Præstationsangst er noget, mange kender til i en eller anden form. Men hvad er det? Hvorfor opstår den? Hvad kan man gøre ved den? Det skal vi se på i det følgende.
Hvad er præstationsangst?
Præstationsangst er ikke en diagnose i sig selv. Det betyder, at den ikke står opført som en selvstændig diagnose i de internationale diagnosesystemer. Den falder ind under den kategori, der hedder fobiske angsttilstande, hvor det er enkeltsituationer, der udløser angsten. Helt overordnet kan den defineres som en frygt for at falde igennem.
Eksamensangst og præstationsangst er to sider af samme sag. Her skal man både præstere og vise, at man har styr på et stofområde. Det skønnes, at mellem 10 og 40 % af studerende generelt oplever eksamensangst. I et studie ved et etiopisk universitet fandt man forekomster på over 50 %. I USA svinger tallet mellem 20 og 40 %.
Mindre kendt er det, man nogle gange forkorter MPA: Music Performance Anxiety. Den findes blandt musikere. Udfordringen er, at der ikke er nogen klar definition af begrebet, så det er vanskeligt at finde ud af, hvor udbredt den er. En mulig definition, som nogle forskere bruger, er “oplevelsen af vedvarende, ubehagelig ængstelse over og/eller faktisk svækkelse af præstationsevner i en offentlig sammenhæng i en grad, der er uberettiget i forhold til individets musikalske evner, træning og forberedelsesniveau.”
Hvis vi bliver inden for kunstverdenen, så er sceneskræk en kendt udgave af denne form for angst. Den opstår i dage, uger eller måneder op til, at man skal performe. Typisk kulminerer det umiddelbart før, man skal på scenen. Den er ofte drevet af en bekymring over, hvordan man vil blive bedømt af andre. Den kan påvirkes af mange forskellige forhold; Hvor godt kender man sit stof? Hvor stort er publikum? Er der mange familiemedlemmer og venner blandt publikum?
I en noget anden kategori er angst i forbindelse med sex. Her er symptomerne dog nogle lidt andre: Mangel på interesse for seksuelle aktiviteter, for tidlig sædafgang, manglende evne til at få eller opretholde en erektion, vanskeligheder med at opnå orgasme. For kvinder kan symptomerne inkludere vaginal tørhed, problemer med at blive ophidset og smerter under sex. (1)
Sportsfolk kan også kæmpe med præstationsangst. Den hænger ofte sammen med, at man har høje forventninger, og at man samtidig er presset af, at der er publikum. En af udfordringerne for sportsfolk er, at angst gør, at kroppen spænder op. Det kan gøre det vanskeligt at koordinere kroppens bevægelser så præcist, som man skal som atlet. I nogle tilfælde kan det udvikle sig til et panikanfald.
Denne frygt er ledsaget af en række symptomer, som falder i tre grupper:
Hvad er symptomer på præstationsangst?
Symptomerne på præstationsangst ligner symptomerne på andre former for angst. De kan deles op i tre grupper.
Den første gruppe er de mentale symptomer; det handler om hukommelsessvigt, selvkritik og frygt for, at tingene vil gå galt.
Den næste gruppe er de fysiske symptomer. Det handler om øget hjerterytme, tendens til at svede og muskelspændinger.
Den tredje gruppe er de adfærdsmæssige symptomer. Det kan være nedsat præstationskvalitet og undgåelse af præstationen.
Hvad sker der?
Ved rutinepræstationer er hjerneaktiviteten i den forreste del af hjernen – præfrontal cortex – dæmpet. Når noget bliver en vane for os, flytter hjernen aktiviteten fra præfrontal cortex til det, der hedder basalganglierne. Basalganglierne er områder af grå hjernesubstans, der sidder dybt inde i hjernen. De spiller en central rolle i dannelsen af vaner. Når vi udfører rutineprægede opgaver, er det primært den del af hjernen, der er aktiv.
Når man har præstationsangst, stiger aktiviteten i præfrontal cortex, hvilket skaber problemerne. Samtidig er der forskning og teorier, der peger på, at det, der kaldes for arbejdshukommelse (working memory) hæmmes. Det sker, fordi arbejdshukommelsen fyldes med bekymrende tanker, og fordi angsten belaster vores kognitive evner. Dertil kommer, at angsten gør, at vi fokuserer på irrelevant information. Det fører til, at man ikke kan huske de trin, der indgår i en bestemt vane. (2)
Hvad er årsagen til præstationsangst?
Der kan være forskellige årsager til, at man lider af præstationsangst. Årsagerne kan være selvbillede, urealistiske forventninger, tidligere negative erfaringer og manglende tro på egne evner.
Hvis ens selvbillede helt generelt er, at man er “dårlig” til sine ting, eller ikke “magter” at lære, så kan det være en kilde til angsten. En anden mulighed er, at man har nogle dårlige erfaringer. Det kan være mislykkede eksamener, eller dates, eller noget helt tredje. Det øger overbevisningen om, at det går galt igen.
Hvordan behandles præstationsangst?
Som ved andre angstproblematikker er der grundlæggende to veje at gå; en medicinsk eller en terapeutisk. Den medicinske vej har to spor. Det første – og det dårligste – spor er selvmedicinering. Der er undersøgelser, der peger på, at angst og alkohol hænger noget sammen, fordi alkohol har en angstdæmpende funktion. Der er flere personlige vidnesbyrd om, at tidligere generationer af danske skuespillere har brugt alkohol på den måde. Det er svært at måle, hvor udbredt den form for behandling er, men ideen om at tage et glas for at undgå angsten lever. Det virker, fordi alkohol frigiver lykkestoffet dopamin i hjernen og får os til at slappe af og gøre os lidt mere euforiske.
Det andet spor er reel medicinering. Der findes en del, der har bestået eksamen eller prøver ved hjælp af betablokkere. Det udskrives i Danmark som hjælp mod eksamensangst. Et af de mest almindelige medikamenter er Propranolol, som blandt andet gives mod forhøjet blodtryk. Udfordringen er, at de selvfølgelig hjælper, men at de ikke behandler de bagvedliggende psykologiske problemstillinger. Når det handler om seksuelle problemer, findes der Viagra mod rejsningsproblemer. De øger blodgennemstrømningen i penis, hvilket gør det lettere at holde rejsningen.
På lang sigt er den terapeutiske vej dog at foretrække. Der findes et princip, der kaldes for “Yerkes-Dodson loven”. Den forsøger at forklare sammenhængen mellem arousal og præstation. Den kan sættes op i følgende model.
Modellen viser, at det afgørende spørgsmål at stille er: “Hvordan kan jeg opnå den rette mængde arousal?” For lidt arousal og for høj arousal giver begge en svagere præstation. For at nå dertil er der en række ting, man kan gøre.
Forberedelse er første skridt. Det handler om at vide, hvad man skal gøre, når situationen opstår.
Det næste skridt handler om at udfordre ideen om den perfekte præstation. Hvis man har et ideal om, at alt skal være helt perfekt, så øger det presset på en, og det får katastrofetankerne til at komme. Hvis man kan udfordre tanken om den perfekte præstation, kan man måske også mindske noget af det forventningspres, man går rundt med, og som ikke hjælper i situationen. Her står vi også med et samfundsproblem, fordi det perfekte er blevet den nye normal. Det presser de unge, når de for eksempel skal til eksamen.
En tredje mulighed er at lære at lave vejrtrækningsøvelser. De mindsker angsten og har den fordel, at man ikke har brug for remedier, og de kan laves alle steder. Her er fire mulige modeller:
Fokuseret vejrtrækning: Dette indebærer at tage dybe, langsomme indåndinger gennem næsen, holde vejret i et par sekunder, og derefter langsomt ånde ud gennem munden. Denne teknik hjælper med at berolige nervesystemet og kan bruges til at reducere stress.
Diafragmatisk vejrtrækning: Også kendt som maveåndedræt, denne øvelse fokuserer på at bruge diafragmaen til at trække vejret dybt ind i lungerne. Dette kan forbedre lungekapaciteten og iltoptagelsen.
4-7-8 teknikken: Denne metode indebærer at indånde gennem næsen i 4 sekunder, holde vejret i 7 sekunder, og derefter ånde ud gennem munden i 8 sekunder. Det er en effektiv teknik til at fremme afslapning.
Box breathing: Også kendt som firkantet vejrtrækning, denne teknik indebærer at indånde, holde vejret, udånde, og holde vejret igen, hver i 4 sekunder. Det hjælper med at fokusere sindet og reducere angst.