Depressive lidelser handler om sindsstemningen. Hvis man oplever en længerevarende periode med ekstrem tristhed eller tomhed, kan det være tegn på depression. Cirka 3-4% af den danske befolkning lider af depression, mens tallet blandt patienter i almen praksis er omkring 10%.
Symptomer på depression
Depression viser sig gennem forskellige symptomer. Der findes flere måder at diagnosticere tilstanden på. I Danmark skelner man mellem kernesymptomer og ledsagesymptomer, en tilgang der har rødder i de internationale diagnosesystemer ICD (udarbejdet af WHO) og DSM (udarbejdet af American Psychiatric Association).
En af fordelene ved dette system er, at det sikrer en ensartet forståelse af, hvad lidelsen er, og hvordan man vurderer dens sværhedsgrad. Generelt gælder, at jo flere ledsagesymptomer man har, jo mere alvorlig er tilstanden.
Kernesymptomer
For at opfylde kriterierne for en depression skal man have mindst to af følgende symptomer:
- Nedtrykthed (depressivt stemningsleje)
- Nedsat lyst eller interesse for normale aktiviteter
- Nedsat energi eller øget træthed
Ledsagesymptomer
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- Tanker om død eller selvmord
- Koncentrationsbesvær eller tanketåge
- Rastløshed eller hæmning i bevægelser
- Søvnforstyrrelser
- Appetit- eller vægtændringer
Man skelner mellem tre sværhedsgrader af depression, afhængigt af hvor mange symptomer man har, hvor alvorlige de er, og i hvilken grad de hæmmer ens dagligdag og sociale funktion.
Du kan se en visuel fremstilling af graderne af depression på Depressionsforeningens hjemmeside.
Hvordan måles depression?
For at vurdere, om man har depression, og i givet fald hvor alvorlig den er, anbefaler Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin at bruge Hamiltons Depressionskala. Denne skala blev udviklet i 1960 af Max Hamilton og er siden blevet revideret flere gange. Den bruges til at vurdere sværhedsgraden ud fra et spørgeskema, og den inddeler depression i fem kategorier:
- Ingen depression
- Mild depression
- Moderat depression
- Svær depression
- Meget svær depression
En anden anvendt metode er Becks Depressionsinventar, udviklet af Aaron T. Beck, som tager udgangspunkt i en kognitiv forståelse af depression. Denne skala har fire kategorier:
- Minimal depression
- Mild depression
- Moderat depression
- Svær depression
Depression i forskellige befolkningsgrupper
Kvinder rammes oftere af depression
Kvinder får dobbelt så hyppigt depression som mænd – et fænomen kendt som “The gender gap”. Før puberteten er raten nogenlunde ens mellem kønnene. Forskere har ikke kunnet påvise entydige genetiske forskelle eller en klar sammenhæng mellem depression og østrogen som årsag. En teori har været, at kvinder søger mere hjælp, men undersøgelser viser, at selv i tilfældige befolkningsudsnit er kvinder dobbelt så udsatte.
Nogle forklaringer peger på hormonelle ændringer eller ansvar for børn. Andre risikofaktorer for kvinder inkluderer:
- Familiehistorie med stemningslidelser
- Tidligere stemningslidelser i de reproduktive år
- Tab af en forælder før 10-årsalderen
- Tab af eller trussel om tab af socialt netværk
- Vedvarende stress fra jobtab, forholdsproblemer eller skilsmisse
- Fysisk eller seksuelt misbrug i barndommen
- Brug af visse medicinformer
Depression hos børn og unge
Depressionssymptomer varierer med alderen. Førskolebørn kan trække sig sociale, have ændret spise- og søvnvaner og virke irritabelle. Diagnosen kan være udfordrende at stille, da små børn mangler ord for deres følelser. Skolebørn kan vise humørsvingninger, miste interesse for tidligere glæder og få dårligere skoleresultater. Hos unge kan symptomerne ligne normal pubertetsadfærd.
Cirka 1-2% af skolebørn og 3-5% af unge rammes af depression.
En undersøgelse fra Vive i 2016 viste, at unge fra ressourcesvage familier har øget risiko for depressive symptomer. Der er også dokumenteret sammenhæng mellem forældres psykiske helbred og depression hos børn.
Ensomhed er en stigende risikofaktor, og der er klar sammenhæng mellem ensomhed og depression. Ifølge statistik er depression hyppigere blandt personer, der bor alene.
Depression og tilknytning
Forskning tyder på sammenhæng mellem depression og tilknytningsmønstre. Et overbliksstudie fra 2019 viser, at usikker tilknytning i barndommen kan øge risikoen for depression. Tilknytning er dog blot én af flere faktorer. Måden sammenhængen manifesterer sig på er gennem selvkritik, hvor usikker tilknytning kan føre til negativ selvopfattelse.
Behandling af depression
Depression kan behandles med terapi, medicin eller i svære tilfælde elektrochok (ECT). Desværre er op mod 30% af depressioner resistente over for behandling.
Terapi hjælper omkring 40% til helbredelse, mens metakognitiv terapi viser lovende resultater med 60-90% helbredelsesrate. Et studie fra 2020 fandt 52% helbredelse ved kognitiv terapi mod 74% for metakognitiv terapi.
Antidepressiv medicin virker for mange – omkring en tredjedel helbredes ved første forsøg, og over halvdelen ved andet forsøg. De mest alvorlige tilfælde behandles med ECT, der har 70-80% virkningsgrad i studier.
Forskellige typer depression
Der findes flere former for depression:
Klinisk depression
Kendetegnes ved nedtrykthed, lavt selvværd og tab af interesser i mindst to uger. Symptomer inkluderer:
- Vedvarende tristhed eller tomhedsfølelse
- Irritabilitet over små ting
- Tab af interesse for sex, hobbyer eller sport
- Søvnforstyrrelser
- Kronisk træthed
- Appetit- og vægtændringer
- Rastløshed eller langsomhed
- Værdiløsfølelse eller skyld
- Koncentrationsbesvær
- Selvmordstanker
- Uforklarlige fysiske smerter
Kronisk depression
Varer i mindst to år, men symptomerne behøver ikke være lige så intense som ved klinisk depression. Kun ca. 30% responderer på første medicinforsøg.
Fødselsdepression
Forekommer hos ca. 6% af fødende inden for 6 måneder efter fødslen. Adskiller sig fra den kortvarige “babyblues”.
Premenstruelt dysforisk syndrom (PMDS)
En svær form for PMS der nu er anerkendt i ICD-11.
Sæsonbetonet depression
Optræder typisk i vintermånederne pga. mangel på sollys. Symptomintensiteten varierer.
Årsager til depression
Depression skyldes en kompleks interaktion mellem flere faktorer. Professor Poul Videbech fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning peger på arv, miljø og livsbegivenheder. Depressionsforeningen bemærker, at depression før 21-årsalderen ofte relaterer til overbelastning i barndommen.
