Her kan du læse om
Her kan du læse om
Angstinfo.dk ønsker at formidle viden om angst, og om psykologiske temaer, der kan kaste lys ind over fænomenet. Derfor finder du også noget om mentalisering, tilknytningsteori og hjerneforskning.
Angst er helt basalt en følelse på linje med vrede, glæde, sorg og flere andre. Den præcise forklaring af hvad det er, varierer alt efter hvilken terapeutisk tradition man spørger. Den psykoanalytiske tilgang, som har rødder tilbage til Freud ser det som et resultat af ubevidste konflikter mellem forskellige dele af psyken. Spørger man en kognitiv terapeut, tager man udgangspunkt i, at følelsen opstår som et resultat af uhensigtsmæssige og fejlagtige tankemønstre. Et tredje svar finder man hos de eksistentialistiske terapeuter. Deres forståelse er opstået på baggrund af filosoffer som Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre og Viktor Frankl. Her er svaret at angst i udgangspunktet hænger sammen med at vores liv ikke har nogen mening, og at det er begrænset af døden. Samtidig er det også forbundet med mødet med den menneskelige frihed, som stiller individet overfor et valg det selv må træffe.
Der findes flere forskellige former for angstlidelser. Lidt forenklet kan man sætte generaliseret angst op overfor fobierne. Hvis man lider af generaliseret angst, går man og er hele tiden lidt frygtsom og på vagt. Hele ens psykiske og fysiske system er meget opmærksom på begivenheder eller situationer, der ville kunne udvikle sig til noget farligt. I forbierne vækkes følelsen kun til live, når man møder nogle bestemte situationer; Det kan være åbne pladser, edderkopper, slanger eller noget helt fjerde.
Lidt forenklet kan man skelne mellem angst som et generelt fænomen og som en lidelse. Når den er et generelt fænomen, kan den stikke hovedet frem i enkelte situationer. Det kan være når vi skal præstere, eller vi skal møde nye mennesker, eller måske som den der usikkerhed der opstår når man frier til sin kæreste. Den er i udgangspunktet såre menneskelig. Overfor denne oplevelse kan vi sætte angst som lidelse. Her er det ikke kun i enkelte almindelige situationer vi mærker en angstreaktion. Her er det en kombination af reaktionen og det at vi begrænses af den vi skal være opmærksomme på; Angsten bringer os i en tilstand, hvor vi undlader at gå til fest, vi præstere dårligt på arbejdet eller vi bruger rigtig meget tid og energi på at undersøge om vi nu virkelig er helt raske. Det kunne også være, at vi vaskede hænder meget grundigt og alt for ofte, fordi vi er bange for at blive smittet, eller at give smitte videre til andre. Her er vi ovre i den lidelse der kaldes OCD.
En af de store udfordringer for psykologer og filosoffer har været at skelne mellem angst og frygt. Hvilket skel man lander på, hænger sammen med ens grundlæggende forståelse af hvad angst er. Dog er der en tendens til, at der bag de forskellige beskrivelser er en skelne mellem indre og ydre: Freuds ubevidste konflikter, og den kognitive traditions tankemønstre har det tilfælles, at den har rod i noget i mennesket selv. Frygten derimod har rod i virkeligheden uden for os selv.
Tænk på en løve og en klassisk dansk edderkop. Løven er farlig, og hvis vi mødte en sådan reagerer vi fornuft nok med frygt. Den klassiske danske edderkop er ikke farlig. Alligevel er rigtig mange bange for den. Løven skaber en frygt i os, som er velbegrundet. Edderkoppen skaber måske også en frygt men den er ubegrundet. Denne ubegrundede form for frygt kalder man for angst.
I udgangspunktet er angst en god og nødvendig ting. Hvis vi aldrig kunne føle den, ville vi ikke være opmærksomme på fare og vi kunne komme til at opføre os dumt i trafikken. Den får os til at træffe forholdsregler. Udfordringen opstår, når den får os til at miste proportionssansen. Hvis jeg bliver bange for hvad andre tænker om mig, og undlader at gå til fest, eller hvis jeg ikke rigtig kan komme hjemmefra, fordi jeg skal tjekke ti gangen om døren er låst, så er det tegn på, at systemet er kommet ud af kontrol, og at de negative automatiske tanker er kommet ud af kontrol.
Der er forskel på angst og stress, men den kan være svær præcis at definere. WHO definerer stress om “En tilstand af bekymring eller mental spænding forårsaget af en vanskelig situation. Stress er en naturlig menneskelig reaktion, der får os til at tage fat på udfordringer og trusler i vores liv. Alle oplever stress i en eller anden grad. Den måde, vi reagerer på stress på, gør dog en stor forskel for vores generelle velbefindende.” [1]https://www-who-int.translate.goog/news-room/questions-and-answers/item/stress?_x_tr_sl=en&_x_tr_tl=da&_x_tr_hl=da&_x_tr_pto=sc
Websitet MedicalNewsToday.com har lavet følgende oversigt over forskelle og ligheder på de to forskellige fænomener:
Angst kommer ofte med forskellige symptomer. Man kan dele den op i psykiske og fysiske. De fysiske tegn kan være [2]Bemærk i øvrigt at symptomer på angst og depression kan ligne hinanden
Naturlige forklaringer
Fælles for disse reaktioner er, at selv om de kan virke uforståelige giver de faktisk rigtig god mening når man får en angstreaktion. Det er i udgangspunktet kroppen der reagerer fordi den tror den er i fare. Når kroppen tror den er i fare frigives hormonet adrenalin. Det får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere.
Oplevelsen af fare får kroppen til at gøre klar til at reagere mod truslen. Det kan fører til et forhøjet spændingsniveau i musklerne. Det kan opleves som at brystmusklerne spænder op og man oplever at have vanskeligt ved at trække vejret.
Samtidig med kan man begynde at hyperventilere. Når man hyperventilerer, får man mere ild ned i lungerne end man har brug for, og man mister mere kuldioxid når man ånder ud end normalt. Den forskydning kan skabe prikken i fingrene, følelsesløshed og ørhed i hovedet. [3]https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/symptomer/angst/
Er angst arveligt? Årsagerne til at mennesker udvikler en angstlidelse er komplekse. Siden Freud har man diskuteret de forskellige årsager. Med Freud kom der stor vægt på miljøet man var vokset op i. Samtidig havde der siden Charles Darwin været en gryende opmærksomhed på genetikken, altså på hvad den genetiske arv betyder. I 1953 opdagede man DNA’et og siden da har man naturligvis forsøgt at se på sammenhængen mellem angst og gener. Arv og miljø har hver især været forsøgt rendyrket i filosofi og psykologi.
I forlængelse af anden verdenskrig og Vietnamkrigen begyndte man at se soldater med krigstraumer. Siden har vi givet det navnet PTSD – Post traumatisk Stress Disorder. I lyset af det skal der føjes et tredje element til i diskussionen om arv og miljø, nemlig enkeltstående voldsomme begivenheder.
De forskellige psykologiske traditioner og skoler giver lidt forskellige svar på, hvorfor vi får angst. Når det spørgsmål er interessant hænger det sammen med, at svaret på hvorfor vi får angst også hænger sammen med spørgsmålet om hvordan vi behandler lidelsen.
Et af de meget populære svar i det finder vi i den kognitive tradition. Her opstiller man følgende model for angstens udvikling:
Angst, tanker og adfærd påvirker i denne model gensidigt hinanden. Hvis man har angstfyldte tanker, vil ens følelser og adfærd formes af det. Følelserne vil så igen skubbe til tankerne, så de bliver mere angstfyldte, og så har vi problemet.
Der findes rigtig mange forskellige måder at behandle angst på. Lidt forenklet kan vi placere dem i to grupper: Terapeutiske behandlinger og medicinske behandlinger. Den medicinske behandling foretages af læger eller psykiatere. Den terapeutiske behandling foretages typisk enten af en psykiater, psykolog eller en terapeut.
En psykiater er en læge med videreuddannelse i psykiatri. Du kan finde en liste over psykiatere på sundhed.dk, hvor der også er en oversigt over ventetider. Psykiatere kan enten vælge at behandle med medicin, eller med terapi eller en kombination af både terapi og medicin.
Psykiatere og læger er de eneste, der kan og må stille en angstdiagnose. Det hænger sammen med, at nogle af de forskellige tegn på lidelsen kan skyldes andre somatiske lidelser. Netdoktor.dk nævner flere lidelser der kan forveksles med en angstdiagnose.
Psykolog er i Danmark en der har en kandidatgrad i psykologi fra et anerkendt universitet. I denne sammenhæng handler det om Universitetet i Ålborg, Århus, Odense, Roskilde og København.
Psykologer kan blive autoriseret af Psykolognævnet – i så fald har han ret til at kalde sig “autoriseret psykolog”. Begreberne psykolog og autoriseret psykolog er beskyttede titler i Danmark. [4]https://ast.dk/naevn/psykolognaevnet/beskyttelse-af-titlerne-psykolog-og-autoriseret-psykolog
I udgangspunktet er terapeuter ikke læger, om end man godt kan have en læge, der har en terapeutisk uddannelse som han har taget enten før eller efter han blev uddannet læge. Terapeuter som begreb i Danmark er en vanskelig størrelse. Der er mange rigtige gode terapeuter, men det er ikke på nogen måde en beskyttet titel. Enhver kan sige, at han er “Terapeut”. Hvis man leder efter en terapeut skal man derfor være opmærksom på hvad der ligger bag titlen.
En måde at finde hjælp her er at undersøge om den terapeut, man vil bruge er medlem af Dansk psykoterapeutforening. Naturligvis er det ingen stensikker garanti for at du får et godt forløb. Der kan være gode terapeuter der ikke er medlem, men der kan også være mindre gode terapeuter der er medlemmer – og der er naturligvis også medlemmer der er gode terapeuter.
Jeg er hverken psykiater, psykolog eller terapeut. Derfor behandler jeg ikke folk med angst. Min baggrund for at lave dette site hænger sammen med min egen historie. Tilbage i 2010 fik jeg en angstdiagnose, hvilket fik mig til at undersøge mere om hvad angst er. Jeg syntes jeg manglede en side, hvor der var formidling af fagligt stof for folk som ikke er psykologer eller terapeuter.
Efterhånden som jeg gravede mig ned i stoffet, fandt jeg ud af at det handler om mere og andet end selve følelsen af at være bange. På et tidspunkt arbejdede jeg mig ind i det hjørne af psykologien, som man kalder for tilknytningsteori. Her fandt jeg en af de brikker i det store angst-puslespil. Forskningen peger ret tydeligt på, at ens tidlige relationer – typisk til ens forældre – er med til at øge eller mindske sandsynligheden for at man udviklinger angst. Tilknytningsteorien kan misbruges til at placere skylden for en lidelse hos forældrene. Det er hverken teoriens hensigt, eller en særlig god brug af teorien. Man kan ikke slutte så direkte fra en faktor – i dette tilfælde ens barndom – til at man udvikler en angstlidelse. Omvendt er der i teorien en ramme til at forstå barnets tidlige udvikling.
Tegneserier og angst
Som barn læste jeg en del tegneserier, som regel Anders And. Efter at jeg er blevet voksen har jeg “genbesøgt” flere af historierne. I den forbindelse er det gået op for mig, at nogle af figurerne i Andeby kommer i situationer der faktisk illustrerer nogle psykologiske temaer og forskellige former for angst.
En anden kendt figur fra Anders And er hovedpersonen selv. Han er kendt som den lidt koleriske og uheldige and, der ofte kommer galt afsted.
Videoer om angst
Hvis man går på Youtube, vil man opdage, at der er rigtig mange korte og lange videoer om angst og temaer relateret til angst. Noget af det er godt, mens andet er mindre godt. Hvis du ser under menupunktet “Bliv klogere” vil du kunne finde forskellige videoer grupperet i forskellige temaer. Hver video er forsynet med en kort introduktion. Håber du kan finde noget du kan bruge der.
Der er også en blog med løbende opdateringer. Det seneste blogindlæg er: Det seneste indlæg på bloggen er: Angst kommer indefra.
Noter