Vi har ikke automatiske tanker – eller har vi? Denne video viser noget om, hvordan man kan identificere de automatiske tanker. Denne video peger også på, hvad man kan gøre, hvis man mere tænker i billeder end i ord.
Denne video handler om, hvordan vi kan finde de automatiske tanker, der er en del af udfordringen i angst. En af de grundlæggende ideer er at blive opmærksom på, hvad der går igennem vores tanker. Samtidig giver det et redskab, hvor man forsøger at finde den automatiske tanke ved hjælp af den modsatte tanke.
En type automatiske tanker er kognitive forvrænigninger. De kan tage form som for eksempel “alt-eller-intet-tænkning”. En anden type er overgeneraliseringer.
Judith Beck gennemgår her forskellen mellem positiv tænkning og realistisk tænkning. Nogle gange kan man godt få indtrykket af, at kognitiv terapi handler om at tænke “positivt”. Men det handler snarere om at tænke realistisk. Et af målene i terapi er at lære at tænke realistisk frem for optimistisk eller positivt.
Denne video viser, hvordan skemata fungerer. Samtidig peger den på, at skemata har en tendens til at overrule ny information, som ikke passer ind i det skemata, der aktiveres.
Begreberne “skemata” og “scripts” er centrale i vores mde at tænke på. Disse to begreber forklares her af Chris Dula fra East Tennessee State University. En af udfordringerne ved “skemata” er, at de tilsyneladende påvirker, hvordan vi ser på verden, og hvordan vi husker begivenheder.