Tryg tilknytning i en sikker havn: 1 af fire mønstre

Et barn, der oplever, at forældrene er nærværende, konsistente, beskyttende, interesserede og sensitive, udvikler som regel tryg tilknytning, og dermed får det en tryg base.  Den opstår blandt andet, fordi barnet oplever at få hjælp til følelsesmæssig regulering enten i form af trøst (altså at de svære følelser nedreguleres) eller i form af leg eller stimulering (så følelserne opreguleres). Konsekvensen bliver, at barnet får en “tryg base” og det kan opbygge en  ”sikker havn”, hvorfra det kan ”sejle” på opdagelse i verden for derefter at vende tilbage til den sikre havn. Barnet får tillid og tilknytning. Derved får barnet to grundlæggende behov opfyldt: behovet for at have en base og behovet for at kunne udforske verden. Med tryg tilknytning mindskes risikoen at opleve angst senere i livet. [1]Den modsatte tilknytningsstil er utryg tilknytning, hvor det der kaldes for utryg tilknytning desorganiseret, eller bare: desorganiseret tilknytning, er det der skaber flest udfordringer.

Tryg base
Begrebet ‘tryg base’ er den mest centrale term inden for tilknytningsteorien. Det beskriver to aspekter af forælderens omsorgsevne:
1) At være en base for barnets udforskning og
2) At fungere som en ‘sikker havn,’ som barnet kan vende tilbage til, når det oplever fare.

Udtrykkene “tryg base” og det tilsvarende “sikker havn” beskriver forskellige sider af forældrenes evne til at vise omsorg, hvor det både kan være en base hvorudfra barnet kan bevæge sig ud i verden, og en tilsvarende sikker havn, hvortil barnet kan vende tilbage, hvis verden bliver for utryg eller farlig.

Modsætningen til tryg tilknytning er forskellige former for utryg tilknytning. Det er interessant i forhold til angst, fordi de utygge tilknytningsformer ofte spiller ind i forbindelse med netop angstlidelser.

Vores tilknytningsmønstre er en del af vores automatiske måde at være menneske på. De trækker linjer tilbage til begyndelsen af vores liv, og derfor er de vanskelige at ændre på – men heldigvis ikke umulige at ændre.

Tillid tryghed og tilknytning

Betingelserne for, at den voksne kan være en ”tryg base” [2]I moderne forskning er det John Bowlby der er faderen til tilknytningsteorien. Bolwby (1907-1990)  var en britisk psykiater. Hans assistent, Mary Ainsworth, videreudviklede teorien. Det gjorde hun … Continue reading, er, at man har et afklaret indre, så man ikke kapres af egne indre tilstande, som påvirker ens måde at forholde sig til sit barn på. Hvis det, barnet gør, ”udløser” psykologiske tilstande hos en selv, bliver det vanskeligt for barnet at forstå og forholde sig til den respons, det får, og dermed kan det, der skulle være en sikker havn, blive til et uroligt hav, og der opstår utryghed hos barnet. Se nærmere i [3]Tor Weerbergs bog Vi er vores relationer

Der er flere forudsætninger, der er med til at fremme tryg tilknytning hos børn

 

Barnet føler sig sikkert

Et barn skal vokse op i et sikkert miljø. Et barn der føler sig beskyttet føler sig sikkert. For spædbarnet opnås det når det er tæt på moderen. Hun er en kilde til varme, mad og sikkerhed. Den sunde mor forstår at balancere barnets behov for både at have et sikkert sted men samtidigt har det mulighed for at gå på opdagelse i verden. Når barnet bliver bange, eller skærmt, så har det en base i form af moderen. Den sikkerhed kan også understøttes ved at have sunde rutiner i hjemmet. Hvis rutinerne mangler og der ikke er sammenhæng i det hjem barnet vokser op i, kan det opleve støtte på et tidspunkt, og manglende støtte på et andet tidspunkt. Noget af det der kendetegner børn med såkaldt ambivalent tilknytning er netop den manglende forudsigelighed.

 

Barnet føler sig set og hørt

Når en forælder forstår sit barn og kan aflæse det korrekt opstår muligheden for at barnet får sine behov opfyldt. Når det signalerer at det er sultent, får det mad. Hvis det signalerer at det er træt blive det vugget i søvn, og det det signalerer at det er bange holder mor det tæt ind til sig, og føler sig i sikkerhed. Det kommer også til udtryk i, at barnet får lov til – og blive opmuntret til – at udtrykke sine følelser.

 

Bamet føler sig hjulpet

Som barn møder man mange udfordringer. Nogle af de udfordringer skaber følelsesmæssigt kaos, og her har barnet behov for at få sine følelser tilbage i balance. Det er er der mulighed for når moderen fungerer som sikkert tilflugtssted når verden bliver for udfordrende.

 

Barnet føler sig værdsat

Når et barn føler sig værdsat, begynder det også at udvikle et billede af sig selv med et højt selvværd. Forældrenes fokus er ikke så meget på, hvad barnet gør, som på hvad barnet er.

 

Barnet føler sit støttet i at udforske verden

Som barn har man en naturlig trang til at udforske verden. Når mor fungerer som en sikker base, så er det ikke farligt at udforske verden. Nogle gange vil man gøre det med succes, og andre gange vil man opleve små nederlag. Men det gør ikke så meget, når man har en sikker barse at vende tilbage til.

 

Budskaber,  der fremmer tryg tilknytning

Hvordan skabes tryg tilknytning? Der sker blandet andet, når barnets ønske om tilknytning mødes i den trygge relation med budskaber som:

  • Jeg ser dig og holder af det, jeg ser
  • Jeg er her for dig
  • Jeg trøster dig, når du er ked af det
  • Jeg forlader dig ikke
  • Jeg passer på dig
  • Du kan ikke bestemme over mig, jeg er den voksne
Tegn på tryg tilknytning hos børn

Der findes en række tegn hos børn, der kommer til udtryk, når barnet er trygt tilknyttet.[4]Det følgende bliver uddybet her:https://www.simplypsychology.org/secure-attachment.html

  • Når de genforenes med deres forældre udtrykker de positive følelser
  • De kan interagerer med andre på en god måde
  • De kan undersøge nye områder
  • De foretrækker forældre frem for fremmede
  • De søger trøst hos forældrene

Tegn på at voksne har et trygt tilknytningsmønster

Tryg tilknytning hjælper en til at balancere igennem livet, så man undgår at klynge sig til andre eller at afvise alle invitationer til nærhed. Trygheden hjælper til at udvikle et realistisk selvbillede og til at acceptere fejl og mangler hos en selv samt til at indgå i sunde relationer. Det giver plads for tilliden i livet, hvor jeg får tillid til mine omgivelser og tillid til, at jeg selv kan mestre det liv, der er mit.  Den trygge tilknytning fører til:

  • Evnen til at komme sig og komme forholdsvist hurtigt tilbage til sin følelsesmæssige grundlinje, efter at frygtsystemet har været aktiveret
  • En stor mængde positive følelser og evnen til at fastholde disse i længere tid ad gangen
  • Opmærksomhedsfokus – evnen til at koncentrere sig, være nærværende og fastholde fokus
  • Essentiel sikkerhed – stabile følelser af sikkerhed, som kan genfindes, når de tabes

 

Følgende forhold er tegn på at de voksne har en trygt tilknytning

  • At man kan rumme et bredt spektrum af følelser
  • At man kan regulere egne emotionelle tilstande
  • Har et positivt og realistisk selvbillede
  • Er socialt kompetent og empatisk
  • Er selvmotiverende
  • Kan acceptere fejl og mangler hos sig selv
  • Kan skabe og fastholde sunde relationer
  • Kan modtage hjælp og klare sig selv

Omvendt kan det utrygge mønster være en kilde til angst. Det betyder naturligvis ikke, at personer med en tryg tilknytning aldrig oplever angst. Det kan de godt. Omvendt er der forskning, der peger på. at personer med usiker tilknytning oplever mere og sværere angst end folk med tryg tilknytning.

På attachmentproject.com er der en fantastisk enkel oversigt over hvordan de forskellige tilknytningsstile kommer til udtryk i forskellige faser af livet:

Tilknytning

FAQ om tilkytning

Category: Tilknytningsteori

I terapi har terapeuten funktionen som en god forældre, der skaber en tryg base for klienten. Ved at have den rolle i processen er der en mulighed for at klienten kan opnå det, man kalder for “erhvervet tryg tilknytning”. Erhvervet sikker tilknytning er klassificeringen for voksne, der oplevede usikker opdragelse i barndommen, men har udviklet sikre relationsmønstre som voksne. Kilde: https://fueledschools.org/blog/earned-secure-attachment

Category: Tilknytningsteori

Et barn, der er trygt tilknyttet, har mange fordele. Sikre børn oplever mindre stress og præsterer bedre i skolen. Derudover udvikler de et sundere selvbillede og et forbedret selvværd, hvilket styrker deres sociale kompetencer. Endelig udgør en sikker tilknytning fundamentet for sund følelsesregulering. Kilde: https://www.positive-parenting-ally.com/insecure-attachment.html

Category: Tilknytningsteori

Tilbage til John Bowlby har tilknytningsteorien peget på to grundlæggende drivkræfter hos barnet. Det ene er behovet for nærhed, mens det andet er behovet for at undersøge verden. Hvis barnet oplever en trussel mod sig selv eller sin omsorgsperson, aktiveres tilknytningssystemet, hvilket tydeliggør behovet for nærhed. Omvendt har et barn også behov for at undersøge verden ved at bevæge sig ud for at udforske den. Dette sker, når det begiver sig ud i verden for at undersøge den. De to drivkræfter er forbundne på en sådan måde, at når barnet oplever fare, vil tilknytningssystemet blive aktiveret, og behovet for undersøgelse af verden vil derefter formindskes.

Category: Tilknytningsteori

Tryg tilknytning: Her har forældrene været nærværende og tilgængelige under opvæksten, hvilket resulterer i, at man udvikler selvværd og følelse af tryghed.

Utryg undvigende tilknytning: Barnet er blevet mødt med afvisning, lukkethed og fjendtlighed fra mor/far, hvilket fører til, at det lærer, at det er mere sikkert at tage afstand end at være i kontakt med andre.

Utryg ambivalent tilknytning: Kærligheden har været til stede, men er forsvundet uden varsel. Dette kan føles yo-yo-agtigt; den kommer hurtigt for så at forsvinde igen.

Utryg desorganiseret tilknytning: Mor/far har ikke formået at give en sammenhængende omsorg. Barnet har oplevet dette som skræmmende og har haft svært ved at finde mening i omsorgen.

Category: Tilknytningsteori

Ja, i en vis forstand. Tilknytning spiller en afgørende rolle for senere mentale tilstande. Individer med en sikker tilknytning vil i betydelig grad udvise følgende karakteristika:

  1. De føler sig trygge ved at udvise sårbarhed.
  2. De udtrykker deres behov åbent og ærligt.
  3. De overvinder skuffelser hurtigere end personer uden sikker tilknytning.
  4. De opnår lettere balance i deres relationer.
  5. De er bedre til at løse konflikter.
  6. De er i stand til klart at kommunikere deres følelser.

Disse aspekter medvirker konstruktivt for at forøge den mentale sundhed hos individet.

Category: Tilknytningsteori

Personer med en utryg tilknytning har ofte behov for hyppig bekræftelse i deres parforhold. Individer med et utrygt tilknytningsmønster har typisk en negativ selvopfattelse og kan tendere til at projicere en “bedre selv”-idé på deres partner. For dem med et usikkert undvigende tilknytningsmønster opretholdes en positiv selvopfattelse, mens synet på andre er mere negativt. Derfor søger de at undgå tætte relationer som en beskyttelsesmekanisme.

I tilfælde af et desorganiseret tilknytningsmønster kan partneren og forholdet ofte være både kilde til lyst og frygt.

Noter[+]

ADRESSE
Ansgarvej 1
3400 Hillerød
TELEFON: 21851173