Inden for skemaerapien arbejder man med grundlæggende følelsesmæssige behov. De forkortes typisk CEN ud fra det engelske core emotional needs. Den skematerapeutiske tradition er dog ikke færdige med at få formuleret, hvilke følelser man skal regne for grundlæggende.
Kernefølelser
De følelser, man udråber til noget sådant, skal opfyldt mindst følgende:’
- Alt efter om behovet mødes, må det føre til en forøget eller formindsket tilfredshed.
- Når behovet mødes, skal det givet noget i forhold til tilfredshed, som andre opfyldelse af andre behov ikke giver
- Behovet skal være universelt. Det skal ikke kun kunne findes i en vestlig kultur.
Et forslag er at se det som tre grundlæggende behov. Det kom forskning frem til i 2000. De tre grundlæggende behov i denne model er:
- Behovet for autonomi
- Behovet for kompetance
- Behovet for at være tilknyttet nogen.
10 år senere udfoldede Flanagan seks grundlæggende behov for mennesket, som han kombinerede to og to:
- Forbundethed og autonomi
- Stabilitet og forandring
- Ønsket og selv-kompetance
Når disse behov mødes, udvikles der ifølge skemateorien det, der kaldes for tidlige adaptive skemaer (Early Adaptive Shemas). Det er det modsatte af tidligere ikke-adaptive skemaer (Early Maldaptive Schemas)
Tidlige behov og senere skemaer
Der syntes at være en sammenhæng mellem tidlige behov, der ikke er blevet mødt, og så udviklingen af senere skemaer. Nogle af sammenhængene ser sådan ud: (1)
Noter
1. https://www.securenest.org/journal/linking-schemas-to-unmet-emotional-needs-in-childhood ↩