Forskning

Dette studie undersøger, hvordan sikkerhedsadfærd indvirkede på fastholdelsen af irrationel frygt. Konklusionen er, at sikkerhedsadfærd kan spille en rolle i udviklingen og fastholdelsen af angst.

Studiet undersøgte, hvordan træning påvirker angst. Man satte personerne i undersøgelsen ind i et ti-ugers træningsprogram.  Studiet viste, at der var en signifikant reduktion i spændings-angst og depression sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke var i samme træningsprogram.

Denne nye forskning viser, at hvis man afbrydes i sin søvn, så man ikke få 8 timer i træk, nedsættes ens evne til at håndtere negative og faretruende informationer.

Folk med panikangst har vanskelige ved at håndtere uforudsigelige ubehagelige begivenheder. Den type begivenheder er de meget følsomme over for. Denne følsomhed kan være med til at forværre angsten.

Studiet undersøgte sammenhængen mellem opvækst og angst. Man tog man en gruppe forældre med ét barn i alderen 6-13, hvoraf én af forældrene havde angst.
Man delte gruppen i to: En gruppe hvor der var intervention – altså hvor man forsøgte at hjælpe familien, og en gruppe, hvor der ikke var intervention.
Efter 12 måneder lavede man en ny undersøgelse:
Her viste det sig, at i den gruppe hvor familierne var blevet støttet var andelen af børn med angst væsentlig mindre end i gruppen af familier der ikke var blevet støttet. Det gjaldt både antallet af børn der havde angst, og det gjaldt også hvor svær angst de havde.

Angst påvirker vores beslutningsevne. Beslutningsevnen er betinget af, at det prefrontale cortex (PFC dvs. det forreste af hjernen) fungerer korrekt. Angst hæmmer funktionerne i PFC, og derfor påvirker angst vores beslutningsevne.

Dette studie fra Finland blev udført i perioden fra 2003-05 med en opfølgning i 2011. Studiet viste lavere uddannelse og lavere livskvalitet hos unge voksne med angst og depression.

Dette studie undersøgte, hvilke automatiske tanker der var typiske hos mennesker, der led af social angst. Studiet indbefattede 55 deltagere.

De forskellige typer af automatiske tanker kunne for manges vedkommende deles ind i to hovedgrupper. Den ene hovedgruppe var tanker ,der handlede om en selv,. Den anden var tanker, der handlede om andre. Det viste sig, at der var tre gange så mange tanker, der refererede til en selv, som der var tanker, der refererede til andre. Samtidig viste det sig, at der var tre underliggende temaer, hvor de fleste tilfælde passede ind i et af dem:

Det første er oplevelsen af angst: Der var en opmærksomhed på, om ens angsttegn var synlige for andre eller ej.

Det andet er en negativ selv-evaluering: Her viste der sig tanker om negative træk (Jeg er dum eller inkompetent)

Det tredje tema er frygten for en negativ vurdering.

Dette studie viser en sammenhæng mellem forældres evne til selvreflektion og deres børns tilknytningssikkerhed.

Denne  undersøgelse viser, at Sertralin og Kognitiv adfærdsterapi begge dele reducerer angsten hos børn med angstdiagnoser. Samtidig viste det sig, at en kombinationsbehandling af både Sertralin og adfærdsterapi havde en bedre effekt.

Amstadter definerer følelsesregulering som “metoder til at øve indflydelse på den måde, hvorpå følelser opleves og udtrykkes. Det sker i et kontinuum fra bevist til ubevist. Udgangspunktet for talen om følelsesregulering er, at følelser udvikler sig over tid, frem for at opstå i fuld styrke. Eftersom følelsesregulering er en dagligdags ting, er det ikke overraskende, at vanskeligheder med reguleringen kan resultere i fortvivlelse eller psykisk lidelse.

En udbredt strategi til at håndtere angst er at undertrykke følelsen. Men der er teoretiske, eksperimentelle og kliniske data, der viser, at det effekten er det modsatte; Frem for at formindske angsten tyder det på at undertrykkelse fremmer angsten.

Dette forskningsprojekt ser på sammenhængen mellem social angst og uhensigtsmæssige skemaer. Projektet viste, at misbrug, følelsen af at være forkert, underkastelse og sociotropi (overdreven engagement i relationer) hang sammen med social angst hos teenagere.

Studiet er et oversigtsstudie over andre undersøgelser. Det konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi har effekt over for voksne med angstlidelser. Der indgår 27 andre studier i undersøgelsen.

Forholdet mellem angst i barndommen og familiekonflikter har længe værete kendt, men forholdet mellem dem har ikke været fuldt afdækket. Studiet viser, at når der er angst blandt børn, så er der ofte også et højere konfliktniveau.

Dette studie undersøgte sammenhængen mellem at kunne skelne følelser og alkoholforbrug. Studiet viser, at mennesker med intense negative følelser forbruger mindre alkohol, hvis de er gode til at beskrive følelser.

Dette studie undersøger varigheden af følelser, og hvilke faktorer der var med til at bestemme følelsens varighed i tid. Af de 27 følelser, man undersøgte, varede sorg længst, hvorimod følelser som skam, frygt og irritation varede kortest. Følelser, der varede længst, viste sig ofte at være forbundet med betydningen af det, der udløste følelsen, idet det blev fortolket som noget af stor vigtighed. Samtidig var langvarige følelser forbundet med en høj grad af grublerier.

Et af tegene på generaliseret angst er søvnproblemer. Dette studie undersøgte, hvordan manglende evne til at regulere følelserne var en mulig årsag til søvnproblemer hos mennesker med generaliseret angst. Studiet fandt, at der var en sådan sammenhæng.

Man har længe kendt til effekten af kognitiv adfærdsterapi for angstpatienter. Dog har langtidsefekten af kognitiv gruppeterapi ikke været kendt. Studiet undersøger begge behandlingsformer. Studiet undersøgte effekten af terapien hos unge (aldersgennemsnit: 15 ½ år), i gennemsnit fire år efter den var afsluttet.

Studiet fandt ingen væsentlig forskel mellem resultaterne, der forekom ved individuel terapi og gruppeterapi. Samtidig fandt det, at klienter med social angst havde mindre chance for helbredelse, end folk med seperationsangst eller generaliseret angst

Dette studie undersøger effekten af hhv metakognitiv terapi  og klassisk kognitiv terapi. Begge former for terapi viste effekt. Efter behandlingen var der en væsentlig forskel, idet effekten af metakognitiv terapi var større. På længere sigt viste det sig dog, at effekten af de to former for terapi var nogenlunde lige store.

Utryg tilknytning er en risikofaktor for udvikling af angst. Studierne viser, at disorganiseret tilknytning er knyttet til angst. En af grundene til, at tilknytning og angst kan hænge sammen er, at usikkert tilknyttede børn har mindre mulighed for at udvikle kompetent følelsesregulering og sociale færdigheder. Det øger deres mulighed for oplevelser, der kan være med til at udvikle angst.

Dette studie tager udgangspunkt i at teste den hypotese, at der er en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forskellige angstsymptomer. Studiet har kunnet spore en sammenhæng mellem disorganiseret tilknytning, socialangst og skoleangst hos børn i alderen 10 til 12 år. Ambivalent tilknytning var positivt relateret til separationsangst – og sammenhængen var tydeligere hos drenge end hos piger.

Dette studie undersøgte metakognitive overbevisninger hos 135 på bacheloruddannelser.  Det viste, at negative metakognitioner har en betydning for angst, hvilket har implikationer for kognitive modeller og behandlingen af angst.

Formålet med denne forskning var at sammenligne effekten af sertralin med effekten af placebo i behandlingen af børn og unge med generaliseret angst. Forsøget var en blind-test, hvor nogle fik sertralin (50 mg/dagligt), mens andre fik placebomedicin. Konklusionen var, at sertralin i en daglig dosis af 50 mg er en sikker og effektiv behandling af børn og unge med generaliseret angst.

Dette studie typer på, at når man sætter ord på følelser, så sker der flere ting i hjernen. Det ser ud til, at det at sætte ord på formindsker aktiviteten i amygdala. Samtidig forøges aktiviteten i dele af prefrontal cortex. Muligvis er sammenhængen den, at italesættelse af følelser aktiverer dele af prefrontal cortex, som så formindsker aktiviteten i amygdada, som igen lindrer følelsesmæssigt stress.

Dette studie fremhæver, at forældres evne til at reflektere over deres følelser har en stor betydning for, om børn udvikler en tryg tilknytning.

Dette studie handler ikke om angst, men om depression. Når det alligevel nævnes her, er det, fordi det viser en sammenhæng mellem tilknytning, evnen til at regulere følelser og depression. Der er andre studier, der viser en tilsvarende sammenhæng mellem tilknytning og angst.

Dette studie peger på, at social angst er knyttet sammen med en overproduktion af stoffet serotonin. Dette ligger godt i tråd med tidligere forskning, der viser, at nerveaktiviteten i amygdala er højere hos folk med social angst end hos personer uden angst, og at hjernens frygtcenter på den måde er på overarbejde.

I dette studie fra 2014 undersøgte man 30 unge patienter med angstlidelser ved hjælp af forskellige standardtests. Undersøgelsen viste, at Sertralin øgede deres livskvalitet.

Denne undersøgelse viser, at Sertralin i kombination med psykoterapi er bedre end behandling med Sertralin uden psykoterapi. Gruppen af undersøgte led af social angst.

Denne undersøgelse viser, at Sertralin i kombination med psykoterapi er bedre end behandling med Sertralin uden psykoterapi. Gruppen af undersøgte led af social angst.

Der er tilsyneladende evidens for, at alkohol kan reducere social angst. Omvendt er der den problemstilling, at indtag af alkohol samtidig nedsætter kraften til at handle, hvilket kan forøge negative reaktioner fra andre, hvilket igen kan føre til et større alkoholforbrug i fremtiden.

I Kina oplever en del børn at blive efterladt på landet af forældre, der rejser til storbyen for at arbejde. Social angst og ensomhed øger risikoen for internetafhængighed blandt disse børn.

Studiet undersøgte forholdet mellem angst og søvn. Det viste sig, at niveauet af angst steg, når kvaliteten af søvnen faldt.

Mødre til børn med social angst angiver selv, at de har et signifikant højere niveau af social angst, general angst og depression end mødre til børn med andre angstdiagnoser. Fædre til børn rapporterer et et højere niveau af angst stress og depression end fædre til børn med andre angstdiagnoser.  Det kan skyldes, at forældrenes svækkede mentale helbred hæmmer de optimale betingelser for børnene.

Studiets opgave var at undersøge sammenhængen mellem angst og usikker tilknytning. Studiet viste, at deltagere med en angstlidelse havde højere tilknytningsangst og  undgåelse sammenlignet med ikke-kliniske deltagere. På trods af studiets lille størrelse, der dermed kalder på forsigtighed i fortolkningen, ligger det på linje med få andre studier, der viser en sammenhæng mellem tilknytningserfaringer, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse sammenhænge kan fortolkes og forståets i rammen af tilknytningsteorien.

Resultaterne af denne undersøgelse indikerer, at sammenhængen mellem tilknytningsangst og angstlidelser er medieret ved følelsesmæssig fejlregulering – mere end ved den direkte utrygge tilknytning.

Studiet er ikke særlig stort, men resultaterne tyder på, at Bowlby har ret i sin hypotese om, at der er en sammenhæng mellem erfaring af tilknytning, utryg tilknytning og klinisk angst. Studiet konkluderer, at disse resultater passer fint ind i en tilknytningsteoretisk ramme.

Dette studie viser en sammenhæng mellem tilknytningsstil og forsvarsmekanismer hos unge. Tilknytning baseret på et positivt selv-billede hænger sammen med højere forekomst af modne forsvarsmekanismer. Utryg tilknytning hang sammen med psykopatologi og viste en højere forekomst af umodne forsvarsmekanismer.

Dette studie undersøger, hvordan følelsesregulering indgår i relationen mellem tilknytningsmønster og symptomer på depression og generaliseret angst. Studiet fandt, at sikker tilknytning og færre symptomer på angst og depression hang sammen. Samtidig var usikker tilknytning generelt sammenfaldende med højere score for angst og depression og med større vanskeligheder med følelsesmæssig regulering. Denne vanskelighed forklarer noget af relationen mellem usikker tilknytning og symptomerne.

Dette forskningsoverblik viser, at børn med forhøjet bevidsthed om trusler har forøget risiko for at udvikle angstlidelser. Disse fakta forklarer, at børn, der lever i voldelige hjem, har forhøjet risiko for at udvikle angst, fordi voldens tilstedeværelse gør, at de lever med forhøjet bevidsthed om trusler. Der er også nogle undersøgelser, der peger på, at en længerevarende årvågenhed over for vold som barn forøger risikoen efterfølgende for at udvikle angst og PTSD, hvis man bliver udsat for vold.

Dette studie undersøger sammenhængen mellem angst og intolerance over for usikkerhed (eng. Intolerance of Uncertainty – forkortet: IU). Det finder, at der er en stærk sammenhæng mellem angst og IU hos unge, og at der ligeledes er en stærk sammenhæng mellem bekymringer og IU hos unge.

Resultaterne tyder også på, at både bekymring og negative metakognitive antagelser spiller en prominent rolle i udviklingen af angst.

Resultaterne tyder også på, at både bekymring og negative metakognitive antagelser spiller en prominent rolle i udviklingen af angst.