Her kan du læse om
Her kan du læse om
En traumerelateret trigger er noget, der minder dig om en tidligere smertefuld oplevelse. En triggerreaktion igangsætter en reaktion, som ligner den overlevelsesreaktion, man havde under den oprindelige hændelse. Det kan for eksempel være et flashback eller en dissocation.
Der er meget forskelligt, hvad der kan fungere som triggere, og det er også forskelligt fra person til person. Grundlæggende kan en trigger have to forskellige “levels”:
i) Det er en specikfi reminder om det oprindelige traume: Man kører forbi det hus, ud for hvilket man var en del af en voldsom trafikulykke.
ii) Det er en intens, men neutral stimuli. Tidsmæssigt kan der være gået kort eller lang tid mellem stimulien og den oprindelige hændelse. På den måde er forbindelsen tidløs og kan gribe årtier tilbage i tiden.
Når man møder disse “triggere”, kan man reagere med forøget blodtryk, hjerterytme, og ens hud kan blive fugtig. [1]https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3181584/ Der er sjældent en “logisk” sammenhæng for udenforstående.
Man kan skelne mellem “indre” og “ydre” triggere.
Tidspunkter
Tidspunkter kan være en trigger. Det kan være en dato, årstid, ugedag eller tid på døgnet. 11 September, eller mindedage knyttet til militæret (fx 5. september, hvor vi fejrer de udsendte soldater), kan være dage, der trigger en respons. https://www.ptsd.va.gov/professional/treat/essentials/anniversary_reactions.asp
Steder
At komme tilbage til steder, der er forbundet med smertefulde oplevelser, kan fremkalde reaktioner, der ligner de oprindelige reaktioner. Det behøver ikke være det oprindelige sted. Det kan også være steder, der ligner – og minder om – det oprindelige sted.
Ydre sanseindtryk
Ydre sanseindtryk er lyde, billeder, lugte, smage og berøringer. De kan alle trigge en reaktion. Det samme kan voldsomme begivenheder på film eller i nyhederne.
En måde at se på triggere på er at vurdere dem i tre forskellige kategorier. Der er de ægte udløsere, de forudroligende påmindelser og ubehagelige associationer.
Der findes en række forskellige måder, man kan håndtere triggere på. Ved dels at kunne identificere, dels at kunne håndtere dem, kan man forøge sin kontrol over situationen. Tanken er, at det skal få en tilbage i tolerancevinduet. Tolerancevinduet er der, hvor man hverken over- eller underreagerer på en hændelse. Når tolerancevinduet bliver udvidet, vil triggere komme sjældnere og blive svagere.
I mødet med triggere er der to grundlæggende forskellige måder at gå til dem på. Den en måde er afledning, og den anden er eksponering.
Afledningsteknikker er de metoder, der får en til at tænke på noget andet end triggeren, reaktionerne eller den traumatiske hændelse.
Eksponeringsteknikker er alle de metoder, som holder dig i kontakt med triggeren eller mindet, og som hjælper dig til at forstå, at faren er ovre, og at reaktionerne dermed kan aftage.
Valget af teknik handler om, hvordan man reagerer. Hvis man bliver totalt overvældet og helt ude af stand til at tolerere det, vil eksponering være en dårlig ide, da det kan føre til retraumatisering. Her kan afledning være noget bedre, så man kan komme ind i tolerancevinduet
Hvis man er indenfor tolerancevinduet og stadig er bange eller ked af det, men stadig er i stand ti lat tolerere reaktionerne og reflektere over dem, kan man sandsynligvis tåle gradvis eksponierng.
Der findes flere forskellige måder at håndtere triggere på. De forskellige teknikker kan tilpasses, så de kan udføres helt eller delvist.
Fjerne genstande
Hvis der er genstande i ens omgivelser der trigger, kan man måske fjerne dem. Samtidig er det oplagt at huske sig selv på, at de pågældende genstande ikke er farlige.
Undgå triggersituationer
Den næste mulighed er at undgå det, der skaber de overvældende reaktioner. Efterhånden som tolerancevinduet udvides, kan man måske komme lidt tættere på.
Ændre situationen
En mulighed er også at ændre situationen. Hvis det er mængden af mennesker, der trigger, kunne det være, at du skulle købe ind på et andet tidspunkt.
At forestille sig mestring
Inden for topidræt er visualisering et normalt værktøj. Her forsøger man at forestille sig den situation, man kan komme til at stå i. Ideen er her, at man kan udvikle forskellige måder at håndtere de forskellige situationer på.
At finde alternativer
Hvis vi oplever, at vi ikke kan klare en situation, opstår der let en følelse af hjælpeløshed. Sammen med oplevelsen af at blive overvældet kan det blive en meget stærk følelse. Her er opgaven at finde måder at håndtere det det på. Det kunne være en lægetid på et andet tidspunkt.
Der er traumebehandlere, der bruger begrebet “den indre væg”. Tanken er, at man i sindet har en “væg”, der adskiller nutid fra fortid. Hvis man ikke har denne indre væg, flyder fortid og nutid sammen. Udfordringen er at opbygge en stærk indre væg. Nogle af de faktorer, der er med til at bygge væggen op, er:
Noter