Hvorfor får børn traumer?

Der findes børn, der oplever traumer. De fører i en del tilfælde til forskellige  psykiske lidelser. Der er forskning, der peger på en sammenhæng mellem traumer og angst. Det betyder ikke, at man kan slutte direkte fra tegn på traumer til traumer. Dels er der langt flere faktorer, der spiller ind, dels kan de forskellige symptomer være udtryk for andre lidelser.  The National Child Traumatic Stress Network i USA peger på en række symptomoverlap mellem traumer og ADHD, som gør, at børn og traumer ikke altid bliver koblet sammen fra begyndelsen.

ACE: belastende eller traumatiserende oplevelse som barn

I den engelsksproget verden bruger man udtrykket Adverce childhood experiences, forkortet ACE. ACE kan defineres som “Stressfulde oplevelser, der opstår i løbet af barndommen og direkte skader et barn eller påvirker det miljø, hvor barnet lever.” ^[2]Definitionen “stressful experiences occurring during childhood that directly harm a child or affect the environment in which they live” er hentet fra Safeguarding Board for Northern … Continue reading

 

Hvad kan give børn traumer?

Forskning peger på, at 65 % af alle børn oplever et tilfælde af ACE i deres barndom, mens 40 % oplever mindst to. Forskning peger også på, at jo flere tilfælde af den slags oplevelser man har i barndommen, jo højere er risikoen for at udvikle fysiske eller mentale helbredsproblemer.  Det første studie undersøgte ti forskellige typer af voldsomme oplevelser i barndommen:^[3]https://cctasi.northwestern.edu/child-trauma/

• Fysisk misbrug
• Seksuelt misbrug
• Emotionelt misbrug
• Fysisk forsømmelse
• Emotionel forsømmelse
• Vold mod moderen
• Stofmisbrug i hjemmet
• Psykiske lidelser i familien
• Forældre adskilt eller skilt
• Familiemedlem fængslet

De enkelte begivenhederne behøver ikke nødvendigvis at udvikle sig til traumer. Det kommer an på flere forskellige ting;

• Hvilken sammenhæng, hændelsen sker i
• Hvem barnet er sammen med
• Hvordan de voksne reagerer
• Barnets alder og udviklingstrin

Barnet behøver ikke selv at være det direkte offer. At være vidne til en traumatisk hændelse kan være nok til i sig selv at skabe en traumereaktion. Forskning i verdensbegivenheder, som for eksempel 9/11 viser, at eksponering via tv og internet kan medføre øgede posttraumatiske symptomer hos børn, selv om de ikke er blevet ramt.

Umiddelbare reaktioner på traumer

Når børn står i traumatiske situationer, tager de nogle af de samme mekanismer i brug, som vokse gør. Fysisk sker der en mobilisering af kroppen, hvor stofferne adrenalin og noradrenali frigives. Det fører til en fysisk mobilisering, hvor man er hurtig til at reagere og parat til at møde fare. Denne fysiske mobilisering gør, at barnet nogle gange vil flytte sig fysisk fra den farlige situation.  Fra omkring 10-års alderen beskriver børn deres traumereaktioner på samme måde, som voksne gør. Det kan være formulinger som

• “Det gik ligesom ikke op for mig. Jeg troede ikke på det”
• “Jeg troede ikke mine egne ører”
• “Jeg kunne ikke tro, at det var sandt”

Hvis et barn oplever flere traumatiske hændelser kort tid efter hinanden, kan sårbarheden og katastrofeforventningen blive særlig stor. De kan komme til at gå med en konstant forventning, om at der vil ske noget voldsomt (27)

Et andet element hos børn er en umiddelbar fornemmelse af skyld. Børn kan skabe en total irrationel og indbildt forestilling om ansvar. Det kan være barnet, der tror, at det var, fordi hun ikke havde ryddet op på værelset, at moderen forsøgte at begå selvmord (30).

Nogle børn reagerer ved at holde sig i kontant aktivitet.

Vrede er også en reaktion. Det kan være en vrede, der enten rettes udad mod den, man opfatter som ansvarlig, eller indad, hvis man mener, at man selv er ansvarlig.

Fysiske reaktioner som mavesmerter, svimmelhed eller hovedpine er heller ikke unormalt.

Regression – altså tilbagevenden til et tidligere udviklingstrin – ses hos mindre børn.

Leg – fx leg med biler, hvor de støder sammen, kan også ses hos førskolebørn.

 

Konsekvenser af belastende barndomsoplevelser

Man har naturligvis forsøgt at afdække konsekvenserne af belastende barndomsoplevelser. De kan have genemgribende indflydelse på barnets udvikling. Det hænger sandsynligvis sammen med, at traumatisering fører til manglende aktivitet og blodgennemstrømning i frontallapperne og præfrontal cortex. (Det traumatisrede barn)

Angst og barndomstraumer

Et studie udgivet i 2020 peger på en sammenhæng mellem angst og barndomstraumer. Til barndomstraumer regnede de: følelsesmæssigt misbrug, fysisk misbrug, seksuel misbrug, følelsesmæssig afvisning, manglende fysisk omsorg.

Man inddelte deltagerne i fire grupper:

(A) Deltagere uden kroniske tilstande (n = 405)

(B) Deltagere med med andre kroniske tilstande (n = 506)

(C) Deltagere med rapportering af angst og smerte (n = 91)

(D) Deltagere med en klinisk diagnose af angst eller tilpasningsforstyrrelse, der samtidig rapporterede angst og en eller anden smertetilstand, (n = 32)

Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem angst og smerte og de forskellige traumekategorier fra barndommen, hvilket fremgår af grafen. ^[4]Natalia Kascakova m.fl. “The Unholy Trinity: Childhood Trauma, Adulthood Anxiety, and Long-Term Pain” Int J Environ Res Public Health. 2020 Jan; 17(2): 414.

En undersøgelse fra 2021 peger på, at søvnvanskeligheder kan være en medvirkende faktor til at forklare sammenhængen mellem barndomstraumer og psykiske lidelser.^[5]Jannicke Fjæra Laskemoen m.fl. “Sleep disturbance mediates the link between childhood trauma and clinical outcome in severe mental disorders” Psychol Med. 2021 Oct; 51(14): 2337–2346.

Der er også en sammenhæng mellem belastende barndomsoplevelser og undvigende tilknytning.^[6]Ligeledes er der en forhøjet risiko for at udvikle depression https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10099002/

Noget tyder også på, at jo tættere det, man oplever, ligger på den oprindelige hændelse, jo større angst.^[7]Det traumatiserede barn 27

Livskvalitet hos et traumatiseret barn

Alt tyder på, at barndomstraumer, livskvalitet og sundhed som voksen hænger sammen. Børn, der har oplevet flere traumatiske begivenheder, har højere risiko for kroniske sygdomme, psykisk sygdom, stofmisbrug og nedsat livspotentiale.  I USA har omkring 64 % voksne oplevet mens en ACE, og 17 % har oplevet 4 eller flere. ^[8]https://www.cdc.gov/violenceprevention/aces/fastfact.html

Reaktioner på den slags oplevelser kaldes for traumatisk stress hos børn. Det engelske udtryk er ^[9]Child Traumatic Stress

Barnet kan også udvikle PTSD-træk. Det er for eksempel, at: ^[10]Kilde: https://www.verywellmind.com/what-are-the-effects-of-childhood-trauma-4147640

• Handle yngre end de er (for eksempel ved at sutte på tommelfingeren)
• Opleve problemer med at koncentrere sig
• Føle sig mere deprimerede eller ængstelige
• Have svært ved at være kærlige over for andre
• Opleve øget vrede og aggression
• Have problemer i skolen
• Have svært ved at sove. Søvnproblemer kan forstærke angst, give koncentrationsbesvær – hvilket ikke fordrer noget godt for barnet i situationen.
• Miste interessen for aktiviteter, de engang nød
• Miste forbindelsen til virkeligheden
• Virke distancerede, følelsesløse eller ikke-reagerende
• Være bekymret for at dø ung

I augsut 2017 udkom et overbliksstudie, hvor man undersøgte konsekvenserne af ACE. Det inkluderede 37 studier med lidt over en kvart million deltagere. En af de klare konklusioner var, at flere ACE øgede risikoen for negative konsekvenser senere i livet. Ligeledes fandt man, at konsekvenserne kunne være risikoadfærd som usikker sex eller rygning. Disse fund er lavet både i lavindkomstlande, mellemindkomstlande og højinkomstlande. ^[11]“Hughes, Karen m.fl “The effect of multiple adverse childhood experiences on health: a systematic review and meta-analysis”, Lancet Public Health 2017.  Man har blandt andet lavet … Continue reading

Børnetraumer og konsekvenser

I 2017 udgav Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet rapporten “Indlæring og traumer hos børn”.^[12]Forfattere: Nanna Hansen, Helene Sophia Selsbæk & Ask Elklit. Bemærk, at ADHD er nævnt i undersøgelsen. Det er en genetisk bestemt lidelse. Når den er med her, er det, fordi forskellige … Continue readingHer ser man på konsekvenserne af forskellige traumetyper

 

	Seksuel mishandling	Emotionel mishandling	Polyviktimiseret	Ingen mishandling
Omfang	2,0%	9,7 %	2,1 %	86,2 %
PTSD aktuelt	29 %	12 %	32 %	4 %
Kriminalitet	2,90 %	3,85 %	5,32 %	Baseline = 1
BMI	Fedme	Undervægt	Overvægt/fedme	Baseline = 1
ADHD	2,1 OR	3,0 OR	3,1 OR	Baseline = 1
Skoleskift	2,6 OR	2,4 OR	7,1 OR	Baseline = 1
Specialundervisning	1,6 OR	1,8 OR	3,5 OR	Baseline = 1
Koncentrationsproblemer	4,5 OR	3,3 OR	8,5 OR	Baseline = 1
Alkoholmisbrug (Drenge)	Utilstrækkelig data	3,2 OR	5,6 OR	Baseline = 1
Alkoholmisbrug (Piger)	25,5 OR	16,5 OR	20,5 OR	Baseline = 1

 

Fra et pyskologisk perspektiv kan en af kilder være, at traumer kan påvirke udviklingen af evnen til at regulere følelser. Endelig er der nogle, der omtaler det, at børns forældre ikke er følelsesmæssigt tilgængelige som en mulighed for et “skjult traume”.

 

PTSD hos børn og unge

15 % af børn, der har været udsat for svære traumer, udvikler symptomer, som svarer til PTSD.^[13]https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/boerne-og-ungdomspsykiatri/tilstande-og-sygdomme/kliniske-tilstande/posttraumatisk-belastningsreaktion-boern/

Hvorvidt de gør det, hænger sammen med flere forhold.^[14]til det følgende se: https://www.stanfordchildrens.org/en/topic/default?id=post-traumatic-stress-disorder-in-children-90-P02579

• Hvor tæt var de på den traumatiske begivenhed?
• Hvor voldsom var den?
• Hvor lang tid varede den?
• Hvordan håndterede barnet situationen?
• Hvordan støttede familien barnet bagefter?

Nogle af de symptomer, børn kan have, er at:

• Opleve problemer med at sove
• føle sig deprimeret eller gnaven
• Føle sig nervøs, rastløs eller opmærksom og på vagt
• Miste interesse for ting, de plejede at nyde. De kan virke distancerede eller følelsesløse og reagerer ikke.
• Have svært ved at føle kærlighed
• at være mere aggressive end før, endda voldelige
• Holde sig væk fra bestemte steder eller situationer, der bringer minder tilbage
• Have flashbacks. Disse kan være billeder, lyde, lugte eller følelser. Barnet kan tro, at begivenheden sker igen.
• Miste forbindelsen til virkeligheden
• Genskabe en begivenhed i sekunder eller timer eller i sjældne tilfælde dage
• Opleve problemer i skolen
• Have svært ved at koncentrere sig
• Bekymre sig om at dø i en ung alder
• Opføre sig yngre end sin alder, såsom at sutte på tommelfingeren eller tisse i sengen
• Opleve fysiske symptomer som hovedpine eller mavesmerter

 

Børns oplevelser af traumer – i tegninger

Omkring 3-års alderen går børn over fra at tegne uden mening til at lave mere bevidst aktivitet på papiret. Man har brugt tegninger til at få børn til at udtrykke deres traumer. En af udfordringerne i behandlingen af traumatiserede børn er, at en del nyere forskning tyder på, at en direkte konfrontation kan føre til en retraumatisering. Derfor må man finde nye veje til at hjælpe traumatiserede børn. ^[15]Det traumatiserde barn,s.16f En vej at gå har været at lave tegninger.

 

Denne tegning er lavet af en dreng, hvor faderen slår sønnen. Der mangler kærlighed fra faderens side, og barnet har et brudt hjerte, der mangler oplevelsen af kærlighed.^[16]https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyg.2020.562972/full 

 

 

 

 

 

 

Pigen bag denne tegning har været udsat for et overgreb. Bemærk, at hun har tegnet sig selv uden arme. Det er ikke unormalt for børn, der har været udsat for overgreb, og tolkes typisk som udtryk for hjælpeløshed.

Undersøgelser viser også, at børn udsat for seksuelle overgreb i højere grad tegner kønsdele på tegningerne, end børn der ikke har været udsat for overgreb. ^[17]https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3540833/  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/2329432/ Jeg har ikke kunnet finde noget kontrolleret forskning om relation mellem tegninger og krigsoplevelser. Men se fx: … Continue reading

 

 

Man har forsøgt at udvikle et kodesystem for at forstå og tolke tegninger. Det gør man ud fra forskellige aspekter: et aspekt er farver. Et andet aspekt er, hvor på papiret der tegnes.

Novak Djokovic Foundation mener at kunne udlede følgende sammenhænge i børnetegninger:

• Impulsivt barn: Store figurer, ingen halse og asymmetri af lemmer.
• Ængsteligt barn: Skyer, regn, flyvende fugle, ingen øjne på figurerne.
• Genert barn: Korte figurer, ingen næse eller mund, små figurer og arme tæt på kroppen.
• Vredt barn: Store hænder og tænder, lange arme, krydsede øjne.
• Usikkert barn: Monstrøse figurer, små hoveder, ingen hænder og skrå figurer.

Man har også forsøgt at se på farver i tegningerne, men her er det vanskeligt at stille en klar model op. Dog siger man, at en meget farverig tegning afspejler en glad og livlig natur. Hvis et barn skifter fra lyse tusser til bløde farveblyanter, kan det indikere en smule genert adfærd.

Børn af forældre, der selv kæmper med traumer, har forøget risiko for at komme i kontakt med psykiatrien^[18] https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/kompetencecentre/transkulturel-psykiatri/nyheder/Sider/Videnskabens-veje—B%C3%B8rn-af-flygtninge-lider-under-for%C3%A6ldres-traumer.aspx