Angst, forsvarsmekanismer og tilknytning

Angst hænger til dels sammen med to andre tematikker, nemlig psykologiske forsvarsmekanismer og tilknytningsstil. Forsvarsmekanismerne beskriver nogle processer der foregår inden i en selv. Deres opgave er at beskytte os selv ved at holde ubehagelige følelser på afstand. Forsvarsmekanismer er psykoanalytisk betegnelse for ubevidste psykiske processer iværksat af jeget med henblik på at undgå eller mindske angst.  (https://denstoredanske.lex.dk/forsvarsmekanismer) Når vi nogle gange ikke selv kan svare på spørgsmålet: “Hvorfor går jeg i forsvar?” kan det skyldes, at disse processer er ubevidste. [1]For svar på spørgsmålet hvad er forsvarsmekanismer se siden om forsvarsmekanismer

Nogle af de mere kendte af slagsen er “Benægtelse” og “Projektion”.  Forskellige forskere grupperer dem lidt forskelligt. En måde er at gruppere dem i “Patologiske”, “Umodne”, “neurotiske” og “Modne” kategorier. De tillige kalder man også nogle gange for primitive forsvarsmekanismer.

Hvilke forsvarsmekanismer er der? Det er lidt svært helt at svare på. Men man har forsøgt at gruppere dem man kender ud fra hvornår i et menneskes modning, at forsvaret opstår.

Forsvarets udvikling

Bag ved denne opdeling ligger en teori om, at de forskellige forsvarsmekanismer er knyttet til forskellige stadier i ens liv. Tanken er, at de forskellige typer af forsvar forudsætter forskellige mekanismer i barnet, som først udvikles efterhånden som barnet vokser.

Der er også forskning, der bakker op om denne opdeling. Phebe Cramer udgav et studie i 1987 hvor man udviklede en metode til at undersøge børn og unges brug af forskellige former for forsvar. Dette studie underbyggede tanken om, at alder og forsvar hænger sammen. Man opdage at det typiske forsvar for de yngste var benægtelse. For den ældste gruppe var det identifikation der var det typiske forsvar. Den midterste gruppe brugte projektion som deres primære forsvar.

Samtidig viste der sig at være kønsmæssige forskelle. Drenge havde tendens til at bruge eksternaliserende forsvar i form af projektion, hvorimod piger i højere grad brugte internaliserende forsvar i form af benægtelse. Cramer opstiller følgende model

Grafen viser, hvordan tre former for forsvar - Benægtelse, projektion og identifikatin - udvikler sig de første 18 år af ens liv.

Det er på denne baggrund, at opdelingen mellem “modne” og “umodne” typer af forsvar skal forstås. Cramer peger på, at projektion er et mere modent forsvar end benægtelse, men mindre modent en identifikation. Han  peger også på, at jo højere grad af forståelse, børnene havde af “benægtelse” jo mindre brugte de det. Det samme var tilfældet for “Projektion”. Det fik Cramer til at foreslå, at der er udvikling både i brugen af og forståelsen af et forsvar, og at brugen af et forsvar gik forud for forståelsen af det. [2]Cramer Protecting the self, Guilford Press, 2006, s.31

 

Benægtelse - tidligt/umodent forsvar

Benægtelse kan defineres som “En forsvarsmekanisme, hvor ubehagelige tanker, følelser, ønsker eller begivenheder ignoreres eller udelukkes fra bevidstheden”. Sigmund Freud var den første der beskrev denne mekanisme.  Den får os til at benægte forhold, som kan få os til at opleve angst. Mekanismen ses hos for eksempel personer med et alkoholproblem og også hos folk med narcissist personlighedsforstyrrelse. Den kommer for eksempel til udtryk når: [3]Se: https://www.webpsykologen.no/artikler/intellektualisering/

  • Man nægter at tale om et problem eller en konflikt, der påvirker ens liv
  • Man retfærdiggør sin adfærd, på måder der ikke er helt sande
  • Man forsøger at undgå at tale om en konflikt
  • Man nægter at påtage sig ansvaret
  • Man nægter at ens følelser påvirker en
  • Det kan også ske gennem at dagdrømme [4]Cramer Protecting the self, Guilford Press, 2006, s.45

Den kan også forekomme i forbindelse med dødsfald, hvor den nogle gange ses som den første del af den sorgproces, dødsfaldet sætter i gang; Man benægter ganske enkelt at dødsfaldet er sket. Et andet klassisk eksempel er benægtelse af en alvorlig diagnose, hvor man er terminal.

I en terapeutisk sammenhæng er udfordringen at finde ud af, hvorfor man benægter problemet, hvilke konsekvenser det har at benægte det, og hvordan man kan bringe ens tanker mere i pagt med virkeligheden. Den umiddelbare gevinst er, at man undgår følelsen af angst. Men på den længere bane giver det forskellige udfordringer.

Cramer peger på Kejserens nye klæder, som et eksempel, hvor man nægter at se virkeligheden –  at kejseren ikke har noget tøj på – i øjnene (Cramer Protecting the self s.46). Han nævner også Rødhætte, som i begyndelsen af eventyret benægter at ulven er farlig på trods af, at hun møder ham.

Da hun møder ulven i bedstemoderens hus registrerer hun alle tegnene på, at der er noget galt, hvilket fremgår af spørgsmålene “Hvorfor har du så store øre” og “Hvorfor har du så store øjne”. På trods heraf flygter hun ikke, eller bliver bange – hun benægter deres farlighed. [5]Cramer Protecting the self s.47 Men virkeligheden overmander hende, og hun bliver ædt af ulven.  Snehvides stedmoder er drevet af en fantasi om at hun er den smukkeste i landet. Derfor får hun forgiftet Snehvide, og hun behøver ikke længere benægte virkeligheden – hun er den smukkeste i landet.

Anna Freud kommer med et konkret eksempel fra anden verdenskrig.  Billie, var en dreng der under krigen blev flyttet fra sine forældre til et fysisk sikrere sted. Adskillelsen fra hans forældre første til en personlig fantasi om, at hans mor kom og hentede ham, hvilket han gik og gentog overfor alle andre. Hvis man forsøgte at stoppe ham og få ham til at sænke stemmen, fortsatte han.

Fra Cramers egen praksis fortæller han om en klient, der kom ind og stort set med det samme begynder at hulke ukontrolleret.  Samtidig fortalte hun Cramer, at hun var en “meget lykkelig person”. Det udlægger Cramer som et eksempel på benægtelse.

Den klassiske illustration ser sådan ud:

 

Projektion - en umoden forsvarsmekanisme

Et eksempel på umodent forsvar er projektion. Der er mere kompleks end benægtelse. Det forudsætter at man har en evne til at skelne det ydre fra det indre, og til at bedømme om en tanke er acceptabel eller ej. Den grundlæggende mekanisme er, at tillægger man andre mennesker de følelser man selv slås med.

American Psychological Association definerer projektion som “en proces hvorved man tillægger andre personer eller grupper ens egne positive eller negative karakteristika, uacceptable impulser, stressfaktorer, ideer, affekter eller ansvar.” [6]https://dictionary.apa.org/projection

Det kommer for eksempel til udtryk når:

  • Anklager en anden for at gør dig ked af det
  • I en samtale anklager jeg den anden for ikke at høre efter, men i virkeligheden er det mig der ikke hører efter

Derfor er der også nogle der definerer projektion som at fortolke det, der kommer indefra, som om det kom udefra.

Det forudsætter en bevidsthed og derfor udvikles det lidt senere end de tidlige forsvarsmekanismer.  På den korte bane kan gevinsten være at man kan håndtere sin angst og opretholde sit selvbillede, på den lange bane får man fastholdt et urealistisk selvbillede.

Der er nogle der tolker ismonsteret Marshmallow i filmen Frost, som en projektion af Elsa’ dårlige sider.  Omvendt er den hyggelige snemand Olaf en repræsentant for de positive sider hos Elsa.  [7]https://link.springer.com/article/10.1007/s10912-015-9363-3

 

Intellektualisering - eksempel på neurotisk forsvarsmekanisme

Intellektualisering sker når konflikter eller følelsesmæssige problemer bliver håndteret med ren intellektuel aktivitet.  Der sker en transformation af en følelsesmæssig begivenhed til en ikke-følelsesmæssig oplevelse. På den måde undgår man at forholde sig til de følelser, det pågældende problem fører med sig. Konkret kan det komme til udtryk ved, at specifikke spørgsmål eller temaer behandles på et generelt niveau.  Spørgsmålet: “Er du lykkelig” bliver besvaret med “Tja…nu kan lykkelig defineres forskelligt. Andre eksempler på den samme mekanisme er: [8]Det følgende er med inspiration fra https://www.webpsykologen.no/artikler/intellektualisering/

  • Nå man svarer ved at bruge tredje person: “Mon ikke de fleste ville have gjort det samme”
  • Man svarer med et spørgsmål
  • Svaret kan ligne et matematiske bevis, og have mange detaljer i svaret.
  • Samtalen glider til at blive en debat eller diskussion
  • Et klassisk eksempel er patienten der forholder sig helt rationelt til en sygdom, som sandsynligvis er terminal.
Humor - eksempel på en moden forsvarsmekanisme

De fleste har prøvet at grine af en joke. Nogle gange kan man stå i en følelsesmæssig konflikt der kan løses med humor. Andre gange bruges humor uden at det løser noget som helst. Begrebet “Sort humor” har fokuseret på temaer som død, kriminalitet, krig, racisme og nedgørelse af kvinder. Det sker ofte når vi oplever flere negative eller udfordrerne følelser, og vi forsøger at “invitere” nogle positive følelser ind. Det kan også udtrykke et behov for kontrol midt i noget vi ikke har kontrol over. [9]https://patient.info/news-and-features/why-do-we-use-dark-humour-as-a-coping-mechanism. Der er sket en udvikling i forståelsen af humor. Freud så den som en mekanisme der skulle skjule vores sande følelser. I dag ser psykologien noget mere positivt på humor. Den kan bringe nærhed, være afstressende og få andre til at få det godt.

 

Forsvarsmekanismer, tilknytning, og psykisk lidelse

Hvordan hænger teorien om forvar sammen med tilknytningsteorien? Det er der lavet forskning der viser en sammenhæng mellem ens tilknytningsmønster og ens måde at bruge forsvarsmekanismer på. Usikker tilknytning hænger sammen med benægtelse og projektion, som kategoriseres som umodent forsvar.

En måde at forså den sammenhæng på kan være, at usikker tilknytning ofte vil lede til stress i den tidlige barndom. Her har barnet primært de umodne forsvarsmekanismer til rådighed. For nogle børn gælder desuden, at forældrene selv har været kilden til usikkerhed. Det kan føre til benægtelse for barnet, da barnet på den ene side har følelsen men på den anden side har brug for moderen. Her er benægtelse en mulighed for banet til at komme ud af den klemme det er blevet sat i.[10]  https://www.semanticscholar.org/paper/Attachment-Styles-and-Use-of-Defense-Mechanisms%3A-A-Hoffman/ad2a1db176c42eb1c8877ddeadbc2dd87292f50c

Der kan så ske en fiksering af forsvaret, så det ikke får lov til at udvikle sig, hvilket fører til at det umodne forsvar bliver en del af personligheden. [11]https://trace.tennessee.edu/cgi/viewcontent.cgi?referer=&httpsredir=1&article=5949&context=utk_graddiss.

Disse sammenhænge gør, at man i terapi må stille spørgsmålet “Hvilke forsvarsmekanismer bruger du og hvad siger det om dig og din livshistorie?”

 

Forskning om sammenhængen

I 2015 lavede man en undersøgelse, hvor man sammenlignede forsvarsmekanismerne hos gravide mødre med hvordan deres børn udviklede sig de første to år. Man fandt, at børn af mødre med modent forsvar i højere grad havde sikker tilknytning.  Ligeledes fandt man at mindre modent forsvar var knyttet til lavere grad af sikker tilknytning. En af de mulige forbindelser er at tiden op til og efter en fødsel kan være stressende for mødrene. [12]https://ajp.psychiatryonline.org/doi/10.1176/appi.ajp.2015.15020173

I 2018 undersøgte man high-school elever fra to skoler i Californien. Man fandt et forhold mellem usikker tilknytning og psykopatologi; Forsvarsmekanismerne udgjorde en del af sammenhængen mellem de to elementer.

Det flugter med et studie fra 2020 der viste, at tilknyningsstil, forsvar og psykisk turbulens hører sammen. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0165032719316192. Noget tilsvarende fandt man i en undersøgelse af spiseforstyrrelser i 2021 [13]https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8808290/.

Et studie fra 2020 konkluderede en sammenhæng mellem tilknytning, forsvar og turbulens. Studiet konkluderer, at man er enig med tidligere forskning, der sammenkobler umodent forsvar med utryg tilknytning.  [14]https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.16.20055608v1.full.pdf

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173