Et af de forhold, der er med til at bestemme, om vi udvikler angst, er vores tilknytningsmønster. Udtrykket beskriver den grundlæggende relation, vi udviklede til vores primære omsorgsperson – for mange af os vores mor – da vi var børn. Forskningen inden for dette felt har udviklet sig til det, der kaldes for tilknytningsteori. Sammenhængen mellem angst og tilknytning gør, at der med tiden vil blive en sektion på angstinfo.dk, der handler om tilknytningsteori. Teorien beskriver, hvordan børn og mødre er knyttet til hinanden, og hvordan kvaliteten af denne tilknytning påvirker barnets udvikling. I sektionen med videoer er der et afsnit om tilknytningsteori. Karen Vibeke Mortensens video om tilknytning hos børn giver en fin introduktion.

Tilknytningsmønstre

Teorien arbejder med tre grundlæggende tilknytningsmønstre og et, der falder lidt udenfor. Mønstrene beskriver, hvad der sker, når et barn udsættes for ”naturlige faresignaler”.
Det fandt man ud af ved at lave en form for et forsøg: Man satte et barn ind i et hyggeligt rum. Rummet var møbleret med to stole og forskelligt legetøj. Til at begynde med, var moderen til stede sammen med barnet, for at barnet kunne gøre sig fortroligt med rummet.
Derefter kom en person, barnet ikke kendte, ind i rummet. Derefter forlod moderen rummet i to omgange. Det, man så undersøgte, var, dels hvordan barnet reagerede, når moderen forlod rummet, dels hvordan det reagerede, når moderen vendte tilbage til rummet. Det smarte ved denne situation var, at man både kunne undersøge, hvordan barnet forholdt sig til nærhed og selvstændighed, og barnets evne til at bruge sin mor som en tryg base i mødet med en fremmed person.
Undersøgelserne viste, at børnene faldt i forskellige hovedgrupper: Trygge børn og utrygge børn. De utrygge børn fordelte sig i to grupper: utryg-undgående og utryg-ambivalente.

Tryg tilknytning

Et trygt 1)Hentet fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Tilknytningsteori tilknyttet barn vil være undersøgende, når forælderen er i lokalet, og vil engagere sig i den fremmede. Når forælderen forlader lokalet, vil barnet blive synligt oprevet, og barnet vil være glad for at blive genforenet med forælderen. Cirka 65 % af amerikanske børn fremviser dette mønster. Forskning peger på, at et trygt tilknytningsmønster er relateret til veludviklet social og emotionel funktion senere hen.

Ængstelig/ambivalent tilknytning

Det ængstelige/ambivalente barn vil være ængstelig over for fremmede og vil ikke være undersøgende, heller ikke selvom forælderen er til stede. Når forælderen forlader rummet, bliver barnet voldsomt stresset. Barnet vil være ambivalent over for forælderen efter genforeningen: På samme tid vil barnet forsøge at opnå fysisk nærhed og være afvisende over for forælderens opmærksomhed. 10-15 % af amerikanske børn fremviser dette mønster.

Ængstelig/afvisende tilknytning

Det ængstelige/afvisende barn vil være relativt upåvirket af, at forælderen forlader rummet og kommer tilbage. Barnet vil opføre sig tilnærmelsesvist ens over for forælderen og den fremmede, og der ses kun begrænset undersøgelsesadfærd. Cirka 20 % af amerikanske børn fremviser dette mønster.

Desorganiseret tilknytning

Den mest utrygge tilknytningsform. Børn med desorganiseret tilknytning har forvirrede, usammenhængende adfærdsmønstre efter genforening. 5-10 % af amerikanske børn fremviser dette mønster. Et desorganiseret tilknytningsmønster vil, i langt højere grad end de mere udbredte ængstelige tilknytningsmønstre, resultere i fejludvikling, som f.eks. et meget højt niveau af aggression og fjendtlighed senere i barndommen.

Tilknytning og angst

Noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem tilknytning og angst. Samtidig er det et vanskeligt område, fordi på samme måde som tilknytning kan generere angst, ser det også ud, som om angst kan påvirke kvaliteten af tilknytning2)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3266769/. Det får nogle forskere til at konkludere, at utryg tilknytning syntes at være medvirkende årsag til mange forskellig slags psykopatologi3)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3266769/.
Andre forskere går et skridt videre og siger, at tilknytningsteorien kan være ”et godt bud på en forklaring på, hvordan forældrefigurerne – ved at være en tryg base – formår at bibringe barnet oplevelsen af forudsigelighed og kontrol, men også, at de – ved ikke at være en tryg base – kan føre til utryg tilknytning og angst.”4)Hougaard et. al Angst og Angstbehandling, s.64

 

Læs mere

Der er også en fin oversigt over tilknytningsteorien  hos Dansk institut for tilknytningsteori.

Psykoterapeut Inge Holm har en uddybning af tilknytningsmønstre på sin side.

 

Litteratur

Der er skrevet meget om tilknytningsteori. En af de lettest tilgængelige bøger på dansk er Inge Holm Den indre uro, fra Historia forlag.

Noter   [ + ]