Tilbage i begyndelsen af 1990’erne fremkom teorien om, at ens følelser og ens mål hænger sammen1) Oatley and Jenkins Understanding emotions . I den teori peges der på en definition af følelser, som bruges bredt:
1. En følelse er forårsaget af en person, der bevist eller ubevist evaluerer en begivenhed i forhold til et mål, som er vigtigt. Følelsen er positiv, når man flytter tættere på målet, og negativ, når man kommer længere fra målet.
2. Centralt i følelsen er en parathed til at handle. En følelse giver prioritet til en bestemt slags handlinger. Forskellige typer handleparathed skaber forskellige relationer til andre.
3. En følelse er sædvanligvis oplevet som en bestemt type af mentalt stadie – nogle gange fulgt af kropslige ændringer, udtryk eller handlinger.

Følelsens process

I den sammenhæng kan der peges på tre elementer, som er med til at skabe følelsen, når en begivenhed sker:

  • Det første er, hvorvidt begivenheden er relevant i forhold til de mål, man har. Hvis den ikke er relevant, vil den ikke generere nogen følelser, hvorimod den vil, hvis den er relevant i forhold til ens mål.
  • Det næste er, hvorvidt begivenheden bringer mig tættere på eller længere væk fra mit mål – er om der er  overensstemmelse mellem begivenheden og mit mål. Hvis den bringer mig tættere på mit mål, skaber den positive følelser, hvis den bringer mig længere væk, skaber den en negativ følelse.
  • Tredje element hænger sammen med, hvordan “jeg” som person er involveret i begivenheden. Hvis den fx involverer selvværd, vil stolthed eller vrede være mulige som positive eller negative følelser.

Hvis man nu kobler disse tre aspekter med konkrete følelser, får man et “kort” over følelserne, der ser sådan ud:

Der er forskellige udfordringer ved den måde at tænke på. En af dem er, at processen fra begivenhed til følelse et stykke på vej er ubevidst. Omvendt er der en rute fra begivenhed til følelser, og den rute må man –  bevidst eller ubevidst – forsøge at forstå.

En interessant ting er placering af angst. Ifølge denne model opstår den, fordi en begivenhed ikke er i overensstemmelse med ens mål. og man oplever begivenheden som en trussel mod en selv.

Noter   [ + ]