Tryg base og sikker havn

Et barn, der oplever, at forældrene er nærværende, konsistente, beskyttende, interesserede og sensitive, udvikler som regel en tryg tilknytning, og dermed får det en tryg base. Den opstår blandt andet, fordi barnet oplever at få hjælp til følelsesmæssig regulering enten i form af trøst (altså at de svære følelser nedreguleres) eller i form af leg eller stimulering (så følelserne opreguleres). Konsekvensen bliver, at barnet får en “tryg base” og det kan opbygge en  ”sikker havn”, hvorfra det kan ”sejle” på opdagelse i verden for derefter at vende tilbage til den sikre havn. Derved får barnet to grundlæggende behov opfyldt: behovet for at have en base og behovet for at kunne udforske verden. Med den trygge tilknytning mindskes risikoen at opleve angst senere i livet.

Tryg base og tryg tilknytning

Betingelserne for, at den voksne kan være en ”tryg base” ¹⁾I moderne forskning er det John Bowlby der er faderen til tilknytningsteorien. Bolwby (1907-1990)  var en britisk psykiater. Hans assistent, Mary Ainsworth, videreudviklede teorien. Det gjorde hun blandt andet gennem en række forsøg hvor hun overserverede, hvordan børn reagerede når de først blev adskilt fra deres mor, for derefter at blive genforenet med hende igen. , er, at man har et afklaret indre, så man ikke kapres af egne indre tilstande, som påvirker ens måde at forholde sig til sit barn på. Hvis det, barnet gør, ”udløser” psykologiske tilstande hos en selv, bliver det vanskeligt for barnet at forstå og forholde sig til den respons, det får, og dermed kan det, der skulle være en sikker havn, blive til et uroligt hav, og der opstår utryghed hos barnet.

Barnets ønske om tilknytning mødes i den trygge relation med budskaber som:

• Jeg ser dig og holder af det, jeg ser
• Jeg er her for dig
• Jeg trøster dig, når du er ked af det
• Jeg forlader dig ikke
• Jeg passer på dig
• Du kan ikke bestemme over mig, jeg er den voksne

Tryg base og tilknytning som voksen

Tryg tilknytning hjælper en til at balancere igennem livet, så man undgår at klynge sig til andre eller at afvise alle invitationer til nærhed. Trygheden hjælper til at udvikle et realistisk selvbillede og til at acceptere fejl og mangler hos en selv samt til at indgå i sunde relationer. Det giver plads for tilliden i livet, hvor jeg får tillid til mine omgivelser og tillid til, at jeg selv kan mestre det liv, der er mit.  Den trygge tilknytning fører til:

• Evnen til at komme sig og komme forholdsvist hurtigt tilbage til sin følelsesmæssige grundlinje, efter at frygtsystemet har været aktiveret
• En stor mængde positive følelser og evnen til at fastholde disse i længere tid ad gangen
• Opmærksomhedsfokus – evnen til at koncentrere sig, være nærværende og fastholde fokus
• Essentiel sikkerhed – stabile følelser af sikkerhed, som kan genfindes, når de tabes

Det trygge tilknytningsmønster giver sig hos den voksne udslag i:

• At man kan rumme et bredt spektrum af følelser
• At man kan regulere egne emotionelle tilstande
• Har et positivt og realistisk selvbillede
• Er socialt kompetent og empatisk
• Er selvmotiverende
• Kan acceptere fejl og mangler hos sig selv
• Kan skabe og fastholde sunde relationer
• Kan modtage hjælp og klare sig selv

Omvendt kan det utrygge mønster være en kilde til angst.

Du kan læse mere om tilknytning og tryg base hos Alt som psykologi

Læs mere på angstinfo.dk

Utryg tilknytning og angst
Ambivalent tilknytning
Tryg base og sikker havn