Kognitiv fusion: 1 eller 2 verdner?

Inden for acceptance therapy (ACT) opererer man med det, der kaldes for kognitiv fusion og kognitiv defusion. I forhold til angst tilbyder ACT et spændende perspektiv. Helt grundlæggende er overvejelsen: Hvad er forholdet mellem virkeligheden og mine tanker om virkeligheden? [1]ACTs måde at se på forholdet mellem tanke og virkelighed har ligheder med David J. Wallins tanke om at være “embedded in experience” i modsætning til at være “mentalizing and … Continue reading

Når denne måde at tænke på er interessant i et angstperspektiv er det fordi der er forskning der kobler kognitiv fusion og risikoen for at udvikle angst. [2]https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0005796720301042  og https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2021.655154/full .

Kognitiv fusion og diffusion

Børn leger nogle gange med virkeligheden. Man forestiller sig, at et bestemt stykke legetøj er levende, at et træ er en farlig modstander, eller noget helt tredje. Når man går ud af legen igen, finder man ud af, at træet bare er et træ, og at legetøjet ikke er levende. ACT taler om, at man kan være i “state of fusion”, eller på dansk fusion-mode. Når man er det, kan tanker se ud som:

  • Absolutte sandheder
  • En befaling, du skal adlyde, eller en regel, du skal følge
  • En trussel, du skal have fjernet hurtigst muligt
  • Noget, der sker her og nu, selvom det ligger i fortiden eller fremtiden
  • Noget, der er meget vigtigt og kræver al din opmærksomhed
  • Noget, du ikke kan slippe, selv om det vanskeliggør dit liv

Når man er i fusion-mode, er man ikke i stand til at lade ens tanker komme og gå, men lader sig indfange af dem, så de dikterer, hvad man gør. Det er naturligvis ikke et problem, hvis man er barn og er i et lege-mode. Men hvis man ikke leger, kan “state of fusion”, eller på dansk kognitiv fusison – være et problem.

Modsætningen til dette stadie er diffusion. Her smelter man ikke sammen med problemet, men ser problemet udefra.

Metaforer til at skabe kognitiv diffusion

En af de metoder, man bruger for at skabe defusion, er en række metaforer, der forsøger at skabe et “rum” mellem mennesket og problemet:

 

Passagerer på en bus og tanketoget

Forestil dig, at du er buschauffør og skal samle passagerer op. Passagererne er dine tanker, der kommer og går (står på og af).

Nogle anbefaler, at man forsøger at få ansigter på “passagererne”. Derefter kan du øve dig i at tage kontrol, og bortvise de passagerer (tanker), du ikke vil have i din bus. Actdanmark har lavet en vejledning til at bruge denne metafor både i gruppeterapi og individuelt Nogle af de spørgsmål, man kan stille sig selv er: Hvilke passagerer dukker op? Hvilke ubehagelige passagerer er der i bussen? Hvad får du lyst til at gøre, når nogle af disse passagerer dukker op? ‘

En anden mulighed er at se sine tanker som et tog, der buldrer derudad. Når man er i fusions-mode, er man i toget. Når man er i diffusions-mode, står man ved siden af toget og ser det buldre forbi.

Bilradioen

Forestil dig, at du er passager i en bil. Chaufføren bestemmer, hvad der skal være i radioen. Hvad gør du, hvis du ikke kan lide musikken?  Du bliver nødt til at lade den være. Du må acceptere, at den er der, og så forsøge at fokusere på noget andet.

Running Sushi

Har du prøvet running sushi? Der sidder man ved sit bord, og venter på, at maden kører lige så stille forbi. Maden kommer hele tiden. I midten af rullebåndet står chefen og bestemmer, hvad der skal på båndet. Hvis der kommer mad, du ikke kan lide, kan du bare lade det køre forbi. Chefen er som hjernen, der udsender en masse “retter” (det vil sige tanker) – og udfordringen er at finde ud af, hvilke “retter” du vil tage til dig, og hvilke retter du vil lade passere forbi.

Den måde at tænke over sine tanker på minder noget om den måde man arbejder på i den metakognitive terapi. Her tænker man lidt enkelt sagt bevidstheden som en si, hvor tankerne bare løber igennem. Overdreven opmærksomhed på tankerne er med til at skabe en del af problemet.

 

OCD og kognitiv fusion

Kognitiv fusion er en interessant vinkel, når det handler om OCD. Man kan have den ide, at hvis man tænker en dårlig tanke, så vil det kunne få dårlige ting til at ske. Det kalder man for en tanke-hændelses-fusion. Et eksempel kunne være: “Hvis jeg tænker på at stikke en med en knviv, øger det chancen for at jeg gør det”.
En anden form er tanke-handling-fusion. Her er ideen, at min tanke i sig selv kan få ting til at ske.[3]Ved behandling af ocd med metakognitiv bruges ideen om kognitive defusion også.

Denne fusionstype findes i flere forskellige angsttyper, og det er noget diskuteret om den er overrepræsenteret blandt OCD-patienter. Den syntes også at forekommet hos folk med andre angstlidelser, depression, spiseforstyrrelser. [4] https://psychcentral.com/ocd/ocd-and-thought-action-fusion#definition.

 

Du kan se en video om kognitiv fusion hér.

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173