Desorganiseret tilknytning – omsorgssvigt og traumer

Desorganiseret tilknytning repræsenterer det mest alvorlige mønster inden for tilknytningsteorien. Børn med desorganiseret tilknytningsmønster udviser en modsatrettet adfærd: På den ene side søger de tryghed hos omsorgspersonen, mens de på den anden side samtidig udviser frygt for den samme person. Dette skaber et paradoks, hvor barnet står over for behovet for at nærme sig personen, samtidig med at det føler angst over for vedkommende. Dette mønster udvikles i samspillet mellem forældre og børn på samme måde som andre tilknytningsmønstre. ^[1]Du kan læse mere om desorganiseret tilknytning hos tilknytning.nu Se også: siden “Farlige forældre“

Forskning og desorganiseret tilknytning

Hvis man ser på forskningen, så viser den:

• At omkring 15 % af alle børn udviser denne form for adfærd. Samtidig peger nogle undersøgelser på, at blandt børn fra familier med lav socialøkonomisk status kan det være op mod 30 %. Dette, sammen med andre faktorer, indikerer, at desorganiseret tilknytning ikke nødvendigvis har genetiske rødder.
• At desorganiseret tilknytning forekommer hyppigere i familiære kontekster præget af alkoholmisbrug, psykisk sygdom hos omsorgspersonerne og ægteskabelig konflikt.
• En tæt sammenhæng mellem omsorgssvigt og desorganiseret tilknytning. Dette mønster udvikles hos børn, der vokser op i hjem med psykisk, fysisk eller seksuelt misbrug. I nogle undersøgelser af mishandlede børn viser op mod 90 % desorganiseret tilknytning. ^[2]Se f.eks.: https://psykologisk.no/2020/08/desorganisert-tilknytning-en-begrepsavklaring/

Bogen Fremtidens ledere peger på følgende fordeling af de forskellige tilknytningsmønstre

Barnet har behov for omsorgspersonen som en tryg base, det kan bevæge sig ud fra, og som en tryg havn, det kan vende tilbage til. Men hvad nu hvis barnet oplever det, der skulle være den trygge base og den sikre havn, som et farligt sted? Dette fører til det, som terapeuten Inge Holm kalder en “klassisk double bind-situation”: Uanset hvad barnet gør, kan det ikke opnå det, som det har behov for. ^[3]Her er der en forskel til den undvigende tilknytningsstil, som i højere grad forsøger at minimere eller undgå kontakt med omsorgspersonen.

Dette er udfordringen, som børn, der vokser op med vold, psykiske, fysiske og seksuelle overgreb fra nærmeste familie, står over for. En del af udfordringen består i, at omsorgspersonen nogle gange selv har traumer og udfordringer i deres livshistorie. Det betyder, at de må bruge meget energi på at håndtere deres egne negative oplevelser, samtidig med at de skal tage sig af deres barn. Forskning indikerer, at børn, hvis mødre har oplevet at få et dødfødt barn, har en øget risiko for at udvikle desorganiserede tilknytningsmønstre. Dette skyldes ikke, at forældrene var onde mod deres børn, men snarere, at traumerne fra den oplevelse påvirkede deres evne til at tage sig af det næste barn. ^[4]Se f.eks.: https://www.simplypsychology.org/disorganized-attachment.html

Mishandling, over- eller understimulering af barnet og utrygge interaktioner med de primære omsorgspersoner kan bidrage til dannelsen af en desorganiseret tilknytning. En forælder, som både er kilde til fare og håb for trøst og beskyttelse, udgør et uløseligt paradoks for barnet. Når barnet ikke kan tilbydes forudsigelig, sensitiv omsorg i relationen til sine omsorgspersoner, kan evnen til affektiv selvregulering heller ikke udvikle sig optimalt.

Omsorgssvigt, skræmmende adfærd

Det er ikke kun forskellige former for vold, der kan være grobund for desorganiseret tilknytning. En af de faktorer, man mener kan føre til desorganiseret tilknytning, er det, man betegner som “skræmmende forældreadfærd”.

Den skræmmende adfærd kan antage forskellige former, såsom:

• At udvise truende udtryk eller gestus over for barnet.
• At udtrykke dissociativ adfærd (f.eks. alvorlige humørsvingninger; vise flere identiteter).
• At vise underdanig adfærd over for barnet.
• At seksuelt og/eller fysisk mishandle barnet.
• At udvise desorganiseret tilknytningsadfærd over for spædbarnet (dvs. forælderen har en desorganiseret tilknytningsstil).
• At håne eller ydmyge barnet.
• At søge forsikring fra barnet/læne sig op ad barnet for følelsesmæssig støtte.
• At trække sig følelsesmæssigt tilbage fra barnet.
• At forlade/skille sig fra barnet i usædvanligt lange perioder.

Omsorgssvigt i forholdet mellem omsorgsperson og barn defineres bredt som miljømæssige faktorer, der består af vedvarende og/eller samtidige former for misbrug (fysisk/psykisk) og forsømmelse.

Peter Fonagy peger på tre grunde til, at børn med desorganiseret tilknytning ikke kan integrere en følelsesmæssig bevidsthed om andre i deres selvstruktur:

• De bruger for meget tid på at skabe mening i deres omsorgspersons adfærd.
• Omsorgspersonen reagerer på egne behov og ønsker, hvilket gør det svært for barnet at skabe mening i og forstå, hvad der førte til den skræmmende og misbrugende adfærd fra omsorgspersonens side.
• Barnet bliver meget fokuseret på omsorgspersonens sind og bliver dermed ikke trænet i at læse sine egne mentale tilstande.

Hvordan opstår desorganiseret tilknytning?

Shemmings opstiller følgende model for, hvordan den desorganiserede tilknytningsstil opstår.

Desorganiseret tilknytningsadfærd findes ofte hos forældre, der viser en mangelfuld evne til at indgå i velafstemt, følelsesmæssig kommunikation med deres børn, og som sjældent følger op på barnets initiativer til kontakt og samvær. Når barnet ikke formår at udvikle en sammenhængende strategi for tilknytning, kan det skyldes, at den nødvendige omsorg ikke er tilgængelig i miljøet, når forældreren har et desorganiseret mønster.

En af kilderne til forældrenes adfærd er uforløste tab og traumer hos dem selv. En af teorierne om, hvorfor det er en kilde, er, at de uforløste minder og affekter pludseligt trænger sig på i forældrenes bevidsthed. Der blev lavet en række studier op igennem 00’erne der bekræftede sammenhængen mellem uforløste tab, skræmmende adfærd og desorganiseret tilknytning.

En sammenhæng er også, at uforløste traumer og tab kan gøre det vanskeligt for forældrene at reagere positivt på barnets signaler. En forslag til at forstå den sammenhæng er, at når forælderen har et behov for at beskytte sig selv mod at genopleve frygt, hjælpeløshed og vrede knyttet til deres eget traume, kan det føre til manglende støtte til barnet, når barnets tilknytningssystem er aktiveret. ^[5]Dorothe´e Out, Marian J. Bakermans-Kranenburg and Marinus H. Van IJzendoorn “The role of disconnected and extremely insensitive parenting in the development of disorganized attachment: … Continue reading

Når det vises i modellen, at omsorgspersonen har en lav refleksiv funktion, trækker man på indsigter fra mentaliseringsteorien. Når den er “lav”, formår man ikke at forholde sig til, hvad der sker i ens egen bevidsthed og derfor heller ikke, hvad der sker i barnets bevidsthed.

Traumer – hvad er et traume?

En kilde til desorganiseret tilknytning er “uforløste tab og traumer”. “Uforløst” betyder, at det ikke er gennemarbejdet på en sådan måde, at det giver mening for personen. (Se nedenfor) Tab behøver ikke i sig selv at være en risikofaktor. Problemet opstår, hvis det ikke er bearbejdet. Traumebegrebet er væsentligt, når det handler om desorganiseret tilknytning.

American Psychological Association definerer det på følgende måde:

“Traume er en følelsesmæssig reaktion på en voldsom begivenhed en naturkatastrofe, ulykke, vanrøgt eller voldtægt. Umiddelbart efter begivenheden er chok og benægtelse typiske. Reaktioner på længere sigt omfatter uforudsigelige følelser, flashbacks, anstrengte forhold og endda fysiske symptomer som hovedpine eller kvalme.”^[6]Den engelske tekst er: “Trauma is an emotional response to a terrible event like an accident, rape, or natural disaster. Immediately after the event, shock and denial are typical. Longer term … Continue reading

Den slags begivenheder og tab gør også mennesker overfølsomme over for stress og gør dem mere sårbare i situationer, der minder dem bevidst eller ubevidst om det, der udløste traumet. Hvorvidt det fører til desorganiseret tilknytning, hvis ikke man får professionel hjælp, afhænger blandt andet af:

• Alvorligheden af hændelsen og omstændighederne af den
• Hvorvidt en tæt person var involveret som den, der forårsagede det
• Personens omstændigheder, specielt nære forhold, både da det skete og nu
• Graden af sikkerhed i personens tilknytningshistorie

Udfordringen ved det uforløste er, at det har en tendens til at styre én, frem for omvendt; Det påvirker i høj grad ens liv, selv om begivenheden måske ligger mange år tilbage.

Ulykke eller påført?

Et traume kan være en ulykke eller en katastrofe. Et eksempel er tabet af en forælder. Forskningen tyder på, at det også kan være et ubearbejdet tab hos omsorgspersonen, der bidrager til desorganiseret tilknytning. For eksempel er der ting, der tyder på, at mødre, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn eller har oplevet tab af forældre, er mere tilbøjelige til at trække sig fra interaktion med deres barn. ^[7]David Shemmings Understanding Disorganized Attachment: Theory and Practice for Working With Children and Adults 55) Påførte traumer falder i to store kategorier: Overgreb og vold.

Overgreb

Forskning peger på, at seksuelle overgreb fører til en overrepræsentation af børn med desorganiseret tilknytning. ^[8]https://www.apa.org/pubs/journals/features/ort-ort0000407.pdf  for et amerikansk studie og … Continue reading Der er også studier, der peger på en sammenhæng mellem misbrugte børn, og deres tilknytningsstil som voksen: ^[9]https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0269758020936073. Forskning peger også på, at der er større risiko for at udvikle desorganiseret tilknytning, hvis det er et familiemedlem, der har begået overgrebet, end hvis det er en uden for familien.^[10] https://discovery.ucl.ac.uk/id/eprint/10066452/3/Fonagy_Manuscript_Attachment_CSA_AJOP_inpress.pdf

Vold

Vold, især i barndommen, kan have stor indflydelse på tilknytningen. Forskning indikerer, at børn, der har været udsat for mishandling, ofte har øget risiko for problemer som voksne. Dette skyldes, at et nyt traume kan reaktivere barndomstraumet, og reaktionen kan blive en blanding af elementer fra både begivenheden i barndommen og voksenlivets traume. ^[11]Se f.eks.: https://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/hvordan-udvikles-kompleks-ptsd/

Et overbliksstudie fra 1999 indikerer, at 80 af børn, der har oplevet vanrøgt, udviser adfærd, der er forbundet med desorganiseret tilknytning. Forskningen antyder, at desorganiseret tilknytning er et problem, der er specifikt for relationer. ^[12]https://psykologtidsskriftet.no/fagartikel/2010/05/desorganiseret-tilknytning-i-et-psykobiologisk-perspektiv

Skellet mellem påførte traumer og ulykker er afgørende. David Shemmings deler i bogen “Understanding Disorganized Attachment – Theory and Practice for Working with Children and Adults” følgende historie: To 12-årige piger kommer ind på skadestuen en fredag eftermiddag. Begge har brækket armen, men forskellen ligger i omstændighederne. Den ene pige brækkede armen ved at cykle, ramme en kantsten og vælte. I den anden situation brækkede pigens far hendes arm som straf for dårlige karakterer. Dette var ikke et uheld, men en kold og kalkuleret handling.

Kirurgisk set var pigernes skader næsten ens, og den efterfølgende behandling var også ens. Psykologisk set var skaderne imidlertid fundamentalt forskellige. Med normal støtte vil den første pige sandsynligvis komme sig relativt hurtigt og muligvis vende tilbage til cyklen med støtte og opmuntring.

Den anden pige skal ud over helingsprocessen også tackle forståelsen af, hvorfor hendes far gjorde det. Det er sandsynligt, at hun vil placere skylden for hændelsen hos sig selv.

Det første eksempel repræsenterer et begivenhedsorienteret traume, mens det andet er tilknytningsrelateret.

Risikoen for traumatisering stiger, når traumet varer ved over tid og er forårsaget af andre mennesker. Risikoen er også større, jo tættere den følelsesmæssige relation er mellem offeret og traumeforårsageren, hvilket gør, at tilknytningstraumer ofte er mere alvorlige. ^[13]Se: Tor Wennerberg Vi er vores relationer s. 112

Forløste eller uforløste traumer

I traumeforskningen taler man om forløste og uforløste traumer. Man kan finde lidt forskellige definitioner på et uforløst traume. Et uforløst traume er en overvældende begivenhed, som ikke er blevet gennemarbejdet, og som derfor stadig påvirker. Det er en almindelig reaktion på ualmindelige begivenheder.

Hvis traumet er “forløst”, er det blevet integreret i hukommelsen på en sådan måde, at det giver mening.

Uforløste traumer er hændelser, der ikke er blevet integreret i livsfortællingen, så de giver mening. Et traume, der ikke er blevet bearbejdet, er en oplevelse, der har indlejret sig i kroppen og har indflydelse på ens følelsesmæssige tilstand og sansninger. Dette kan manifestere sig som spændinger, ubehagelige følelser og en følelse af knude i maven. På grund af den ubehagelige karakter undgår man ofte at være opmærksom på kroppens signaler. Hvis man er i stand til at bearbejde traumet, vil det reducere sandsynligheden for at de gentager dem, når man selv får børn.

Tilbage i 2002 udkom et studie, der viste, at traumatiske begivenheder kan være medvirkende årsag til psykiske lidelser. Der var en overrepræsentation af panikangst hos kvinder, der havde været udsat for seksuelle overgreb.^[14]”Lifetime trauma history and panic disorder: findings from the National Comorbidity Survey” Journal of Anxiety Disorders 16,6,2002 s.599-603. Studiet fandt at 24 % af kvinderne i studiet, … Continue reading

Tegn på det desorganiserede tilknytningsmønster

Desorganiseret tilknytning efterlader sig spor både os børn og voksne

Tegn hos børn

Børn med desorganiseret tilknytning kan:

• skrige efter deres omsorgsperson og derefter trække sig væk, når omsorgspersonen reagerer
• udvise ansigtsudtryk, der viser frygt
• se ud, som om de er i en trance
• blive desorienterede og fryse, når deres omsorgsperson nærmer sig
• have dårlig følelsesmæssig regulering
• søge enten ekstrem nærhed eller ekstrem afstand uden mellemvej

De udviser tilnærmelses- og undvigende adfærd over for deres omsorgsperson(er). For eksempel kan de græde efter deres mor, når de er blevet adskilt, men når de bliver genforenet, synes spædbarnet at undgå moderens berøring eller forsøg på at trøste barnet.

De udviser frygtsom adfærd. For eksempel, når deres omsorgspersoner nærmer sig, viser de en ængstelig, skræmt mine eller kropssprog.

Tegn hos voksne

Tegn hos voksne med desorganiseret tilknytning til være:^[15]https://www.psychologytoday.com/intl/blog/romantically-attached/201909/the-forgotten-attachment-style-disorganized-attachment

• Dårlig følelsesmæssig regulering
• Søger enten ekstrem nærhed eller ekstrem afstand uden mellemvej
• Meget ængstelige for andres intentioner
• Inkonsistens i deres egne romantiske forhold
• Frygt for at blive forladt
• Frygt for at blive følelsesmæssigt intim
• Dårligt billede af sig selv og andre
• Modstand mod at danne sikre tilknytninger på grund af tillidsproblemer

Konsekvenser af et desorganiseret mønster

Der er ikke en “en til en”-sammenhæng mellem et desorganiseret tilknytningsmønster og så senere psykiske lidelser. Omvendt må man sige, at mønsteret bidrager til udvikling af flere psykologiske udfordringer. Det er blandt andet:^[16]https://udforsksindet.dk/5-konsekvenser-af-desorganiseret-tilknytning

Forvrænget selvbillede og lavt selvværd

Det hænger sammen med, at børn kan komme til at se sig selv som årsagen til den manglende kontrol hos forælderen. Det kan få dem til at tænke, at det er dem, der er farlige eller uduelige. Misbrugte børn kan sidde med en følelse af mindreværd, der kommer til udtryk som sky eller frygtsom adfærd. På samme tid forsøger de desperat at få opmærksomhed og bekræftelse.

Angst og depression

Desorganiseret tilknytning giver en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser. I 2015 udkom der et overbliksstudie, hvori der indgik 21 studier udgivet i perioden 2010 til 2014. Hovedparten af studier underbygger ideen om, at der er en sammenhæng mellem usikker tilknytning og angst i almindelighed, og desorganiseret tilknytning og angst i særdeleshed. ^[17]Se Achtergarde S, Müller JM, Postert C, Wessing I, Mayer A, Romer G. Attachment Patterns and their Relation to the Development of Anxiety Symptoms in Childhood and Adolescence. PraxKinderpsychol … Continue reading

Personer med en desorganiseret tilknytning har altså en forhøjet risiko for at udvikle angst. Ud fra teorien giver det faktisk mening, eftersom man ikke oplever verden som et trygt sted. Sammenhængen er også underbygget af forskning ^[18]https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/14616734.2013.873816.  For en uddybning se: https://psykologipsykiatri.dk/tilknytningsstil/

Vanskelig ved selvregulering og deraf manglende mentaliseringevne

Personer med et desorganiseret mønster kan have svært ved at lave selvregulering. Det hænger sammen med flere ting:

1. Barnet skal bruge helt uforholdsmæssige mange ressourcer for at forstå forældrenes adfærd, hvilket sker på bekostning af refleksion over selvtilstande
2. Det er mindre sandsynligt, at mor eller far til det desorganiserede barn vil møde dets selvstiltande med en konsekvent og adækvat adfærd
3. Omsorgspersonens mentale tilstand fremkalder intens angst hos det desorganiserede barn^[19]Fonagy Affetregulering, mentalisering og selvets udvikling 63

Der er flere, der peger på, at manglende selvregulering er en kilde til udvikling og fastholdelse af forskellige former for psykiske lidelser.

Øget følsomhed

Øget følsomhed skal ikke i denne sammenhæng først og fremmest forstås som en følelsesmæssig oplevelse. Det er en forøget effektivitet i hjernes kredsløb som følge af uregelmæssig eller ekstrem stimulation.

En lille advarsel og tips til personer med en desorganiseret tilknytning

Noget af det, som man skal være opmærksom på, er, at man ikke kan slutte fra desorganiseret tilknytning til mishandling. Hvis det bruges i vurdering af børn, skal det ses i en større familiemæssig sammenhæng. Her skal man se på det totale omsorgsmiljø. ^[20]https://psykologisk.no/2020/08/desorganisert-tilknytning-en-begrepsavklaring/

5 tips

Terapeuten Emma Volquards Hansen giver følgende 5 tips, hvis du har en desorganiseret tilknytningsstil:

• Fokuser på de trygge og stabile relationer i dit liv
• Bliv opmærksom på, at barndommens traumer er fortid
• Afslut uhensigtsmæssige og destruktive forhold
• Fokuser på dine ressourcer og handlemuligheder
• Opsøg professionel hjælp og få helet dine traumer

Kort video om desorganisret tilknytning

Dan Siegel, der er  klinisk professor i psykiatri ved UCLA School of Medicine, fortæller her kort om desorganisret tilknytning, og hvilke konsekvenser den kan få.

FAQ om desorganisret tilknytning