Erik Erikson - En vigtig person i psykologiens historie
Header Image

Erik Erikson - En vigtig person i psykologiens historie

Mere info » Vigtige personer »

Erik Erikson blev født i Frankfurt, Tyskland, i 1902. Han blev opdraget af sin mor, som var jøde, og sin stedfar, som ikke var det. Erikson mødte identitetskampe tidligt i sit liv, da han kæmpede med at forene sin jødiske arv med sin stedfars lutherske tro. Den kamp udløste Eriksons interesse for menneskelig udvikling og identitetsdannelse. Han flyttede senere til USA, hvor han blev statsborger og arbejdede som børneanalytiker og psykoterapeut.

Erik Erikson blev oprindeligt uddannet som freudiansk analytiker. Han overtog også flere af Freuds ideer. Det gælder ideen om det ubevidste og tanken om, at personligheden formes og udvikler sig i en række bestemte stadier. Han var også påvirket af Anna Freud.

Men der var også nogle forskelle. En af de store forskelle var, hvor stor vægt man lagde på de seksuelle drifter. Freuds teori kan kaldes en psykoseksuel teori. Erikson udvidede dette til i højere grad at være en psykosocial tilgang. I forlængelse heraf skete der et skifte fra Freuds fokus på de ubevidste kræfter til Eriksons fokus på menneskets sociale sammenhænge. Samfundet har en større betydning for menneskets udvikling, end Freud lagde op til.

Dertil kommer, at Freud anså personlighedsudviklingen for at være færdig ret tidligt i livet, mens Erikson så udviklingen som noget, der står på hele livet. (1)

De otte faser i Erik Eriksons teori

Eriksons teori om psykosocial udvikling er baseret på ideen om, at individer gennemgår otte udviklingsstadier. (2)

Hvert stadie har en specifik udviklingsopgave, som skal udføres.

Spædbarn til skolealder

Den første fase, tillid versus mistillid, opstår i spædbarnsalderen og er karakteriseret ved barnets behov for en konsekvent og lydhør omsorgsperson. I denne fase lærer barnet at stole på andre og sig selv. Hvis moderen konsekvent, kærligt og passende reagerer, vil barnet lære tillid og stole på, at dets grundlæggende behov bliver opfyldt. Hvis barnets behov derimod ignoreres, vil det udvikle en grundlæggende følelse af fare. Barnets primære måde at kommunikere på i denne fase er at græde, og gråd skal forstås som et udtryk for et behov hos barnet, der ikke er mødt. Det store spørgsmål her er “Kan jeg stole på folk omkring mig?”. Den vigtigste type begivenheder i denne fase er at få mad.

Den anden fase af Erik Eriksons teori, autonomi versus skam og tvivl, opstår i den tidlige barndom (1 til 3 år). Når den første fase er gennemlevet, stoler barnet på moderen og omverdenen. Den anden fase er præget af barnets behov for at udvikle en følelse af uafhængighed og kontrol over deres omgivelser. De skal blive mere selvstændige ved at lære at lege selv, tage tøj på og få styr på toiletbesøget. Børn, der med succes navigerer i dette stadie, udvikler en følelse af autonomi og selvtillid. Børn, der er alt for kritiserede eller kontrollerede, kan udvikle en følelse af skam og tvivl. Det store spørgsmål her er “Kan jeg gøre tingene selv, eller er jeg afhængig af andre?”. Den vigtigste type begivenheder her er toilettræning. Den grundlæggende egenskab, der udvikles her, er viljestyrke.

Den tredje fase, initiativ kontra skyld, opstår i førskoleårene (3 til 6 år). I løbet af denne fase begynder børn at udforske deres omgivelser og udvikle en følelse af initiativ. Men hvis deres udforskning bliver mødt med straf eller kritik, kan de udvikle en følelse af skyld eller skam. For meget skyldfølelse kan gøre barnet usikkert på, hvordan det skal interagere med andre. Denne fase er præget af konflikt mellem barnet og forældrene. Det spørgsmål, der stilles her, er “Er jeg god eller dårlig?”.

Den fjerde fase, industri versus mindreværd, opstår i skolealderen (7 til 11 år). I løbet af denne fase begynder børn at udvikle en følelse af kompetence og beherskelse over opgaver. Barnet er yderst nysgerrigt og har et ønske om at lære. Men hvis de ikke er i stand til at opfylde andres forventninger, kan de udvikle en følelse af mindreværd. Det store spørgsmål i denne fase er “Er jeg god nok?”. I lyset heraf får temaet om anerkendelse en væsentlig plads. Den egenskab, der udvikles her, er kompetence.

Ungdomsår til voksenalder

De næste fire stadier af Erik Eriksons teori indtræffer i ungdomsårene og i voksenalderen. Disse stadier fokuserer på spørgsmål som identitet, intimitet og generativitet.

I løbet af den femte fase (12 til 18 år) er konflikten identitet versus rolleforvirring. Den unge står over for opgaven med at udvikle en følelse af identitet. De, der har succes i dette stadie, udvikler en stærk selvfølelse, mens de, der ikke lykkes, kan opleve forvirring eller manglende retning. Det store spørgsmål i denne fase er “Hvem er jeg?”. Vigtige begivenheder i denne fase er udviklingen af sociale relationer. En af udfordringerne er at undgå at udvikle en grundlæggende negativ opfattelse af sig selv. Den egenskab, der udvikles her, er troskab.

I den sjette fase har vi spændingen mellem nærhed og isolation (18 til 40 år). Det store spørgsmål i denne fase er “Vil jeg blive elsket, eller bliver jeg alene?”. Vigtige begivenheder i denne fase er romantiske forhold og dybe, meningsfulde forbindelser. Samtidig kommer ansvar til at spille en væsentlig rolle. Den egenskab, der udvikles her, er kærlighed.

Erik Eriksons syvende fase er at generativitet står over for stagnation (40 til 65 år). Den indeholder en følelse af produktivitet og at bidrage til noget godt for andre. Vigtige begivenheder i denne fase er forældreskab og arbejde, og det store spørgsmål er “Hvordan kan jeg give verden noget?”.

Den ottende fase er jeg-identitet over for desperation. Dette stadie involverer at reflektere over ens liv og at opnå en fornemmelse af integritet og accept og undgå en følelse af desperation eller fortrydelse. Det store spørgsmål her er “Levede jeg et meningsfuldt liv?”. Den store begivenhed i denne sammenhæng er at se tilbage på og reflektere over ens liv.

 

https://www.verywellmind.com/erik-eriksons-stages-of-psychosocial-development-2795740

En anden måde at stille det op på, hvor man også tager hans dydstanker med, er

Erik Erikson og angst

I Erik Eriksons teoretiske ramme kommer angsten, når der opstår en modsætning mellem et individs behov og omgivelsernes forventninger og krav. En sådan situation kan føre til manglende følelse af kontrol, sikkerhed eller tillid, og denne følelse kan generere angst.

Hvis omsorgen for barnet har været inkonsistent, eller hvis omsorgen har været uforudsigelig eller utroværdig, kan det også skabe angst hos barnet. I så fald får barnet ikke nok tiltro til sin omverden eller deres mulighed for at påvirke begivenhederne.