Et barn, der oplever, at forældrene er nærværende, konsistente, beskyttende, interesserede og sensitive, udvikler som regel en tryg tilknytning, og dermed får det en tryg base. Den opstår blandt andet, fordi barnet oplever at få hjælp til følelsesmæssig regulering enten i form af trøst (altså at de svære følelser nedreguleres) eller i form af leg eller stimulering (så følelserne opreguleres). Konsekvensen bliver, at barnet får en “tryg base” og det kan opbygge en ”sikker havn”, hvorfra det kan ”sejle” på opdagelse i verden for derefter at vende tilbage til den sikre havn. Derved får barnet to grundlæggende behov opfyldt: behovet for at have en base og behovet for at kunne udforske verden. Med den trygge tilknytning mindskes risikoen at opleve angst senere i livet.
Betingelserne for, at den voksne kan være en ”tryg base” 1)I moderne forskning er det John Bowlby der er faderen til tilknytningsteorien. , er, at man har et afklaret indre, så man ikke kapres af egne indre tilstande, som påvirker ens måde at forholde sig til sit barn på. Hvis det, barnet gør, ”udløser” psykologiske tilstande hos en selv, bliver det vanskeligt for barnet at forstå og forholde sig til den respons, det får, og dermed kan det, der skulle være en sikker havn, blive til et uroligt hav, og der opstår utryghed hos barnet.
Barnets ønske om tilknytning mødes i den trygge relation med budskaber som:
Tryg tilknytning hjælper en til at balancere igennem livet, så man undgår at klynge sig til andre eller at afvise alle invitationer til nærhed. Trygheden hjælper til at udvikle et realistisk selvbillede og til at acceptere fejl og mangler hos en selv samt til at indgå i sunde relationer. Det giver plads for tilliden i livet, hvor jeg får tillid til mine omgivelser og tillid til, at jeg selv kan mestre det liv, der er mit. Den trygge tilknytning fører til:
Det trygge tilknytningsmønster giver sig hos den voksne udslag i:
Omvendt kan det utrygge mønster være en kilde til angst.
Du kan læse mere om tilknytning og tryg base hos Alt som psykologi
Noter