I undersøgelser viser ambivalent tilknyttede børn en hyperaktivitet for at få deres tilknytningsbehov tilgodeset. Det er, som om børnene søger en mor, der ikke rigtig er der, selv om hun er fysisk til stede. Undersøger af relationen mellem ambivalent tilknyttede børn og deres mødre viser, at samspillet i høj grad er baseret på moderens behov 1)Wennerberg Vi er vore relationer, Dansk Psykologisk Forlag p.49). Konsekvensen er, at man som barn ikke har tillid til, at forælderen altid er der, og barnet kan ikke forudsige forældrenes reaktion, fordi der ikke er nogen konstans i hendes mønster 4)https://coptysblog.wordpress.com/2011/09/11/hun-passer-til-mit-sar-ikke-til-min-sjael-ambivalent-tilknytning/.
Man tager sit tilknytningsmønster med sig fra barndommen ind i voksenlivet, og det vil smitte af på en relation til andre mennesker. I en romantisk relation bliver dette tydeligt i form af følelser af frygt for adskillelse, afhængighed og ambivalens. Psykoterapeuten Anja Snejberg peger på, at hvis man er kæreste med en med ambivalent tilknytning, vil man let kunne opfatte vedkommende som “hystade”, “drama queen” og andet i samme boldgade 2)http://anjasnejbjerg.dk/index.php/2016/05/22/parforhold-den-utrygt-ambivalente-tilknytningsstil/. En anden mulighed er, at man optræder ambivalent, hvor man både har “fuld fart frem” og “bremsen i” 3)https://psykolog-frederiksberg.dk/aengstelig-ambivalent-tilknytning/ . Det betyder, at man i parforhold både vil tæt på og være på afstand. Du han læse mere om ængstelig tilknytning her.
Det mønster, ambivalent tilknytning har hos den voksne, er kendetegnet ved [note]http://ingeholmaps.dk/wp-content/uploads/Tilknytning-uviklingstramer-og-stress.pdf, at man som voksen:
Noter