Her kan du læse om
Her kan du læse om
Hvorfor får man angst? Er angst arveligt? Kan en mor videregive det til sit barn? Spørgsmålet rammer ned i en større diskussion om forholdet mellem arv (altså om det ligger i blodet) og miljø (altså om det ligger i opvæksten).[1]Det følgende bygger på Creswell et al ”Patenting and child anexity” og ”Child-parent relations: attachment and anexity disorders”. Begge artikler findes i Siverman & Field (ed.) Anexity … Continue reading. Diskussionen er relevant inden for mange forskellige videnskablige grene og samfundsmæssige spørsgmål.
Tidligere har man tænkt i enten arv eller miljø, men billedet er blevet noget mere nyanceret. Man kan måske sammenligne arven med en kontakt, som er enten let eller svær at tænde. Hvis den er svær at tænde, kan man godt komme ud for miljømæssige udfordringer, uden at det sætter angst igang. Hvis den er let at tænde skal der mindre til for at angsten bryder ud.
På et spørsgmål om hvad der spiller den største rolle for personlighedsdannelse svarede en psykolog engang: “Hvad bidrager mest til et rektangel, dets længe eller dets bredde?”. Det svar viser meget fint at et enten eller svar på spørgsmålet er meget vanskeligt.
Spørgsmålet er så, hvordan arv og miljø indvirker her.
Der er flere undersøger, der peger på en sammenhæng mellem angst hos forældre og børn. Man har både lavet det, man kalder “buttom-up”-undersøgelser, og det, man kalder “top-down”-studier. Den ene type undersøgelser stiller spørgsmålet: Er der forhøjet fund af angst hos de børn, hvor forældrene lider af angst. Det bekræfter det undersøgelsesmateriale, vi har til rådighed. Den anden type undersøgelser går så at sige den anden vej: Er der forhøjet fund af angst hos forældrene, hvis børn lider af angst. Her er resultaterne på sin vis også klare; Der er 3 gange så høj risiko for, at moderen lider af angst, når barnet gør det. Dette synes dog ikke at gælde for faderen.
Undersøger viser, at cirka 2/3 af alle børn udvikler et trygt tilknytningsmønster. Men for børn, der vokser op med en mor, der har angst, er det kun cirka 1/3. Studier viser også, at tidligt utrygt tilknyttede børn gav udtryk for mere separationsangst ved 6-års alderen, og at der synes at være en klar sammenhæng mellem utryg tilknytning og angst hos børn. Sammenhængen er ikke direkte kausal; Altså fordi man har utryg tilknytning udvikler man nødvendigvis angst. Men den usikre tilknytning giver større risiko for at udvikle angst eller depression. Noget forskning tyder på, at lavt selvværd er et bindeled mellem utryg tilknytning og angst.[2]https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2741157/
Udfordringen er ligeledes, at forældrenes eget tilknytningsmønster synes at skabe rammer for barnets håndtering af angst, eller manglen på samme. Forældrenes tilknytningsmønster skaber en ramme, hvori de fortolker og reagerer på barnets angst. Dermed synes tilknytningsteorien at give en ramme til at forstå noget af den angst, der kan opstå hos et barn. Men hvad er det, der sker, når angsten “overføres” fra forældre til børn?
På engelsk opererer man med begrebet ”vicarious learning”. Studier helt tilbage til anden verdenskrig viser, at den måde børn udtrykte frygt på under et luftangreb, hang sammen med den måde, moderen udtrykte sin frygt på. Først i nyere tid har man fået nogle studier, der klart lægger denne sammenhæng nærmere. De viser en sammenhæng mellem, hvordan moderens angst kommer til udtryk, og hvordan barnets angst gør det. Studier viser også, at børn af mødre med social fobi i nogle situationer har flere angsttræk end børn af mødre, der ikke har social fobi. Disse studier giver grund til at tro, at mødres angst influerer på børns udvikling af angst. Forholdet mellem børn og deres forældre, og indflydelsen på udviklingen er temaet i det man kalder for tilknytningsteorien.
Forskning viser, at børns tanke og adfærd påvirkes af verbal information. Det påvirker naturligvis risikoen for at udvikle angst. Forældre er en vigtig kilde til informationer, der kan føre til frygt. Studier viser, at børns undvigelsesadfærd og deres frygt påvirkes af den information, de får. Hvor stor påvirkningen er, mangler der stadig dokumentation for.
Børn vokser op i et spændingsfelt mellem autonomi og kontrol. Overdrevet kontrol synes at føre til, at børn videregives et billede af verden som et farligt og ukontrollabelt sted og vanskeliggør, at barnet udvikler en oplevelse af, at det kan mestre verden. I relation til angst kan det være svært at se, om angsten kommer som reaktion på kontrollen eller omvendt. Dog taler nyere undersøgelser for det første.
Det peger på, at spørgsmålet er komplekst at svar på. Der er nogle forskere, der har forslået at der i generne hos nogle ligger en større disponering for angst, end hos andre. Denne større disponering kan så resultere i en angstlidelse, hvis de rette betingelser er tilstede.
Du kan se en video om spørgsmålet her:
Noter