Her kan du læse om
Her kan du læse om
Hvis man har angst, kan man opleve en større eller mindre grad af det, man kalder for dissociation. Det kan nemlig være en mekanisme, man bruger til at håndtere angsten. I 2021 udkom et studie, der pegede på en sammenhæng mellem social angst og dissociation. Et studie fra 2023 peger på samme forbindelse.[1]https://dergipark.org.tr/en/pub/ktppdergisi/issue/81675/1281099 I 2020 udkom et studie, der pegede på en sammenhæng mellem børnemishandling, social angst og dissociation. .
Dette kan føre til en følelse af at være fjern, som om man betragter sit liv udefra.
Hvad er dissociation?
Dissociation kan forekomme som en overlevelsesmekanisme i reaktion på traumatiske begivenheder eller som en del af nogle psykiske lidelser. Sprogligt set er det modsatte “at associere”, hvilket betyder at binde sammen. I lyset af det kan dissociere forstås som at opdele eller at spalte. Når man associerer, forbinder man forskellige ting. Hvis man dissocierer, opdeler man forskellige ting. Psykologisk beskriver begrebet en tilstand, hvor man oplever sig selv og verden anderledes.
I nogle sammenhænge er dissociation en god ting. Det gør det muligt at være totalt koncentreret om det, man laver. Evnen til totalt koncentration kræves af mange i sundhedsvæsnet, brandmænd, redere og soldater i krig.
Oplevelsen kan vare fra timer til flere måneder. Der er nogle, der kalder det for et “mentalt forvindingsnummer”.[2]https://psykologhuset-fiirst.dk/blog/dissociation-et-mentalt-forsvindingsnummer.aspx
Det kan manifestere sig som hukommelsestab, følelsesmæssig afstand eller endda som omgivelsesfornemmelser, der opfattes som uvirkelige.
En mere præcis beskrivelse af det er “et sammenbrud i integration af erkendelse, identitet, hukommelse, sansning og vilje”. Karin Dyhr refererer følgende sætning fra bogen Dissociative Identity Disorder: “Dissociation er en lille pige, der forestiller sig at det er en anden, der bliver misbrugt.” Dyhr gør opmærksom på, at det også kunne have været en “dreng”, der “blev tævet” eller “blev forladt”. [3]Dyhr Ude af mig selv – dissociation hos mennesker med tidlige traumer s.13
Man kan pege på forskellige former for dissociation:
Hvordan opleves dissociation? Typer af dissociation
Hverdagsdissociation
Et eksempel på dette er den almindelige “motorvejshypnose”, hvor en fører, mens han følger en velkendt rute, kan nå sin destination uden en detaljeret hukommelse om rejsen, men ikke desto mindre har kørt sikkert og til enhver tid har evnen til straks at rette fokus mod detaljerne i rejsen, hvis det er nødvendigt, f.eks. hvis tn lyskryds bliver rødt foran ham/hende.
Depersonalisering
Depersonalisering beskriver en oplevelse af, at man er adskilt fra sin krop. Man kan opleve at være “ved siden af sig selv”. Man kan føle sig robotagtig og kører på autopilot. Det kan opleves som:
- At man ser sig selv udefra
- At man har oplevelsen af at være i en drøm
- At man oplever at ens bevidsthed er adskilt fra ens krop
- At ens lemmer har ændret størrelse
I nogle tilfælde fortæller folk også om, at de ikke kan føle dele af kroppen. Det kan være kropsdele, man ikke kan mærke, man har. Oplevelsen af at være “ude af kroppen” beskrives tit af mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug.
Derealisering
Derealisering beskriver en oplevelse af, at en omgivelser er forvredet eller uvirkelige. Dermed er der en forskel fra “depersonaliseringen”, hvor det er oplevelsen af sig selv som person, der rammes. I tilfælde af derealisering kan man opleve:
- At man har det, som om man er i en drøm
- At ting eller personer ser “forkerte” ud
- At lyde er forvredne
- At tiden enten er speedet up, ned eller står stille
Til forskel fra de klassiske psykiatriske lidelser er man godt klar over, at der er noget galt her. De to forskellige tilstande kan opstår som reaktion på[4]https://icd.who.int/browse11/l-m/en
- Et traume
- Ekstrem stress
- Langvarig depression eller angst
- Misbrug af stoffer
Identitetsforvirring
Dissociativ identity disorder opstår, når man har en identitet,der er karakteriseret ved to forskellige personligheder. Befolkningsundersøgelser i Amerika, Europa og Tyrkiet viser, at det er en relativt ofte forekommende diagnose. Den forekommer i 1-3 % af den generelle befolkning. På tværs af forskellige kulturer har man kunnet se en sammenhæng mellem forudgående traumer og DID.
Her kommer man i tvivl om, hvem man er. Man kan tro, at man er yngre eller ældre, end man er. Et andet eksempel er, at man har oplevelsen af at have flere forskellige identiteter. Disse forskellige identiteter har ofte deres egen personlige historie, navne og karaktertræk. De kan indbefatte forskellige stemmer, køn og talemåder. [5]https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/dissociative-disorders/symptoms-causes/syc-20355215
Diagnosen – eller i hvert fald kendskabet til fænomenet – kender vi tilbage til det 19. århundrede, hvor læger fortæller om personer med flere separate identiteter. Det første officielt diagnogstiserede tilfælde var kvinden Mary Reyonds, der som ung flyttede fra England til Amerika for at slippe for religiøse forfølgelser. Man antog, at de religiøse forfølgelser var dét, der udløstes hendes forstyrrelse. [6]https://scholarshare.temple.edu/bitstream/handle/20.500.12613/8365/05-DoEtAl-JournalArticle-Spring2022.pdf?sequence=1&isAllowed=y
Hukommelsestab
Dissociativ Amnesia opstår, når man ikke kan huske vigtig information om en selv. Man skelner nogle gange mellem retrograde amnesia, som er en tilstand, hvor man ikke kan huske fortidige hændelser og anterograde amnesia, hvor man ikke er i stand til at forme nye minder. Et eksempel på anterograde er et par, der kommer ud for en ulykke, hvor konen dør. Når manden vågner og spørger efter konen, får han at vide, at hun er død. Lidt efter spørger han igen, hvilket gentager sig mange gange.
Der er også forskning, der peger på en sammenhæng mellem tidlig at have været udsat fysisk eller seksuelt misbrug og et højere niveau af hukommelsestab, specielt for minder relaterert til overgrebet.[7] Chu, J. A. m.fl “Memories of Childhood Abuse: Dissociation, Amnesia, and Corroboration”, Am J Psychiatry 1999; 156, s.749-755)
En del af dem, der har haft traumer, har svært ved at huske ting som første skoledag, fødselsdage, ferier, og andre almindelige begivenheder, der er med til at skabe kronologi i deres liv. [8]Karin Dyhr Ude af mig selv, dissociatoin hos mennesker med tidlige traumer, Frydenlund 2018
Dissociativ Fugue
Grundlæggende handler det om en situation, hvor man har en målrettet rejseaktivitet uden for det område, man til daglig færdes i.
Dissociatiov fugue beskriver en situation, hvor man er gået væk – typisk fra hjemmet – og opdager, at man ikke ved, hvordan man er kommet til det pågældende sted. Det hænger sammen med, at man har haft et hukommelsestab. Oplevelsen kan var i alt fra timer til dage. Personer med denne mekanisme fremstår umiddelbart almindelige og udviser ikke andre patologiske tegn. De adskiller sig også fra nogle af de andre patienter, i og med de ikke er bevidste om deres hukommelsestab. Det er et relativt uudforsket fænomen, men den hører ofte sammen med traumatiske eller overvældende begivenheder.
Den måde hukommelsen hos mennesker er bygget på, kan forklare noget af problemet. Hukommelsesmæssigt er der to områder i hjernen, der er interessante: amygdala og hippocampus. Den implicitte hukommelse er knyttet til amygdala, hvorimod den eksplicitte er knyttet til hippocampus. Det, der sker i amygdala, er ubevidst og er sprogløse sanseoplevelser. De er heller ikke knyttet til tid og sted. Evnen til at knytte tid, sprog og sted til hænger sammen med aktiviteten i hippocampus. Normalt vil den forreste del af hjernen være i stand til at dæmpe de virkninger, som amygdala udsender. Dette system har flere konsekvenser for traumatiserede:
Hos traumatiserede personer finder denne process ikke sted. Det betyder, at man kun har to udveje; Enten at vende frygten udad i for afreaktion eller at lukke af for de forskellige signaler
Det betyder, at mange tidlige traumatiske erindringer er sprogløse. Det hænger sammen med, at man endnu ikke har udviklet sprog, og at det er amygdala, der kommer i funktion.
Hvornår kommer dissociation?
I sammenhæng hermed er en “trigger” noget, som kan forårsage dissociation. National Center for Safe Supportive Learning Environment i USA har identificeret toogtyve forskellige normale udløsere. Blandt dem er: farver, årsdage, store forsamlinger, mørke, dufte, sange, stemmeføring. https://safesupportivelearning.ed.gov/sites/default/files/Triggers.pdf. Karin Dyhr deler dem op i otte kategorier:
- Forskellige sanseoplevelser
- Tidsrelaterede stimuli (f.eks. årsdage for en traumatiserende begivenhed)
- Dagligdags begivenheder
- Noget, det hænder i en terapisession
- Følelser
- Fysiologiske tilstande (f.eks. øget alamberedskab)
- Stimuli, som vækker erindringer om at blive skræmt af en krænker
- Traumatisering, som foregår aktuelt.
Et flashback er en ufrivillig gen-oplevelse af den fortidige traumatiske begivenhed, der opleves, som om den sker nu.
Potentielle tegn på en dissociation
- Blanke øjne
- Lange perioder med tavshed
- Monoton stemme
- Stereotyperede bevægelser
- Reaktioner, der ikke er i overensstemmelse med den nuværende kontekst eller situation
- Overdreven intellektualisering
DSM-5, der udkom i 2013, peger på tre typer af dissociation, som de kalder for dissociatiove lidelser: dissociativ amnesi, dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) og depersonalisation/derealisation forstyrrelse.
Noter