Hvad nu hvis… OCD fra 2 vinkler

OCD er en sygdom som 1-2 % af den danske befolkning lider af. Mange opfatter det at vaske hænder ofte som et typisk tegn på OCD, men der findes også andre former.

I det følgende præsenteres nogle af de centrale begreber i lidelsen. Helt centralt står tvangshandlinger, tvangstanker og undgåelse. Selve udtrykket OCD er en forkortelse for det engelske obsessive compulsive disorder. På dansk kaldes det for obsessiv kompulsiv tilstand.

Den tyske læge Karl Fredrich Otto Westphal (1833-1890) er så vidt vides den første, der bruger udtrykte tvangstanker – på tysk Zwangsvorstellung. Freud forstod lidelsen som ubevidste konflikter, der manifesterede sig som symptomer. Frem til midten af 198’0erne forblev den freudianske forståelse og behandling af lidelsen den dominerende. Siden er den kognitive, og senere igen den metakognitive terapi, blevet brugt i behandlingen af OCD.

Tvangstanker og tvangshandlinger

Der indgår to elementer i OCD: tvangshandlinger og tvangstanker

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger er bevidste fysiske eller mentale handlinger, som personen føler sig tvunget til at gøre. Det skal ske efter et mønster, der følger nogle faste regler. Hensigten med dem er at forhindre noget uønsket i at ske eller at undgå angst og ubehag. Handlingerne kan deles op i to grupper; Den ene handler om, hvorvidt de er logiske eller ulogiske. Hvis handlingen er logisk, er der en logisk sammenhæng mellem handlingen og det, man vil opnå: Man tjekker tre gange, om døren nu også er låst. Hvis handlingen er ulogisk, er der ikke en indlydsende sammenhæng: Man undgår at træde på stregerne på fortovet, for at der ikke skal ske ens familie noget.

Den anden opdeling handler om, hvorvidt det er synlige eller usynlige handlinger. Synlige handlinger er for eksempel at vaske hænder. De usynlige handlinger er noget, andre ikke ser, fordi det sker i tankerne; Det kan være tælleritualer, eller  det kan være at man skal sige en bestemt remse, når man stiger ind i en bus.

Når man bliver plaget af tvangstanker, vil udførslen af tvangshandlinger ofte medføre en kortvarig psykologisk lettelse.

Disse handler har en indre logik for den ramte. De lindrer nemlig de ubehagelige følelser i forbindelse med de katastrofer, man mener, ens handlinger har forhindret.

Tvangstanker

Den anden komponent i OCD er tvangstanker. Det er uønskede tanker, ideer, indskydelser, impulser eller forestillingsbilleder, som vender tilbage igen og igen, og som opleves som påtrængende og ubehagelige. Tankerne er ikke forbundet med lystfølelser. Studier helt tilbage til slutningen af 1970’erne har vist, at tvangstanker findes både hos mennesker med OCD og hos mennesker uden OCD. Op mod 95 % af befolkningen har samme type tanker som den OCD-ramte.

Eksempler på tvangstanker

1. Jeg kommer til skade
2. Jeg bliver til grin, når …
3. Jeg kan ikke stole på mig selv
4. Jeg kommer til at skade nogen ved at …

En anden struktur, man kan finde i OCD-relateret tanke, er “Hvad nu hvis …?”. Hvad nu hvis dette eller dette sker?

Hvis det virkelig er korrekt, at op mod 95 % af befolkningen har tanker, der ligner tvangstanker, kan man undre sig over, hvorfor næsten alle så ikke udvikler OCD?

Det næste typiske tegn på OCD er undgåelse. Tvangstankerne kan få en til at undgå steder, objekter eller personer, der er forbundet med ens tvangstanker. Udfordringen er, at lettelsen ikke varer ved, og der opstår derfor et behov for at gentage den. (1)

Forskellen på tvangslidelser og andre lidelser

Sygdommen bliver nogle gange forvekslet med andre lidelser, som har nogle af de samme komponenter. Det har fået nogle til at tale om OCSD: Obsessive-compulsive spectrum disorders. Blandt dem regnes:

• Trikotillomani (Udtrækning af hår)
• Ludomani (Spillelidenskab)

Forskellen er, at der er andre følelsesmæssige elementer i lidelsen end i den klassiske OCD; Der er ofte en positiv følelse til at begynde med, der senere følges af negative følelser.

Når lidelsen har fællestræk med andre lidelser, kan de ofte forveksles. Derfor er der en del, som kommer i anden behandling og får andre diagnoser, før de ender med en rigtig diagnose. Nogle gange forveksles den med skizofreni. (2). Lidelsen har også fællestræk med generaliseret angst, men adskiller sig ved, at den generaliserede angst ofte knyttes til konkrete problemer og udtrykkes ikke i nær samme gang i billeder. Ligeledes kan nogle forekomster af Aspergers syndrom og Tourette syndrom ligne dele af mønsteret fra tvangslidelser.

OCD-cirklen – at holde løven væk

De forskellige aspekter af OCD kan samles i det, man kalder for OCD-cirklen.

Det første element er tvangstanken. De kan lyde som “Hvad nu hvis …?”, “Det er kun et spørgsmål om tid før …” eller “Gør det!”. De opleves meget farlige, og meget virkelige.  Disse tanker fører til angst, som personen forsøger at komme ud af. Det sker gennem tvangshandlinger. Når man har udført sin tvangshandling, oplever man en midlertidig lettelse. Udfordringen er, at man ender tilbage i tvangstanken og så at sige “starter forfra”.

Der er nogle, der har kaldt OCD for en tankefobi. Det hænger sammen med, at det er de ubehagelige tanker, der i sig selv er udfordringen. Disse tanker forsøger man at holde væk ved hjælp af forskellige ritualer. Psykologen Jens Einar Jansen fortæller følgende historie for at illustrere mekanismen:

En mand står på Rådhuspladsen og klapper, og en forbipasserende spørger hvorfor. Manden svarer “det er for at holde løverne væk”. “Men der er jo ingen løver”, siger den forbipasserende, hvortil manden svarer “Nej, der kan du se!”(3)

Pointen er klar nok: Man tror, at ens handlinger forhindre løvenerne i at komme.

Hvad kendetegner en person med OCD?

Man opfylder ikke bare kriterierne for lidelsen ved at have en tvangstanke. Symptomer på OCD skal være tilbagevendende og ubehagelige. Endelig skal de stå på i mindst 14 dage, og dernæst skal den skelnes fra psykoser. Det betyder, at man skal erkende, at tankerne er ens egne, og ikke nogle, som “andre” “påfører” en. Diagnosen sker efter en længer udredning. Man har udviklet Yale-Brown Obsessive-Compulsive Scale Symptom Checklist som et redskab til at diagnostisere lidelsen.

Typer af OCD

Man kan dele OCD op i tre forskellige typer:

1. Rengøringstvang: Denne form centrerer sig omkring temaet “ren/beskidt/smitte”. Personen har tvangstanker om snavs og smitte. Det er det mest almindeligt forekommende fænomen ved OCD. Et centralt element er frygten for at pådrage sig eller sprede forskellige former for smitte. For nogle patienter er der også et element af, at fremtoningen og virkeligheden smelter sammen: Chokolademousse kan ligne en hundelort, og derfor undgås den.
2. Tjekkeadfærd: Denne type af tvangshandlinger dækker over mange forskellige eksempler: Tjek af låse, komfur, kontakter, tegn på sygdom, om man har fulgt etiske principper, eller om man har glemt noget. Udfordringen her er dobbeltrettet. På den ene side vil man gerne være sikker på, at døren er låst – og tjekker den derfor igen. Men det fører faktisk til, at troen på ens egen hukommelse falder. Bag ved denne adfærd ligger der ofte en frygt for at påføre andre skade.
3. Symmetri og orden: En person med OCD kan føle en uimodståelig trang til at arrangere ting på en bestemt måde eller opretholde symmetri. Asymmetri kan fører til en følelse af ubalance eller orden.  Dette kan indebære at justere genstande, så de er perfekt linet op eller organiseret på en bestemt måde. F.eks. opstille bøger i farveorden, rette på billeder eller stole eller sortere tøj i farveorden. Ofte har patienter i denne gruppe ikke et klart billede af, hvad der vil ske, hvis de ikke retter på tingene.

Behandling af OCD

OCD behandles terapeutisk og med medicin. Terapeutisk har man i en del år brugt kognitiv terapi og eponering og responshindring, men nu er man også begyndt at anvende metakognitiv terapi. De nyeste  undersøgelser er meget lovende for behandling med metakognitiv terapi.

I 2019 udkom et studie, hvor man sammenlignede kongnitiv omstrukturering, som er et centralt element i den kognitive tradition med detached mindfulness, som et en centralt begreb i den metakognitive terapi. Her fandt man ikke den store effektforskel. Dog maner man til forsigtighed og siger, at yderligere forskning er nødvendig for at gentage og genrealisere resultaterne.(4)

I 2023 kom et studie, der ser den som lovende, men peger og på, at der ikke er effektforskel mellem metakognitiv terapi og det, man kalder for ERP-terapi: eksponering og responshindring.(5)

Ligeledes kom et studie i 2023, der peger på, at både metakognitiv terapi og klassisk kognitiv terapi er effektive behandlingsformer for OCD, men at den metakognitive terapi førte til en større reduktion af indtrængende tanker. (6)

I de nationale kliniske retningslinjer anbefales kognitiv adfærdsterapi (KAT) som førstebehandling til børn og unge med mild, moderat og svær OCD(7). Det sker blandt andet på baggrund af et studie fra 2013 af børn med OCD i de skandinaviske lande.

Du kan læse mere om lidelsen hos OCD-foreningen