begynde kunne være siden “Hvad får angsten til at bryde frem“, som forklarer noget om, hvad det er der sker, når angsten bryder frem.
Hvordan kan du bruge det?
På sitet beskriver jeg, hvad lidelsen handler om og noget om det, der forårsager den. Der er også et afsnit om den teoretiske baggrund, der udfolder lidt af den kognitive tilgang til psykiske lidelser og behandlingen af dem. Tanken er at formidle så meget viden om angst som overhoved muligt.
I afsnittet “Læs mere” har jeg samlet information, du kan komme videre med: Dels omtale af en række bøger, som alle kan findes på biblioteket, dels en række forskellige links til forskellige perspektiver på lidelsen. Her kan du også finde noget om forskellige angst symptomer. Læs med – og bliv klogere på dette udbredte fænomen.
Ordbogen / Wiki
Når man begynder at arbejde med psykologiske emner, så dukker der hurtigt en del forskellige ord op, som er ukendt for mange af os. Derfor har jeg lavet en lille “wiki”, hvor jeg kort beskriver en række væsentlige psykologiske begreber. Håbet er at du som læser med den mindsker risikoen for at fare vild i en masse ukendte udtryk.
På siden “Hvem er jeg” kan du læse mere om, hvem der står bag denne side.