Her kan du læse om
Her kan du læse om
Man skønner, at over 100.000 danskere lider af angst. For en, der står udenfor, kan et lidelsen virke besynderligt og uden mening. En af mine erfaringer er, at det giver mening for den person, der har det. Den mening er dog meget subjektiv, og det er en del af udfordringen.
Hvad er angst?
At have angst er som at se verden i et spejl. Udfordringen er dog, at spejlet har en skade, så det viser et skævt billede af verden. Den skæve verden bliver derfor en farlig verden, for så kan selv små ting blive uoverstigelig store.
Araknofobi – at være bange for edderkopper – kender mange til. Den viser meget fint noget centralt om lidelsen. Hvis man forholder sig objektivt til en edderkop, så er de edderkopper, der findes i Danmark, ikke farlige. Men af en eller anden grund opleves de farlige for den som lider af araknofobi. Det siger noget væsentligt om lidelsen: Den er en frygt for noget, som objektivt er meget mindre farligt, end vi har fået gjort det til i vores tanker. Det er samme pointe i for eksempel social angst. Her er det tanken om at være i sociale sammenhænge, der skaber angst.
Alarmen er gået i stykker
Oplevelsen af edderkoppen som farlig viser noget centralt om lidelsen. Den hænger tæt sammen med fare. Vi har en oplevelse af, at den situation, vi står i, er farlig. Udfordringen er, at for den person, der lider af araknofobi er, dette faresignal kommet meget ud af proportion. Hvis man stillede en person med araknofobi spørgsmålet “På en skala fra 1 til 10, hvor farlig er en edderkop?” ville svaret være en 8,9,10 alt efter situationen. Hvis vi stillede en biolog, der arbejder med edderkopper, det samme spørgsmål, ville hun (forudsat vi taler om de danske edderkopper) svare 1.
Hvordan kommer angst til udtryk?
Angst kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Det kommer også an på, hvilken type angst man slås med. Fælles for dem er, at der er en frygt for en eller anden situation. Objektivt set er der ikke noget at være bange for, men ens hjerne er af en anden opfattelse.
Hvordan kan det behandles?
To typiske behandlinger er samtaleterapi og medicin. Medicin skal ordineres af en læge eller en psykiater (som er en læge med en specialuddannelse). Samtaleterapi udføres enten af terapeuter, psykologer eller psykiatere. Nogle gange er det også et “miks”, så psykologen tager sig af terapien, mens psykiateren forholder sig til medicinering.
Hvad er årsagen til angst og hvorfor får man det?
Det spørgsmål kan man desværre ikke svare helt entydigt på. Groft sagt leder man efter årsagerne i to forskellige retninger. Den ene er en biografisk retning; Her ser man på, hvordan det man har oplevet – typisk i sine børneår – kan være en kilde til sygdommen. Det behøver dog ikke at være i børneårene. Den udløsende årsag kan nogle gange være traumatiske oplevelser. Andre gange taler man om “stressudløst angst”. Her kan det, at man i en periode har levet med stor stress være årsagen til at angsten udløses. Hvis man ser i biologisk retning, ser man typisk på, hvordan forskellige strukturer i hjernen kan være med til at fremme eller at hæmme forskellige følelser.
En af de modeller der buges til at forstå noget af baggrunden for angst er tilknytningsteori. Det er en teori er forsøger at vise sammenhængen mellem relationer i vores barndom, og vores psykiske velbefindende som voksne. Den teori kan være med til at forklare noget af gunden til at vi får angst, og derfor er der en sektion om teorien på sitet.
Hvad er baggrunden for sitet?
Jeg er hverken læge, psykiater eller terapeut. Derfor hverken kan eller vil jeg behandle folk med angst. Når jeg møder en angstramt, forsøger jeg at skubbe ham videre i systemet. Baggrunden for denne side og formålet med den er at informere om lidelsen. Jeg har over en årrække – sammen med kyndig fagkundskab – sluppet af med en angstlidelse. Under det forløb samlede jeg en masse information og erfaringer, og det har jeg besluttet mig for at dele her.
Hvordan kan du bruge det?
På sitet beskriver jeg, hvad lidelsen handler om og noget om det, der forårsager den. Der er også et afsnit om den teoretiske baggrund, der udfolder lidt af den kognitive tilgang til psykiske lidelser og behandlingen af dem. Tanken er at formidle så meget viden om angst som overhoved muligt.
Ordbogen / Wiki
Når man begynder at arbejde med psykologiske emner, så dukker der hurtigt en del forskellige ord op, som er ukendt for mange af os. Derfor har jeg lavet en lille “wiki”, hvor jeg kort beskriver en række væsentlige psykologiske begreber. Håbet er at du som læser med den mindsker risikoen for at fare vild i en masse ukendte udtryk.
Videoer
Der er samlet en stor mængde videoer på sitet. Du kan finde den i grupper i menuen “Alt om angst”.
Læsestof
I afsnittet “Læs mere” har jeg samlet information, du kan komme videre med: Dels omtale af en række bøger, som alle kan findes på biblioteket, dels en række forskellige links til forskellige perspektiver på lidelsen. Her kan du også finde noget om forskellige angst symptomer. Læs med – og bliv klogere på dette udbredte fænomen.
Anders And
Rigtige mange af os kender Anders And, og de ander figurer i Andeby. Der er faktisk nogle af historierne der kan være med til at illustere hvad angst. Derfor er der en sektion om angst i Andeby.
Fedtmule er en af dem man kan mistænke for at lide af socialangst. Der er i hvert fald en historie, der viser noget om mekanismerne i socialangst.
En anden kendt figur i Andeby er Anders And. Der er faktisk også historier om ham, der udfolder nogle af de mekanismer der er i angst. En af dem har jeg analyseret i Anders Angst eller Anders and.
Angstinfo.dk er ikke det eneste sted, der samler materiale om angst. Et andet sted er Angstforeningen. Et andet spændende sted er psykoweb lavet af psykologen Ebbe Scheel Krüger, og som har en god afdeling om angst