Hvordan måler man tilknytning? Fremmedsituationen og tilknytningsinterview (AAI)

Siden John Bowlby udviklede teorien om tilknytning, har et af spørgsmålene været: Hvordan måler man tilknytning? Til det har man udviklet to forskellige metoder. En, man bruger til børn, og en, man bruger til voksne. Metoden, man bruger til børn, hedder fremmesituationen. Metoden, man bruger til voksne, er tilknytningsinterviewet – også kaldet AAI: Adult Attachment Interview.

 

Tilknytning hos børn: Fremmedsituationen

Fremmedsituationen er en undersøgelse, der indeholde 7 korte sekvenser på få minutter. Den foregår i et værelse med ukendt legetøj. Den indeholder følgende trin:

  1. En forælder og et barn introduceres til forsøgslokalet.
  2. Forælder og barn er alene i lokalet. Forælderen deltager ikke, mens barnet undersøger rummet.
  3. En fremmed person kommer ind i lokalet, taler med forælderen og nærmer sig så barnet. Forælderen forlader lokalet.
  4. Første separationsepisode: Den fremmede persons adfærd er rettet mod barnet.
  5. Første genforeningsepisode: Forælderen vender tilbage, hilser og trøster (om nødvendigt) barnet og forlader så lokalet igen.
  6. Anden separationsepisode: Barnet er alene.
  7. Den fremmede person kommer igen ind i lokalet og retter atter sin adfærd mod barnet.
  8. Anden genforeningsepisode: Forælderen kommer ind igen, hilser barnet og tager barnet op. Den fremmede person forlader lokalet.

 

Førskolebørn (Preschool Assessment of Attachment)

Når det handler om førskolebørn, sker det på en lidt anden måde. Her bruger man det, der kaldes for Preschool Assessment of Attachment eller forkortet: PAA. PAA er en modificeret udgave af fremmedsituationen. Metoden har til hensigt at afdække to ting: For det første, om barnet identificerer forældren som en kilde til fare, til beskyttelse eller begge dele. Dernæst, hvad det pågældende barn gør for at beskytte sig selv.

Metoden handler om gradvist at øge barnets stressniveau for at aktivere tilknytningsformen.

Metoden er specifik i forhold den pågældende forælder. Det betyder, at den ikke kan udtale sig om barnets generelle tilknytningsmønster.

 

Tilknytning hos voksne - tilknytningsinterviewet

Teorien er udviklet af Mary Main i 1980’erne og er baseret på Bowlbys tilknytningsteori. Den varer 60 til 90 minutter og består af 18 spørgsmål om,, hvad der skete, og hvad det betyder.

Main’s goal, she said, was to “surprise the unconscious” into revealing itself. (https://www.psychotherapynetworker.org/post/adult-attachment-interview-how-it-changed-attachment-research-history)

Formålet er, at vurdere en voksens evne til at reflektere over tidlige tilknytningsoplevelser og forstå, hvordan disse erfaringer kan påvirke adfærd og følelser i nutidige relationer.

Det er struktureret, så personen bliver bedt om at beskrive forskellige aspekter af deres barndom, såsom forholdet til forældre eller omsorgspersoner, adskillelser og gensyn, samt hvordan de håndterede følelser som frygt og trøst

AAI bruges primært inden for psykologisk forskning og klinisk praksis for at forstå, hvordan tidlige tilknytningsoplevelser kan påvirke voksne. Der er en klar forskel på tilknytningsinterviewet og fremmedsituationen. Fremmedsituationen kan bruges til at undersøge en specifik tilknytningsrelation, hvorimod tilknytningsinterviewet bruges til at reflektere over generelle tilknytningserfaringer.

AAI’s spørgsmål og deres baggrund

Mary Main og nogle af hendes kollegaer har lavet en protokol, hvor de både angiver spørgsmål og begrundelsen for, at de spørger, som de gør. Ideen er ikke først og fremmest at hente information ud af den interviewede, men at aktivere selve tilknytningssystemet. En af de store forskelle på AAI og fremmedsituationen er, at AAI afdækker tilknytning generelt, mens fremmedsituationen handler om en specifik situation.

 

Første AAI-spørgsmål: Baggrund

Det første spørgsmål er: “Kunne du begynde med at fortælle mig om din tidlige familiesituation, og hvor du boede og så videre? Kunne du fortælle mig, hvor du blev født, om du flyttede meget rundt, hvad din familie beskæftigede sig med på forskellige tidspunkter som levevej?” [1]Den engelske udgave er: “Could you start by helping me get oriented to your early family situation, and where you lived and so on? If you could tell me where you were born, whether you moved … Continue reading

Ideen med det spørgsmål er at forstå, hvordan familien er bygget op, og det er et indledningsspørgsmål, der giver en “hvem og hvornår”-ramme.  Hvis man er opvokset hos flere personer, der ikke nødvendigvis er biologiske forældre eller adoptivforældre, kunne spørgsmålet udvides til “Hvem vil du sige, du er opvokset hos?”.[2]Den engelske udgave er: “Who would you say raised you?”. Formålet er her at finde ud af, hvem der er de primære tilknytningspersoner, som interviewet skal fokusere på.

Andet AAI-spørgsmål: Relationer

Det næste spørgsmål er “Jeg vil gerne have dig til at forsøge at beskrive dit forhold til dine forældre som en lille dreng/pige og begynd gerne så lang tid tilbage, som du kan huske?” [3]Den engelske udgave er:  I’d like you to try to describe your relationship with your parents as a young child if you could start from as far back as you can remember?

 

Tredje AAI-spørgsmål: Relationen til ens mor

“Nu vil jeg gerne bede dig om at vælge fem tillægsord eller ord, der afspejler dit forhold til din mor, startende så tidligt i barndommen, som du kan huske – så tidligt, som du kan komme, men lad os bare sige, at 5 til 12-års alderen er fint. Jeg ved, at det måske kan tage lidt tid, så du skal bare sidde og tænke dig om et lille stykke tid … Jeg vil også gerne spørge dig, hvorfor du valgte dem. Jeg vil skrive hvert enkelt ned, efterhånden som du fortæller mig dem.” [4]Den engelske udgave er: “Now I’d like to ask you to choose five adjectives or words that reflect your relationship with your mother starting from as far back as you can remember in early … Continue reading

Det er ikke alle, der vil kunne komme i tanker om fem tillægsord. Det er ikke moderen som sådan, der skal beskrives, men det er relationen til hende. Der er erfaring for, at det kan tage noget tid at svare på dette spørgsmål. Derefter uddybes de forskelige tillægsord. Udfordringen er at få så mange konkrete aspekter med som muligt.

Fjerde AAI-spørgsmål: Relationen til ens far

Nu vil jeg gerne bede dig om at vælge fem tillægsord eller ord, der afspejler dit barndomsforhold til din far. Begynd igen så tidligt i din barndom, som du kan huske – så tidligt som muligt, men lad os igen sige, at 5 til 12års alderen er fint. Jeg ved, at det måske kan tage lidt tid, så du skal bare sidde og tænke dig om et lille stykke tid … Jeg vil også gerne spørge dig, hvorfor du valgte dem. Jeg vil skrive hvert enkelt ned, efterhånden som du fortæller mig dem. [5]Den engelske udgave er: Now I’d like to ask you to choose five adjectives or words that reflect your childhood relationship with your father, again starting from as far back as you can remember … Continue reading[6]

Ideen med disse spørgsmål er er at prøve at få hentet situationer frem fra hukommelsen.

Femte AAI-spørgsmål: Den stærkeste relation

Nu spekulerer jeg på, om du kunne fortælle mig, hvilken af dine forældre følte du dig tættest knyttet til og hvorfor? Hvorfor er denne følelse ikke til stede over for den anden forælder? [6]Den engelske tekst er: Now I wonder if you could tell me, to which parent did you feel the closest, and why? Why isn’t there this feeling with the other parent?

Måske er svaret på dette spørgsmål indlysende, når man har været igennem de to forrige. Men for personer, der har beskrevet de to forældre ens kan det give grundlag for flere refleksioner.

Sjette AAI-spørgsmål: Når følelserne kommer

Hvad gjorde du som barn, når du var ked af det? [7]When you were upset as a child, what would you do? .

Det er et afgørende spørgsmål. Derfor skal man først have defineret “ked af det”, og man skal have defineret svaret klart. Hvis svaret fx er “Jeg trak mig tilbage”, skal man have defineret det med for eksempel at spørge: “Og hvad gjorde du, når du trak dig tilbage”?

Disse spørgsmål er parallelle til fremmedsituationen. Man forsøger at finde ud af, hvad man gør, når man er stresset.

Det syvende AAI spørsgmål: Hvornår kan du første gang huske 
 at du var adskilt fra dine forældre

Til dette spørgsmål følger nogle tillægsspørgsmål:

  • Hvordan reagerede du? Kan du huske, hvordan dine forældre reagerede?
  • Er der andre adskillelser, som står som noget specielt i dine tanker?
Syvende AAI-spørgsmål: Afvisning

Følte du dig nogensinde  afvist som et ungt barn? Selvfølgelig kan du i retrospekt erkende, at det måske ikke var rigtig afvisning, men det, jeg spørger om her, er, om du nogensinde husker at have følt dig afvist i barndommen. [8]Did you ever feel rejected as a young child? Of course, looking back on it now, you may realize it wasn’t really rejection, but what I’m trying to ask about here is whether you remember … Continue reading[9]

Hvis der svares bekræftende på det spørgsmål, er det oplagt, at der kommer nogle uddybende spørgsmål, som handler om hvornår, og som får personen til at reflektere over årsagen til forældrenes handlemåde.

Ottende AAI-spørgsmål: Trusler

Har dine forældre truet dig på nogen måde, enten som afstraffelse eller i sjov? [9]Were your parents ever threatening with you in any way – maybe for discipline, or even jokingly?

Spørg derefter ind til minder om trusler eller adfærd, der havde karakter af overgreb, og hvordan disse minder påvirker i dag. Der er nogle, der fortæller, at det skete uden for familien, og så kan man tage samme række af spørgsmål. Her er udfordringen, at det kan være meget vanskeligt med de opfølgende spørgsmål. Derfor handler det om at bruge meget faktuelle spørgsmål.

 

Niende AAI-spørgsmål: Påvirkning som voksen

Hvordan tror du, dine generelle oplevelser med dine forældre har påvirket din personlighed som voksen?[10]In general, how do you think your overall experiences with your parents have affected your adult personality?

 

Tiende AAI-spørgsmål: Forældrenes intentioner

Hvorfor tror du, dine forældre handlede. som de gjorde i din barndom?  [11]Why do you think your parents behaved as they did during your childhood?

 

Ellevte AAI-spørgsmål: Andre voksne

Var der andre voksne, som du var tæt på som – ligesom forældre – som barn.

Her vil nogle nævne en barnepige, hushjælp eller aupair. Nogle vil nævne andre famiilemedlemmer, lærere eller naboer.  Her er det også interessant at finde ud af, hvornår i barnets liv, de var til stede.  Det interessante er at finde ud af, hvilken funktion de har haft i personens liv.

 

Tolvte AAI-spørgsmål: Tab af vigtige personer

Oplevede du tab af en forældre eller andre, du elskede, da du var barn – for eksempel en søskende eller et nært familiemedlem.?

Opfølgende spørgsmål er “Mistede du andre vigtige personer i din barndom?” og “Har du mistet vigtige personer som voksen?”.

 

Trettende AAI-spørgsmål: Andre vigtige oplevelser

Har du oplevet andre ting, som du oplever som potentielt traumatiske?

 

Fjortende AAI-spørsgmål: Forholdet titl forældre

Var der mange skift i dit forholdet til dine forældre efter barndommen.

Her finder man ud af, hvordan forholdet har udviklet sig efter barndommen.

 

Femtende AAI-spørgsmål: Hvad er dit forhold nu til dine forældre?

Nu vil jeg spøge dig om dit forhold til dine forældre som voksen. Her spørger jeg om det nuværende forhold.

Her er der underspørgsmål som: “Har du meget kontakt med dine forældre?”, “Hvordan vil du beskrive forholdet nu?”. Kan du fortælle mig om kilder, der bidrager til tilfredshed eller manglende tilfredshed i relationen.

 

Sekstende AAI-spørgsmål: Relation til nuværende børn

Hvad føler du, når du er adskilt fra dine børn/barn? Er du bekymret for dem?

 

Syttende AAI-spørgsmål: Dine børns fremtid

Hvis du har tre ønsker for dine børn tyve år fra nu, hvad ville det så være? Hvilken fremtid kunne du godt tænke dig for dine børn?

 

Attende AAI-spørgsmål: Lærdom

Er der noget specielt, du føler, du har lært fra dine egne barndomserfaringer? Her tænker jeg på noget, som du har haft fordel af på grund af det barn, du var.

 

Nittende AAI-spørgsmål: Fremtiden

Vi har fokuseret meget på fortiden i denne samtale, men jeg vil gerne afslutte med at se langt ind i fremtiden. Vi har netop talt om, hvad du tror, du måske har lært af dine egne barndomserfaringer. Jeg vil gerne afslutte med at spørge dig, hvad du håber, dit barn (eller dit forestillede barn) måske har lært af sine erfaringer med at blive opdraget.

 

Erfaringen med AAI

Man har lavet rigtig meget forskning omkring tilknytningsinterviewet. [12]Se fx: … Continue reading

Man har gennemført AAI med gravide, og det viser sig, at man ud fra det med 75 % sikkerhed kan forudsige, om et barn får en tryg eller utryg tilknytning.

I 1983 lavede man et studie, hvor 83 mødre blev interviewet to gange med to måneders mellemrum. De to interview blev foretaget af to forskellige personer. Resultatet viste en stor stabilitet mellem de to interview; 78 % af mødrene fik samme klassificering i de to interviews. [13]https://psycnet.apa.org/record/1994-07980-001 Se https://criminal-justice.iresearchnet.com/forensic-psychology/adult-attachment-interview-aai/ på spørgsmålet om stabilitet over tid

Man har fundet nogle sammenhænge mellem depression og usikker tilknytning. PTSD syntes at være knyttet til det, man kalder for “Unresolved attachment”. Det betyder, at man ikke er i stand til at integrere tilknytningsrelateret fare. Det benyttes, når personer fortæller inkonsistent om deres barndomserfaringer.

 

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173