Tilknytningsteori: 4 slags barn-forældrerelationer

Et af de forhold, der er med til at bestemme, om vi udvikler angst, er vores tilknytningsmønster. Udtrykket beskriver den grundlæggende relation, vi udviklede til vores primære omsorgsperson – for mange af os vores mor – da vi var børn. Forskningen inden for dette felt har udviklet sig til det, der kaldes for tilknytningsteori. Sammenhængen mellem angst og tilknytning gør, at der med tiden vil blive en sektion på angstinfo.dk, der handler om tilknytningsteori.

Teorien beskriver, hvordan børn og mødre er knyttet til hinanden, og hvordan kvaliteten af denne tilknytning påvirker barnets udvikling. Karen Vibeke Mortensens video om tilknytning hos børn giver en fin introduktion til hvad det handler om.[1]Ud over at forstå hvordan børn udvikler sig, har man også stillet spørgsmålet: Hvilke tilknytningsmønstre passer sammen som voksne? . Hvad er det centrale i John Bowlbys tilknytningsteori? Det ser vi på i det følgende.

I 1946 opstod begrebet hospitalisme, som beskriver, det der sker med børn, når de i lang tid var indlagte og derfor oplevede lang tids adskillelse fra deres forældre. Cirka 20 år senere beskrev John Bowlby de sogreaktioner, der opstod hos børn når de oplevede denne langvarige adskillelse. Han var af den overbevisning, at klassisk psykologi undervurderede betydningen af adskillelsen. På baggrund af disse og andre studier udviklede Bowlby tilknytningsteorien. John Bowlby konstaterede, at i et barns første leveår var “En varm, tæt og ubrudt relation til sin mor” var afgørende for et barns psykiske sundhed.[2]Wennerberg, Vi er vores relationer s.33

Tilknytningsteori forsøger at vise, hvordan vi som børn har en relation til vores mor, som indeholder to forskellige “kraftfelter”.  Det ene er nærhed, og at være relateret til andre mennesker. Det andet er behovet for selvstændighed. Som børn kommer behovet for nærhed til udtryk når vi søger trøst og sikkerhed hos vores mor. Behovet for selvstændighed kommer til udtryk i barnets søgen ud i verden, for at gå på opdagelse. Dynamikken mellem de to behov eller “kraftfelter” danner en grundlæggende ide i teorien.

Hvad er tilknytningsteoriens 4 tilknytningsmønstre?

Teorien arbejder med fire grundlæggende tilknytningsmønstre og et, der falder lidt udenfor. Mønstrene beskriver, hvad der sker, når et barn udsættes for ”naturlige faresignaler”.
Det fandt man ud af ved at lave en form for et forsøg: Man satte et barn ind i et hyggeligt rum. Rummet var møbleret med to stole og forskelligt legetøj. Til at begynde med, var moderen til stede sammen med barnet, for at barnet kunne gøre sig fortroligt med rummet.

Fire mønstre

– Tryg tilknytning
– Ambivalent tilknytning
– Afvisende tilknytning
– Desorganiseret tilknytning

Derefter kom en person, barnet ikke kendte, ind i rummet. Derefter forlod moderen rummet i to omgange. Det, man så undersøgte, var, dels hvordan barnet reagerede, når moderen forlod rummet, dels hvordan det reagerede, når moderen vendte tilbage til rummet. Det smarte ved denne situation var, at man både kunne undersøge, hvordan barnet forholdt sig til nærhed og selvstændighed, og barnets evne til at bruge sin mor som en tryg base i mødet med en fremmed person.
Undersøgelserne viste, at børnene faldt i forskellige hovedgrupper: Trygge børn og utrygge børn. De utrygge børn fordelte sig i to grupper: utryg-undgående og utryg-ambivalente.

Tryg tilknytning

Et trygt [3]Hentet fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Tilknytningsteori tilknyttet barn vil være undersøgende, når forælderen er i lokalet, og vil engagere sig i den fremmede. Når forælderen forlader lokalet, vil barnet blive synligt oprevet, og barnet vil være glad for at blive genforenet med forælderen. Cirka 65 % af amerikanske børn fremviser dette mønster. Forskning peger på, at et trygt tilknytningsmønster er relateret til veludviklet social og emotionel funktion senere hen. Je

Ængstelig/ambivalent tilknytning

Det ængstelige/ambivalente barn vil være ængstelig over for fremmede og vil ikke være undersøgende, heller ikke selvom forælderen er til stede. Når forælderen forlader rummet, bliver barnet voldsomt stresset. Barnet vil være ambivalent over for forælderen efter genforeningen: På samme tid vil barnet forsøge at opnå fysisk nærhed og være afvisende over for forælderens opmærksomhed. 10-15 % af amerikanske børn fremviser dette mønster. Du kan læse mere om det .

I voksne parforhold hvor den ene har dette tilknytningsmønster kan der opstå en række problemer. På den ene side vil der være stor angst for, at ens partner ikke holder af en. På den anden side føles nærhed utrygt.

Ængstelig/afvisende tilknytning

Det ængstelige/afvisende barn vil være relativt upåvirket af, at forælderen forlader rummet og kommer tilbage. Barnet vil opføre sig tilnærmelsesvist ens over for forælderen og den fremmede, og der ses kun begrænset undersøgelsesadfærd. Cirka 20 % af amerikanske børn fremviser dette mønster.

Utryg/desorganiseret tilknytning

Den mest utrygge tilknytningsform. Børn med desorganiseret tilknytning har forvirrede, usammenhængende adfærdsmønstre efter genforening. 5-10 % af amerikanske børn fremviser dette mønster. Et desorganiseret tilknytningsmønster vil, i langt højere grad end de mere udbredte ængstelige tilknytningsmønstre, resultere i fejludvikling, som f.eks. et meget højt niveau af aggression og fjendtlighed senere i barndommen. Der er en række problemer, der kan følge med i voksenlivet, når man har dette mønster: Et forvrænget selvbillede, lavt selvværd,  adfærdsudfordringer, angst og depression.

Tilknytning og angst

Noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem tilknytning og angst. Samtidig er det et vanskeligt område, fordi på samme måde som tilknytning kan generere angst, ser det også ud, som om angst kan påvirke kvaliteten af tilknytning[4]Se: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3266769/. Det får nogle forskere til at konkludere, at utryg tilknytning syntes at være medvirkende årsag til forskellig slags psykopatologi[5]Se: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3266769/ Se også: https://angstinfo.dk/forskning/#8998.
Andre forskere mener, at tilknytningsteorien muligvis kan forklare, hvordan forældre som en tryg base kan give barnet følelsen af forudsigelighed og kontrol. Samtidig kan mangel på en tryg base føre til utryg tilknytning og angst. [6]Hougaard et. al Angst og Angstbehandling, s.64

En central pointe i teorien er, at psykisk sygdom overvejende opstår som en funktion af frygt for faktiske eller oplevede trusler imod et barns overlevelse: Frygt for farer, for tab eller for at blive forladt.

Mere om tilknytning

Der er skrevet meget om tilknytningsteori. En af de lettest tilgængelige bøger på dansk er Inge Holm Den indre uro, fra Historia forlag. Hun har også udgivet bogen Livsfarlig familie i 2019. Det er en meget informativ bog.

Den indre uro
På sin hjemmeside præsenterer Inge Holm bogen således:
“Med afsæt i tilknytningsteori og neurovidenskab belyser Inge Schützsack Holm, hvad det er for samspilsprocesser, der kan erodere et barns medfødte tillidsevne og forstyrre dets sunde udvikling. Alle familier er forskellige, men dysfunktionelle familier har det til fælles, at de primære omsorgspersoner er emotionelt umodne og absorberede af egen lidelse. De kan derfor ikke møde barnet på en tilstrækkelig empatisk og mentaliserende måde, hvorved barnets integritet, livsduelighed men også fysiske helbred kompromitteres.”
Bogen fik en god lektørudtalelse, hvor det blandet andet hedder: “I et utrygt opvækstmiljø med emotionelt umodne forældre udvikler barnet selvbeskyttelsesstrategier, og opvæksten giver senfølger, som kan vise sig en mangfoldighed af psykosomatiske symptomer og reduktion af sociale kompetencer. Man lider og føler sig forkert, men ved ikke hvorfor. Inge Schützsack Holm fortæller om de processer, der forstyrrer barnets udvikling, med tab af livsglæde, trivsel og sundhed som voksen. At genfinde sit autentiske selv fordrer at se sig selv og sine forældre klart og bryde med familiemønstret, evt. i terapi, som beskrives i bogen. Bogen, der tager afsæt i tilknytningsteori og neurovidenskab, slutter med et kapital om at finde sin styrke. ISH er psykoterapeut med speciale i stress og traume.”

 

 

En anden mulighed er bogen “Vi er vore relationer” udgivet af den svenske psykolog Tor Wennerberg, og udgivet af Dansk Psykologisk forlag. Forlaget beskriver bogen på følgende måde: “En grundig og lettilgængelig beskrivelse af, hvordan tilknytning – det vil sige de tidlige og stærke følelsesmæssige bånd, som børn knytter til nærtstående voksne – påvirker personlighedens udvikling.”

 

 

FAQ om tilknytning

Category: Tilknytningsteori

I terapi har terapeuten funktionen som en god forældre, der skaber en tryg base for klienten. Ved at have den rolle i processen er der en mulighed for at klienten kan opnå det, man kalder for “erhvervet tryg tilknytning”. Erhvervet sikker tilknytning er klassificeringen for voksne, der oplevede usikker opdragelse i barndommen, men har udviklet sikre relationsmønstre som voksne. Kilde: https://fueledschools.org/blog/earned-secure-attachment

Category: Tilknytningsteori

Et barn, der er trygt tilknyttet, har mange fordele. Sikre børn oplever mindre stress og præsterer bedre i skolen. Derudover udvikler de et sundere selvbillede og et forbedret selvværd, hvilket styrker deres sociale kompetencer. Endelig udgør en sikker tilknytning fundamentet for sund følelsesregulering. Kilde: https://www.positive-parenting-ally.com/insecure-attachment.html

Category: Tilknytningsteori

Tilbage til John Bowlby har tilknytningsteorien peget på to grundlæggende drivkræfter hos barnet. Det ene er behovet for nærhed, mens det andet er behovet for at undersøge verden. Hvis barnet oplever en trussel mod sig selv eller sin omsorgsperson, aktiveres tilknytningssystemet, hvilket tydeliggør behovet for nærhed. Omvendt har et barn også behov for at undersøge verden ved at bevæge sig ud for at udforske den. Dette sker, når det begiver sig ud i verden for at undersøge den. De to drivkræfter er forbundne på en sådan måde, at når barnet oplever fare, vil tilknytningssystemet blive aktiveret, og behovet for undersøgelse af verden vil derefter formindskes.

Category: Tilknytningsteori

Tryg tilknytning: Her har forældrene været nærværende og tilgængelige under opvæksten, hvilket resulterer i, at man udvikler selvværd og følelse af tryghed.

Utryg undvigende tilknytning: Barnet er blevet mødt med afvisning, lukkethed og fjendtlighed fra mor/far, hvilket fører til, at det lærer, at det er mere sikkert at tage afstand end at være i kontakt med andre.

Utryg ambivalent tilknytning: Kærligheden har været til stede, men er forsvundet uden varsel. Dette kan føles yo-yo-agtigt; den kommer hurtigt for så at forsvinde igen.

Utryg desorganiseret tilknytning: Mor/far har ikke formået at give en sammenhængende omsorg. Barnet har oplevet dette som skræmmende og har haft svært ved at finde mening i omsorgen.

Category: Tilknytningsteori

Ja, i en vis forstand. Tilknytning spiller en afgørende rolle for senere mentale tilstande. Individer med en sikker tilknytning vil i betydelig grad udvise følgende karakteristika:

  1. De føler sig trygge ved at udvise sårbarhed.
  2. De udtrykker deres behov åbent og ærligt.
  3. De overvinder skuffelser hurtigere end personer uden sikker tilknytning.
  4. De opnår lettere balance i deres relationer.
  5. De er bedre til at løse konflikter.
  6. De er i stand til klart at kommunikere deres følelser.

Disse aspekter medvirker konstruktivt for at forøge den mentale sundhed hos individet.

Category: Tilknytningsteori

Personer med en utryg tilknytning har ofte behov for hyppig bekræftelse i deres parforhold. Individer med et utrygt tilknytningsmønster har typisk en negativ selvopfattelse og kan tendere til at projicere en “bedre selv”-idé på deres partner. For dem med et usikkert undvigende tilknytningsmønster opretholdes en positiv selvopfattelse, mens synet på andre er mere negativt. Derfor søger de at undgå tætte relationer som en beskyttelsesmekanisme.

I tilfælde af et desorganiseret tilknytningsmønster kan partneren og forholdet ofte være både kilde til lyst og frygt.

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173