Skematerapi – en lidt anden tilgang end kognitiv terapi

Skematerapi er en videreudvikling af den klassiske kognitive terapi. Manden bag terapien er Jeffrey E. Young, en amerikaner, der har grundlagt Schema Therapy Institute. Young oplevede, at den klassiske kognitive terapi kom til kort på flere områder og ofte forudsatte ting hos patienterne, som ikke var til stede – i hvert fald ikke hos patienter, hvor problemerne var dybt forankret. Derfor udviklede han skematerapien for at bringe en lidt anderledes tilgang til terapien. I 2008 blev The International Society of Schema Therapy (ISST) grundlagt. Young begyndte sin teoriudvikling i midten af 1980’erne. Terapien er integrativ, hvilket betyder, at den integrerer elementer fra flere forskellige terapeutiske retninger. I 2008 udgav gruppen omkring Young spørgeskemaet Schema Mod Inventory som forsøger at måle styrken af forskellige skemaer.

Den nyeste forskning peger på, at terapiformen er en lovende behandlingsform overfor angst, OCD, og PTSD. Samtidig siger den at der er behov for mere forskning på området. [1]https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34296767/

 

Skematerapiens kritik af den kognitive terapi

Den kognitive terapi forudsætter, at patienten kan forholde sig til sine egne tanker og følelser. Udfordringen for nogle er, at disse følelser bliver mødt med undgåelse. Det samme gælder vanskelige minder. Hvis korttidsterapi, som klassisk kognitiv terapi er, skal lykkes, kræver det også en relation mellem klient og behandler, der ikke altid lader sig skabe ved få sessioner. Dertil kommer, at den klassiske kognitive terapi ikke har fuld effekt hos klienter med underliggende personlighedsforstyrelser og karakterbrist. Samtidig peger Young på at en række klienter oplever bedring, så længe den klassiske kognitive behandling står på, men at der sker tilbagefald, når behandlingen afsluttes.

På baggrund af disse erfaringer udviklede Young den nye skematerapi, som først og fremmest er tiltænkt klienter med det han kalder “karakterdisorder”.[2] Se bogen Reinventing Your Life
En af pointerne er, at nedenunder flere af de udfordringer den klassiske kognitive model arbejder med, findes der nogle “Skemaer” eller “Skemata” som skaber problemerne.

 

EMS: Early Maldaptive Schemas

EMS er et centralt begreb i Youngs model. Begebet Schema (Skema) går helt tilbage til det gamle Grækenland, hvor det blev brugt om en struktur eller en ramme. I den kognitive psykologi refererer skema til en struktur der bliver lagt ned over virkeligheden. Early Maldaptive skemaer er skemaer der grundlægges tidligt i vores liv, og som gentager sig igen og igen i vores liv.  Ifølge Young indgår der følgende elementer i et EMS:

  • Et bredt gennemtrængende tema
  • Det består af minder, følelser, kognititioner og kropslige følelser
  • De handler om os selv og vores relationer til andre
  • Det er udviklet gennem barndom og ungdom
  • De er til en vis grad dysfunktionelle

I Youngs teori er vores adfærd ikke en del af skemaet, men maldaptiv adfærd udvikles som en respons til et skema – Adfærden er med andre ord drevet af skemaet. Young identificerede 18 forskellige skemaer, som han opdelte i fem forskellige grupper, knyttet til hver sit kernebehov. Mange af skemaerne får os til at reagere enten for meget eller for lidt i en given situation.

Kampen for at overleve

Early Maldaptive skemaer kæmper for at overleve. Der er et resultat af det menneskelige drive for konsistens. Skemaerne er det vi kender, og selv om det skaber lidelse er det komfortabelt og kendt. Derfor føler mennesket sig draget af begivenheder, der udløser deres skemaer. Skemaerne overlever senere i vores relationer og interaktioner med andre mennesker.

 

Følelsesmæssige kernebehov

Hvorfor udvikles EMS? I Youngs teori er de udviklet som et resultat af, at vores følelsesmæssige kernebehov i barndommen ikke blev dækket. Der er fem grundbehov ifølge Young:

  • Behovet for sikker tilknytning til andre
  • Behovet for selvstændighed, kompetence og en følelse af identitet
  • Frihed til at udtrykke valide behov og følelser
  • Spontanitet og leg
  • Realistiske grænser og selvkontrol

Selv om styrken af disse behov kan variere, er de universelle. Målet med skematerapi er at hjælpe klienterne til at finde adaptive måder at møde deres følelsesmæssige kærnebehov.

Behovet for sikker tilknytning

Sikker tilknytning – et barns følelsesmæssige relation til sin mor – er et grundlæggende behov for barnet. Hvis forældrene ikke er i stand til at tune ind på barnets følelsesmæssige verden og temperament, kan det føre til usikker tilknytning.

 

Behovet for selvstændighed, kompetence og en følelse af identitet

Barnet har behov for at udvikle selvstændighed. Det behov bliver ikke mødt, hvis alt bliver gjort for barnet, eller hvis barnet bliver mødt med urealistiske forventninger; Et eksempel kan være, at man for tidligt bliver sat til at se efter yngre søskende. Det samme kan ske, hvis forældrene er alt for kontrollerende over for barnet.

 

Frihed til at udtrykke valide behov og følelser

Børn har behov for at udtrykke deres følelser, tanker og behov, og har brug for et forståeligt respons på deres udtryk. Hvis de mødes med budskabet om at deres behov er uacceptable, uønsket eller dårlige, er der et kernebehov der ikke bliver mødt.

 

Spontanitet og leg

Spontanitet og leg er endnu et kernebehov. Leg giver mulighed for at udtrykke sig selv og udviklinger forestillingsevne og kreativitet. Det giver også barnet et rum, hvor alt ikke behøver at være seriøst.

 

Realistiske grænser og selvkontrol

Sunde forældre har øje for at barnet udvikler selvkontrol, selvdisciplin og en evne til at tage ansvar for egne handlinger. Her kan det blive både for stramt, så barnet ikke udvikler egen selvkontrol, eller for løst, så barnet ikke forstår normale grænser.

 

 

Hvorfor opstår de?

Indenfor skematerapi arbejder man med fire typer af tidlige erfaringer, som kan føre til et negativt skema:

  • Manglende dækning af behov: Det kan være behovet for nærhed, eller kontakt der ikke bliver opfyldt
  • Traumatisering: Overgreb kan føre til et skema, hvor man har en grundlæggende mistillid eller oplevelse af at være forkert
  • Overforkælelse: Kan føre til opfattelsen af at være afhængig af andre, eller at have en speciel status eller en særlig ret
  • Selektiv internalisering: Barnet indentificerer sig med tanker og følelser fra forældrene
Læs mere

Schematherapy.com

 

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173