Amygdala: 1 ud af 2 veje til angst

Hvis man skal forstå hvad et angstanfald er, skal man have fat i den del af hjernen der kaldes for Amygdala. Amygdala arbejder ikke ud fra logik, men ud fra association. Det betyder, at hvis man står i en situation, der ligner en tidligere situation, som var farlig, er hjernen på vagt. Et eksempel: Forstil dig, et barn, der løber hen imod en bamse, du står med. Barnet falder på vejen og slår sig voldsomt. Det, der sker er nu, at i amygdala opstår der en association mellem bamse og “slå sig voldsomt” – og dermed smerte. Resultatet af denne association er, at der i barnet opstår en frygt for bamser. På den måde er der en nær sammenhæng mellem vores følelser og vores hjerne.

Et andet eksempel er en pige, der bliver udsat for et seksuelt overgreb, samtidig med at der kører et bestemt stykke musik på baggrunden. Her skabes der en association mellem det pågældende musik og det seksuelle overgreb.

Det er afgørende at forstå, at denne association ikke er udtryk for logik. Det betyder at hvis man står som pårørende til en angstramt kan det virke ulogisk – og det er netop fordi amygdala ikke fungerer efter logiske regler.

Når man har forstået det, begynder man at kunne afdække nogle af angstens kilder. Samtidig bliver det måske mere forståeligt, hvorfor angst ikke “bare” kan fjernes med logiske argumenter. Amygdala opererer ikke ud fra logik, og derfor er logik det forkerte redskab, når det handler om at dæmpe aktiviteten fra denne del af hjernen.  Angsttriggere kan ikke argumenteres væk, fordi de har rødder i erfaringer frem for logik.

Hvis man skal forsøge at trænge lidt længere ned i, hvad der sker, når vi oplever et panikanfald, skal vi have fat i to strukturer i hjernen.

To områder i hjernen - to veje til angst

Der er to områder i hjernen, der er interessante i sammenhæng med angst. Det ene er amygdala, det andet er cortex.

Amygdala kommer af græsk og betyder mandelkerne, hvilket hænger sammen med dens form. Umiddelbart kan det virke usmart, at den kan styre så meget, som den gør, men så simpelt er det ikke. Amygdalas evne til at styre sikrer, at vi kan handle hurtigt, når det er nødvendigt. Hvis vi altid skulle hente information fra cortex, ville vi ikke altid kunne handle hurtigt nok.

Forstil dig, at du kører bil, og der sker noget uventet og farligt foran dig. Hvis du først skulle tænke “her er noget farligt, jeg må hellere bremse” for derefter at flytte foden til bremsen, ville ulykken være sket, før du nåede at reagere. Men du reagerer automatisk og får slået bremsen i. Det gør du, fordi amygdala har registreret faren og sat systemet i gang. Der er hastighed til forskel mellem de to måder at reagere på.

Cortex kommer i funktion, når du har beviste tanker og handlinger. Ulempen er at reaktionerne her er langsommere end, hvis det er amygdala der sætter aktiviteten igang.

 

Hvor sidder amygdala?

Amygdala sidder godt gemt inde i hjernen. Hjernen er opdelt i flere områder, og et af disse områder er temporallapperne, som sidder på hver side af hjernen. Dybt inde i disse temporallapper sidder amygdala

 

 

Det er amygdala som er hjernens vagthund

Anette Prehn, som står bag hjernesmart.dk, peger på, at amygdala har seks centrale roller ^[1]Se: https://hjernesmart.dk/amygdala-kan-reguleres/

Amygdala er:

• Hjernens sporhund (der sporer det relevante)
• Hjernens vagthund (der advarer om det farlige)
• Hjernens mønstergenkender (der gemmer følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning, dvs. uskarpt)
• Hjernens trafikfordeler (der fordeler energien i hjernen)
• Hjernens pirat (der kan kapre hjernens øvrige funktioner)
• Hjernens ven (der hjælper dig med at tackle situationer)

På den baggrund taler Prehn om at “bliv ven med din amygdala”.

Angstanfald og amygdala

I bogen Følelsernes intelligens fra 1995 bruger psykologen Daniel Goleman udtrykket “Amygdala kapring”. Her bliver vores opmærksomhed og fokus kampret. Det betyder, at blod og ilt forsvinder fra andre dele af hjernen. De symptomer, der opstår er:

• Høj puls
• Sved i håndfladerne(*)
• Udvidede pupiller
• Begyndende rysten(*)
• Rødmen
• Stærke følelser
• Instinktiv handling

Flere af disse symptomer (markeret med  *) er også tilstede, når man får et panikanfald. ^[2]https://angstinfo.dk/diagnoser/panikangst/

Nervesystemet og Amygdala

Vores nervesystem består af to store dele: Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Når amygdala registrerer farer, sørger den for, at der frigives adrenalin. Adrenalinen sætter den sympatiske del af nervesystemet i gang. Derved sættes kroppen i alarmberedskab; Blodet føres til muskler og hjerte, så man kan reagere, men derved føres det væk fra andre organer. Derfor opstår der mundtørhed, sommerfugle i maven og kvalme. Når blodet skal ud til de store muskler, kræver det høj hjerteaktivitet, hvorfor hjertet slår hurtigere.

Adrenalinen når frem til øjnene, hvilket får pupillerne til at udvide sig. Det styrker synet over for en given trussel, men svækker de dele af synet, der ikke har med truslen at gøre. Derfor oplever nogle indsnævret synsfelt under et panikanfald.

 

Kan man træne amygdala?

Der er folk, der taler om, at man skal blive “ven med sin amygdala”. Det handler om at få ændret fokus. Det kan du se Anette Prehn tale om her. En af hendes pointe er, at man skal forstå, dels hvordan den aktiveres, men i lige så høj grad hvordan man kan få den “ned i gear” igen, så det hele ikke koger over.  Det er en form for amygdala-træning. hvor man så at sige bliver “ven med sin amygdalafunktion”.

Cortex

Det andet område er Præfrontal cortex ^[3]Typisk fortkortet PFC, som udgør den forreste del af pandelappen. Den befinder sig bag panden og over øjnene.  I en vis forstand kan man godt kalde præfontal cortex for en “kaptajn” eller “direktør”. Området er ansvarlig for, at vi kan koncentrere os, og at vi ikke bare lader lysten løbe af med os. Den er også med til at styre sociale relationer og moralsk adfærd.

Cortex fungerer meget anderledes end amygdala, men dens aktivitet kan faktisk få amygdala til at producere angst.

Cortex kan igangsætte en angstreaktion ved at fortolke en stimuli som truende. Fra Cortex går der en besked til amygdala, som genererer angst. Det betyder, at cortex kan forvandle en neutral oplevelse til en truende oplevelse.

En anden måde, cortex kan sætte en angstreaktion i gang på, er, at bekymringer, som begynder i cortex kan aktivere amygdala, som om personen hverken har set eller hørt noget, der er truende.  Et klassisk eksempel er forældrene, der efterlader deres barn hos en babysitter for at gå ud for at spise. Her kan middagen blive spoleret af en masse tanker om, hvorvidt det går godt eller ej der hjemme.

I denne cortex-reaktion sker der det, der kaldes for en kognitiv fusion. Her sker der en fusion af ens tanker og virkeligheden, så man tror, at ens tanker uden videre reflekterer virkeligheden, og denne forbindelse kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Tankerne, der har sin oprindelse i cortex kan have forskellig indvirkning på angsten. De kan være årsagen til angst, eller de kan forøge eller formindske angsten. Cortex-baseret angst kommer til udtryk, der hvor tankerne bliver ved med at vende tilbage til billeder eller ideer, der genereret angst.

Cortex kan bidrage til angst på forskellig måde.  Forest sidder frontallapperne. En af deres funktioner er at foregribe og fortolke situationer, og disse to funktioner kan ofte lede til angst. Vores hjerne kan forestille sig fremtiden og dens konsekvenser.

At evnen til at forestille sig fremtiden og dens konsekvenser kan lede til bekymring er et kendt fænomen. Mange forældre kan nikke genkendende til forestillingen om, at der i fremtiden kan ske noget forfærdeligt for ens børn.  Dette er ofte ganske unødvendigt, men folk, men tendens til angst kan have svært ved at undlade det.

Der er også noget, der tyder på, at angstlidelser er forbundet med en manglede regulering mellem amygdala og cortex. Et studie fra august 2019 undersøgte en gruppe personer med generaliseret angst og en kontrolgruppe. Resultaterne støttede teorien om, at der ved generaliseret angst er en manglende ‘top-down’ kontrol mellem præfrontal cortex og amygdala.

Hvordan kan man stoppe et angstanfald

Hvad gør amygdala? Jo, nå den opfatter en fare, sætter den en række processer i gang. Der frigives adrenalin og cortisol i blodet. Frigivelsen af adrenalin fører til forøget hjerterytme og forhøjet blodtryk. Forskning viser, at den er i stand til at påvirke hjernefunktionerne på stort set alle niveauer.  Det har fået nogle til at tale om det, som at følelserne laver en fjendtlig magtovertagelse af bevidstheden. Den erkendelse viser, hvorfor det er uhyre vanskeligt at tale sig til ro, når først systemet er gået i gang.

Den mest voldsomme udgave af denne angsttype er panikangst. Panikanfald sker ofte, fordi den reagerer på en trigger, som du måske ikke engang er bevidst om. Under anfaldet går kroppen i fight, flight eller freeze. Fordi det sker, uden at cortex aktiveres, får man ofte oplevelsen af, at anfaldet kommer “ud af det blå”.

Der er tre grundlæggende strategier, som kan være med til at få amygdala til at falde til ro: dyb vejrtrænkning, muskelafslapning og motion.

Et af de bedste ting, man kan gøre ved et panikanfald er at trække vejret langsomt. Det har vist sig, at langsom vejrtrækning nedsætter aktiviteten i amygdala. Den er nemlig påvirkelig af muskelspændinger. Omvendt ser det ud til at spændte muskler øger aktiviteten i hjerneområdet. Derfor kan afspændingsteknik være med til at forkorte panikanfald og formindske risikoen for, at de sker.

Motion brænder noget af den adrenalin af, kroppen har produceret under angstanfaldet. Kroppen er klar til at flygte, så dermed er den også klar til fysisk aktivitet. Den fysiske aktivitet er også med til at reducere aktiviteten i amygdala.

5 gode råd mod angstanfald

På mindhelper.dk giver de en række råd mod angstanfald. De er blandt andet

1. Lær at bruge din vejtrækning til at berolige dig selv
2. Sku ned for stress og pres i hverdagen
3. Udfordre dine katastrofetanker
4. Dyrk motion
5. Gør brug af forskellige mindfulness-øvelser