Angstinfo.dk

Tryg tilknytning og sikker havn

Et barn, der oplever, at forældrene er nærværende, konsistente, beskyttende, interesserede og sensitive, udvikler som regel en tryg tilknytning, og dermed får det en tryg base. Den opstår blandt andet, fordi barnet oplever at få hjælp til følelsesmæssig regulering enten i form af trøst (altså at de svære følelser nedreguleres) eller i form af leg eller stimulering (så følelserne opreguleres). Konsekvensen bliver, at barnet får en “tryg base” og det kan opbygge en  ”sikker havn”, hvorfra det kan ”sejle” på opdagelse i verden for derefter at vende tilbage til den sikre havn. Derved får barnet to grundlæggende behov opfyldt: behovet for at have en base og behovet for at kunne udforske verden. Med den trygge tilknytning mindskes risikoen at opleve angst senere i livet.

Udtrykkene “tryg base” og det tilsvarende “sikker havn” beskriver forskellige sider af forældrenes evne til at vise omsorg, hvor det både kan være en base hvorudfra barnet kan bevæge sig ud i verden, og en tilsvarende sikker havn, hvortil barnet kan vende tilbage, hvis verden bliver for utryg eller farlig.

Modsætningen til tryg tilknytning er forskellige former for utryg tilknytning. Det er interessant i forhold til angst, fordi de utygge tilknytningsformer ofte spiller ind i forbindelse med netop angstlidelser.

Vores tilknytningsmønstre er en del af vores automatiske måde at være menneske på. De trækker linjer tilbage til begyndelsen af vores liv, og derfor er de vanskelige at ændre på – men heldigvis ikke umulige at ændre.

Tryg base og tryg tilknytning

Betingelserne for, at den voksne kan være en ”tryg base” 1)I moderne forskning er det John Bowlby der er faderen til tilknytningsteorien. Bolwby (1907-1990)  var en britisk psykiater. Hans assistent, Mary Ainsworth, videreudviklede teorien. Det gjorde hun blandt andet gennem en række forsøg hvor hun overserverede, hvordan børn reagerede når de først blev adskilt fra deres mor, for derefter at blive genforenet med hende igen., er, at man har et afklaret indre, så man ikke kapres af egne indre tilstande, som påvirker ens måde at forholde sig til sit barn på. Hvis det, barnet gør, ”udløser” psykologiske tilstande hos en selv, bliver det vanskeligt for barnet at forstå og forholde sig til den respons, det får, og dermed kan det, der skulle være en sikker havn, blive til et uroligt hav, og der opstår utryghed hos barnet. Se nærmere i 2)Tor Weerbergs bog Vi er vores relationer

 

Budskaber,  der fremmer tilknytning

Barnets ønske om tilknytning mødes i den trygge relation med budskaber som:

  • Jeg ser dig og holder af det, jeg ser
  • Jeg er her for dig
  • Jeg trøster dig, når du er ked af det
  • Jeg forlader dig ikke
  • Jeg passer på dig
  • Du kan ikke bestemme over mig, jeg er den voksne

Fem forudsætninger for at give et barn en sikker tilknytning

Der er flere forudsætninger, der er med til at fremme en sikker tilknytning hos børn

 

Barnet føler sig sikkert

Et barn skal vokse op i et sikkert miljø. Et barn der føler sig beskyttet føler sig sikkert. For spædbarnet opnås det når det er tæt på moderen. Hun er en kilde til varme, mad og sikkerhed. Den sunde mor forstår at balancere barnets behov for både at have et sikkert sted men samtidigt har det mulighed for at gå på opdagelse i verden. Når barnet bliver bange, eller skærmt, så har det en base i form af moderen. Den sikkerhed kan også understøttes ved at have sunde rutiner i hjemmet. Hvis rutinerne mangler og der ikke er sammenhæng i det hjem barnet vokser op i, kan det opleve støtte på et tidspunkt, og manglende støtte på et andet tidspunkt. Noget af det der kendetegner børn med såkaldt ambivalent tilknytning er netop den manglende forudsigelighed.

 

Barnet føler sig set og hørt

Når en forælder forstår sit barn og kan aflæse det korrekt opstår muligheden for at barnet får sine behov opfyldt. Når det signalerer at det er sultent, får det mad. Hvis det signalerer at det er træt blive det vugget i søvn, og det det signalerer at det er bange holder mor det tæt ind til sig, og føler sig i sikkerhed. Det kommer også til udtryk i, at barnet får lov til – og blive opmuntret til – at udtrykke sine følelser.

 

Bamet føler sig hjulpet

Som barn møder man mange udfordringer. Nogle af de udfordringer skaber følelsesmæssigt kaos, og her har barnet behov for at få sine følelser tilbage i balance. Det er er der mulighed for når moderen fungerer som sikkert tilflugtssted når verden bliver for udfordrende.

 

Barnet føler sig værdsat

Når et barn føler sig værdsat, begynder det også at udvikle et billede af sig selv med et højt selvværd. Forældrenes fokus er ikke så meget på, hvad barnet gør, som på hvad barnet er.

 

Barnet føler sit støttet i at udforske verden

Som barn har man en naturlig trang til at udforske verden. Når mor fungerer som en sikker base, så er det ikke farligt at udforske verden. Nogle gange vil man gøre det med succes, og andre gange vil man opleve små nederlag. Men det gør ikke så meget, når man har en sikker barse at vende tilbage til.

Tegn på tryg tilknytning hos børn

Der findes en række tegn hos børn, der kommer til udtryk, når barnet har en tryg tilknytning.3)Det følgende bliver uddybet her:https://www.simplypsychology.org/secure-attachment.html

  • Når de genforenes med deres forældre udtrykker de positive følelser
  • De kan interagerer med andre på en god måde
  • De kan undersøge nye områder
  • De foretrækker forældre frem for fremmede
  • De søger trøst hos forældrene

Tryg tilknytning som voksen

Tryg tilknytning hjælper en til at balancere igennem livet, så man undgår at klynge sig til andre eller at afvise alle invitationer til nærhed. Trygheden hjælper til at udvikle et realistisk selvbillede og til at acceptere fejl og mangler hos en selv samt til at indgå i sunde relationer. Det giver plads for tilliden i livet, hvor jeg får tillid til mine omgivelser og tillid til, at jeg selv kan mestre det liv, der er mit.  Den trygge tilknytning fører til:

  • Evnen til at komme sig og komme forholdsvist hurtigt tilbage til sin følelsesmæssige grundlinje, efter at frygtsystemet har været aktiveret
  • En stor mængde positive følelser og evnen til at fastholde disse i længere tid ad gangen
  • Opmærksomhedsfokus – evnen til at koncentrere sig, være nærværende og fastholde fokus
  • Essentiel sikkerhed – stabile følelser af sikkerhed, som kan genfindes, når de tabes

 

Tryg tilknytning hos den voksne

Det trygge tilknytningsmønster giver sig hos den voksne udslag i:

  • At man kan rumme et bredt spektrum af følelser
  • At man kan regulere egne emotionelle tilstande
  • Har et positivt og realistisk selvbillede
  • Er socialt kompetent og empatisk
  • Er selvmotiverende
  • Kan acceptere fejl og mangler hos sig selv
  • Kan skabe og fastholde sunde relationer
  • Kan modtage hjælp og klare sig selv

Omvendt kan det utrygge mønster være en kilde til angst. Det betyder naturligvis ikke, at personer med en tryg tilknytning aldrig oplever angst. Det kan de godt. Omvendt er der forskning, der peger på. at personer med usiker tilknytning oplever mere og sværere angst end folk med tryg tilknytning.

 

 

De fire former for tilknytning i grafisk form

attachment working models

På attachmentproject.com er der en fantastisk enkel oversigt over hvordan de forskellige tilknytningsstile kommer til udtryk i forskellige faser af livet:
The life Cycle of an Attachment style

Karen Vibeke Mortensen har lavet en præsentation på danskernes akademi om små børn og deres tilknytning til deres forældre. Den gennemgår teorien på en meget fin måde

 

h


Læs mere på angstinfo.dk

Utryg tilknytning og angst
Ambivalent tilknytning – 1 af 4 mønstre
Tryg tilknytning og sikker havn

Noter[+]