Angst, tilknytning og terapi

Hvorfor virker psykoterapi mod angst? En del af psykoterapien består i det, der hedder psykoedukation. Det består i den undervisning, man giver klienten om hans eller hendes angst. Men det er ikke den information alene, der gør klienten angstfri. Hvis det var tilfældet, ville man jo kunne helbrede sig selv ved at få informationerne.

I 2007 udgav psykologen David Wallin bogen Attachment in Psychotherapy. I den tager Wallin udgangspunkt i tilknytningsteorien for at forklare psykoterapiens effekt. En hjælp for barnet i udviklingen af et sundt og sikkert selv er moderen – eller erstatningen for moderen.  Denne relation mellem moderen og barnet former barnets psykologiske udvikling; En del børn udviklinger det, der kaldes en utryg tilknytning, der siden bliver grobund for blandt andet angstlidelser. En del af terapiens opgave er, at klienten gennem terapien opnår det, der kaldes for “Earned security” eller “tillært sikkerhed”.

Tillært sikkerhed

Tillært sikkerhed kan defineres som at “have en sikker tilknytning, samtidig med at man har oplevet enten negativ forældreskab eller en høj grad af stressende livsbegivenheder gennem barndommen”. (1). Den menneskelige psyke formår altså – under de rette omstændigheder – at få erstattet en usikker tilknytning med en sikker.

Terapeuten som sikker base

I det terapeutiske forløb fungerer terapeuten som sikker base og skal besidde de samme egenskaber som en sikker tillknytningsperson. For klienten bliver terapeuten en person, han kan være sikker ved, og som han kan begynde at bearbejde sine føleler og oplevelser med (2)

En del klienter forstår terapeuten i tilknytningskategorier. På den måde anser man terapeuten for stærkerer og klogere end end selv, søger følelsesmæssig forbindelse med ham, bruger ham som en sikker base i mødet med trusler, hvor fra man kan gå ud i verden. Derfor opstår der også tit seperationsangst, når man tænker på at forløbet skal afsluttes(3).

Obegin opstiller et skema over lighederne mellem relationen til  en tilknyntsperson og en terapeut.(4) Nogle af lighederne er:

Der er lavet flere studier i forholdet mellem tilknytning og terapi. Ud fra tilknytning kan et terapeutisk forløb anskues i fire faser: Før-tilknytning, Tilknytning under opbygning, Tilknytning, Mål-orienteret partnerskab (5).