I 1915 havde Freud identificeret stort set de forskellige mekanismer, som Anna Freud – Sigmunds datter – 20 år senere katalogiserede som forsvarsmekanismer. Det er de mekanismer, der forsøger at holde angstprovokerende tanker væk fra os.

Teser om forsvar

En af dem, der i moderne tid har arbejdet meget med forsvarsmekanismerne, er Phebe Cramer. Hun har været professor i psykologi ved Williams College og har over en lang årrække arbejdet med forsvarsmekanismerne1)Cramers første artikel om psykologisk forsvar kom tilbage i 1987. I 2009, efter 20 års fortsat arbejde med temaet, udgav hun en artikel, hvor hun peger på 7 grundsætninger om de psykologiske forsvarsmekanismer2)Cramer “Seven Pillars of Defence Mechanism Theory” Paper presented on June 13, 2009, at the Annual Meeting of the Rapaport-Klein Study Group].
Disse 7 skitseres her:

1) Forsvarsmekanismerne er kognitive operationer, der fungerer uden for vores bevidsthed.

Hvis forsvarsmekanismen er tilgængelig for bevidstheden, vil forsvaret blive mindre effektivt. Det, der understøtter den tese, er, at børn opgiver forskellige forsvarstyper, efterhånden som de begynder at forstå dem. Undersøgelser har ligeledes vist, at de børn, der havde større forståelse af en forsvarsmekanisme, havde tendens til at bruge den mindre.

2) Der er kronologi i måden, forsvarsmekanismerne udvikler sig på.

I de første leveår er den forsvarsmekanisme, der kaldes benægtelse dominerende. Senere er det projektionsmekanismen, der er fremtrædende, og i den sene ungdom er det identifikation, der er den fremherskende mekanisme. Dette hænger til dels sammen med, at de tidligere mekanismer kræver mindre kognitiv udvikling, end de senere gør.

3) Forsvar er en del af dagligdagens måde at fungere på. Brug af modne forsvarsmekanismer vil støtte gode måde at fungere på. Brugen af umodne vil relatere sig til mindre gode måder at fungere på.

Brug af umodne mekanismer tyder på, at der er udfordringer. En af de udfordringer kan være angst. Samtidig kan man se en sammenhæng mellem senere tilpasningsevne eller mangel på samme. Brug af modne forsvarsmekanismer kobles derimod sammen med højt selvværd og en sikker tilknytningsstil.

4) I perioder med stress vil brugen af forsvarsmekanismer stige.

Cramer kalder det selv for en central tese i teorien om forsvarsmekanismer og viser, at der er en del forskning fra 1988 og frem til 2003.

5) Under stress vil brugen af forsvarsmekanismer reducere den beviste oplevelse af angst og andre negative affekter.

Formålet med forsvar er at reducere negative emotioner. Der er forskning, der viser, at børn der lever med den stress, der opstår ved alvorlig sygdom i familien, eller ved at en af deres forældre dør, bruger forsvarsmekanismen ”benægtelse” dobbelt så meget som normalt.

6) Brugen af forsvar er relateret til andre ikke-voluntative, ikke beviste processer, der er forbundet med emotional arousal.

Selv om forsvaret måske reducerer den beviste oplevelse af angst eller andre negative følelser, vil de fysiologiske følger af de negative effekter fortsætter. Det kan for eksempel være forhøjet blodtryk eller andre fysiske sygdomme.

7) Udpræget brug af forsvar, eller brug af umodent forsvar, der ikke er alderssvarende, er forbundet med psykopatologi.

Der er en sammenhæng mellem ikke-aldersvarende forsvar og psykopatologi. Dog er kausalitetsforholdet ikke klart: Bruger man umodent forsvar som resultat af, at der er psykopatologi til stede, eller er der psykopatologi til stede fordi man har et umodent forsvar?

Læs mere på angstinfo.dk

Forsvarsmekanismer

Noter   [ + ]