Her kan du læse om
Her kan du læse om
Peter Fonagy er psykoanalytiker og klinisk psykolog. Han har arbejdet meget med tilknytningsteori og mentaliseringsbaseret terapi. Fonagys forskning har fokuseret på den rolle, tidlige barndomserfaringer spiller i udformningen af mental sundhed og udviklingen af effektive terapier til personer med personlighedsforstyrrelser.
Peter Fonagy blev født den 14. august 1947 i Budapest, Ungarn. Han flyttede sammen med sin familie til England i en ung alder og afsluttede sin uddannelse der. Fonagy modtog sin Bachelor of Science i psykologi fra University College London i 1969. Derefter afsluttede han sin Doctor of Philosophy (ph.d.) i klinisk psykologi fra University College London i 1977.
Fonagy afsluttede senere sin uddannelse i psykoanalyse ved Institute of Psychoanalysis i London. I 1995 blev han professor i psykologi ved University College London, og i 1999 blev han chefpsykolog ved Anna Freud National Centre for Children and Families. Han har også været gæsteprofessor ved Yale and Harvard Medical Schools. Han har publiceret over 500 artikler, skrevet 260 kapitler til bøger og er forfatter eller medforfatter til 19 bøger
Tilknytning og mentalisering
Tilknytningsteori tyder på, at erfaringer fra tidlig barndom med omsorgspersoner former et individs evne til at danne og vedligeholde relationer gennem hele livet. Peter Fonagys forskning har vist, at personer med usikker tilknytningsstil er mere tilbøjelige til at opleve psykiske problemer såsom angst og depression.
Til at forklare og beskrive udviklingen af tilknytningsrelationen bruger Fonagy begrebet “mentalisering”. Mentalisering er et udtryk for evnen til at danne sig realistiske forestillinger om mentale tilstande hos sig selv og andre og kunne reflektere over dem. Den proces kalder man nogle gange “at have sind på sinde”. Det kan også forklares som en proces, hvor man forsøger at forstå og fortolke menneskers adfærd i sammenhæng med de bagvedliggende mentale tilstande. De tilstande kommer til udtryk i følelser, ønsker, behov, hensigter og tanker.
Grafisk kan mentalisering fremstilles således:
Når Fonagy forsøger at forene tilknytningsteori og psykoanalyse, betræder han en i vis forstand mineret land. Bowlby havde haft en kompliceret forhold til den freudianske analyse, blandt andet fordi den fokuserede for meget på det indre psykiske liv frem for på relationen mellem barnet og moderen.[1]Det var denne konflikt, der satte ham i opposition til de klassiske freudianere og skabte spændingerne blandt psykianalytikkere i England
Mentaliseringsbaseret terapi, som Fonagy udviklede sammen med sin kollega Anthony Bateman, er en terapeutisk tilgang, der fokuserer på at forbedre et individs evne til at forstå egne og andres tanker og følelser. Denne terapi har vist sig at være effektiv til behandling af personer med personlighedsforstyrrelser såsom borderline personlighedsforstyrrelse.
Peter Fonagy og personlighedsforstyrrelser
Peter Fonagys forskning har også fokuseret på udviklingen af effektive terapier til personer med personlighedsforstyrrelser. Han har udført omfattende forskning i brugen af psykoterapi til behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse og har fundet ud af, at mentaliseringsbaseret terapi er særlig effektiv til behandling af denne befolkning.
Fonagy har også forsket i forældrerollens rolle i udviklingen af personlighedsforstyrrelser og har fundet ud af, at forældre, der er i stand til at give en sikker tilknytning til deres børn, er mindre tilbøjelige til at få børn, der udvikler personlighedsforstyrrelser.
Peter Fonagy forstår angst inden for den grundlæggende ramme af mentalisering. Angsten opstår, når der sker et breakdown i mentaliseringen. Når man ikke er i stand til at mentalisere (altså: have andres sind på sinde), fejlfortolker man nonverbale signaler og misforstår andres intentioner.
Det er klart, at hvis man ikke formår at aflæse andre rigtigt, kan det skabe en usikkerhed hos en selv, som kan generere angst.
Han overvejer også, om angst kan blive forstærket af den stærke individualisme, der kan gøre det vanskeligt at søge støtte og forståelse hos andre.
Noter