Angst er en følelse. Men hvad er en følelse? Er det primært noget i hjernen eller i kroppen? Hvordan skelner man mellem de forskellige følelser? Der findes flere forskellige teorier om, hvad følelser er, og hvordan de “virker”. Der synes dog at kunne spores, at der altid er niveauer i følelser: et fysiologisk niveau, hvor bestemte hjernestrukturer er aktive, et psykologisk niveau, hvor der sker en informationsbearbejdning, og et adfærdsmæssigt niveau, hvor der sker en ydre handling. Derefter hører enigheden så op. En af teoriegrupperne er de dimensionnelle teorier.
De opererer med tre dimensioner i en følelse: dens valens, dens styrke og dens overvældethed. På den måde kan man “måle” dimensionerne i følelserne.
Valens
Med valens mener man, hvorvidt følelsen er negativ eller positiv. Det skal forstås i en social sammenhæng. De negative følelser får os til at fjerne os fra andre mennesker, hvorimod de positive følelser får os tættere på andre mennesker. Hvis jeg føler glæde når jeg tænker på et bestemt menneske, er der større change for, at jeg gerne vil være sammen med vedkommende, og opsøger hans eller hendes fællesskab. Vrede har en negativ valens fordi den får mig på afstand af det menneske jeg er vred på. Det samme ville gælde, hvis jeg var bange for vedkommende.
Styrke
Det tekniske ord her er “arousal”. Det beskriver, i hvor høj grad følelsen er aktiveret. Det interessante her er, i hvor høj grad følelsen styrer vores tanker og handlinger. Intense følelser vil påvirke vores tænkning og handling anderledes end svage følelser.
Føelser kan variere i styrke. Følelsen frygt kan variere fra meget svag til meget kraftig. I en meget kraftig form er den “panik”. I mere mild form kan det være “nervøsitet” eller “angst”. Det er begge former for frygt, men styrken er meget forskellig. På samme måde er der forskel på bæven (Trepidation) og rædsel (Horror). En følelse er altså ikke bare en følelse, men har også en styrke, som farver den. Dette kan hjælpe med at få et overblik over, hvilke følelser man har med at gøre.
I hvilken grad har følelsen en dominerende karakter? Kan vi styre den, eller er det den, der styrer os? Vi har alle oplevet, at temperamentet løb af med os fx i i en diskussion. Her blev følelsen dominerende frem for vores rationelle argumenter.
Følelser og tid
Der er flere, der forsøger at klarlægge det tidsmæssige forløb i en følelsesmæssig reaktion. På http://atlasofemotions.org finder man følgende forståelse af følelser og tid
Ideen med figuren er at se en følelse som en reaktion over tid.
Step 1: Forud for oplevelsen
Step 1 er “Pre-condition”. Det beskriver den situation som har indflydelse på den måde vi træder ind i følelsen på. Vi kan være trætte, sultne, have haft en god dag eller en dårlig dag med meget stress. Alt efter hvilken tilstand vi står når, vil det farve hvile følelser vi får i situationen.
Step 2: Begivenheden
Step 2 består af flere ting. Det første er “Event” eller begivenheden. Det kan være en person vi møder, et sted, en bestemt situation, en tanke. Det, der er værd at bemærke her er, at denne begivenhed kan være i den fysiske verden, men det kan også være i vores mentale verden: Vi tænker tilbage på en begivenhed.
Denne “event” udløser noget hos os (Trigger). Hvad der trigges og hvorfor det trigges er forskellig fra person til person. Det kommer an på, hvad der er gemt i det som modellen kalder for “perceptions database”. Et eksempel; Hvis vi registrerer en lugt, og denne lugt minder om den lugt, som mor brugte når hun vaskede vores hår, så kan lugten være “koblet” til mor. For rigtig mange vil det være en positiv oplevelse. Omvendt hvis vi for eksempel blev bidt af en hund som barn, så kan synet af en hund være en “event” der udløser nogle negative følelser. Det vanskelige i denne situation er, at koblingen ikke behøver at være bevidst. Man kan godt have glemt at man blev bidt af en hund, men der vil stadigvæk udløses noget i vores sind.
Step 3: Følelsesstadiet
Det næste der sker – Step 3 – i forløbet af “State”. Det beskriver den følelse vi oplever. Den følelse fører både nogle psykologiske og fysiske forandringer med sig; Fysik kan være at vejrtrækningen forøges, eller at man begynder at græde. Vi kan også blive røde i ansigtet, eller hjertet begynder at slå hurtigere. Det fører også en psykologisk ændring med sig da følelsen enten forstærkes eller begynder at aftage.
Step 4: Handling
Det fjerde step er handling. Det er vores reaktion på vores egen følelse. De negative følelser vil vi gerne have til at gå væk, og handler derfor på en bestemt måde. De positive følelser vil vi gerne forstærke, og derfor handler vi derefter. Glæden kan altså få os til at blive i situationen eller få os til at være mere engagerede, og en helt række andre ting.
Step 5: Udfasning
I step 5 kommer vi i “post-condition”. Det udtrykker resultatet af vores handling: Hvis var har råbt af en person, kan han finde på at råbe igen. Det kan så igen fører til nye følelser hos os.
Øvelser
I forlængelse af Ekmans teori har man udviklet nogle øvelser der kan hjælpe en. Her er en, der kan hjælpe en til at forstå sine følelser lidt bedre. Den er udarbejdet for at hjælpe dig med at komme i kontakt med dine følelser og lytte til, hvad de forsøger at fortælle dig. Du kan bruge denne øvelse, hvis du er i en vanskelig situation, eller du kan hente en episode, situation eller et tema frem, der er svær for dig, og bruge det som udgangspunkt for øvelsen.
Du har to muligheder for at udføre øvelsen: Du kan læse instruktionerne nedenfor og lære de vigtigste trin, eller du kan klikke nedenfor og lytte til, at instruktionerne bliver læst op for dig.
Fokuseringsinstruktioner: Begynd øvelsen ved at sætte dig godt til rette i din stol. Prøv at sidde med ryggen ret og samtidig slappe af i ryg og skuldre. Tag nogle dybe vejrtrækninger for at berolige din krop lidt. Fokuser din opmærksomhed på din krop og spørg din krop, hvordan den har det i denne stressende tid. Hvis dine tanker flyver rundt eller du bekymrer dig meget lige nu, så forestil dig, at du har en tom hylde foran dig. Placer de påtrængende tanker – en efter en – på hylden foran dig. De vil være der for dig senere, hvis du har brug for dem. Prøv nu at rette din opmærksomhed mod din krop og hvad der sker lige nu.
Stil dig selv følgende spørgsmål: “Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu?” Forsøg at lade din krop besvare spørgsmålet i stedet for at søge i dine tanker. Spørg igen: “Hvad står der mellem mig og mit velbefindende lige nu?” Hvad mærker du af kropslige fornemmelser? Hvad er de fysiske fornemmelser i din krop vedrørende lidelse eller smerte? Uanset hvad der dukker op, så prøv at rette opmærksomheden mod de kropslige fornemmelser, der er til stede. Det er næsten som om, du siger til følelsen: “Dette er vigtigt for mig, og jeg ønsker at finde ud af, hvad det handler om.”
Derefter forsøg at beskrive dine kropslige fornemmelser for dig selv i flere detaljer. Hvordan ville fornemmelsen se ud, hvis den var en genstand? Hvor er den placeret? Hvilken form har den? Er den hård, blød, lille, stor? Hvilken farve har den? Er der nogen bevægelse? Er der nogen energi der? Prøv at beskrive det som en genstand eller noget, du kan sætte ord på. For eksempel: “Det føles som en hård, grå klump i maven, der er urolig” eller “det føles som en stråle, der trykker ned på mit bryst og gør mig ked af det.”[1]Se: https://emotioncompass.org/da/exercise-library/focusing/
Helt fundamentalt er en følelse en subjektiv bevidst oplevelse, der skabes af neurofysiologiske ændringer knyttet til tanker, følelser, adfærd og en positiv eller negativ tilstand. Derudover er det vanskeligt at opnå enighed om, hvad en følelse er.
Teorien om universelle følelser hævder, at visse følelser er universelle og forekommer på tværs af alle kulturer og historiske perioder. En udbredt teori identificerer syv grundlæggende følelser: vrede, foragt, afsky, glæde, frygt, sorg og overraskelse.