Her kan du læse om
Her kan du læse om
Hvorfor virker psykoterapi mod angst? En del af psykoterapien består i det, der hedder psykoedukation. Det består i den undervisning, man giver klienten om hans eller hendes angst. Men det er ikke den information alene, der gør klienten angstfri. Hvis det var tilfældet, ville man jo kunne helbrede sig selv ved at få informationerne.
I 2007 udgav psykologen David Wallin bogen Attachment in Psychotherapy. I den tager Wallin udgangspunkt i tilknytningsteorien for at forklare psykoterapiens effekt. En hjælp for barnet i udviklingen af et sundt og sikkert selv er moderen – eller erstatningen for moderen. Denne relation mellem moderen og barnet former barnets psykologiske udvikling; En del børn udviklinger det, der kaldes en utryg tilknytning, der siden bliver grobund for blandt andet angstlidelser. En del af terapiens opgave er, at klienten gennem terapien opnår det, der kaldes for “Earned security” eller “tillært sikkerhed”.
Tillært sikkerhed kan defineres som at “have en sikker tilknytning, samtidig med at man har oplevet enten negativ forældreskab eller en høj grad af stressende livsbegivenheder gennem barndommen”. [1]”having a secure attachment orientation and having experienced either negative parenting or a high degree of stressful life events during … Continue reading. Den menneskelige psyke formår altså – under de rette omstændigheder – at få erstattet en usikker tilknytning med en sikker.
I det terapeutiske forløb fungerer terapeuten som sikker base og skal besidde de samme egenskaber som en sikker tillknytningsperson. For klienten bliver terapeuten en person, han kan være sikker ved, og som han kan begynde at bearbejde sine føleler og oplevelser med [2]hentet fra: https://www.evergreenpsychotherapycenter.com/therapist-secure-base.
En del klienter forstår terapeuten i tilknytningskategorier. På den måde anser man terapeuten for stærkerer og klogere end end selv, søger følelsesmæssig forbindelse med ham, bruger ham som en sikker base i mødet med trusler, hvor fra man kan gå ud i verden. Derfor opstår der også tit seperationsangst, når man tænker på at forløbet skal afsluttes[3]Brent Mallinckrodt The psychotherapy relationship as attachment: Evidence and implications.
Obegin opstiller et skema over lighederne mellem relationen til en tilknyntsperson og en terapeut.[4] https://pdfs.semanticscholar.org/d388/1acc858c3d8385fe092ff0d9721987ab8101.pdf p.432 Nogle af lighederne er:
| Tilknytningsperson | Terapeut | |
|---|---|---|
| Forbliver over tid | Klienten værdsætter relationen efter terapiens afslutning | |
| Glæde ved genforening | Glæde og befrielse, når klienten ser terapeuten | |
| Søger hjælp i svære problemer | Bruger terapeuten til at tale om svære problemer |
Der er lavet flere studier i forholdet mellem tilknytning og terapi. Ud fra tilknytning kan et terapeutisk forløb anskues i fire faser: Før-tilknytning, Tilknytning under opbygning, Tilknytning, Mål-orienteret partnerskab [5]Farber & Metzger “The Therapist as Secure Base” i: Obegin & Berant Attachment Theory and Research in Clinical Work with Adults , og Orbegin “The development of the … Continue reading.
Noter