AngstWiki - Angst i kort form:

Det følgende er tænkt som en “angstwiki”: En lille ordbog over nogle af de mest almindelige ord, man kan støde på, når man arbejder med angst.

WIKI - angst i kort form. Klik på de enkelte ord, så åbner der sig en forklaring.
Aaron T. Beck

Aaron T. Beck er kendt som en af grundlæggerne af den kognitive terapeutiske retning. I en af hans tidlige bøger – Cognitive Therapy and the Emotional Disorders fra 1976 – beskriver han, hvordan han blev opmærksom på klientens tanker. Han kalder det for “Tapping the Internal Communcations”, og hvordan dette fører til opdagelsen af, at hans klienter havde en tankerække, der lå mellem begivenhederne og den følelsesmæssige reaktion.

ABC -modellen

ABC-modellen blev blandt andet brugt af Albert Ellis. A står for Aktiverende begivenhed, B står for Belief (antagelser), C står for Consequences (konsekvenser). Ellis’ pointe var, at B ofte er irrationelle antagelser om at fejle og blive forkastet. Antagelserne er ens system af overbevisninger. Disse inkluderer præferencer, ønsker, og krav, påbud, skal og skal ikke. Disse leder til en sund eller usund konsekvens.

Agorafobi

Agorafobi er angst for pladser. Den kommer til udtryk ved, at man ikke tør gå uden for en dør, eller man er angst for at rejse med fly, bus eller tog. Hvis man lider af agorafobi, vil man forsøge at undgå situationer, hvor man ikke kan få hjælp. I situationen kan det ligne panikangst med høj puls, hyrperventilering og høj svedproduktion.

Alkohol og angst

Alkohol bruges ofte til at dæmpe angst. Personer med for eksempel social angst bruger ofte alkohol til at opnå afslapning for at kunne gå til sociale sammenkomster. Udfordringen er, at højt alkoholforbrug kan være med til at generere angst, og dermed kan der opstå en forstærkning af angsten.

Amygdala

Amygdala er hjernens alamklokke og mønstergenkender. Hjernesmart.dk har seks illustrationer af, hvad amygdala er:

  • En sporhund, der sporer det relevante
  • En vagthund, der advarer om det farlige,
  • En mønstergenkender, der gemmer følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning, dvs. uskarpt
  • En trafikfordeler, der fordeler energien i hjernen
  • En pirat, der kan kapre hjernens øvrige funktioner
  • En ven (der hjælper dig med at takle situationer.

At amygdala gemmer erindringer uskarpt, betyder, at den kan udløse alamklokken, uden at der er fare på færde.

Angstens kontinuum

Angst er en følelse, der kan være mere eller mindre kraftigt og mere eller mindre invaliderende. Den kan opleves i grader. Det kan stilles op på følgende måde:

Automatisk tanke

Udtrykket bruges i kognitiv terapi. Det er tanker, som opstår spontant, og som i høj grad påvirker, hvordan vi føler og reagerer. Nogle gange bruges forkortelsen NATS (Naturlige automatiske tanker), som på engelsk betyder myrer – fordi de kryber rundt i hoved og skaber ravage. Angst skabes delvist af vores tanker, og derfor kan det være en god øvelse at blive opmærksom på sine automatiske tanker.

Basale antagelser

Basale antagelser er leveregler eller normer, som man sætter for områder af sin egen tilværelse. De er ofte implicitte, og man bliver først opmærksom på dem, når de brydes. Det er lidt vanskeligt helt at skelne mellem skemata og basale antagelser.

Bekymringer

Bekymringer er tankens svar på angst, og vi tror, at vi ved at bekymre os kan undgå, at der sker noget forfærdeligt. Bekymringer består af en tankerække, der er forbundet med negative følelser, men som vi ikke formår at kontrollere.

Irene Oestrich peger på en række gode redskaber til at håndtere bekymringer: opøve evnen til at problemløse, lære at tåle ubehag, opøve evnen til at få ro i sindet, opbygge ukuelighed og evnen til at få dækket sine behov.

Benægtelse

Benægtelse er en forsvarsmekanisme, der opretholder fortrængningen af bestemt psykisk materiale.

Freud giver følgende eksempel fra en analyse: En person siger ”De spørger om, hvem denne person i drømmen kan være. Det er ikke min moder”. Det kan oversættes til: “Det er ganske vist faldet mig ind ,at denne person er min moder, men jeg har ikke lyst til at erkende dette indhold”.

Forskellen på benægtelse og fornægtelse er, at benægtelsen retter sig mod noget indre, hvor fornægtelsen retter sig mod noget ydre, som personen ikke vil vedkende sig.

Blodfobi

En undergruppe af enkeltfobier. Hvis man har blodfobi, frygter man situationer, hvor man kommer til at se blod, få taget blodprøve eller får mindre skader. Den kaldes også for hæmofobi. Ser man blod, kan man reagere med angst, der kan få blodtrykket til at falde, hvad der igen kan forårsage, at man besvimer.

CAS / KOS

I den metakognitive tradition står CAS for “Cogntive Attention Syndrome”. På dansk: kognitivt opmærksomhedssyndrom. Ideen er, at CAS indeholde tre former for tækning, der reagerer på negative tanker: bekymring, trusselovervågning og adfærdshåndtering. Bekymringerne kan relatere sig til fortiden, hvor spørgsmålet er “Hvorfor …”, eller til fremtiden, hvor det er “Hvad nu hvis …” . Se mere hér.

Den kognitive diamant

Den kognitive diamant er en metode til at se sammenhænge mellem tanker, følelser, adfærd og det, der sker i kroppen. Tanker er for eksempel det, vi tænker om os selv, følelser er det, vi føler: for eksempel angst eller vrede. Adfærd er det, vi gør i lyset af de følelser, vi har. De fysiske fornemmelser er kroppens fysiske reaktioner: Man bliver rød i hovedet, ryster eller får svedige håndflader. Modellen viser, at de fire faktorer påvirker hinanden.

Den kognitive trekant

Den kognitive trekant opererer med tre aspekter af menneskets tanker. Man har tanker om sig selv, man har tanker om omverdenen, og man har tanker om fremtiden. Indholdet af disse tanker er med til bestemme, hvordan man har det. Hos den depressive kan tankerne om vedkommende selv være præget af “Jeg er ikke noget værd”  eller “ingen kan elske mig”. Hos den angste kan det være præget af “Der vil ske noget farligt” eller “Jeg har ikke ressourcer til at klare det.”

Den sokratiske dialog

Den sokratiske dialog er en metode, man bruger inden for den kognitive psykologi. Den sokratiske dialog stammer fra den græske filosofi, der baserer sig på spørgsmål og svar. Formålet er at stimulere kritisk tænkning. I terapeutisk sammenhæng bruges metoden til at klargøre tanker, afdække konsekvenserne af dem og undersøge alternative synspunkter.

Dissociation

Dissociation er en forsvarsmekanisme, hvor man “forlader virkeligheden”. Det er et forsvar, der kan opstå, når man andre kan se muligheder: at søge hjælp, flygte, eller kæmpe.  Det er et skifte i bevisthedsform, hvor man opdeler ellers adskilte fænomener. Det er ikke det samme som hallucinationer, fordi man ikke tilskriver omverdenen sine oplevelser. Dissociation kan fx opstå, når en pige bliver misbrugt og oplever ikke at være til stede. Et tilsvarende eksempel er en dreng, der får tæsk og så oplever at forsvinde ud af sin krop.

Eksamensangst

Eksamensangst er en intens følelse af frygt eller panik før eller under en eksamen. Hvis man har et lavt angstniveau, kan det mærkes som en nervøsitet, hvor man dog stadig har evnen til at fokusere på opgaven. Har man et højt angstniveau, kan man gå i panik i forbindelse med en eksamen.

Eksponering

Eksponering er en metode, der bruges i behandlingen af angst. Grundlæggende går den ud på at udsætte sig selv for det, man er bange for. Erfaringen viser, at når man gør det, begynder ens angst at aftage. Derved bliver eksponering til det modsatte af undgåelse. Det kaldes også, at angsten udslukkes.

Eksponeringshierarki

Et eksponeringshierarki er et hierarki af ting, som man er angst for, og som man man møder med større og større angst og dermed også risikoen for undgåelse. Ideen med hierarkiet er, at man begynder med at udsætte sig for de ting, som er mindst angstprovokerende, og dernæst går videre til det, der er mere provokerende og så fremdeles. Det kunne være at gå en tur alene i byen, for derefter at turde gå hen at handle osv.

Eksternalisering

Eksternalisering er udtryk for, at den ydre verden tillægges elementer, der stammer fra personens indre verden. Det er modsætningen til internalisering, Betydningen og brugen af det er ikke altid afgrænset i forhold til projektion. I terapeutisk sammenhæng har det rødder i den narrative terapi. Når man for eksempel lærer børn, at angst er et monster,kl man skal forholde sig til, er det en eksternalisering.

Enkeltfobi

En enkeltfobi er en betydelig og vedvarende frygt, der udløses i eller ved tanken om en særlig genstand eller situation. Det kan være en edderkop, en elevator eller synet af blod. Men skelner mellem dyrefobier,  fobier for naturbegivenheder, blod-/injektions-/beskadigelsesfobi, sitautionsfobi og øvrige.

Forsvarsmekanismer

Forsvarsmekanismerne er vigtige, for at psyken kan fungere. Deres opgave er at regulere vores følelser – heribalndt angsten –  så vi kan bevare ligevægten. Man skelner mellem primitive forsvarsmekanismer og højere forsvarsmekanismer. De første udvikles tidligt i barndommen, de højere på et senere tidspunkt i barndommen. De primitive forsvarsmekanisker opleves ofte ved psykiske lidelser.

Frygt

Frygt er en følelse, men hvordan den præcis skal defineres er der ikke helt enighed om. Forholdet mellem frygt og angst beskrives forskelligt i de forskellige psykologiske traditioner. En måde er at se frygt som reaktion på noget bevidst, mens angst er en reaktion på noget ubevidst. En anden tradition ser frygt som reaktion på noget, der kommer udefra, mens angst er en reaktion på noget, der kommer indefra.

Generalisert angst

Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bekymrer sig meget. Angsten kommer ikke til udtryk i anfald ved specifikke situationer eller i mødet med bestemte genstande. Bekymringer, rysten, nervøsitet, ørhed i hovedet er nogle af symptomerne på generaliseret angst.

Højere forsvarsmekanismer

Højere forsvarsmekanismer forudsætter en større personlig udvikling med et mere veludviklet jeg, end folk har, der kun bruger mindre udviklede forsvarsmekanismer.

Det grundlæggende høje forsvar er fortrængning. Den mest modne er sublimering.

Hvor mange unge oplever symptomer på angst?

Det er vanskeligt helt at vide, hvor mange unge med angst, der er i Danmark. I 2018 skrev dr.dk at antallet af unge der diagnosticeres med angst, var steget til omkring 7200.

Hyperventilering

Angst og hyrperventilation hænger nogle gange sammen.

Når man hyrperventilerer, formindskes blodtilførslen til hjernen, og der frigives mindre ilt til hjernen. Det fører sandsynligvis til symptomer som svimmelhed, ørhed og sløret syn. Hyrperventilation kan også fremkalde prikkende fornemmelser i fingre og tæer og til smerter i brystet, fordi man trækker vejret med brystkassen. Det kan igen være med til at overbevise om, at der er ved at ske noget farligt.

Hypokondri

En hypokonder er en, der lider af hypokondri. Den betegner “indbildsk sygdom”. Hypokonderen er bange for at have en fysisk lidelse, uden at man kan påvise en sådan.

Indlejring

Indlejring [eng: Embeddedness] bruges af psykiateren David Wallin til at beskrive en tilstand, hvor man “er” sin oplevelse. Det, man sanser, føler og tror på et givet tidspunkt, tager man som simple fakta.

Det er nogle gange fornuftigt nok: Når man nyder musik, elsker eller noget tredje, man er helt opslugt af. Problemet opstår, hvis denne måde at forholde sig til sine erfaringer er den eneste måde, man kan forholde sig på. Hvis man er indlejret i sine følelser, risikerer man at råbe brand, uden at der er nogen brand, og ens indre verden overvinder de ydre realiteter.

 

Intellektualisering

Intellektualisering er en forsvarsmekanisme. Man forsøger at bearbejde noget følelsesmæssigt ved at gøre det til genstand for rent intellektuelt bearbejdning. Ved denne proces skabes der afstand til ens følelser.

Et klassisk eksempel er, at man på spørgsmålet “Er du lykkelig?” får svaret “Nu kan lykke jo være så meget …”.

Intellektualisering

Intellektualisering er en forsvarsmekanisme. Ved at forholde sig intellektuelt til en problemstilling kan man blokere for en mulig følelsesmæssig konflikt. Hvis man for eksempel mener, at ens chef havde en god grund til at være sur på en, slipper man for at forholde sig til de følelser, der er knyttet til den pågældende situation med chefen.

Internalisering

Internalisering er det modsatte af eksternatlisering. Psykoanalytisk bruges det til at beskrive, at man indoptager omverdenens normer og forestillinger.

I nogle grene af den narrative terapi bruges det på samme måde.  Det bruges nogle gange også til at beskrive, hvordan børn reagerer på stress: Nogle internaliserer, hvilket vil sige, at de vender stress indad, så det for eksempel skaber angst eller depression. Andre internaliserer stress, så det bliver til vrede, fjendtlighed eller aggression.

Italesætte / Sætte ord på

At sætte ord på sin angst – og følelser generelt – er med til at regulere den. Nyere hjerneforskning tyder på, at en del af forklaringen er, at når man har angst, er den hjernestruktur, der kaldes amygdala, aktiveret. Når man begynder at sætte ord på og reflektere over følelserne, opstår der aktivitet til i dele af prefontal cortex, som så formindsker aktiviteten i amygdala, som igen lindrer følelsesmæssigt stress.

Katastrofetanker

I den kognitive terapi arbejder man med katastrofetanker. De handler ofte om en fare eller en trussel. De er ofte alt eller intet-udsagn, hvor ord som “altid” og “aldrig” indgår. Disse tanker forudser nogle “katastrofer”: “Jeg får aldrig min eksamen.” “Det går altid galt når jeg …”

Disse tanker er med til at fremprovokere følelsen af angst. I den kognitive behandlingstradition går en del af behandlingen ud på at ændre disse tanker. Det sker blandt andet ved hjælp af realitetstestning.

Kognitioner

Kognitioner er et grundbegreb inden for den kognitive terapi. Det er bevisthedsstrømme der kommer og går.

Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering er en metode inden for den kognitive terapi. Det kaldes også nogle gange for kognitiv reframing. Et af de redskaber, man bruger til at opnå omstruktureringen, er den sokratiske dialog. Forudsætningen er, at de tanker, man gør sig, nogle gange svarer dårligt til virkeligheden og skaber negative følelser. Ændringen af disse tanker kaldes for kognitiv omstrukturering.
Kognitiv omstrukturering foregår i fire steps: 1) Identificering af problematiske tanker 2) Identificering af de kognitive forvrængninger 3) Rationel udfordring af de kognitive forvrængninger 4) Udvikling af et rationelt svar til de automatiske tanker.

Kognitiv omstrukturering

Inden for den kognitive psykologi spiller kognitiv omstrukturering en afgørende rolle. Udgangspunktet er, at kognitive antagelser og tanker er med til at skabe negative følelser. En metode til at formindske de negative følelser er at skabe nogle nye tanker, hvilket netop sker ved omstrukturering.

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi tager udgangspunkt i, at den måde vi tænker på skaber angst og andre psykiske forstyrrelser. Derfor er et af midlerne til at skabe forandring at forsøge at udfordre og ændre de tanker der skaber angsten. Det sker blandet andet ved at konfrontere tankerne, og realitetsteste dem, for at se om de passer med virkeligheden.

Kognitive forvrængninger

Aron T. Beck opfatter fejlagtigeopfattelser og fortolkninger som en central årsag til angstlidelser. Når det er i forbindelse med angst, er de kognitive forvrængning ofte selektiv opmærksomhed og negative fortolkninger. Man kan sammenligne dem med et par briller, som man ser verden igennem. Eksempler er, at man tænker sort/hvidt. En anden kommer til udtryk igennem overgeneralisering: Dette sker altid for mig – selv om det måske kun er sket en gang.

Kontrolleret vejrtrækning

Et panikanfald ledsages ofte af hyperventilering, hvilket forstærker angsten. Derfor kan kontrolleret vejrtrækning nogle gange være en hjælp, når man står i et angstanfald. En måde at gøre det på er:

  1. Lav en langsom indånding gennem næsen ned i maven – brug cirka fire sekunder
  2. Hold vejret i 1 til 2 sekunder
  3. Lav en langsom udånding gennem munden – brug cirka fire sekunder
  4. Vent et par sekunder, før du tager næste indånding

 

Mening

Mennesker er ikke bevæget af ting, men af det synspunkt, de har på tingene. Tanken stammer fra den græske stoiske filosof Epictetus (c.55- 135 e.kr). Det bygger Aron T. Beck videre på. Han skelner mellem “objektiv mening” og “personlig mening”. Den personlige mening er ofte urealistisk, fordi personen ikke har muligheden for at teste dens validitet. Meninger, betydninger og billeder er en del af, hvad Beck kalder for “den indre virkelighed”. Mening er vigtig, fordi den mening, man tillægger begivenheder eller personer, er med til at skabe ens følelser.

Mentalisering

Mentalisering handler om at være opmærksom på mentale tilstande i sig selv og i andre. Det kan beskrives som “at have sind på sinde”, “At forstå misforståelser” eller “at se sig selv udefra og andre indefra”.

Forudsætningen for at kunne mentalisere er, at man er i stand til at kontrollere sin opmærksomhed. Even til at mentalisere opstår i samspillet mellem barnet og omsorgspersonen.

Du kan se en introduktion til mentalisering her


 

Metakognitiv tilstand

Den metakognitive tilstand er modsætningen til objekttilstand. Når man er i denne tilstand, vil tanker opleves som adskilt fra en selv og verden omkring en. I denne tilstand vil man se på tanker som en form for gengivelse af virkeligheden, der har varierende grad af korrekthed.

Når man er i denne tilstand, ser man sig selv som en betragter af ens tanker, der ikke er en del af en selv.

Nedarvning af utryg tilknytning

Forældre med en utryg tilknytning vil have stor risiko for at give denne videre til deres børn. Årsagen er, at utrygge forældre mangler evnen til at mentalisere. Den manglede mentalisering i forhold til barnet, vil give barnet en utryg tilknytning. Det kan kaldes for tværgenerationel overførsel af tilknytning og gælder både tryg og utryg tilknytning.

Neurotisk angst

Neurotisk angst skal ses i kontrast til realangst.  Det er angst, hvor man ikke kender faren. Det betyder, at kilden til angsten kommer fra den menneskelige psyke. Derfor kaldes den også nogle gange for ubegrundet angst.

Objekttilstand

Objekttilstand er et begreb, der hører hjemme i den metakognitive tradition. I denne tilstand opleves følelser og tanker direkte frem for indre mentale tilstande. I denne tilstand skelner man ikke mellem indre og ydre begivenheder, tanker og opfattelser.

På den måde kommer det til at ligne det begreb, som andre traditioner omtaler som “embedded mode” i kontrast til “mentaliserende mode”. I den metakognitive tradition er objekttilstandens modsætning den “metakognitive tilstand”.

Opmærksomhed

Undersøgelser viser, at angste personer i højere grad retter deres opmærksomhed mod trussel-signaler i deres omverden, end ikke-angste personer gør. En undersøgelse viste for eksempel, at personer med angst havde en særlig tilbøjelighed til at rette opmærksomheden mod vrede ansigter i en lysbilledeserie i forhold til ikke-angste personer. På den måde bliver man overopmærksom på det, der vækker angsten, og den kommer til at fylde mere i ens bevidsthed.

Panikangst

Panikangst kendetegnes ved, at man har tilbagevendende anfald af svær angst. Den er ikke knyttet til nogle specifikke situationer og er derfor uforudsigelig. Hvis angsten opstår bestemte steder (for eksempel i et supermarked eller en elevator), vil man have en tendens til at undgå de steder.  Panikangst kan føre til, at andre angstformer opstår. Se mere her.

Polariseret tænkning

Polariseret tænkning er udtryk for, at man tænker sort/hvidt. Det betyder, at man mister alle nuancer. Den måde at tænke på kan fodre angst. Modsætningen til polarisret tænkning er at tænke i procenter: altså at der er 80 % chance for, at dette går godt, og 20% for, at det går skidt.

Det kan være første skridt væk fra den forudsætning, at det 100 % sikkert går galt, hvilket netop er tankemåden i polariseret tænkning.

Præfrontal cortex

Præfrontal cortex er den forreste del af hjernen, som vi bruger til at tænke og analysere. I en teori fremsat af LeDoux anser han præfrontal cortex som det ene af de centre, vi bruger til at behandle data. Databehandlingen i cortex er langsom og mere grundig i forhold til den, der sker i thalamus. Tor Wennerberg (Vi er vores relationer, om tilknytning, traumer og dissociation, Dansk Psykologisk Selskab, 72) påpeger på at cortex i høj grad er uudviklet hos børn. Indtil hjernen er færdigudviklet fungerer forældrene som barnets stedfortrædende cortex.

Primitive forsvarsmekanismer

De primitive forsvarsmekanismer udvikles tidligt i barndommen. Jo tidligere en mekanisme er, jo mindre effektiv er den på længere sigt. Med de primitive forsvarsmekanismer oplever man, at andre har de følelser, som dybest set har deres ophav hos en selv. Den nyeste forskning viser en sammenhæng mellem utryg tilknytning og brugen af primitivt forsvar. Til det primitive forsvar hører benægtelse, projektion, projektiv identifikation, splitting, idealisering og devaluering

Projektion

Projektion er en psykologisk forsvarsmekanisme. Grundlæggende handler det om, at man tillægger andre sine egne ubehagelige impulser eller forestillinger. På den måde slipper man for selv at skulle forhold sig til dem. Derved mindskes angsten og indre konflikter.

I terapi kan klienten lære at trække deres projektioner tilbage og integrere dem i sig selv i stedet.

Psykisk ækvivalensmodus

I Psykisk ækvivalensmodus flyder den indre og den ydre verden sammen, så det ikke er muligt at skille dem ad. Det betyder, at mentale tilstande opleves som virkelige. Når et barn tænker, “der er et uhyre i skabet”, så er der faktisk et uhyre i skabet. Som voksen er dette ikke hensigtsmæssigt, da man ikke kan se tingene fra andres synsvinkel.

Psykodynamik

Udtrykket hører hjemme i den psykodynamiske teori, der går tilbage til Freud. I de teorier anser man barndommens psykiske konflikter som noget der bidrager til psykiske problemer senere i livet. Disse konflikter udspiller sig som forskellige ubeviste kræfter i sindet – deraf navnet “dynamik”. Et mål i psykodynamiske terapi er bevidstgørelse af ubeviste dymanikker.

Realangst

Realangst er angst, der har en ydre årsag. Freud satte den i modsætning til den neurotiske angst, der ikke havde en ydre årsag. Denne årsag er kendt for personen. På baggrund af den definition er der også nogle, der sidestiller det med frygt. Realangsten har to elementer; frygten og en form for beskyttende handling, der imødegår det, man frygter.

Realangst

I Freuds terminologi er realangst modsætningen til neurotisk angst. Realangst har sit objekt i den ydre virkelighed, hvorimod den neurotiske angst har sine kilder i det ubeviste. Freud skelnede mellem tre former for angst :Realangst for omverdenen, samvittighedsangst for overjeget og neurotisk angst for drifterne.

Realitetstest

Når man lider af angst, er en del af ens tanker ude af trit med virkeligheden. Nogle gange vil man overvurdere risikoen for, at noget forfærdeligt vil ske, eller man vil overvurdere, hvor forfærdeligt det, der kan ske, er.

Her kan realitetstestning være en god hjælp. Det kan man gøre ved at stille sig selv nogle spørgsmål: På en skala fra 1 til 10 hvor alvorligt er så det, jeg frygter? På en skala fra 1 til 10 hvor stor er så sandsynligheden for, at det vil ske? Hvis det ikke var mig, men min gode ven, der havde disse tanker, hvad ville jeg så sige til ham?

Derved kan man tilkæmpe sig et mere realistisk billede af virkeligeheden.

Freud brugte begrebet til at skelne perception af verden fra tænkning og hallucination.

Risikofaktorer

Man kan dele risikofaktorer for angst op i flere grupper. Det er ting, som alle kan påvirke risikoen for, at man får angst. Der er ikke nogen nødvendig sammenhæng (Hvis der er angst i familien vil du 100 % sikkert få det), men der kan være en forøget risiko. Forhold, der kan øge risikoen er: traumer, stress forårsaget af sygdom, langvarig stress, personlighed, angst i familien, brug af stoffer eller alkohol.

 

 

Ruminere

Folk, der ruminerer, bliver ved med at tænke på negative oplevelser. Det kaldes også nogle gange for at gruble. Inden for den metakognitive tradition kaldes det for overtænkning.

Nogle skelner mellem tankemyder og ruminering. Tankemylder er en oplevelse af, at tankerne springer rundt mellem forskellige problemer, Ruminering er en tendens til at kredse omkring det samme problem igen og igen.  Psykolog Birgitte Sølvstein kalder det for et mentalt hamsterhjul.

Rygning

En del mennesker bruger også rygning til at regulere deres angst.

Forskning har vist, at rygning øger risikoen for at få angst. Omvendt mindsker et rygestop risikoen for angst. Det hænger sandsynligvis sammen med, at nikotin på kort sigt er angstdæmpende, men på langt sigt er er angstfremkaldende.

Sandsynlighed

Sandsynlighed er strengt taget ikke et psykologisk begreb, men et matematisk begreb.

Når det alligevel er interessant at se på, er det, fordi angste mennesker ofte overvurderer, hvor stor sandsynligheden er, for at noget farligt vil ske. Fordi noget tænkes at kunne ske, er det ikke ensbetydende med, at sandsynligheden for, at det sker, er særlig høj. Her må man forsøge at lave en vurdering, der ikke baserer sig på ens følelser.

Sårbarhed for angst

Sårbarhed er en beskrivelse af den enkeltes disposition for at udvikle angst. Disse sårbarheder kan grundlæggende opdeles i tre: En gruppe, der handler om arv, en anden om opvækst, og den tredje er begivenheder, der sker i livet.

Selektiv opmærksomhed

Mennesker modtager hele tiden informationer fra deres sanser. Man kan ikke forholde sig aktivt til dem alle sammen. Nogle informationer ofrer man opmærksomhed – andre ikke. Man selekterer, deraf udtrykket selektiv opmærksomhed.

Forskning peger på, at mennesker med en angstlidelse har tendens til at flytte deres opmærksomhed hen imod indtryk, som de opfatter som farlige. Denne selektive opmærksomhed kan fodre angsten, så man bliver endnu mere fokuseret på det farlige – og på den måde ender man i en spiral, hvor den selektive opmærksomhed bliver mere og mere bundet til det farlige.

 

Selvværd

Selvværd er en indre konstruktion. Den kan kaldes et indre billede af en selv. Den indeholder det, man siger og tænker om sig selv, og udtrykker måden, man præsenterer sig selv på. Sundt selvværd afspejler sundhed, styrke, glæde og mening. Forskellen på selvværd og selvtillid er, at selvtilliden hænger sammen med, hvad man kan og gør, og selvværdet hænger sammen med, hvem man er.

Sigmund Freud

Sigmund Freud (1856-1939) har spillet en afgørende rolle for moderne psykologi og for vores forståelse af angst. Han skelnede mellem frygt/realangst og neurotisk angst. Realangsten er en reaktion på konstateringen af en ydre fare. Neurotisk angst har ikke en ydre fare. En grundtanke for Freud var, at traumer fra barndommen indlejrer sig i personligheden og at angsten fra barndommen genfindes hos den voksne i maskeret for i de neurotiske angstformer.

SIkkerhedsadfærd

Sikkerhedsadfærd er en måde at imødegå angst eller afværge, at det, man er bange for, sker.

Eksempler kan være,

  • at man har ekstra medicin i lommen, hvis man nu skulle få et anfald
  • at man checker flere gange,  at man huskede at låse døren,
  • at man kun går ud og køberind, hvis man har en ven med.

Den umiddelbare gevinst er, at man får gjort tingene. På længere sigt er det uhensigtsmæssigt, fordi man ved den form for handlinger bekræfter sin hjerne i, at der er noget at være bange for.

Skemata

Skemata (flertal af skema) er en grundlæggende antagelse, der handler om verden, en selv eller andre. De udtrykker et grundlæggende billede af verden, og disse skemata kan være meget vanskelige at påvirke, når først de er dannet.

At opgive dem vil være at forkaste ens billede af verden og den sikkerhed, det overhovedet at have et billede af verden giver. De bliver også undertiden kaldt for lifetraps (livsfælder).

Et skema kan være “Jeg er dum” eller “Verden er farlig”.

State – Trait

Man skelner mellem angst som trait og angst som state. Angst som state er en reaktion på en given situation. Angst som trait er en affekt, som varer ved over tid og i forskellige situationer.

Symptomer

Der findes flere symptomer på angst. Typiske symptomer er:

Hjertebanken

Når der sker noget, der stresser kroppen og der kommer adrenalin og cortiol reagerer hjertet ved at hæve hjerterytmen.

Hurtigere vejrtrækning

Under angst vil man kunne opleve, at vejrtrækningen bliver hurtigere. Nogle gange kan det ende i direkte hyrperventilering. Hyrperventilering kan fører svimmelhed og til at man føler at det giver en prikkende fornemmelse i fingrene.

  • Kroppen ryster
  • Man føler sig svimmel
  • Man sveder
  • Man bliver tør i munden
  • Man får ”tunnelsyn”
  • Følelse af uvirkelighed
  • Muskelspændinger
  • Åndenød

https://www.self.com/story/physical-anxiety-symptoms

Tankelæsning

Et fænomen, der ofte forekommer i for eksempel social angst. Tankelæsning opstår som en automatisk tanke. Når man lider af angst, anser man sig ofte i stand til at læse andres tanker, og ofte anser man dem for at være negative. Det, der i virkeligheden ofte sker, er, at man ikke skelner mellem ens egne (ubeviste) tanker og andres tanker. Når man har angst, vil de forestillinger man har om andres tanke ofte være upræcise, hvis ikke direkte fejlagtige. Udfordringen er at finde måder, hvorpå man kan teste, om de tanker, man gør sig om andres tanker, er rigtige.

Tilknytning

Et  barn knytter sig til den person der tager sig mest af det, og denne person bliver barnets trygge base. Relationen mellem barnet og omsorgspersonen kaldes for tilknytning. Barnet viser tilknytningsadfærd og omsorgspersonen tager sig af barnet. Kvaliteten af tilknytningen er med til at forme barnets model af hvordan senere relationer kommer til at fungere. Forskning viser også at kvaliteten af tilknytningen har betydning for hvordan hjernen udvikler sig.

triggertanker

Begreb inden for den metakognitive teori. Det er en tanke der kan udløse (trigge) en reaktion; Et eksempel er “Hvad nu hvis jeg aldrig får det bedre” eller “Hvad nu hvis mine børn arver min sårbarhed?”. Disse tanker udløser grublerier. Nogle sammenligner dem med fugle; Så længe du fodrer dem bliver de hængende.

Trussel

Trusler er et centralt element i oplevelsen af angst.

I angsten sker der en fokusering på trusler. Hjernen foretager en primær og en sekundær trusselsvurdering. Den primære sker på baggrund af ens viden om verden (Man ved at denne svamp er giftig, så er den anden det nok også) og ens værdier (En trussel kan være mod noget, man værdsætter højt). Den sekundære vurdering sker, når man begynder at reflektere over den trussel, man møder.

Mennesker med angst har en tendes til at rette opmærksomhed mod irrelevante fakta og opfatte noget, der ikke er farligt, som en trussel.

Udslukning

Udtrykket udslukning bruges om den indlæringsprocess, der sker, når man møder noget, der har været angstprovokerende. Ved udslukning sker der en hæmning af tidligere indlærte angstreaktioner. Udslukning forudsætter, at man kommer i kontakt med det, der aktiverede angsten.

Undgåelsesadfærd

Undgåelse handler, sammen med sikkerhedsadfærd, om at holde angsten i skak. Undgåelsesadfærden sikrer, at man ikke konfronteres med det, man er bange for.

Konsekvenserne kan for eksempel blive, at man ikke deltager i sociale sammenkomster, hvis man har social angst, dropper sin eksamen, hvis man lider af præstationsangst, eller undlader at tale i sociale situationer.

Usikkerhed

I alle former for angst indgår en større eller mindre intolerance over for usikkerhedsmomenter. Usikkerheden er angstprovokerende, og derfor forsøger man at fjerne den. Det kan fx ske ved, at man dobbeltchekker (har jeg nu husket at slukke strygejernet?), eller laver lange to-do-lister (har jeg nu husket det hele?). At komme overens med sin angst handler til en vis grad om at finde nogle fornuftige måder at håndtere den usikkerhed, som livet bringer.

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173