Der forskes en del i angst og angstlidelse. På denne side vil der løbende blive præsenterer uddrag fra forskellige forskningsprojekter om angst. Angstinfo.dk er ikke det eneste sted, hvor der er oversigt over angstforskning. Du kan også finde noget en oversigt hos psykoweb.dk
Dette studie undersøgte, hvilke automatiske tanker der var typiske hos mennesker, der led af social angst. Studiet indbefattede 55 deltagere.
De forskellige typer af automatiske tanker kunne for manges vedkommende deles ind i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe var tanker ,der handlede om en selv,. Den anden var tanker, der handlede om andre. Det viste sig, at der var tre gange så mange tanker, der refererede til en selv, som der var tanker, der refererede til andre. Samtidig viste det sig, at der var tre underliggende temaer, hvor de fleste tilfælde passede ind i et af dem:
Det første er oplevelsen af angst: Der var en opmærksomhed på, om ens angsttegn var synlige for andre eller ej.
Det andet er en negativ selv-evaluering: Her viste der sig tanker om negative træk (Jeg er dum eller inkompetent)
Det tredje tema er frygten for en negativ vurdering.
Dette studie konkluderer, at manglende evne til at regulere følelserne kan være en potentiel risikofaktor for udviklingen af angstsymptomer hos unge.
Studiet viste, at evnen til at differentiere mellem negative følelser hos unge hang sammen med, i hvor høj grad man oplevede negative følelser.
Dette studie peger på, at social angst er knyttet sammen med en overproduktion af stoffet serotonin. Dette ligger godt i tråd med tidligere forskning, der viser, at nerveaktiviteten i amygdala er højere hos folk med social angst end hos personer uden angst, og at hjernens frygtcenter på den måde er på overarbejde.
I dette studie fra 2014 undersøgte man 30 unge patienter med angstlidelser ved hjælp af forskellige standardtests. Undersøgelsen viste, at Sertralin øgede deres livkvalitet.
Denne undersøgelse viser, at Sertralin og Kognitiv adfærdsterapi begge dele reducerer angsten ihosbørn med angstdiagnoser. Samtidig viste det sig, at en kombinationsbehandling af både Sertralin og adfærdsterapi havde en bedre effekt.
Formålet med denne forskning var at sammenligne effekten af sertralin med effekten af placebo i behandlingen af børn og unge med generaliseret angst. Forsøget var en blind-test, hvor nogle fik sertralin (50 mg/dagligt), mens andre fik placebomedicin. Konklusionen var, at sertralin i en daglig dosis af 50 mg er en sikker og effektiv behandling af børn og unge med generaliseret angst.
Denne undersøgelse viste, at der efter en fire-ugers periode skete en signifkant større fremgang blandt angstpatienter, der fik Sertralin, sammenlignet med dem, der fik placebomedicin. Samtidig droppede et lavere antal af dem, der fik Sertralin, behandlingen sammenlignet med dem, der fik placebomedicin.
Der er tilsyneladende evidens for, at alkohol kan reducere social angst. Omvendt er der den problemstilling, at indtag af alkohol samtidig nedsætter kraften til at handle, hvilket kan forøge negative reaktioner fra andre, hvilket igen kan føre til et større alkoholforbrug i fremtiden.
Denne undersøgelse viser, at Sertralin i kombination med psykoterapi er bedre end behandling med Sertralin uden psykoterapi. Gruppen af undersøgte led af social angst.
Dette forskningsprojekt ser på sammenhængen mellem social angst og maldaptive skemaer. Projektet viste, at misbrug, følelsen af at være forkert, underkastelse og sociotropi (overdreven engagement i relationer) hang sammen med social angst hos teenagere.
Denne undersøgelse har arbejdet med sammenhængen mellem generaliseret angst og forbindelsen mellem forskellige centre i hjernen. Data i studiet foreslår, at en reduceret forbindelse mellem cortex og amygdala har giver en neural basis for nedsat emotionsregulering i personer med generaliseret angst.
Dette studie undersøgte sammenhængen mellem føleslsesdifferentiering og alkoholforbrug. Studiet viser, at mennesker med intense negative følelser forbruger mindre alkohol, hvis de er gode til at beskrive følelser.
Dette studie undersøger varigheden af følelser, og hvilke faktorer der var med til at bestemme følelsens varighed i tid. Af de 27 følelser, man undersøgte, varede sorg længst, hvorimod følelser som skam, frygt og irritation varede kortest. Følelser, der varede længst, viste sig ofte at være forbundet med betydningen af det, der udløste følelsen, idet det blev fortolket som noget af stor vigtighed. Samtidig var langvarige følelser forbundet med en høj grad af grublerier.
Angst påvirker vores beslutningsevne. Beslutningsevnen er betinget af, at det prefrontale cortex (PFC dvs. det forreste af hjernen) fungerer korrekt. Angst hæmmer funktionerne i PFC, og derfor påvirker angst vores beslutningsevne.
Dette forskningsoverblik viser, at børn med forhøjet bevidsthed om trusler har forøget risiko for at udvikle angstlidelser. Disse fakta forklarer, at børn, der lever i voldelige hjem, har forhøjet risiko for at udvikle angst, fordi voldens tilstedeværelse gør, at de lever med forhøjet trusselsbevisthed. Der er også nogle undersøgelser, der peger på, at en længerevarende årvågenhed over for vold som barn forøger risikoen efterføglende for at udvikle angst og PTSD, hvis man bliver udsat for vold.
Dette studie undersøger sammenhængen mellem angst og intolerance over for usikkerhed (eng. Intolerance of Uncertainty – forkortet: IU). Det finder, at der er en stærk sammenhæng mellem angst og IU hos unge, og at der ligeledes er en stærk sammenhæng mellem bekymringer og IU hos unge.
Dette studie viser, at kognitiv gruppeterapi kan mildne symptomer på social angst. Social støtte og relationen til familie påvirker også prognosen for bedring.
Dette er en opsummering af tre studier. Det første viser, at personer med generaliseret angst har en svag forståelse af følelser og større negative reaktioner på dem. Dette blev bekræftet af det andet studie, og et tredie studie viste blandt andet, at mennesker med generaliseret angst har vanskeligere ved at regulere deres følelser.
Social angst og spiseforstyrrelser går ofte hånd i hånd. Det ser ud til, at der er et link imellem angst for, hvordan man ser ud i andres øjne, og så spiseforstyrrelser. Frygt for negativ evaluering og frygt for, hvordan man ser ud i andres øjne kan være faktorer i spiseforstyrrelser.
Center for angst ved Københavns Universitet har gennemført et længere studie om angst hos børn og unge. Deres fund var: 1) Piger havde generelt flere angstsymptomer end drenge. 2) Vanskeligheder med at regulere sine følelser var sammenfaldende med flere angstsymptomer. 3) Piger og drenge rapporterede om forskellige former for vanskeligheder med at regulere følelser. 4) Børn og unge rapporterede, at de havde tanker om deres tanker (meta-kognitioner) svarende til det, man ser hos mange voksne. 5) Negative forestillinger om farlighed af bekymringer og mangel på kontrol over bekymringer hang sammen med højere grad af angst hos børn og unge.
Dette oversigtsstudie fremhæver den evidens, der er, for at ens strategi for og evne til at regulerer følelser er afgørende for, hvordan man håndterer angsten. Noget tyder på, at dysregulering af følelser forudsiger stigning af angstsymptomer over tid.
Dette studie fremhæver, at forældres evne til at reflektere over deres følelser har en stor betydning for, om børn udvikler en tryg tilknytning.
Folk med panikangst har vanskelige ved at håndtere uforudsigelige ubehagelige begivenheder. Den type begivenheder er de meget følsomme over for. Denne følsomhed kan være med til at forværre angsten.
Dette studie undersøger, hvordan sikkerhedsadfærd indvirkede på fastholdelsen af irrationel frygt. Konklusionen er, at sikkerhedsadfærd kan spille en rolle i udviklingen og fastholdelsen af angst.
Studiet undersøgte forholdet mellem angst og søvn. Det viste sig, at niveauet af angst steg, når kvaliteten af søvnen faldt.
Søvnproblemer følger ofte med nogle angstlidelser. Det gælder generaliseret angst og panikangst. Billedet er ikke helt så klart for OCD og PTSD, og man har heller ikke fundet en søvnstruktur, der hænger sammen med specifikke angstlidelser.
Resultatet af denne forskning peger på tre mønstre: Folk, der har panikangst, har hyper-sensitivitet i forhold til uforudsigelige begivenheder. Folk med social angst har tendens til hyper-sentisitivtet i forhold til forudsigelige trusler. Folk med generaliseret angst har tilbøjelighed til selv-genereret angstfulde tanker der, hvor der ikke er nogen umiddelbar fare.
Denne nye forskning viser, at hvis man afbrydes i sin søvn, så man ikke få 8 timer i træk, nedsættes ens evne til at håndtere negative og faretruende informationer.
Dette studie undersøger effekten af hhv metakognitiv terapi og klassisk kognitiv terapi. Begge former for terapi viste effekt. Efter behandlingen var der en væsentlig forskel, idet effekten af metakognitiv terapi var større. På længere sigt viste det sig dog, at effekten af de to former for terapi var nogenlunde lige store.
Dette studie tager udgangspunkt i at teste den hypotese, at der er en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forskellige angstsymptomer. Studiet har kunnet spore en sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning, socialangst og skoleangst hos børn i alderen 10 til 12 år. Ambivalent tilknytning var positivt relateret til separationsangst – og sammenhængen var tydeligere hos drenge end hos piger.
Studiet er et oversigtsstudie over andre undersøgelser. Det konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi har effekt over for voksne med angstlidelser. Der indgår 27 andre studier i undersøgelsen.
Man har længe kendt til effekten af kognitiv adfærdsterapi for angstpatienter. Dog har langtidsefekten af kognitiv gruppeterapi ikke været kendt. Studiet undersøger begge behandlingsformer. Studiet undersøgte effekten af terapien hos unge (aldersgennemsnit: 15 ½ år), i gennemsnit fire år efter den var afsluttet.
Studiet fandt ingen væsentlig forskel mellem resultaterne, der forekom ved individuel terapi og gruppeterapi. Samtidig fandt det, at klienter med social angst havde mindre chance for helbredelse, end folk med seperationsangst eller generaliseret angst
Studiet er ikke særlig stort, men resultaterne tyder på, at Bowlby har ret i sin hypotese om, at der er en sammenhæng mellem tilknyntningsoplevelsen, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse resultater passer fint ind i en tilknytningsteoretisk ramme.
Dette studie fra Finland blev udført i perioden fra 2003-05 med en opfølgning i 2011. Studiet viste lavere uddannelse og lavere livskvalitet hos unge voksne med angst og depression.
Et af tegene på generaliseret angst er søvnproblemer. Dette studie undersøgte, hvordan manglende evne til at regulere følelserne var en mulig årsag til søvnproblemer hos mennesker med generaliseret angst. Studiet fandt, at der var en sådan sammenhæng.
Dette studie handler ikke om angst, men om depression. Når det alligevel nævnes her, er det, fordi det viser en sammenhæng mellem tilknytning, evnen til at regulere følelser og depression. Der er andre studier, der viser en tilsvarende sammenhæng mellem tilknytning og angst.
Utryg tilknytning er en risikofaktor for udvikling af angst. Studierne viser, at disorganiseret tilknytning er knyttet til angst. En af grundene til, at tilknytning og angst kan hænge sammen er, at usikkert tilknyttede børn har mindre mulighed for at udvikle kompetent følelsesregulering og sociale færdigheder. Det øger deres mulighed for oplevelser, der kan være med til at udvikle angst.
Forholdet mellem angst i barndommen og familiekonflikter har længe værete kendt, men forholdet mellem dem har ikke været fuldt afdækket. Studiet viser, at når der er angst blandt børn, så er der ofte også et højere konfliktnivue.
I Kina oplever en del børn at blive efterladt på landet af forældre, der rejser til storbyen for at arbejde. Social angst og ensomhed øger risikoen for internetafhængighed blandt disse børn.
Dette studie viser en sammenhæng mellem forældres evne til selvreflektion og deres børns tilknytningssikkerhed.
Amstadter definerer følelsesregulering som “metoder til at øve indflydelse på den måde, hvorpå følelser opleves og udtrykkes. Det sker i et kontinium fra bevist til ubevist. Udgangspunktet for talen om følelsesregulering er, at følelser udvikler sig over tid, frem for at opstå i fuld styrke. Eftersom følelsesregulering er en dagligdagsting, er det ikke overraskende, at vanskeligheder med reguleringen kan resultere i fortvivlese eller psykisk lidelse.
En udbredt strategi tli at håndtere angst er at undetrykke følelsen. Men der er teoretiske, eksperimentelle og kliniske data, der viser, at det modsatte er tilfældet; Frem for at formindske angsten tyder det på at undertrykkelse fremmer angsten.
Studiet undersøgte, hvordan træning påvirker angst. Man satte personerne i undersøgelsen ind i et ti-ugers træningsprogram. Studiet viste, at der var en sinifikant reduktion i spændings-angst og depression sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var i samme træningsprogram.
Mødre til børn med social angst angiver selv, at de har et signifikant højere niveau af social angst, general angst og depression end mødre til børn med andre angstdiagnoser. Fædre til børn rapporterer et et højere niveau af angst stress og depression end fædre til børn med andre angstdiagnoser. Det kan skyldes, at forældrenes svækkede mentale helbred hæmmer de optimale betingelser for børnene.
Dette studie undersøger, hvordan følelsesregulering indgår i relationen mellem tilknytningsmønster og symptomer på depression og generaliseret angst. Studiet fandt, at sikker tilknytning og færre symptomer på angst og depression hang sammen. Samtidig var usikker tilknytning generelt sammenfaldende med højere score for angst og depression og med større vanskeligheder med følelsesmæssig regulering. Denne vanskelighed forklarer noget af relationen mellem usikker tilknytning og symptomerne.
Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at sammenhængen mellem tilknytningsangst og angstlidelser er medieret ved følelsesmæssig fejlregulering – mere end ved den direkte utrygge tilknytning
Studiets opgave var at undersøge sammenhængen mellem angst og usikker tilknytning. Studiet viste, at deltagere med en angstlidelse havde højere tilknytningsangst og undgåelse sammenlignet med ikke-kliniske deltagere. På trods af studiets lille størrelse, der dermed kalder på forsigtighed i fortolkningen, ligger det på linje med få andre studier, der viser en sammenhæng mellem tilknytningserfaringer, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse sammenhænge kan fortolkes og forståets i rammen af tilknytningsteorien.