Vi bliver klogere - forskning om angst

Her finder du forskellige forskningsbidrag om angst.
Amygdala
Automatiske tanker
Behandlingstyper
Børn og angst
Følelser
Forældre/barn
Fremtiden
Hjernen og angst
Jungiansk terapi
Medicin
Mentalisering
Metakognitiv terapi
Motion
Narrativ terapi
OCD
Panikangst
Sikkerhedsadfærd
Socialangst
Søvn
Tilknytning
Vis alle
Adfærd som information

Dette studie undersøger, hvordan sikkerhedsadfærd indvirkede på fastholdelsen af irrationel frygt. Konklusionen er, at sikkerhedsadfærd kan spille en rolle i udviklingen og fastholdelsen af angst.

Behavior as information: “ If I avoid, then there must be a danger ”
2012
Amygdala og frygt

Dette studie tog udgangspunkt i klassik betinging og viste, at amygdala er med til at skabe “asociative learning” i forbindelse med angstindlæring i hjernen.

Angst og motion

Studiet undersøgte, hvordan træning påvirker angst. Man satte personerne i undersøgelsen ind i et ti-ugers træningsprogram.  Studiet viste, at der var en signifikant reduktion i spændings-angst og depression sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var i samme træningsprogram.

The effects of exercise training on mood and perceived coping ability in anxious adults from the general population.
1989
Angst og søvn

Denne nye forskning viser, at hvis man afbrydes i sin søvn, så man ikke få 8 timer i træk, nedsættes ens evne til at håndtere negative og faretruende informationer.

Shorter sleep duration and longer sleep onset latency are related to difficulty disengaging attention from negative emotional images in individuals with elevated transdiagnostic repetitive negative thinking
2018
Angst og uforudsigelighed

Folk med panikangst har vanskelige ved at håndtere uforudsigelige ubehagelige begivenheder. Den type begivenheder er de meget følsomme over for. Denne følsomhed kan være med til at forværre angsten.

Increased Anxiety During Anticipation of Unpredictable But Not Predictable Aversive Stimuli as a Psychophysiologic Marker of Panic Disorder
2008
Angst, arv og miljø

Studiet undersøgte sammenhængen mellem opvækst og angst. Man tog man en gruppe forældre med ét barn i alderen 6-13, hvoraf én af forældrene havde angst.
Man delte gruppen i to: En gruppe hvor der var intervention – altså hvor man forsøgte at hjælpe familien, og en gruppe, hvor der ikke var intervention.
Efter 12 måneder lavede man en ny undersøgelse:
Her viste det sig, at i den gruppe hvor familierne var blevet støttet var andelen af børn med angst væsentlig mindre end i gruppen af familier der ikke var blevet støttet. Det gjaldt både antallet af børn der havde angst, og det gjaldt også hvor svær angst de havde.

2015
Angst, beslutning og PFC

Angst påvirker vores beslutningsevne. Beslutningsevnen er betinget af, at det prefrontale cortex (PFC dvs. det forreste af hjernen) fungerer korrekt. Angst hæmmer funktionerne i PFC, og derfor påvirker angst vores beslutningsevne.

Anxiety Evokes Hypofrontality and Disrupts Rule-Relevant Encoding by Dorsomedial Prefrontal Cortex Neurons
2016
Angst, depression og forringet livskvalitet

Dette studie fra Finland blev udført i perioden fra 2003-05 med en opfølgning i 2011. Studiet viste lavere uddannelse og lavere livskvalitet hos unge voksne med angst og depression.

Outcome of depressive and anxiety disorders among young adults: Results from the Longitudinal Finnish Health 2011 Study
2017
Automatic Thoughts and Cognitive Restructuring in Cognitive Behavioral Group Therapy for Social Anxiety Disorder

Dette studie undersøgte, hvilke automatiske tanker der var typiske hos mennesker, der led af social angst. Studiet indbefattede 55 deltagere.

De forskellige typer af automatiske tanker kunne for manges vedkommende deles ind i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe var tanker ,der handlede om en selv,. Den anden var tanker, der handlede om andre. Det viste sig, at der var tre gange så mange tanker, der refererede til en selv, som der var tanker, der refererede til andre. Samtidig viste det sig, at der var tre underliggende temaer, hvor de fleste tilfælde passede ind i et af dem:

Det første er oplevelsen af angst: Der var en opmærksomhed på, om ens angsttegn var synlige for andre eller ej.

Det andet er en negativ selv-evaluering: Her viste der sig tanker om negative træk (Jeg er dum eller inkompetent)

Det tredje tema er frygten for en negativ vurdering.

2010
Betydningen af forældres evne til selvreflektion over for børn

Dette studie viser en sammenhæng mellem forældres evne til selvreflektion og deres børns tilknytningssikkerhed.

Reflective Functioning in Parents of School-Aged Children
2016
Cognitive behavioral therapy, sertraline, or a combination in childhood anxiety.

Denne  undersøgelse viser, at Sertralin og Kognitiv adfærdsterapi begge dele reducerer angsten hos børn med angstdiagnoser. Samtidig viste det sig, at en kombinationsbehandling af både Sertralin og adfærdsterapi havde en bedre effekt.

Cognitive behavioral therapy, sertraline, or a combination in childhood anxiety.
2013
Effects of Group Cognitive Behavioral Therapy on Social Anxiety Disorders

Dette studie viser, at kognitiv gruppeterapi kan mildne symptomer på social angst. Social støtte og relationen til familie påvirker også prognosen for bedring.

Effects of Group Cognitive Behavioral Therapy on Social Anxiety Disorders
2017
Efficacy of sertraline in a 12-week trial for generalized anxiety disorder

Denne undersøgelse viste, at der efter en fire-ugers periode skete en signifikant større fremgang blandt angstpatienter, der fik Sertralin, sammenlignet med dem, der fik placebomedicin. Samtidig droppede et lavere antal af dem, der fik Sertralin, behandlingen sammenlignet med dem, der fik placebomedicin.

2004
Emotion regulation and anxiety disorders

Amstadter definerer følelsesregulering som “metoder til at øve indflydelse på den måde, hvorpå følelser opleves og udtrykkes. Det sker i et kontinuum fra bevist til ubevist. Udgangspunktet for talen om følelsesregulering er, at følelser udvikler sig over tid, frem for at opstå i fuld styrke. Eftersom følelsesregulering er en dagligdags ting, er det ikke overraskende, at vanskeligheder med reguleringen kan resultere i fortvivlelse eller psykisk lidelse.

En udbredt strategi til at håndtere angst er at undertrykke følelsen. Men der er teoretiske, eksperimentelle og kliniske data, der viser, at det effekten er det modsatte; Frem for at formindske angsten tyder det på at undertrykkelse fremmer angsten.

2008
EMS og social angst hos teenagere

Dette forskningsprojekt ser på sammenhængen mellem social angst og uhensigtsmæssige skemaer. Projektet viste, at misbrug, følelsen af at være forkert, underkastelse og sociotropi (overdreven engagement i relationer) hang sammen med social angst hos teenagere.

Early maladaptive schemas and social anxiety in adolescents: the mediating role of automatic thoughts
2012
En undersøgelse af effekkten af kognitiv adfærdsterapi hos voksne med angstlidelser

Studiet er et oversigtsstudie over andre undersøgelser. Det konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi har effekt over for voksne med angstlidelser. Der indgår 27 andre studier i undersøgelsen.

Cognitive-behavioral therapy for adult anxiety disorders: a meta-analysis of randomized placebo-controlled trials.
2008
Evidence for the Effectiveness of Jungian Psychotherapy: A Review of Empirical Studies

Dette overbliksstudie samler en række studier i effekten af jungiansk psykoterapi fra 1990’erne. Studierne er foretaget i San Francisco, Berlin, Tyskland generelt, Schweiz og Brasilien. Ingen af studierne var randomiseret. På tværs af de forskellige studier viste det sig, at terapien havde virkning på: symptomreduktion, velbefindendeog interpersonale problemer.

Family Conflict and Childhood Aggression: The Role of Child Anxiety

Forholdet mellem angst i barndommen og familiekonflikter har længe værete kendt, men forholdet mellem dem har ikke været fuldt afdækket. Studiet viser, at når der er angst blandt børn, så er der ofte også et højere konfliktniveau.

Family Conflict and Childhood Aggression: The Role of Child Anxiety
2009
Følelser og alkohol

Dette studie undersøgte sammenhængen mellem at kunne skelne følelser og alkoholforbrug. Studiet viser, at mennesker med intense negative følelser forbruger mindre alkohol, hvis de er gode til at beskrive følelser.

Emotion Differentiation as Resilience Against Excessive Alcohol Use: An Ecological Momentary Assessment in Underage Social Drinkers
2010
Følelsers varighed

Dette studie undersøger varigheden af følelser, og hvilke faktorer der var med til at bestemme følelsens varighed i tid. Af de 27 følelser, man undersøgte, varede sorg længst, hvorimod følelser som skam, frygt og irritation varede kortest. Følelser, der varede længst, viste sig ofte at være forbundet med betydningen af det, der udløste følelsen, idet det blev fortolket som noget af stor vigtighed. Samtidig var langvarige følelser forbundet med en høj grad af grublerier.

Which emotions last longest and why: The role of event importance and rumination
2014
Generaliseret angst og søvnproblemer

Et af tegene på generaliseret angst er søvnproblemer. Dette studie undersøgte, hvordan manglende evne til at regulere følelserne var en mulig årsag til søvnproblemer hos mennesker med generaliseret angst. Studiet fandt, at der var en sådan sammenhæng.

Emotion dysregulation and sleep difficulties in generalized anxiety disorder.
2013
Kognitiv behandling af panikangst

Dette studie tog udgangspunkt i, at panikangst opstår ud fra en katastrofefortolkning af kropslige fornemmelser. Ideen var så, at en ren kognitiv ændring vil mindske antallet af anfald. Studiet tyder på, at kognitive procedurer, der fokuserer på at ændre fejltolkninger af de kropslige fornemmelser, reducerer frekvensen af panikanfald.

Treatment of panic attacks using cognitive therapy without exposure or breathing retraining
1991
Kognitiv eller metakognitiv terapi mod angst?

Studiets formål var at sammenligne kognitiv adfærdsterapi med metakognitiv terapi i behandling af generaliseret angst.  Dette gjorde man ud fra et langtidsperspektiv på mellem otte og elleve år. Studiet pegede på en bedre langtidseffekt af metakognitiv terapi. Ifølge forfatterne kan en mulig forklaring være det fokus, der er i metakognitiv terapi på at ændre dysfunktionelle metakognitioner.

Forfatterne peger på selv på en enkelt mulig svaghed. Tidligere forskning har peget på, at generaliseret angst kan blive erstattet af somatiske disorders. Studiet her har ikke undersøgt, om dette er tilfældet her.

Metacognitive therapy versus cognitive–behavioral therapy in adults with generalized anxiety disorder: A 9-year follow-up study
2021
Kognitiv terapi hos børn med angst

Dette studie undersøgte angst hos 842 børn i alderen 6 til 18 år. Studiet viste, at børn med social angst fik mindre udbytte af kognitiv terapi-behandlingen end børn med andre angstlidelser. Til gengæld opnåede børn med generaliseret angst bedre resultater af behandlingen, hvilket også var tilfældet for børn med OCD.

Comparing outcomes for children with different anxiety disorders following cognitive behavioural therapy
2015
Langtidseffekt af kognitiv adfærdsterapi hos unge

Man har længe kendt til effekten af kognitiv adfærdsterapi for angstpatienter. Dog har langtidsefekten af kognitiv gruppeterapi ikke været kendt. Studiet undersøger begge behandlingsformer. Studiet undersøgte effekten af terapien hos unge (aldersgennemsnit: 15 ½ år), i gennemsnit fire år efter den var afsluttet.

Studiet fandt ingen væsentlig forskel mellem resultaterne, der forekom ved individuel terapi og gruppeterapi. Samtidig fandt det, at klienter med social angst havde mindre chance for helbredelse, end folk med seperationsangst eller generaliseret angst

Long-term effectiveness of cognitive behavioral therapy for youth with anxiety disorders.
2017
Mentalisering og angstlidelser

Dette studie er et overbliksstudie, hvor der indgik 26 andre studier. Disse studier inkluderede 1.056 patienter. Når man sammenlignede den patientgruppe med en kontrolgruppe, fandt man, at patienter med angst havde større hæmning i mentaliseringsevnen end raske patienter.

A meta-analysis of mentalizing in anxiety disorders, obsessive-compulsive and related disorders, and trauma and stressor related disorders
2022
Mentalisering og regulering af følelser

I teorien bag mentalisering hævder man, at der er en nær sammenhæng mellem evnen til at mentalisere og reguleringen af følelsesmæssige tilstande. 

Dette studie har testet denne tese på 500 ikke-psykiatriske voksne deltagere. Studiet bekræftede denne sammenhæng.

Mentalizing and emotion regulation: Evidence from a nonclinical sample
2021
Metakognitiv terapi overfor klassisk kognitiv terapi

Dette studie undersøger effekten af hhv metakognitiv terapi  og klassisk kognitiv terapi. Begge former for terapi viste effekt. Efter behandlingen var der en væsentlig forskel, idet effekten af metakognitiv terapi var større. På længere sigt viste det sig dog, at effekten af de to former for terapi var nogenlunde lige store.

Metacognitive therapy versus disorder-specific CBT for comorbid anxiety disorders: A randomized controlled trial
2017
Mor-barn-relation som en risikofaktor for udvikling af angst

Utryg tilknytning er en risikofaktor for udvikling af angst. Studierne viser, at disorganiseret tilknytning er knyttet til angst. En af grundene til, at tilknytning og angst kan hænge sammen er, at usikkert tilknyttede børn har mindre mulighed for at udvikle kompetent følelsesregulering og sociale færdigheder. Det øger deres mulighed for oplevelser, der kan være med til at udvikle angst.

2014
Mother-child attachment patterns and different types of anxiety symptoms: is there specificity of relations?

Dette studie tager udgangspunkt i at teste den hypotese, at der er en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forskellige angstsymptomer. Studiet har kunnet spore en sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning, socialangst og skoleangst hos børn i alderen 10 til 12 år. Ambivalent tilknytning var positivt relateret til separationsangst – og sammenhængen var tydeligere hos drenge end hos piger.

2010
Narrativ Terapi og kroniske smerter

Dette studie undersøgte effekten af narrativ terapi i en gruppe af mennesker, der havde kroniske smerter (den typsiske definition på kroniske smerter er, at smerterne varer mere end tre måneder). Det viste, at terapien havde effekt for livskvaliteten hos personer, der levede med kroniske smerter.

2019
Narrativ terapi og PTSD

Dette forsøg tog udgangspunkt i 14 krigsveteraner med PTSD. 11 gennemførte, og 3 opfyldte ikke længere kriterierne for PTSD. Efter forsøget havde 7 af dem signifikant færre PTSD-symptomer

A Pilot Examination of the Use of Narrative Therapy With Individuals Diagnosed With PTSD
2014
Negative metacognitive beliefs moderate the influence of perceived stress and anxiety in long-term anxiety

Dette studie undersøgte metakognitive overbevisninger hos 135 på bacheloruddannelser.  Det viste, at negative metakognitioner har en betydning for angst, hvilket har implikationer for kognitive modeller og behandlingen af angst.

2017
OCD og hjernekemi

Dette studie har undersøgt de kemiske processer i hjernen hos personer med OCD ved at analysere niveauerne af forskellige stoffer sammenlignet mellem personer med og uden OCD. Hos deltagerne med OCD blev der observeret forhøjede niveauer af glutamat, som spiller en rolle i signaloverførslen mellem nerveceller. Samtidig viste de lavere niveauer af GABA (gamma-aminobutyrat), et stof med hæmmende virkning på neuronernes aktivitet.

Cortical glutamate and GABA are related to compulsive behaviour in individuals with obsessive compulsive disorder and healthy controls
2023
OCD og metakognitive antagelser

Studiet undersøgte sammenhængen mellem metakognitive antagelser og OCD. Studiet peger på, at der de metakognitive antagelser har en rolle i udviklingen af OCD.

Dysfunctional Metacognitive Beliefs in Patients With Obsessive–Compulsive Disorder and Pattern of Their Changes Following a 3-Month Treatment
2021
Placebokontrolleret forsøg med Sertralin i behandling af børn med generaliseret angst

Formålet med denne forskning var at sammenligne effekten af sertralin med effekten af placebo i behandlingen af børn og unge med generaliseret angst. Forsøget var en blind-test, hvor nogle fik sertralin (50 mg/dagligt), mens andre fik placebomedicin. Konklusionen var, at sertralin i en daglig dosis af 50 mg er en sikker og effektiv behandling af børn og unge med generaliseret angst.

2001
Putting Feelings Into Words

Dette studie typer på, at når man sætter ord på følelser, så sker der flere ting i hjernen. Det ser ud til, at det at sætte ord på formindsker aktiviteten i amygdala. Samtidig forøges aktiviteten i dele af prefrontal cortex. Muligvis er sammenhængen den, at italesættelse af følelser aktiverer dele af prefrontal cortex, som så formindsker aktiviteten i amygdada, som igen lindrer følelsesmæssigt stress.

Putting Feelings Into Words , - Affect Labeling Disrupts Amygdala Activity in Response to Affective Stimuli
2007
Reflektion hos forældre

Dette studie fremhæver, at forældres evne til at reflektere over deres følelser har en stor betydning for, om børn udvikler en tryg tilknytning.

Reflective Functioning in Parents of School-Aged Children
2015
Regulering af følelser og depression

Dette studie handler ikke om angst, men om depression. Når det alligevel nævnes her, er det, fordi det viser en sammenhæng mellem tilknytning, evnen til at regulere følelser og depression. Der er andre studier, der viser en tilsvarende sammenhæng mellem tilknytning og angst.

Emotion regulation as a mediator in the relationship between attachment and depressive symptomatology: A systematic review.
2015
Serotonin Synthesis and Reuptake in Social Anxiety Disorder: A Positron Emission Tomography Study

Dette studie peger på, at social angst er knyttet sammen med en overproduktion af stoffet serotonin. Dette ligger godt i tråd med tidligere forskning, der viser, at nerveaktiviteten i amygdala er højere hos folk med social angst end hos personer uden angst, og at hjernens frygtcenter på den måde er på overarbejde.

Serotonin Synthesis and Reuptake in Social Anxiety Disorder: A Positron Emission Tomography Study
2015
Sertalins påvirkning af livskvaliteten hos børn og unge med angst

I dette studie fra 2014 undersøgte man 30 unge patienter med angstlidelser ved hjælp af forskellige standardtests. Undersøgelsen viste, at Sertralin øgede deres livskvalitet.

The Effect of Sertraline on the Quality of Life for Children and Adolescents with Anxiety Disorder
2014
Sertralin og kombinationsbehandling

Denne undersøgelse viser, at Sertralin i kombination med psykoterapi er bedre end behandling med Sertralin uden psykoterapi. Gruppen af undersøgte led af social angst.

2018
Sleep and anxiety disorder

Søvnproblemer følger ofte med nogle angstlidelser. Det gælder generaliseret angst og panikangst. Billedet er ikke helt så klart for OCD og PTSD, og man har heller ikke fundet en søvnstruktur, der hænger sammen med specifikke angstlidelser.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3181635/
2003
Social angst og brug af alkohol

Der er tilsyneladende evidens for, at alkohol kan reducere social angst. Omvendt er der den problemstilling, at indtag af alkohol samtidig nedsætter kraften til at handle, hvilket kan forøge negative reaktioner fra andre, hvilket igen kan føre til et større alkoholforbrug i fremtiden.

Feeling safe but appearing anxious: Differential effects of alcohol on anxiety and social performance in individuals with social anxiety disorder
2017
Social angst og netafhænighed blandt efterladte børn i Kina

I Kina oplever en del børn at blive efterladt på landet af forældre, der rejser til storbyen for at arbejde. Social angst og ensomhed øger risikoen for internetafhængighed blandt disse børn.

Social Anxiety and Internet Addiction among Rural Left-behind Children: The Mediating Effect of Loneliness.
2017
Social anxiety disorder and emotion regulation problems in adolescents

Studiet viser, at social angst hos unge (mellem 11 og 16 år) kan være forbundet med uhensigtsmæssige strategier til at regulere følelser.

Unge med social angst bruger uhensigtsmæssige strategier til at regulere følelser oftere end andre unge. Gruppen med social angst brugte refortokning af situationer mindre end kontrolgruppen, hvorimod de brugte tilbagetrækning og grublerier oftere end kontrolgruppen.

Søvn og angst

Studiet undersøgte forholdet mellem angst og søvn. Det viste sig, at niveauet af angst steg, når kvaliteten af søvnen faldt.

Sleep quality and anxiety level in employees
2018
Søvn og angst 2

Studiet viser, at en stor årvågenhed overfor trusler kan være med til at gøre det vanskeligere at falde i søvn.

Vigilant attention to threat, sleep patterns and anxiety in peripubertal youth
2019
Spiseforstyrrelse og social angst

Social angst og spiseforstyrrelser går ofte hånd i hånd. Det ser ud til, at der er et link imellem angst for, hvordan man ser ud i andres øjne, og så spiseforstyrrelser. Frygt for negativ evaluering og frygt for, hvordan man ser ud i andres øjne kan være faktorer i spiseforstyrrelser.

Symptomer på social angst hos børn af mødre med social angst

Mødre til børn med social angst angiver selv, at de har et signifikant højere niveau af social angst, general angst og depression end mødre til børn med andre angstdiagnoser. Fædre til børn rapporterer et et højere niveau af angst stress og depression end fædre til børn med andre angstdiagnoser.  Det kan skyldes, at forældrenes svækkede mentale helbred hæmmer de optimale betingelser for børnene.

2018
The Effect of Patient’s Choice of Cognitive Behavioural or Psychodynamic Therapy on Outcomes for Panic Disorder: A Doubly Randomised Controlled Preference Trial.

Studiet undersøgte resultaterne af psykoterapi i behandlingen af panikanfald. Man undersøgte både psykodynamisk terapi og kognitiv terapi. Den ene halvdel af klienterne fik selv lov til at vælge terapiform, hvorimod den anden del fik tildelt en tilfældig form.

Der var flere overraskende elementer:

  1. De personer, der havde valgt psykodynamisk terapi, havde tendens til at få større udbytte af behandlingen end dem, der tilfældigt havde fået den tildelt.
  2. Det modsatte gjorde sig gældende for den kognitive terapi: Dem, der havde fået den tilfældigt tildelt, fik mere ud af det end dem, der havde valgt det.

Fælles for dem var, at begge behandlingsformer havde effekt målt både efter behandlingen og ved opfølgning senere.

The Effect of Patient’s Choice of Cognitive Behavioural or Psychodynamic Therapy on Outcomes for Panic Disorder: A Doubly Randomised Controlled Preference Trial.
2020
The Longitudinal Effect of Emotion Regulation Strategies on Anxiety Levels in Children and Adolescents

Dette studie konkluderer, at manglende evne til at regulere følelserne kan være en potentiel risikofaktor for udviklingen af angstsymptomer hos unge.

Tilknytning og angst

Studiets opgave var at undersøge sammenhængen mellem angst og usikker tilknytning. Studiet viste, at deltagere med en angstlidelse havde højere tilknytningsangst og  undgåelse sammenlignet med ikke-kliniske deltagere. På trods af studiets lille størrelse, der dermed kalder på forsigtighed i fortolkningen, ligger det på linje med få andre studier, der viser en sammenhæng mellem tilknytningserfaringer, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse sammenhænge kan fortolkes og forståets i rammen af tilknytningsteorien.

Attachment and Parenting in Adult Patients with Anxiety Disorders
2013
Tilknytning og angst

Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at sammenhængen mellem tilknytningsangst og angstlidelser er medieret ved følelsesmæssig fejlregulering – mere end ved den direkte utrygge tilknytning.

Adult attachment style and anxiety - The mediating role of emotion regulation.
2017
Tilknytning og forældreevne hos voksne med angstlidelser

Studiet er ikke særlig stort, men resultaterne tyder på, at Bowlby har ret i sin hypotese om, at der er en sammenhæng mellem erfaring af tilknytning, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse resultater passer fint ind i en tilknytningsteoretisk ramme.

Attachment and Parenting in Adult Patients with Anxiety Disorders
2013
Tilknytning og forsvarsmekanismer

Dette studie viser en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forsvarsmekanismer hos unge. Tilknytning baseret på et positivt selv-billede hænger sammen med højere forekomst af modne forsvarsmekanismer. Utryg tilknytning hang sammen med psykopatologi og viste en højere forekomst af umodne forsvarsmekanismer.

Defense mechanism is predicted by attachment and mediates the maladaptive influence of insecure attachment on adolescent mental health
2020
Tilknytning, følelsesregulering og angst

Dette studie undersøger, hvordan følelsesregulering indgår i relationen mellem tilknytningsmønster og symptomer på depression og generaliseret angst. Studiet fandt, at sikker tilknytning og færre symptomer på angst og depression hang sammen. Samtidig var usikker tilknytning generelt sammenfaldende med højere score for angst og depression og med større vanskeligheder med følelsesmæssig regulering. Denne vanskelighed forklarer noget af relationen mellem usikker tilknytning og symptomerne.

2013
Trusler i barndommen: Vold og angst

Dette forskningsoverblik viser, at børn med forhøjet bevidsthed om trusler har forøget risiko for at udvikle angstlidelser. Disse fakta forklarer, at børn, der lever i voldelige hjem, har forhøjet risiko for at udvikle angst, fordi voldens tilstedeværelse gør, at de lever med forhøjet bevidsthed om trusler. Der er også nogle undersøgelser, der peger på, at en længerevarende årvågenhed over for vold som barn forøger risikoen efterfølgende for at udvikle angst og PTSD, hvis man bliver udsat for vold.

Perceived threat in childhood: a review of research and implications for children living in violent households.
2015
Unge, usikkerhed og angst

Dette studie undersøger sammenhængen mellem angst og intolerance over for usikkerhed (eng. Intolerance of Uncertainty – forkortet: IU). Det finder, at der er en stærk sammenhæng mellem angst og IU hos unge, og at der ligeledes er en stærk sammenhæng mellem bekymringer og IU hos unge.

Intolerance of Uncertainty, anxiety, and worry in children and adolescents: A meta-analysis
2018
ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173