Her kan du læse om
Her kan du læse om
Paul Ekman er en anerkendt psykolog, der har ydet betydelige bidrag til feltet af følelser og ansigtsudtryk. Hans forskning har haft en betydelig indflydelse på forskellige områder, herunder retshåndhævelse, sundhedspleje og medier. Ekmans arbejde har også ført til udviklingen af Facial Action Coding System (FACS) og identifikation af mikroudtryk som indikatorer for følelser.
Ekmans baggrund
Paul Ekman blev født den 15. februar 1934 i Washington DC. Han voksede op i en jødisk familie og var altid interesseret i følelser og deres indflydelse på menneskelig adfærd. Ekman tog sin BA i psykologi fra University of Chicago i 1954 og fortsatte med sin ph.d. i klinisk psykologi fra Adelphi University i 1958. Hans tidlige forskning fokuserede på nonverbal kommunikation, især ansigtsudtryk. Ekmans arbejde med følelser og ansigtsudtryk førte til udviklingen af Facial Action Coding System (FACS), som nu bruges verden over til at studere ansigtsudtryk. FACS er et værktøj, der bruges til at beskrive alle observerbare ansigtsbevægelser, og dets brug har hjulpet forskere med at forstå forholdet mellem følelser og ansigtsudtryk. Et af de kendte billeder, der bygger på Ekmans forskning, er følgende:
Den findes i lidt forskellige udgaver. Den kan også se således ud
Hans teorier tager udgangspunkt i, at der er nogle grundlæggende følelser, som er universelle, og som findes på tværs af kulturer. Temaet omkring grundfølelser kan du få en uddybet gennemgang af [1]Der er anden forskning, der peger i samme retning. Se fx: https://angstinfo.dk/hvor-sidder-foelelserne/
Ansigtsgenkendelse
Ansigtsudtryk spiller en afgørende rolle i kommunikationen med andre. De formidler vores følelser, reaktioner og endda vores tanker. Facial Action Coding System (FACS) er et værktøj, der hjælper med at måle og analysere ansigtsudtryk. Den identificerer specifikke bevægelser af ansigtsmuskler og tildeler dem numeriske koder. FACS er blevet brugt i vid udstrækning inden for forskellige områder såsom psykologi, marketing og animation til at forstå og formidle følelser gennem ansigtsudtryk. Nogle af disse koder ser således ud:
På samme måde har man forsøgt at koble forskellige ansigtsudtryk til forskellige følelser
Psykologi og neurovidenskab
Systemet er blevet brugt inden for forskellige områder såsom psykologi og neurovidenskab til at forstå følelser og adfærd. Det er også blevet brugt i klinisk forskning til at studere psykiske lidelser som autisme og depression. FACS har vist sig at være et værdifuldt værktøj til at identificere og diagnosticere disse lidelser ved at analysere ansigtsudtryk.
En af de ting, Ekmans forskning har vist, er, at følelser kommer til udtryk på nogenlunde samme måde i forskellige kulturer.[2]https://psycnet.apa.org/record/1988-04343-001
Det har givet værdifuld indsigt i menneskelig adfærd, følelser og reaktioner. FACS har ført til en større forståelse af psykiske lidelser og har hjulpet med deres diagnose og behandling.
Forbrugeradfærd
Det er også blevet brugt i markedsføring for at forstå forbrugeradfærd. Marketingfolk bruger ansigtsudtryk til at bestemme effektiviteten af reklamer og produktemballage. På den måde hjælper det med at identificere de følelser, som en bestemt annonce eller produktemballage fremkalder hos forbrugerne. Disse oplysninger bruges derefter til at forbedre designet af reklamer og emballage, hvilket gør dem mere effektive til at formidle det ønskede budskab.
Animationsfilm
Det er også blevet brugt i animationsindustrien til at skabe realistiske og troværdige ansigtsudtryk for animerede figurer. Animatorer bruger FACS til at studere, hvordan ansigtsmuskler bevæger sig, og til at skabe ansigtsudtryk, der præcist formidler følelser. Dette har ført til udviklingen af mere sofistikeret animationsteknologi, der kan skabe mere realistiske og udtryksfulde karakterer.
Betydning
Ekmans arbejde har haft en betydelig indflydelse på forskellige områder, herunder retshåndhævelse, sundhedsvæsen og medier. Hans forskning i mikroudtryk, som er korte ansigtsudtryk, der opstår, når en person forsøger at skjule sine følelser, er blevet brugt i retshåndhævelsen til at opdage bedrag. Evnen til at opdage mikroudtryk er også blevet brugt i sundhedsvæsenet til at diagnosticere psykiske lidelser. I medierne er Ekmans forskning blevet brugt til at træne skuespillere til at skildre specifikke følelser præcist.
Følelsernes universalitet
Ekmans bidrag til psykologien går ud over hans forskning i følelser og ansigtsudtryk. Han har også studeret følelsernes universalitet, hvilket antyder, at visse følelser er universelt udtrykt og anerkendt på tværs af forskellige kulturer. Hans forskning i følelsernes universalitet har udfordret ideen om, at følelser er kulturelt specifikke. Ekmans arbejde har også fokuseret på at forstå følelsernes indvirkning på vores sundhed og velvære.
Noter