Hvorfor får nogle mennesker angst, mens andre ikke gør? For at forstå dette, skal vi se på “angstens kilder” (1)
Årsagerne til, at vi udvikler angst, kan opdeles i tre hovedkategorier: kognitive årsager, situationelle årsager og prædisponerende faktorer. De to første grupper påvirker den “trusselsvurdering”, der fører til angst, mens den sidste påvirker angstens udtryk.
Kognitive faktorer
Ordet “kognitiv” refererer her til de tanker, vi gør os. De kognitive faktorer opdeles i to grupper:
- Vi opfatter noget, vi møder, som farligt.
- Vi gør os forskellige tanker om det, vi møder.
Når vi opfatter noget som farligt, er angsten på vej. Der ser ud til at være en selvforstærkende mekanisme; forskellige forsøg viser, at folk med angst er mere tilbøjelige til at være opmærksomme på “trusler” i deres omgivelser.
I en kognitiv model af angst omtales den anden gruppe ofte som “negative automatiske tanker”. Det er de tanker, vi gør os i en given situation, som kan fremme eller mindske følelsen af angst.
Situationelle årsager
I den situation, vi står i, er der faktorer, der kan fremkalde angst. Mange af disse angstreaktioner er ikke rationelle (f.eks. frygt for edderkopper eller hunde). Disse irrationelle angstreaktioner har ofte rødder i vores historie, og for at forstå dem, må man forstå sin egen historie.
Prædisponerende faktorer
Gennem vores liv oplever vi mange ting, som former vores forståelse af os selv og verden. Denne forståelsesramme kan blive en kilde til angst. I en kognitiv model kaldes det for “skemaer”: skemaer om verden, os selv og fremtiden.
Den biologiske side af angsten spiller også en rolle; den bestemmer styrken af angstreaktionen. Dette handler dels om arv, men også om, at centre i hjernen bliver mere følsomme over for angst, hvis man tidligt i livet ofte har oplevet angst.
Nervøst temperament
Nervøst temperament er en faktor for udvikling af angst. Det viser sig ved, at negative følelser let vækkes. Dette kan udvikles både på baggrund af arv og miljø. Forskning viser, at der er en arvelig komponent i temperamentet. Hougaard peger på, at hvis man ofte oplever humørsvingninger, irritabilitet, let sårede følelser, skyldfølelse eller søvnløshed, kan det være tegn på nervøst temperament.
Opvækstforhold
Mange angstklienter klager over problemer under opvæksten. Sammenligninger viser, at personer med angst ofte er vokset op i miljøer præget af kritik, kontrol, manglende omsorg eller overbeskyttelse. Disse oplevelser kan gøre personer ængstelige og sårbare over for vanskelige begivenheder, hvilket kan føre til en opfattelse af, at verden er farlig, og at de ikke kan håndtere den.
Stress og angst
Stress og angst kan hænge sammen, idet stress enten kan udløse angst eller forstærke eksisterende angst. Begivenheder, som vi oplever som trusler, tab eller nederlag, kan udløse en angstlidelse, hvis vi er sårbare over for denne type begivenheder.
Noter
1. Det følgende er baseret på kapitel 1 i Hougaard, Rosenberg og Nielsen Angst og Angstbehandling. ↩