B.F. Skinner - Vigtige personer i psykologiens historie

B.F. Skinner var en amerikansk psykolog og adfærdsforsker kendt for sit banebrydende arbejde med operant konditionering. Skinner blev født i Susquehanna, Pennsylvania i 1904. Han voksede op i en familie, der værdsatte uddannelse. Han læste først litteratur og blev færdig i 1926.

Han opdagede Ivan Pavlovs og John B. Whatsons arbejde, hvilket fik ham til at studere psykologi på Harvard University, hvor han fik en ph.d. i psykologi i 1931. Skinners tidlige studier handlede om adfærd hos dyr, især rotter og duer. Gennem sine eksperimenter opdagede han, at adfærd kunne ændres gennem positiv forstærkning. Denne idé var banebrydende på det tidspunkt, da de fleste psykologer mente, at adfærd var formet af indre faktorer som personlighed eller genetik.

Tilbage i 1911 opdagede Edward L. Thorndikem at belønning har betydning for etablering af adfærd. Tilsvarende udviklede russeren Ivan Pavlov (1849-1936) en tese om betingede reflekser. Det blev understøttet af hans forsøg: Han havde nogle hunde, der blev fodret, når der lød en klokke. Når hundene så maden, blev deres fordøjelseskirtler aktiveret. Efter noget tid ændrede man forsøget: Man ringede med klokken, uden at der blev serveret mad. På trods heraf blev deres fordøjelseskirtler aktiveret. Det viste, at hundene havde lært betinget indlæring.

John B. Watson (1878-1958) var den egentlige grundlægger af behaviorismen og mente, at psykologi var en objektiv videnskab om adfærd. Den studerer situationer (stimuli) og adfærd (reaktioner). Han gik så langt som at mene, at ikke-iagttagelige forhold som bevidsthed og psyke må udelukkes. Det synspunkt var et led i en diskussion om, hvorvidt psykologi skulle gøre bevidstheden som genstand for undersøgelse. ^[1]Watson skrev et manifest i 1913 – Psychology as the behaviorist views it – hvor han skrev: “Psykologien, som adfærdsforskeren betragter den, er en rent objektiv eksperimentel gren … Continue reading

Skinner tog dette til sig og var i udgangspunktet kritisk over for Sigmund Freud. Freuds teori om ubevidst adfærd og drifter anså Skinner for at være spekulative. Det hang sammen med det store fokus på empiri, altså hvad man kunne se og måle frem for filosofiske begreber. Det hører hjemme i den empiristiske videnskabelige tradition, som kan føres tilbage til John Locke (1632-1704), Francis Bacon (1561-1626) og David Hume (1711-1776), og der er nogle, der ser Skinner som netop empirist.

Hans teori skal ses som en reaktion mod de meget introspektionistiske psykologier, der udviklede sig efter Freud. Han går så langt som at sige, at antagelsen om, at mentale tilstande forårsager adfærd, er en kortslutning.

Skinner siger også, at “Tanker forklarer ikke manifest adfærd, det er ganske enkelt snarere adfærd, der skal forklares” (Mill Freud and Skinner).

Baggrunden: Empirismen

Skinners forståelse af menneskets adfærd hører hjemme i den filosofiske tradition, der hedder empirisme. Den har rødder tilbage til det 17. århundrede, hvor blandt andre David Hume og John Locke var centrale personer. Den kom samtidig med udviklingen af naturvidenskaben. Den havde skabt grobund for brugen af observationer frem for filosofiske begreber. Den udvikling ville de empiristiske tænkere bruge uden for naturvidenskaben.

Adfærd og konditionering

Skinners teori om operant konditionering er baseret på ideen om, at adfærd er formet af konsekvenser. Det kan formes i “The ABCs of behaviorism”: Antecedent (= Stimuli), Behavior (= Respons) og Conseqence (= Konsekvens)

Han mente, at positiv forstærkning, såsom belønninger eller ros, er den mest effektive måde at ændre adfærd på. Skinners eksperimenter med rotter og duer viste, at dyr ville gentage en adfærd, hvis den blev belønnet, og ville stoppe med at udføre en adfærd, hvis den blev straffet eller ikke havde nogen belønning. Skinner skelende mellem fire typer af forstærkere: ^[2]http://psykologidoktoranden.blogspot.com/2011/01/behaviorismen.html

• Positiv forstærkning. Det betyder, at når der tilføjes noget, øges adfærden. Et oplagt eksempel er ros, når et barn selv tager tøj på eller spiser selv. Det øger sandsynligheden for, at barnet også gør det, næste gang det står i den situation.
• Negativ forstærkning. Det betyder, at når der fjernes noget, øges adfærden: Far holder op med at skælde ud, når barnet siger undskyld.
• Positiv straf. Det betyder, at når der fjernes noget, falder adfærden. Hvis et barn får skæld ud, fordi han slår et andet barn i børnehaven, er der sandsynlighed for, at han ikke gør det igen.
• Negativ straf. Det betyder, at når man fjerner noget, mindskes adfærden: Hvis et barn plager om slik, og far ignorerer plageriet – så man ikke får opmærksomhed – mindskes sandsynligeden for, at barnet gør det, næste gang de er i butikken.

Skinner tillagde både arv og miljø betydning, men vægten lå på miljøet.

Skinners boks

Skinners boks er en adfærdsvidenskabelig metode. Det er en laboratorieapparat, der blev brugt til at undersøge dyrs adfærd og læring. Skinners boks består af en lille kasse med en knap eller en anden responsudløser, som et dyr kan trykke på, og som vil udløse en belønning som f.eks. en fødevarepræmie eller en strøm af positiv feedback. Skinner brugte denne metode til at undersøge, hvordan dyr lærer at associere en bestemt adfærd med en belønning, og hvordan denne læring kan påvirke deres senere adfærd.

Skinners boks er også kendt som en operantkammer eller et Skinner-kammer, og den er stadig i brug i dag i adfærdspsykologisk forskning og træning af dyr. Metoden er også blevet brugt til at udvikle teknikker til at forme og ændre menneskers adfærd i terapeutiske og pædagogiske sammenhænge.

Indflydelse

Skinners ideer om adfærd og forstærkning bruges stadig. Hans arbejde har påvirket områder så forskellige som uddannelse, erhvervsliv og politik. Skinners vægt på positiv forstærkning og belønninger er blevet brugt til at motivere medarbejdere, fremme sunde vaner og endda tilskynde til at stemme. Hans teorier er også blevet anvendt i udviklingen af ​​kunstig intelligens, hvor forskere brugte forstærkningslæringsalgoritmer til at træne maskiner til at udføre specifikke opgaver.

Sprogudvikling

Skinner forstod børns sprogudvikling ud fra sin teori. Det betyder, at sprogudvikling sker gennem efterligning og negativ og positiv forstærkning. Når barnet begynder at bruge sproget, sker der en positiv respons på korrekt tale (fx får det den gulerod, det beder om), og en negativ respons på ukorrekt tale – Barnet får ikke guleroden, fordi forældrene ikke forstår, hvad barnet siger. ^[3]https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/Teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf

Angst

I det system, som Skinner udviklede, bliver forståelsen af angst radikalt anderledes end hos Freud. Angst er ikke en konflikt mellem forskellige dele af psyken. Angst udvikler sig i dynamikken med det omkringliggende samfund. Angst er indlæring fra det miljø, man har været en del af.

En af dem, der udsatte Skinner for kritik, var sprogmanden Noam Chomsky. Når han blandede sig i den debat, hænger det sammen med at behaviorismen stod stærkt i sprogvidenskaben. Helt grundlæggende mente Chomsky, at evnen til sprog var medfødt. Samtidig kritiserede han Skinner for, at hans forsøg nok virkede i et laboratorium, men det var ikke det samme, som at de ville give samme resultater i virkeligheden. Han kritiserede ham også for at bruge for simple begreber, der ikke rigtig forklarede så meget.