Her kan du læse om
Her kan du læse om
Daniel Stern var professor ved universitetet i Geneve. Han var skolet inden for den klassiske psykoanalyse. Hans teorier udviklede sig derfra, og han lagde afstand til de herskende faseteorier, som hævdede, at psykisk lidelse var knyttet til bestemte faser i barnet udvikling. Ikke et kædeled, der afsluttes, men noget der introduceres på et tidspunkt i livet og siden suppleres frem for at afløses af tidligere trin.
Stern tog et opgør med mange af de veletablerede modeller for barnets tidlige udvikling. Han tog udgangspunkt i Freuds teorier, men mente, at noget af det er spekulativt. Derfor prøvede han at flytte fokus fra det, han mente var spekulation, til observation. Han talte om det observerede spædbarn over for det kliniske spædbarn. Derudover understregede han også, at udviklingen skulle forstås ud fra en relation mellem barnet og dets omverden.
Stern dedikerede sin forskning til udviklingen af spædbørn og bevidsthedens natur. Sterns arbejde med følelser og selvbevidsthed hos spædbørn er blevet bredt anerkendt og har ført til udviklingen af nye koncepter. Hans arbejde med spædbørns udvikling har haft en betydelig indflydelse på forståelsen af den tidlige barndoms udvikling. Hans forskning i følelser og selvbevidsthed hos spædbørn har hjulpet til at forstå vigtigheden af tidlige barndomserfaringer for at forme følelsesmæssig udvikling.
Selvfølelse
Daniel Sterns forskning i spædbørns udvikling fokuserede på udvikling af følelser og selvbevidsthed hos spædbørn. Han mente, at spædbørn har en medfødt evne til at opleve følelser, og at deres følelsesmæssige udvikling er påvirket af deres omgivelser. Sterns forskning har hjulpet med at forstå vigtigheden af tidlige barndomsoplevelser for at forme følelsesmæssig udvikling.
Selvets udvikling
Ifølge Stern er spædbørn i stand til at opleve en række følelser, herunder glæde, tristhed, vrede og frygt. Han mente også, at spædbørn har en selvfølelse, som udvikler sig over tid, efterhånden som de interagerer med deres omgivelser. Det udvikler sig fra det gryende selv, der er til stede ved fødslen, til et kerneselv, der udvikler sig i første måneder. Fra barnet er cirka ni måneder udvikles et intersubjektivt selv. Når barnet er cirka 1½ år, udvikles det verbale selv. Fra det er 3 år udvikles det narrative selv.
Stern mente, som nævnt, at barnets udvikling faldt i nogle faser. Til forskel fra en freudiansk model er disse faser ikke afgrænset, men oplevelsesmåder, der fortsat udvikles.
Det begyndende selv
Det begyndende selv udvikles i barnets første 3 levemåneder. Barnets sanser er ikke udviklet så godt, men det evner at skelne moderen fra andre kvinder og foretrækker moderen. Barnet begynder, som navnet antyder at forstå, at det er et selv.
Intersubjektivt selv
Når barnet udviklet dette selv, begynder det at opleve, at det er i stand til at delagtiggøre andre i sine indre oplevelser. Det falder sammen med, at barnet har tilegnet sig en forståelse af forskellige indre sind. Stern mente, at intersubjektivitet er afgørende for følelsesmæssig udvikling, fordi det giver spædbørn mulighed for at forstå andres følelser og at udvikle empati.
I denne periode er del følelsesmæssige afstemning mellem moderen og barnet vigtig. På den måde lærer det at kunne håndtere sine egne følelser.
Det verbale selv
Fra barnet er 1½ år og nogle måneder frem, udvikler det evnen til selvreflektion og en sproglig forståelse. Det begynder at kunne se sig selv som et objekt, hvilket kommer frem i sproget i form af “jeg”, “mig” og “min”.
Det narrative selv
Fra barnet er 3 år, udvikler barnet ifølge Daniel Stern det fortællende eller narrative selv. I denne periode begynder barnet at kunne fortælle historier om dets eget liv. På den måde lærer barnet at udtrykke sig bedre. Dette selv har afgørende betydning for den psykologiske trivsel. Når man skaber en fortælling, hjælper det en til at forstå, hvem man er, og det giver mulighed for at skabe mening i sine erfaringer.
Samtidig med disse “selv” udvikler der sig nogle domæner. Tanken er, at man handler i forskellige domæner, og man har mulighed for at udvikle sig inden for hver af dem; Samværets domæne handler om at imødekomme fysiologiske behov samt tilpasset kontakt med voksne. Samspillet domæne handler om, at barnet gennem kontakt med andre bliver set og lærer at regulere blandt andet følelser. Samforståelsens domæne opstår, når den voksne forstærker ord med kropssprog. Det sker for eksempel, når barnet lærer, at man kan være sammen “for sjov”. Samtalens domæne opstår, når barnet kan objektivisere sig selv og reflektere over sig selv. Endelig er der sammenhængens domæne, hvor den voksne hjælper barnet med at skabe historier og læse andres historier.
Grafisk fremstilling
I en grafisk opstilling ser det sådan ud,
