Her kan du læse om
Her kan du læse om
Adrian Wells er professor ved University of Manchester. Han er faderen til den metakognitive terapi. Teorien skaber i dag meget stor begejstring på grund af dens positive effekt.
Udgangspunktet for Wells er, at vi har mange tusinde tanker hver dag. Nogle tanker kommer, mens andre bliver hængende. En forudsætning for hans teori er, at psykiske lidelser hænger sammen med, hvilke tanker vi bare lader gå, og hvilke der bliver hængende. Wells pointe er, at alle har negative tanker stort set hver dag. Men hvorfor kan nogle slippe tankerne igen, mens de hos andre bliver i systemet? Det hænger sammen med, hvordan vi vælger vores tanker, og hvordan vi forsøger at kontrollere dem.
I den kognitive tradition har man haft fokus på indholdet af tankerne – men Wells’ teori er, at det ikke er indholdet af dem, der er problemet, men hvad vi gør med de tanker, vi får. Wells peger på, at det ikke er negativ tænkning i sig selv, der er problemet.
I den kognitive tradition er det tankerne, der er problemet; Wells peger på, at bag tankerne ligger der nogle metacognitioner, som producerer og vedligeholder disse tanker.
Disse metakognitioner handler om bekymringer og grublerier, og det er dem, den metakognitive terapi søger at ændre. På samme måde som i den kognitive traditioner er det antagelser, man forsøger at ændre, men det er ikke antagelser i det kognitive indhold, men antagelser om, hvad man tænker om ens kognitioner.
For at forklare, hvad Wells mener, bruger han depression som eksempel; I den kognitive tradition er det typisk håbløsheden eller selvbilledet, man vil ændre. I den metakognitive tradition er det ikke det, men grublerierne, der følger med, man forsøger at se på. Behandlingen består i opmærksomhedstræning for at undgå gentagne negative tankestile. Det kombineres med, at man udfordrer en forudantagelse om, at tankerne er ukontrollable.
Metakognitioner er processer, der indbefatter fortolkning, overvågning og kontrol af kognitioner. Wells deler dem op forskellige typer af metakognitioner. To af dem er viden og strategier.
Metakognitiv viden er antagelser og teorier, som vi har om vores tænkning. Et klassisk eksempel er, at nogle folk tror, at bestemte tanker er farlige. Antagelserne kan sættes op i to grupper: Implicit og eksplicit viden. Eksempler på implicit viden er “Hvis jeg fokuserer på fare, vil jeg undgå den.”
Implicit viden er ikke direkte verbalt tilgængeligt. Det er de regler, der er med til at styre vores tanker.
Dertil kommer to andre antagelser: Positive metakognitive antagelser og negative metakognitive antagelser. De positive antagelser handler om, at det er godt og fordelagtigt at bekymre sig. Disse antagelser er med til at vedligeholde vores fokus på vores tanker på en uheldig måde.
De negative antagelser er antagelser om, at vores tanker ikke kan kontrolleres, og at de er farlige. “Jeg har ikke kontrol over mine tanker”, “Jeg kan skade mig selv ved mine bekymringer” eller “Hvis jeg har voldelige tanker, vil jeg handle på dem imod min vilje”
Metakognitive strategier handler om det, man gør for at kontrollere og ændre tænkning. Disse strategier kan intensivere, undertrykke eller ændre indholdet af kognitiv aktivitet. Det kan ske ved for eksempel at analysere erfaringer
Når man har en psykisk lidelse, har man en subjektiv erfaring af at være ude af kontrol. I angst sker der ofte et forsøg på at undertrykke tankerne. En anden er at fokusere på tankerne. En hypokonder kan analysere skadelige årsager, der kunne påvirke hans krop. Problemet ved den strategi er, at den fastholder forestillinger om, at der er en trussel.
I en artikel fra 2014 opsummerer Sedat Batmaz de grundlæggende principper og metoder i den metakognitive psykologi med 9 principper og 5 metoder[1]Sedat Batmaz “The Conceptual Foundations of Metacognitive Therapy”, JCBRP 2014,3: 11-17. :
5 Metoder
MCT er bygget på den forudsætning, at mennesker bliver fanget i følelsesmæssig turmult på grund af, at deres metacognitioner skaber en bestemt reaktionsmåde over for indre tilstande. Det kaldes for CAS, der står for Cognitive Attentional Syndrome. CAS består af bekymringer, grublerier og opmærksomhed, der er bundet til noget bestemt.
Teorien går ud på, at det er vigtigt at forstå, hvordan kognitioner fungerer, og hvordan de skaber den bevidste oplevelse af os selv og vores omverden. De er også med til at forme, hvad vores fokus er rettet imod.
Hvorfor bliver alle ikke depressive?
Hvis man igen tager depressionen som eksempel, vil man i den kognitive tradition fokusere på de fejlagtige ideer om for eksempel at være en fejl. Men hvorfor – spørger Wells igen og igen – er det ikke alle, der har den slags tanker, der bliver depressive? Wells mener, at det, den kognitive tradition ikke kan forklare, er, hvorfor nogle bliver depressive, og andre ikke gør.
Det har den metakognitive tradition et bud på. Den forudsætter, at alle har tanker om at være en fejl af og til, men det er måden, hvorpå vi reagerer på disse tanker, der er vigtig.
Lad os forestille os to personer der har en opgave, der ikke lykkedes for dem. For den ene bevæger det ham hen imod en depression. Den anden derimod siger: “Jeg må prøve igen”. Det betyder, at det er ikke tanken “Jeg er en fejl”, der er problemet, men den måde, hvorpå man reagere på tanken.
En del af CAS er overvågning af trusler. Det betyder, at vi fikserer os på mulige trusler. Det er ifølge Wells et problem af flere grunde:
Nogle af de klassiske løsninger indeholder problemer. Undertrykkelse af tankerne kan indeholde en fortolkning af begivenhederne som manglende kontrol. Undgåelse eller brug af alkohol er problematiske, fordi de gør, at man mister muligheden for oplevelsen af, at man rent faktisk kan håndtere situationerne. Ligeledes kan det, at man oplever, at katastrofen udebliver, fortolkes som, at det hjælper at bekymre sig.
To bøger på dansk om metakognitiv terapi er “Fængslende tanker” af Linda Burlan Sørensen og “Aldrig mere angst” af Sisse Find.
Noter