Inden for acceptance therapy (ACT) opererer man med det, der kaldes for kognitiv fusion og kognitiv defusion. I forhold til angst tilbyder ACT et spændende perspektiv. Helt grundlæggende er overvejelsen: Hvad er forholdet mellem virkeligheden og mine tanker om virkeligheden?

Fusion

Børn leger nogle gange med virkeligheden. Man forestiller sig, at et bestemt stykke legetøj er levende, at et træ er en farlig modstander, eller noget helt tredje. Når man går ud af legen igen, finder man ud af, at træet bare er et træ, og at legetøjet ikke er levende. ACT taler om, at man kan være i “state of fusion”, eller på dansk fusion-mode. Når man er det, kan tanker se ud som:

  • Absolutte sandheder
  • En befaling, du skal adlyde, eller en regel, du skal følge
  • En trussel, du skal have fjernet hurtigst muligt
  • Noget, der sker her og nu, selv om det ligger i fortiden eller fremtiden
  • Noget, der er meget vigtigt og kræver al din opmærksomhed
  • Noget, du ikke kan slippe, selv om det vanskeliggør dit liv

Når man er i fusion-mode, er man ikke i stand til at lade ens tanker komme og gå, men lader sig indfange af dem, så de dikterer, hvad man gør. Det er naturligvis ikke et problem, hvis man er barn og er i et lege-mode. Men hvis man ikke leger, kan “state of fusion” være et problem.

Diffusion

Modsætningen til fusion er diffusion.1)Til det følgende se: https://www.theemotionmachine.com/7-metaphors-for-cognitive-defusion-how-to-accept-and-detach-from-your-thoughts/. Her smelter man ikke sammen med problemet, men ser problemet udefra. En af de metoder, man bruger for at skabe defusion, er en række metaforer, der forsøger at skabe et “rum” mellem mennesket og problemet:

 

Passagerer på en bus

Forestil dig, at du er buschauffør og skal samle passagerer op. Passagererne er dine tanker, der kommer og går (står på og af).

Nogle anbefaler, at man forsøger at få ansigter på “passagererne”. Derefter kan du øve dig i at tage kontrol, og bortvise de passagerer (tanker), du ikke vil have i din bus. Actdanmark har lavet en vejledning til at bruge denne metafor både i gruppeterapi og individuelt.2)Se vejledningen side 8. Nogle af de spørgsmål, man kan stille sig selv er: Hvilke passagerer dukker op? Hvilke ubehagelige passagerer er der i bussen? Hvad får du lyst til at gøre, når nogle af disse passagerer dukker op? ‘

Bilradioen

Forestil dig, at du er passager i en bil. Chaufføren bestemmer, hvad der skal være i radioen. Hvad gør du, hvis du ikke kan lide musikken?  Du bliver nødt til at lade den være. Du må acceptere, at den er der, og så forsøge at fokusere på noget andet.

Skyer på himlen

En af de meget brugte metaforer er at se ens tanker som skyer, der passerer forbi. Skyer kommer og går, og det gør tankerne også i vores bevidsthed.

Tanketoget

En mulighed er at se sine tanker som et tog, der buldrer derudad. Når man er i fusions-mode, er man i toget. Når man er i diffusions-mode, står man ved siden af toget og ser det buldre forbi.

Running Sushi

Har du prøvet running sushi? Der sidder man ved sit bord, og venter på, at maden kører lige så stille forbi. Maden kommer hele tiden. I midten af rullebåndet står chefen og bestemmer, hvad der skal på båndet. Hvis der kommer mad, du ikke kan lide, kan du bare lade det køre forbi. Chefen er som hjernen, der udsender en masse “retter” (det vil sige tanker) – og udfordringen er at finde ud af, hvilke “retter” du vil tage til dig, og hvilke retter du vil lade passere forbi.

 

Noter   [ + ]